Jeg har prøvet denne "cocktail af stress" og det er bestemt ikke sundt . Så min løsning, er at jeg trækker i nødbremsen og ruller ud på sidesporet og står af ræset for en stund. det giver overskud til at køre vidre "on the highway".

Men som du selv er inde på, er det det hele værd, at fuldføre dit studie og eksamen, hvis det træner dig totalt. Mit svar er NEJ.

... og planlægning.

Travlhed er ikke det samme som stress, men kan blive til stress hvis du lader travlheden styre dit liv, frem for at du styrer travlheden.

Planlæg din tid - og husk at regne afslapningsperioder med og OVERHOLD den plan du lægger. Så kan du nå mere end du tror uden at blive stresset.

Uden en plan er det for let at sidde og spekulere over den næste opgave mens du er i gang med den før - og at glemme afslapning, fornuftige måltider og motion - og det må IKKE glemmes!

Man bliver stresset af de ting man ikke når.

Vi har også et hektisk liv i perioder, men så laver vi simpelthen en plan/aftale om hvordan vi når de vigtige ting og hvilke ting vi må springe over indtil tiden/overskuddet er der.

Når man har "accepteret" at der fx. ikke skal gøres rent 2 gange om ugen, men kun en - ja, så vænner man sig til det og har ikke dårlig samvittighed når man lander i sofaen sidst på aftenen.

Man skal lade vær med at lave flere aftaler end man kan overholde og man skal give sig selv lov til en "off-dag" når der er luft til det - nogen dage klarer vi kun de ting der absolut ikke kan vente. Dvs. pasning af vores børn og hvad der dertil hører (mad osv).

Jeg har lært (i hvert fald nogenlunde) at håndtere min stress. For jo, man bliver meget meget stresset af at studere - især når man forventer, at man får læst alt og får gode karakterer hver eneste gang.

Nu får du lige en version af min 'stress-historie'. Faktisk siden 2. g på gymnasiet har jeg i eksamensperioderne været syg af stress. I 2. g. varede det en uges tid, hvor jeg havde høj feber (39- 39,5). I 3. g varede det over en måned, hvor jeg til sidst fik penicillin, så jeg kunne nå at være med til en enkelt studenterfest. På universitetet fortsatte det, og her gik det jo efterhånden op for mig, at det nok ikke var en tilfældighed, at jeg blev syg, hver gang jeg skulle til eksamen. Jeg erkendte det nok først, da jeg på et tidspunkt opdagede, at jeg ikke havde spist i 24 timer, at jeg havde 39 i feber og at jeg var for svimmel til at sidde oprejst længere.

Derefter begyndte jeg at arbejde med min stress. Jeg har læst hundredvis af pjecer og artikler om præstationsangst, og har virkelig prøvet at sætte mine ambitioner lidt ned. Jeg har arbejdet med at få en god arbejdsrytme, hvor jeg holder pauser for at spise (rigtig mad og ikke slik og snacks) og ikke arbejder videre imens. Jeg har talt rigtig meget med min kæreste om det. Jeg har meldt ud til omgivelserne, at når jeg har eksamensperioder, så har jeg ikke overskud til noget andet. Og så har jeg husket at holde lidt fri også, for jeg kan jo ikke studere 24 timer i døgnet. Endelig har jeg set med meget strenge øjne på, hvad jeg skal prioritere, og hvad der skal vælges fra. Og det er nok rigtig vigtigt.

Jeg synes, at jeg har lært at håndtere det. Jeg har i hvert fald ikke været syg under eksamen de sidste 2 ½ år, og jeg tager det meget mere roligt med, om jeg nu også får læst alting.

Det lyder til, at du allerede har prioriteret og valgt studiet fra, så måske behøver du ikke igennem alt dette. Men man kan altså godt arbejde sig ud af stressen, selvom man har travlt.

Held og lykke med de sidste 3 uger!

Mvh

Anna