Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Magtesløshed- trafikulykke
Forfatter: 
Dato:  03-02-2004 23:55
Idag brugte jeg min fritirsdag på at køre min ældste datter og svigersøn rundt i div. bolighuse for at se på/købe møbler og boligindretning, da de har købt en lidt større lejlighed og skal flytte i weekenden.

Jeg var ved at få fnidder til sidst, da jeg totalt mangler shoppegenet ;-)

Vi endte op med at sætte svigersøn af hjemme hos dem, hente min yngste datter fra skole, da hun havde fri kl 14 - og drøne ud at ride en befriende tur i støvregnen - og runde af i Heri rideudstyr og den lokale rideklub :-)

Nå - men så kører jeg min ældste datter hjem - og lige inden vi når helt hjem til hende, kører vi forbi en trafikulykke.

En lille, mørkhåret dreng, vel omkring 10 - 12 år er kørt ned i en fodgængerovergang og ligger bevidstløs med sitringer i det ene ben. Han ligger der i regnen, i aflåst sideleje - biler står stille med katastrofeblink i nærheden, folk ringer, og mange er stimlet sammen. Alle i andre biler tøver - og har det sikkert som jeg :-(

Kender I det med at alt står stille. Man indprenter sig på brøkdele af sekunder alle detaljer, og er nødt til at følge trafikken og fortsætte - for alt er sat i stand - folk er stoppet, der er et opløb af mennesker og folk har gang i mobiltlf.erne - og al yderligere indblanding vil kun være til gene.

- MEN - man har lyst at smide bil og alt andet og løbe hen og udrette mirakler - men KAN INTET GØRE!!!

Alt sætter sig på nethinden, man er grædefærdig, maven snører sig sammen - og i tiden - lang tid efter, spørger man sig selv - HVORDAN gik det egentligt?

Sådan har jeg haft hver eneste gang sådan noget er hændt.- Og jeg husker hver gang - og tænker ofte på de stakler der var implicerede.-

Gid man kunne få at vide, hvordan det endte? For de mennesker er i ens tanker selvom man ikke kender dem.-

Og ens egne frustrationer er meget ligegyldige.

Tænker på barnets stakkels forældre, jeg tror jeg hellere ville dø end miste mine elskede børn - det må være det ultimativt mest ubærlige i et liv - for mig var det næsten ubærligt skrækkeligt at miste et ufødt barn, det blev overlevet pgra min ældste datter, der dengang var kun 2 år :-(

Hvor bliver alt ligegyldigt i forhold til sådan en forfærdelig hændelse midt i en ellers helt almindelig hverdag :-(






Hilsen May-Britt.






Lykken er en dejlig islandsk uldtot
{>






Du og din hest tilbydes healing på Sjælland.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kender det
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 00:04
Det er en rædselsfuld oplevelse og når man kører så meget som du og jeg så ser man lidt af hvert.

For ikke så lang tid siden kørte jeg forbi en bil der stod i lys luge. Varmen var utrolig, selvom jeg kørte forbi med ca. 100 km i timen. Det der slog mig mest var dog, at der ikke var nogen døre åbne - sad der nogen i bilen som man ikke havde kunne hjælpe ud?
Så er der den vi begge har oplevet med hjerteambulancen også lige efter Vanløse (Samme sted som den brændende bil)
Eller da Hillerødmortovejen var spærret for nylig, da jeg så en bil stå lodret op af en bropille på mortorvejen og ambulancen kørte væk uden blink, var føreren død, eller sluppet uden skader...
Den ene gang et trafikuheld jeg havde set kom i avisen var alle i bilen omkommet :-(

Når jeg har oplevet sådan noget tænker jeg også meget på hvad der mon er sket, men desværre er det sjældent muligt at finde ud af det.

Og selvom man ønsker at hjælpe er det mest fornuftige også at køre videre, selvom det kan være meget svært fordi man får en følelse af at man ikke "gør noget".

Ha' en hypper dag ;-)
Diane

Fremgang bygger ikke på de kundskaber du har, men på hvad du kan bruge dem til.
----------------------
Jeg leder efter min gamle hest, Coco's Løvstjern, se efterlysning og billeder her
----------------------
Har du hørt om den store HN fest, der afholdes 5. juni 2004 i KBH? Ikke? så kig her
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sidste år i maj
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 08:33
...havde vi været til salgdag med en af vores heste på Barthahus og var på vej hjem af Helsingørmotorvejen sydpå, da trafikken pludselig stoppede. Vi holdt der en 1-1½ time, alle folk snakkede og ingen vidste hvad der var sket.

Der kom på et tidspunkt en politibus og kørte derned, samlede folk op og kørte dem væk. Det var alle vidnerne, de blev kørt til krisehjælp, da vi endelig fik lov til at køre stod deres biler der på rad og række.

Da vi så fik lov at køre og kom forbi ulykkesstedet, politiet stod der stadig, jeg tror aldrig vi glemmer synet af den bil????, jeg går da udfra at det har været en bil. Den var max. 60 cm høj og helt sortsveden. Dér blev vi dårlige som på kommando.

Dagen efter kastede vi os over aviserne, det var en mand og hans hund, der var kørt galt, ingen var reddet.

Ens tanker går jo tilbage, det kan jo ikke undgås. Vi husker stadig den 24. juni 1990 på Kongevejen i Birkerød, da en ung bilist faldt i søvn og ramte min venindes bil. De var 3 i bilen, min veninde fik syet to rifter på kinden, hendes bagsædepassager blev indlagt til obs. for hjernerystelse og forsædepassageren var dræbt på stedet. Uanset hvor lidt jeg kendte hende, så kendte jeg hende dog og det er en uvirkelig fornemmelse når det rammer en man kender.

0
0
Svar på denne tråd
 
 vi kender det vel allesammen....
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 08:39
...jeg husker specielt at være vidne til to motorvejsulykker... samme sted, to dage i træk. Den ene gang væltede en pige ud af bilen og lige ud foran min bil.. jeg var chokeret!

Men som du selv siger, man vil så gerne gøre en hel masse, men når der allerede er folk på stedet og ambulancer og politi er tilkaldt, så må man nok gøre bedst i at lade trafikken glide bedst muligt og lade folk være i fred.

-miki-


Læs alt om KRYBBEBIDNING, VÆVNING OG DIV på min hjemmeside, hvor I også kan læse mere om mig og hestene, sjove historier og stævneresultater.
0
0
Svar på denne tråd
 
 kender det godt...
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 08:46


.. Man står hjælpe løs tilbage og begriber intet.
for et par år siden var jeg med hele famillien på udsalg i Ringsted, vi skulle flere forskellige steder i byen og valgte derfor at dele os op. min datter og jeg gik i Jysk sengetøjslager og gemale og søn gik i netto.
Da vi kommer til Jysk, er en rimelig stor mand igang med at bakse en kæmpe madras ind i sin meget lille bil, konen står på side linjen og giver gode råd. vi grinte lidt af dem men smilet blejnede da vi kom ud igen, for manden var væltet om på pakeringspladsen.
alle havde travlt med at ringe på deres mobil men ingen hjalp manden. Den dag i dag ved jeg ikke hvorfor jeg gjore det men uden betænkeligheder gik jeg igang med at genoplive manden med førstehjælp og kunstig ånderat, jeg havde mange år før taget et førstehjælps kursus og det har åbenbart bidt sig fast for jeg gik bare igang som om det var en hverdags oplevelse for mig.
ambulancen kom hurtigt og de tog over og bragte ham videre til hospitalet. Det var først bag efter at min reaktion kom. Jeg tudbløde og ville vide hvordan det gik med ham. Vi førsøgte hele aftenen at få oplysninger via hospitalet men jeg måtte intet få af vide da vi ikke var famillie.
Jeg gik i mange dage og viste intet om mandens skæbne, jeg fik først af vide ugen efter at de ikke kunne redde ham på hospitalet, og det var igennem en bekendt som kendte mandens arbejdsplads.
Jeg har det stadigvæk dårligt over den uvished, Kunne jeg havde gjort det anderleds og måske havde hjulpet på en anden måde. ??
imc
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er altid uheldig...
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 09:31
...gid de ulykker ville holde sig væk fra mig. Hele 2 gange har jeg ydet førstehjælp ved større ulykker. Jeg har siddet og holdt hovedet sammen på en mand der blev ved med at spørge efter sin hund. Han var ved bevidsthed, men havde åbent kraniebrud. Hold kæft hvor kan man lyve som en hest kan rende i sådan en situation. Jeg ahr også haft lyst til at udrette mirakler, men mine mirakler løber ikke længere end den menneskelige hjælp jeg kan yde kva uddannelse.

Ville du hjælpe ?? min kæreste havde en meget ubehagleig oplevelse ved et bustoppested med MANGE mennesker. Det var det man vist kalder en "rutebilstation". Hun mistede bevidstheden, hun kæmpede for at komme op, og var meget tydeligt kommet galt af sted. Der var EN ENESTE der hjalp hende op på en bænk - en ca. 17 årig knægt. Alle andre stod og gloede, og lod som om det ikke var deres problem. Ikke EN ENESTE ud over en skoleknægt, der så meget som spurgte om hun var ok, om hun skulle have en ambulance (hvilket mennesker der mister bevidstheden reelt set altid skal have). Jeg er rasende og flov på mine medmenneskers vegne. Jeg håber - at hvis det sker for mig en dag - så vil der være en sød og venlig person der hjælper mig.

Og dette skete i den LILLE by hvor vi bor. I ved, små byer med kun 9.000 indbyggere, sådan et sted hvor man jo er venlige mod hinanden og hjælper til når det behøves. Vor herre til hest.

Jeg forstår fuldt ud din frustration.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Q-Lover
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 09:41
det var dog forfærdeligt, at ikke flere hjalp din kæreste :-@

Jeg har dog heldigvis kun været vidne til ulykker, hvor folk hjalp alt hvad de kunne - incl. mig selv, hvor det har kunnet lade sig gøre.

Noget helt andet er, at engang, jeg var vidne til en mand, der bankede sin kone på åben gade, og hvor jeg blandede mig for at hjælpe damen - var jeg selv ved at få tæsk - af dem begge...... :-P


Hilsen May-Britt.






Lykken er en dejlig islandsk uldtot
{>






Du og din hest tilbydes healing på Sjælland.
0
0
Svar på denne tråd
 
 1. hjælp
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 09:45
Jeg kan kun anbefale alle og enhver at melde sig til de utallige kurser der findes over hele lanet. Jeg har i kraft af mit arbejde med børn, som både dagplejer og i børnehave taget disse kurser. Man bliver utroligt godt rustet, og kan i tilfælde af en ulykke yde en kvalificeret hjælp.
Det er svært at se til, uden at kunne hjælpe den el. de der er kommet til skade. Ofte er det at man er til stede og taler med vedkommende nok til at andre kommer til, eller ....RÅB om hjælp fra forbipasserende, det har en effektiv virkning. Jeg vil hellere stå bagefter og vide at jeg gjorde hvad jeg kunne, omend det måske ikke altid er nok, end at stå bagefter og sige til mig selv: Hvorfor gjode DE ikke noget.
Vil dog tilføje at du skal sørge for at få snakket om det efterfølgende, det kan være ved en professionel el. bare en du kan græde ud ved, for det er svært at bære byrden.
Mange hilsener fra Lotte
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er så uhyggeligt
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 10:17
at være vidne til sådan noget :-(

I kraft af mit arbejde kører jeg meget og ser desværre mange trafikuheld på nært hold :-(

De værste for mig er dem hvor der er børn i bilen eller det er en ung uerfaren chauffør der har kørt bilen og har lavet en panik handling der har kostet menneskeliv...

Jeg har (heldigvis) kun få gange været så tæt på at jeg har kunnet hjælpe til og heldigvis har jeg kun selv deltaget i 3 store ulykker, hvor jeg de 2 af gangene var første bil der ikke var ramt eller kørt op i noget 8-) utroligt hvad et horn kan gøre i tæt tåge ...

For et par år siden kom jeg kørende hjem af motorvejen fra Ålborg og har min dengang 8 årige søn med i bilen. Langs med motorvejen løber den gamle landevej og i tusmørket kan vi pludseligt se noget der flyver gennem luften - en meget stor genstand og kort efter kom der et kæmpe bål :-@

Vi talte naturligvis om hvad det mon kunne være - og ikke et øjeblik faldt det mig ind at det kunne være en bil der fløj der :-@
- men det var det!!

Få øjeblikke efter branden kunne vi høre sirenerne fra ambulance og brandbiler inde fra Randers af :-(

Min søn var meget optaget af det og gik selv ned i kiosken dagen efter og købte avisen for egne penge, da han ikke mente at han fik en fyldestgørende forklaring fra mig :-(

Dét var uhyygeligt - og svært at skulle forklare ham på en måde så han kunne tackle det..

Men den dag indebrændte 4 unge mennesker fra 14-19 år fordi et hjulleje knækkede og bilen med stor fart kørte ud over en skrænt. Chaufføren havde haft kørekort i 1 måned!

June

Vent ikke på prinsen på den hvide hest - rid selv!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 forfærdeligt
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 10:35
jeg sidder helt og får gåsehud, sikke nogle oplevelser i har haft..

Jo jeg ville hjælpe hvis jeg kunne, jeg ville i hvertfald forsøge.. men som MB skriver så ville man bare rende i vejen hvis der var mange på stedet i forvejen.. jeg er tyben der holder døre og hjælper overtøjet af folk hvis de ønsker hjælp.. og jo jeg observerer meget mine medmennesker på gaden trods jeg ikke kender dem.. ufatteligt at Q-lovers frue kunne være dårlig uden assistance..

jeg tror desværre at mange har det sådan at de ikke vil blande sig, eller uha nej det kan jeg ikke finde ud af..

engang havde jeg en hest på sommergræs som fik en svulst i hjernen, den rendte forvildet rundt, jeg forsøgte forgæves at få nogen til at ringe til Falck men det ville de ikke da de ikke ville hæfte for noget.. her stod jeg med at mega dyr og Næstved landevejen i myldretid.. gudskelov kom den ud i susåen og stod stille, efter den havde smidt mig flere gange under vandet. Jeg måtte mave mig op af en skrændt og over en mark for at finde en tlf og SELV ringe efter hjælp.. folk så chokeret ud over MIT våde og total mudrede ydre, men rystede på hovedet over at hesten var rendt ..HMMM.. falck og dyrlægen kom.. og ejeren til sidst.. Han var meget sur over jeg havde tilkaldt anden hjælp end ham.. så det var en skideballe der ventede mig.. ( jeg havde ikke hans tlf. nr. med mig da jeg tilså hestene.. ingen kom til skade.. hesten blev senere aflivet, da den havde en svulst..

Sussie



;-D lykken er en 4 hjulstrækker med spræl i ;-D


0
0
Svar på denne tråd
 
 at hjælpe andre
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 11:34
åh, hvis folk får den mindste mistanke om at vedkommende nok er beruset, så bakker de ud, ingen tænker på om det kunne være et epileptisk anfald, eller en hjerneblødning, eller et hjerteanfald, når man står ret op og ned på gaden og bliver bevidstløst, så er man ofte under mistanke for at være beruset, og jeg har aldrig helt fattet hvorfor berusede mennesker ikke skal have hjælp når de bliver dårlige, men sådan er det i det virkelige liv, folk kan i deres foragt lade en beruset mand/kvinde ligge og dø, selvom lovgivningen siger at man SKAL hjælpe andre i nød

....INA
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Ina
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 11:56
Jeg har haft samme tanke, om det måske var fordi folk troede hun var beruset. Men nej alligevel ikke, jeg nægter at tro det er derfor. Hun har INGEN ligheder med mennesker der måske typisk ville piske rundt og være stangvisne en fredag formiddag i en lille provinsby. Men hvad ved jeg. Jeg blev bare både vred og ked af det, fordi jeg ved hvis det havde været dem, havde hun sgu gjort noget for dem.
0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 13:12
Min fætter fik et epileptisk anfald på vej hjem til sine forældre. Han fik det på en busstation og folk troede han var fuld og der var endda en der stjal hans pung. >:-(
Hans far stod og ventede ved færgen, som min fætter skulle have været med, men han kom ikke. Så han tog færgen over og efter flere timers eftersøgning fandt de min fætter på sygehuset. Da pungen var blevet stjået, havde de jo ingen mulighed for at kontakte hans pårørende og give dem besked.
Jeg synes det er ekstremt svinet at stjæle offerets pung istedet for at hjælpe vedkommende. >:-(
Jeg hjælper selv, hvis der er behov og ellers søger jeg for at komme af vejen, så andre kan komme til at hjælpe.
Jeg kan dog også tit spekulere på om det har fået en god udgang for de involverede.

Mvh Puskin
0
0
Svar på denne tråd
 
 May-britt
Forfatter: 
Dato:  04-02-2004 21:41
Så, nu fik du mig lige til at tude :{-(
Ups, tårene trillede bare.
Jeg har oplevet en masse tragiske hændelser. Heldigvis ikke som vidne, bortset fra mine egne ulykker 8-) men jeg har kendt mange der er kommet alt for tidligt af dage pga. ulykker og pludselig sygdom. Det er skrækkeligt hver gang, især når det er børn.
Medføelsen med de stakkels forældre, deler jeg med dig og også den sidste oplevelse du beskrev. Der har jeg også været.
Den sorg at miste et barn kommer man aldrig over.

En krammer fra mig

Conni

:-D {> :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Min lillebror kunne være død idag
Forfatter: 
Dato:  06-02-2004 15:28
Uha...det er skræmmende at læse og høre om alle de trafikuheld der sker.Jeg synes snart det er hver dag i TV-avisen,man hører om en der er blevet dræbt i trafikken. :-(
Det er faktisk sådan,at man går og bliver en smule parnoid,fordi DET KUNNE LIGESÅ GODT være en jeg holder af,en fra min familie.Den tanke kan godt slå mig ud og det bedste er nok ikke at tænke for meget på det. ?:-) Realiteten er faktisk,at jeg kender op til flere der er døde i trafikken,eller har været ude for anden ulykke med døden til følge.De fleste af dem børn eller unge. :-(

For omkring et års tid siden,døde to børn i trafikken,den sidste blev såret.Det skete i taxa på vej hjem fra skole.Føren var så vidt jeg ved,vist nok lidt beruset og kørte derfor galt.Han ovelevede,men to børn omkring 6-12 års alderen,måtte lade livet.En af dem,kunne have været min lillebror.Han gik i skole og klasse med den ene af de dræbte.Heldigvis kørte han ikke den dag med taxa hjem.
Det er dybt tragisk og vi har i vores familie tit prist os lykkelige over,at det ikke var VORES dreng der døde den dag.Sådan kan man ikke lade være med at tænke i den situation,men tankerne går helt sikkert til de forældre der mistede deres børn.



Med venlig hilsen SaraM
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmmmmm
Forfatter: 
Dato:  06-02-2004 16:30


er det nu jeg skal vifte med min medalje igen... :-P

Nej det er det ikke, for jeg ville gøre det hele om igen, hvis jeg kom ud for det, også uden at blive indstillet til medlje m.m.... :)

Men jeg syntes faktisk at det er lidt underligt, at der egenetligt findes den slags medaljer, min ligger i en skuffe eller kasse et eller andet ssted... For det skulle jo bare være en selvfølge, at man hjalp der hvor man nu kan... Sådan har jeg det nu engenag... :)

MEN jeg ville nu gerne have set mig selv herse og reagere med alt og alle den dag, og dem der ikke kunne klare at blive kommanderet med, fik besked på at fise af helvede til, i en mega fart, i stedet for at stå i vejen... :)

Og en anden ulykke jeg kom til engang, var der intet gjort for nogen af de implicerede, hverken ringet til 112 eller andet... Og der var sq da mennesker nok... Der blev jeg godt nok hidsig og fik fat i en mobil og fik ringet og fik sat lidt orden i dem der blev tilbage... :( Uhh hvor er det typiskt at de bare fiser af, når man har brug for dem.. Men så kom ambulancen heldigvis endeligt... :)




M.K.H.
Else.




"Man lugter ikke af hest, man dufter!!"

:-) Medlem af pylreklubben. Klubben for pylrede hesteejere. :-)




"Frisk rytter søges, til at ride stævner m.m. på Megadyret..Er det lige dig, så ring eller skriv..!!"
0
0
Svar på denne tråd
 
 June...
Forfatter: 
Dato:  07-02-2004 11:48
Kan du huske hvornår det var?

Min stedsøster var for nogle år siden involveret i et trafikuheld. Bilen fløj nogle 100 meter. Ikke fordi der var noget der knækkede, men fordi føreren kørte slalom mellem de hvide striber - i HØJ fart..!

Min søster og hendes kæreste overlevede (min søster kravlede ud af bilen med et totalt brækket ben...). To 14 årige drenge og den 18 årige fører (pige) brændte inde....

Det lyder næsten som det samme. Men skrækkelig oplevelse. Heldigvis overlevede dem jeg kendte.....


Opstaldning eller legestue søges

Til dejlig legesyg og glad vallak, der desværre bruges for lidt og koster for meget



"I virkeligheden som i drømme er intet helt som det synes"- Dean Koontz
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tragisk...når folk ikke hjælper..
Forfatter: 
Dato:  07-02-2004 12:12
Trafikulykker ruller over skærmen alt for ofte efterhånden!
De gange jeg er kørt forbi trafikulykker har jeg fået det så dårligt! Jeg har efterhånden set nogle stykker og selv været impliceret i 2 store trafikuheld først i bil og efterfølgende sidste pår i marts på motorcykel hvor jeg med held slap fra dem begge i live ifølge lægerne :-@ Sådan noget giver stof til eftertanke, og jeg tænker meget over hvilken fart jeg kører..
Det er så forfærdeligt at ligge der på vejen, magtesløs med mange smerter og være i total forvirring og samtidig havde en hav af menensker rundt omkring sig. Men et hav af folk som bare står og glor på en uden at gøre noget....!!!! Både min kæreste og jeg kørte galt på mc og han var mildeste talt meget kvæstet og ingen gjorde noget! Jo de trillede mc'erne ind til siden så trafikken igen kunne flyde.. men det var også det! Lige indtil der kom en hjemmesygeplejeske som ringede 112 omgående.

Hygge - Lise ;-)

KARTOFFEL TRÅDEN findes HER
0
0
Svar på denne tråd
 
 også en grusom oplevelse
Forfatter: 
Dato:  07-02-2004 12:13
For mange år siden, nok omkring 10 år skulle jeg til speciallæge.
På vej derned, jeg skulle gå et pænt stykke var der sket en ulykke.

Det var mørkt endnu, vel omkring 07.30 om morgenen om vinteren.
En lille dreng vel omkring 8 år var blevet kørt ned. Det var sket ligefør eller på en fodgængerfelt.

Knægten var bevistløs og blødende ud af det ene øre. Som er et usigeligt dårligt tegn. Vi lagde ham i aflåst sideleje og kunne ellers ikke andet end vente på ambulancen.

Billisten var knust. Vi måtte også tilkade en ambulance til ham. Han blev bare ved med at messe, jeg så ham ikke, jeg så ham ikke.
Stakkels dreng men også stakkels bilist.
Drengen havde mørke bukser på en sort jakke og en mørk skoletaske.
Det kunne være sket for enhver, speciel hvis han ikke gik hen over fodgængerfeltet men før.
Jeg er nu hvor jeg har små børn yderst påpasselig med at deres overtøj kan ses også når det er mørkt, denne oplevelse har sat sig i mig for livet.
det er noge nemmere at håndtere svært tilskadekommende når de ligger på skadestuen. Men denne magtesløshed inden ambulancen kommer er frygtelig.





Hilsen LeneJ

>o<Lyset for enden af tunnlen er ikke altid et modkørende tog >o<
0
0
Svar på denne tråd
 
 mettebo
Forfatter: 
Dato:  07-02-2004 19:30
jeg kan ikke helt præcist huske årstal, men det skete ved Råsted lige uden for Randers - mener det måske var i år 2000 ?:-)

Det må være meget uhyggeligt at overleve sådan en ulykke så jeg håber da for din søster at hun har fået alt den hjælp der var at hente 8-)

Jeg tænker ihvertfald ofte over de ulykker jeg har været impliceret i og er osse mere bange for at køre med andre idag, end jeg var tidligere...

June

Vent ikke på prinsen på den hvide hest - rid selv!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 June...
Forfatter: 
Dato:  09-02-2004 12:13
Det er den samme. Vildt...
Hun fik hjælp og er vist kommet sig så meget man kan.


Opstaldning eller legestue søges

Til dejlig legesyg og glad vallak, der desværre bruges for lidt og koster for meget



"I virkeligheden som i drømme er intet helt som det synes"- Dean Koontz
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider