Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Gaveidéer søges til 80-årig..HJÆLP!!!
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 09:53
Jeg skal have købt en gave til min bedstemor på 80 år. Og jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal finde på! ?:-)
Hun har jo alt, og ønsker sig aldrig noget.

Er der ikke nogle der kan hjælpe mig med nogle idéer? Gaven skal koste ca. 200,- kr.

Dorte
0
0
Svar på denne tråd
 
 det kan være svært
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 10:00
Min mormor som nu er 93 år har altid fået, en undertrøje eller fenjal creme som hun godt kan lide eller nogle af de bolsjer eller chokolade hun godt kan lide, for det handler nemlig ikke om prisen men om at komme med noget.
Du mangler at fortælle hvad hun laver, kommer hun meget ud eller er hun altid hjemme.
Held og lykke.

Hilsen Pernille
0
0
Svar på denne tråd
 
 Bankospil
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 10:15
Hun går til bankospil 2-3 gange om ugen. Det er hendes helt store hobby. Jeg kan bare ikke komme i tanker om noget, der har med banko at gøre, som man kan give hende. Om mandagen tager hun bussen ind til Århus, for at købe et ugeblad. Så får hun tiden til at gå der også.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lækker sæbe
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 10:17
eller en god creme til den gamle tørre hud, en god parfume (hvis du ved, hvad hun kan lide- ellers ikke, parfume dufter ikke ens på folk, og den man selv dufter godt med, kan altså stinke på en anden!).

Jeg har lige sendt min gamle mor på 78 et par dejlige angorasokker fra Aldi, og jeg skal ned og se, om der er flere- til mig selv. ;-) Angorauld er meget lækker, let og varm (og dyr... ).

Tekstiler kan oghså være gode gaver: Flonelssengetøj er dejligt lunt. (Og halvdyrt!) Eller nogen gode tykke håndklæder.

En anden idé kunne være et sæt pænt brevpapir/kort og kuverter med frimærker/julemærker (husk portoen stiger pr 1. januar!).

Også vækker et billede af barnebarnet/-børnene gerne lykke. ;-) Eller en flaske spiritus- du kan selv sætte smag på en flaske brændevin (Opskrifter kan findes på nettet!), så er det lidt "hjemmelavet"- eller giv en flaske god portvin.

MVH
xtiny

Hvis man ikke er et skridt foran- er man et skridt bagefter...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Abonnement...
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 10:22
Hvad med at give hende et abonnement på et eller andet ugeblad?

Eller de der tus-dimser som bankospillere bruger til at markere numre med?

Et gavekort så hun kan købe et eller andet godt til sig selv?

Men husk at det ikke er det man kommer med der betyder noget, men bare det at man giver en lille ting - og værdsætter sin gamle bedste :-)

Mvh
Mette
0
0
Svar på denne tråd
 
 et billed
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 10:22
af jer alle samme sat i en ramme


Hilsen

Liva og Sanne
0
0
Svar på denne tråd
 
 Adventsgave
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 10:23
Hejsa!

Da min elskede moster levede...mit sidste tætte familie medlem, lavede jeg en julekalender istedet for en julegave. Hun boede i Brønshøj, jeg i det jydske.
Hver dag i december, sendte jeg et julekort, lørdag var der et ekstra brev til søndagen. Den første december sendte jeg et brev med snor og klemmer til at sætte kortene på. Hver dag fik hun så dette kort med hvad vi så lige gik og lavede...week-enderne brev med billeder og længere breve....lidt konfekt o.s.v.

Jeg ved hun blev utroligt glad for denne tanke jeg sendte hver dag..og at jeg brugte tiden på det.

Måske en ide?

Ellers et gavekort på en hyggetur med frokost?

Mvh Dorte


Sind har det som faldskærme, det virker kun når det er åbent >o<
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det skal måske lige siges...
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 10:37
Det skal måske lige siges, at det ikke er en julegave. Den må jeg bekymre mig om senere. 8-) Nej, det er hendes fødselsdagsgave. Vi skal til fødselsdag hos hende i morgen, så jeg er lidt sent ude. Derfor kan jeg ikke nå f.eks. billede eller abonnement, som ellers var gode idéer.

Og ja, selvfølgelig er det tanken der tæller, meeen...jeg kan jo ikke så godt komme uden noget særligt, når alle andre har købt nogle dyrere gaver. Det ville jeg i hvertfald ikke bryde mig om.

Så kom endelig med masser af flere idéer. Og tak for dem i er kommet med indtil videre. :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad med...
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 10:49
... en lækker kransekage, som hun kan dele med sine bankovenner eller familien på sin fødselsdag?

- eller en julekurv, så hun ikke selv skal ud og finde alle julespecialiteterne?

De sidste år min bedstemor levede, fik hun altid en rigtig flot bager-kransekage til sin fødselsdag. Så kunne hun dele ud til hjemmehjælp, naboer og bekendte, som kiggede ind på dagen. Det var hun ret glad for, da hun ikke længere orkede at bage selv.

Hilsen Sif

ALU-kasse til hestetransport søges
0
0
Svar på denne tråd
 
 Så laver
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 10:50
du simpelthen en lækker kurv med alt muligt lækkert guf til julen.
Konfekt, småkager, chokolade, lidt sild, laks, en lille juledekoration, en flaske portvin (det elsker de fleste gamle damer - tror jeg), figner, dadler en pose kaffe osv.

Da min farfar levede gav vi altid sådan en kurv til ham, han manglede jo netop ikke noget, og han syntes det var vildt spændende at se hvad vi havde puttet i.
Vi var så tre søskende der gik sammen om det, så det kunne virkelig blive til en flot kurv.

God fornøjelse
Helene.
0
0
Svar på denne tråd
 
 En julekurv til 200 kr?
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 11:13
Den kan ikke blive ret stor, hvis man også skal ud og købe en kurv først. :-(

Og ikke *alle* gamle damer ælsker portvin, min mor kan godt lide en lille snaps, eller Grand Marnier eller... Men hun må ikke få det ret tit, da hun er appopleksiramt, og derfor har en dårlig balance pga lammelser. :-(

Hvad med en omgang hjemmelavet appelsinmarmelade- det er højsæson for appelsiner nu? Og en dåse hjemmebagte småkager? Det kan laves for en billig penge, men er mere personligt end "bare købt".

Og en mere "hjemmelavet" julekurv, den kræver tid til forberedelser, selvom den så kan blive billigere. (teoretisk set! ;-) ).

MVH
xtiny

Hvis man ikke er et skridt foran- er man et skridt bagefter...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den bedste gave
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 11:35
Min morfar fyldte 80 her i sommer. Jeg har tre søskende, og vi gav ham et "gavekort" på en middag med os fire og mormor på en "fin" kro (det betyder jo nogle gange noget om stedet havde et navn i de gamles ungdom).

Det var alletiders. En dag, hvor vi hyggede og havde tid til at ses uden vores forældre, mostre, onkler og resten af den pukkelryggede.

Med andre ord.. Giv hende et gavekort på en oplevelse, hun kan dele med DIG!! Så har I også noget ekstra at snakke om :D

.

Mange hilsner
Katarina og Hera :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Gavekurv
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 12:04
fra The Body Shop.
De har en duft White Musk som mange ældre damer er vild med. Eller nogle lækre sæber.

Hilsen,

Anja :-P

Glædelig Jul!!!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 en natkjole
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 12:25
er sagen for den årgang, eller bomuldsundertøj. Nylonstrømper, bolcher, vil de elske.

jeanette
0
0
Svar på denne tråd
 
 Til vores Olde....
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 12:40
lavede vi altid en pakkekalender, som bestod af alt muligt som f.eks. Lys, servietter, kaffe,chokolade, et lille billed af ungerne, køkkenruller, o.s.v. :-D

Den faldt i god jord hver gang, da hun jo som ældre ikke havde de store behov og heller de store penge.

Den blev afleveret i en pyntet kasse, som så bare kunne smides ud, når hun havde tømt den.

Hun ønskede sig aldrig noget til jul, derfor fandt jeg på denne løsning. Traditionen med hendes pakkekalender stod på i 8 år, til stor glæde for os alle 8-)


0
0
Svar på denne tråd
 
 xtiny..
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 12:47
ok, en kurv ER dyr, men der findes jo forskellige slags "kurve" F.eks. en papkasse beklædt med pænt papir eller stof... Den er dælme ikke dyr. Og for 200 kr. kan man da godt få lidt lækkerier.

Og den med portvinen var lidt en joke. ;-)
(Ser for mig selv en gammel dame sidde i sin gyngestol og pimpe portvin)

Hvidt-øl er jo også en mulighed....

Helene
0
0
Svar på denne tråd
 
 Varme sokker
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 13:41
Som et PS: Min mor har lige sendt et kort, og hun er *meget* glad for angorasokkerne. Hun havde nogen hundedyre i mohair, som Hjemmehjælpen fik vasket forkert. :-P Det døde de altså af.

Så til de fodkolde personer er det en rigtig god idé (eller til ryttere nu her i vinter ;-) ).

MVH
xtiny

Hvis man ikke er et skridt foran- er man et skridt bagefter...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gave til Bedste
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 13:50
Jeg synes også et abonnement på et ugeblad er en god ide. Vi gav selv min bedstemor et for nogle år siden, og så har vi betalt for fornyelse hvert år siden. Hun glæder sig hver mandag til at modtage Familiejournalen!

Da hun fyldte 80 år her i efteråret lavede vi et portrætbillede af alle os børnebørn og satte det i en flot ramme - tror faktisk hun havde tårer i øjnene da hun fik det!

En god bog kunne også være en idé!

De gaver som min bedste bliver gladest for, er faktisk dem, som mine små kusiner selv laver til hende! Prisen er fuldstændig ligegyldig!

Håber du finder på noget!



Tina :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 avisforside
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 14:06
Hejsa

Da min mormor fyldte 90 for nogle uger siden fik hun af min moster et genoptryk af forsiden på Politiken fra den dag hun blev født i 1913

Jeg ved ikke eksakt hvor meget det koster, men de kan købes/bestilles på Politikens hus

Ellers måske en god bog

Mvh

Anne
0
0
Svar på denne tråd
 
 gavekurv
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 15:55

Jeg har det samme problem med min farmor, hun ønsker sig heller aldrig noget.

Jeg har de sidste par år lavet en gavekurv til hende. Selve kurven koster ca. 60 kr - afhængig af hvor stor den skal være og hvilken kvalitet. I kurven kommer jeg så fyrfadslys, servietter, lyskranse, en pakke af hendes mærke cerutter, 1 flaske vin, et kryds og tværs blad, en pose familieguf mv.

Derefter pakkes kurven ind i cellofan, så ser den rigtig flot ud.

Det behøves jo ikke at være dyre ting du kommer i kurven, 1 flaske vin til 30 kr kan da også smage godt.

Min farmor er i hvert fald glad for kurven hvert år!

Håber du kan bruge dette til noget.

Weekendhilsner fra Trine
0
0
Svar på denne tråd
 
 mine forældre
Forfatter: 
Dato:  28-11-2003 18:12
er 71 og 78.. de er aktive og min far på 78 kører stadig bil og ordner haver mod betaling, så de er i den aktive ende af skalaen... sprut falder gerne i god jord hihi de der nye spunk er gudedrik... ellers ønsker min far sig ofte vildtfuglefrø...det er hulens dyrt i kbh..så han får en megasæk fra møllen... min mor hat jeg tiltænkt en guld juledims til at hænge i en troldegren...

Sussie

western klubben Holy Smoke (y)

;-D lykken er en 4 hjulstrækker med spræl i ;-D


Holy Smoke
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for hjælpen
Forfatter: 
Dato:  29-11-2003 19:37
Hej allesammen.

Tak for alle jeres idéer. Det BLEV til en købmandskurv. Jeg havde en rund antikagtig frugt/slikskål med roser omkring. Den brugte jeg, og så fyldte jeg den med: Kaffe, te, pebernødder, en pose marcipan fra Anton berg, 1 glas sild, æbler, clementiner, vindruer, en stor bøtte sødetabletter, Toffefe og Orange stænger.

Hun blev rigtig glad for den, og jeg havde ramt rigtig godt m.h.t. hvad hun kan lide. Hun var vild med det hele. :-D

Og så havde jeg fundet et rigtig sødt kort, hvorpå der som overskrift stod noget lign. "Verdens dejligste bedstemor" og nedenunder stod der "Så længe der findes bedstemødre, vil der findes kærlighed".

Nå, men endnu engang tak for jeres hjælp. Det er rart med sådan et sted at gå hen, når man mangler gode råd o.lign.!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hjemmeservice
Forfatter: 
Dato:  29-11-2003 22:18
Vi gav engang mine svigerforældre et gavekort til et hjemmeservicefirma, der kom og tog det tunge slæb med haven - de kunne ikke rigtig magte den mere, og vi har ca. 1000 km hjem til dem, så vi vil hellere bruge vores besøg på at være sammen med folk end på at bruge deres have.

Du kan jo evt. selv være hjemmeservicefirmaet, så kommer du jo også forbi...



Venlig hilsen
Randi G.

Mors hest er bedst
(Anne-Katrine, 4 år)

0
0
Svar på denne tråd
 
 80 årige med sæbe til 10 års forbrug...
Forfatter: 
Dato:  30-11-2003 13:16
*s*

Sidste gang i åndernes magt eller hvad det nu hedder, var en gammel dame og hilse på hendes døtre.

Hun (ånden altså) sagde, at hun var meget træt af at få sæbe og faktisk havde hun så meget sæbe og toilet artikler (fået som gave) at hun havde nok til en families forbrug i flere år *sss*

Så jeg ville nok også gå efter noget andet og mere personligt.

Kh
Gitte, som desværre ikke selv har nogen ældre i familien mere.


Jeg har en hingst og en vallak - Jack og Balder.

Se min nye lækre hjemmeside KæledyrsKompagniet
0
0
Svar på denne tråd
 
 Vil lige sige...
Forfatter: 
Dato:  30-11-2003 15:09
Dorthe:
Hvor var det dog en sød ide med julekalender kortene.
Den vil jeg huske...
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider