Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Økonomi, samfund og love

 Mlg. ejercertifikat, advokatunderskrift
Forfatter: 
Dato:  12-02-2016 08:49

Jeg har købt en hest, hvor sælger har smidt ejercertifikatet væk. Det har givet en lang række problemer vedr. handlen, som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på.

 

Det jeg vil høre er, om der er nogle herinde, der har prøvet at skulle skaffe et nyt ejercertifikat? Det tyske Oldenburger forbund hvor hesten er registreret, men det gælder iflg. Seges alle avlsforbund pga. loven herom, forlanger en erklæring fra sælger, hvor vedkommende skriver under på, at vedkommende har mistet certifikatet. Denne erklæring skal underskrives af en advokat.

 

Derfor kontaktede jeg en advokat, hvor jeg fik et mindre chok. Man kan nemlig ikke bare komme med et stykke papir, som advokaten så skriver under på. Nej hesten skal besigtiges og identitetsbestemmes af en dyrlæge under opsyn af advokaten, så skal advokaten lave en erklæring om, at de beviser vi har på ejerforhold er ægte. Derefter skal sælger i retten og skrive under foran en notar. Først da kan erklæringen sendes til Oldenburgerforbundet, og et nyt ejercertifikat kan laves. Alt det her løber op i en pris på omkring 10.000 kr.

 

Vi (avler, sælger og jeg) har rigelig med beviser på, hvem der ejer hesten, så det er ikke det, der er problemet. Vi har hestepasset, begge købskontrakter, eksporterklæring m.m. Vi kan bare ikke komme nogen vegne med det pga. det manglende ejercertifikat.

 

Er det virkelig SÅ indviklet, eller er det en advokat, der har lugtet penge?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  12-02-2016 09:20

Jeg mente bare man skulle skrive under på "tro og love" erklæring.

 

 

www.landbrugsinfo.dk/Heste/Hestepas/ Sider/Tro- _og_loveerklaering_201...nload=true


Sælges:

2 års vallak e. BH Zack

1 års hoppe e. BH Zatchmo

 

Mor er bl.a helsøster til A-hest i dressur

 

se præsentation

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gå til notaren
Forfatter: 
Dato:  12-02-2016 12:07

Den advokat er da vist kun ude på at tjene penge!

 

Ud fra hvad jeg kan læse på Oldenburger forbundets side kræves ikke at man kan attestere at det er den rigtige hest, blot at det er den rigtige ejer af hesten der underskriver erklæringen.

 

De 50 hår (med hårsække) der skal medsendes bruges jo til DNA test, så forbundet tester selv hestens "oprindelse".

 

Gå direkte til notaren - det koster kun 300 kr. Det notaren bekræfter er at det er den rigtigt person, der underskriver og det er det Oldenburger forbundet ønsker at vide.

 

Nedenfor sakset direkte fra domstol.dk

 

Hvis du har brug for en notar, skal du henvende dig til byretten. Nogle steder skal man bestille tid, og andre steder kan man komme inden for et bestemt tidsrum. Du kan få nærmere oplysninger på rettens hjemmeside. Der er frit valg mellem alle dommerkontorerne, og du kan vælge den ret, der ligger nærmest.

Hvis du er fysisk svagelig, kan du få notaren til at komme hjem til dig. Hvis du er indlagt på hospitalet, kan du få notaren til at komme til hospitalet. Det skal aftales med notaren i den retskreds, hvor hospitalet er beliggende. Du skal betale notarens transport

Hvad skal du have med?

  1. Det originale dokument, der skal underskrives. Det må ikke være underskrevet hjemmefra.
  2. Ved testamente skal du medbringe en genpart af testamentet. Genparten skal være udarbejdet på almindeligt A4 papir.
  3. Legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation. Hvis du ikke har den nævnte legitimation, så spørg retten, hvad der ellers kan bruges.
  4. Penge til retsafgiften, som normalt er 300 kr. pr. dokument. Du skal være opmærksom på, at ikke alle retter kan modtage Dankort.

Hvordan foregår det?
Den, der skal underskrive dokumentet, kommer ind på notarens kontor. Andre må normalt vente underfor imens.

Notaren hverken kan eller skal godkende dokumentets indhold.

Du viser notaren din legitimation, daterer dokumentet, skriver under og betaler retsafgiften.

Notaren påtegner dokumentet. Nogle gange sker det med det samme, så du kan få dokumentet med dig. Andre gange tager de længere tid, og notaren vil da sende dokumentet til dig.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Min erfaring.
Forfatter: 
Dato:  13-02-2016 11:40

Hejsa.

 

Da jeg købte min vallak for nogle år siden, manglede ejercertifikatet også

Jeg kontaktede Seges som sendte en formular som skulle udfyldes af både mig, og den person som stod anført som ejer af hesten. ( I mit tilfælde var det ikke engang sælger som stod som ejer. Det gjorde avler, selv om hesten var 12 år og handlet en del gange.)

 

Jeg udfyldte det jeg skulle på formularen, sendte det videre til avler, som underskrev at han ikke mere var ejer af hesten. Derefter blev det sendt ind til Seges, som derfra lavede et nyt ejercertifikat og sendte det til mig.

 

Det kostede et beløb af omkring 500 kr så vidt jeg husker. Og jeg havde slet ingen kontakt med advokat.

 

Det var en DV hest det drejede sig om, i mit tilfælde.

 

Håber det kan hjælpe.

 

Hilsen Ane

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Byretten
Forfatter: 
Dato:  15-02-2016 09:23

Tak for svar. Jeg vil prøve at kontakte byretten direkte. Jeg har talt med en del mennesker nu. Ingen har hørt noget om alt det her advokaten forlanger.

 

Det er rigtigt, det ikke er Oldenburger forbundet, der forlanger en identifikation af hesten. De forlanger en erklæring med en underskrift fra en advokat, og ja jeg har ikke hørt dem sige, det skal være lavet af en advokat, blot underskrevet heraf. Det er advokaten, der ikke vil skrive under før hesten er identificeret, og som i øvrigt selv forlanger at lave erklæringen. Det er det, jeg synes lyder vanvittigt og sætter spørgsmålstegn ved.

 

Seges kan ikke gøre noget, da hesten er af tysk oprindelse.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Pony..
Forfatter: 
Dato:  15-02-2016 21:15

 

Jeg købe en pony til vores yngste for nogle år siden. Melidenhedskøb OG med en forklaring på at ejercertifikatet var bortkommet.

(Ja, okay, pony virkede også HELT rigtig i hovedet. )

 

Anyway, kontaktede Lr. som forklarede, hvordan vi skulle forholde os til situationen, men pludselig en dag dumpede certifikatet ind i postkassen.. Det viste sig at det lå på landscenteret så det var var rigtig heldigt.

 

Kan det tænkes at dit certifikat ligger hos avlsforbundet?

 


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

2 Welsh heste sælges.

Den ene er 2 år og den anden er 6 år.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Anette
Forfatter: 
Dato:  19-02-2016 10:40

Nej desværre. Så heldig er jeg ikke. Avleren i Tyskland har afleveret alle papirer, da hun solgte hesten til hende, jeg har købt den af. Det er hende, der har mistet certifikatet.

Jeg har også talt med byretten. En notar ser kun på, når man underskriver. Det er ikke det, Oldenburgerforbundet vil have. De vil have en underskrift fra en advokat, og det kan man ikke få i byretten. Så der er ingen vej uden om, at jeg er nødt til at få advokaten til at lave den erklæring og betale for en dna-test af hesten, hvis jeg vil have et nyt certifikat.

 

Konklusion af alt det her er,at jeg nok dropper det hele (med mindre jeg finder en advokat, der vil skrive under uden alle de her vilde krav) og tager chancen at avler aldrig forlanger sin hest tilbage, idet hun er officielt retsmæssig ejer af hesten, som vi står nu. Jeg kan ikke videresælge hesten, så der må jeg også bare håbe, at det ikke bliver aktuelt. Hesten er blevet registreret hos Seges UDEN ejer, men med mig som bruger. Så er den lovligt her i landet, og jeg kan desuden oprette stævnelicens. Loven er til fordi alle heste nu skal registreres, men ved at gøre det så vanskeligt og dyrt for folk, opnår de desværre kun det modsatte.

Jeg kan kun på det kraftigste vil fraråde folk at købe en udenlandsk hest, hvor ejercertifikatet er blevet væk. Også selv om sælger er en rigtig god bekendt, og man også har kontakt til avler, og lige meget hvor mange andre beviser, der er for ejerskab. Dem her jeg nemlig rigelig af. Det har været dyre lærepenge for mig.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  20-02-2016 10:27

Pavia ked af at sige det - det er ikke et ejercertifikat, du har fået fra SEGES, det er blot et dansk dokument om at hesten står på hestedata med dig som registrant. Det rigtige ejercertifikat følger tyske heste livet ud - så det er et meget vigtigt dokument, der bør opbevares i boks bag lås og slå. Faktisk så skal man normalt ikke engang præsentere det originale certifikat i forbindelse med ejerskifte men udelukkende en kopi, der er bevis på, at man besidder originalen, netop fordi at det er så rasende dyrt, hvis man mister det originale.

 

Cafelocaso - nu ved jeg ikke lige hvor du bor, men få fat i en advokat, der også er hestemenneske samtidig - for eks. Bertha S. Lund fra Odense. Hun er dygtig og en rigtig hestepige også.

 

Mvh

 


Tina

 

 

Står din kommende avlshingst eller ridehest hos os?

 

 

Gode palomino, varmblodsheste, føl og plage sælges

Kvolsbæk's Amazing Aqua DH og HB1 kåret cremello varmblod

0
0
Svar på denne tråd
 
 Opgiv ikke
Forfatter: 
Dato:  22-02-2016 10:20

Det er altså ikke nødvendigt, at en advokat underskriver. Man kan vælge notar eller advokat. Se det jeg har fremhævet med rødt.

 

Her sakset fra Oldenburger Verbands side:

 

Do you need a replacement for a lost horse passport or Certificate of Ownership for your Oldenburg horse? Here's how to obtain a copy:

1

Please send an affirmation in lieu of an oath either notarized or certified by a lawyer to the Verband (Grafenhorststr. 5, 49377 Vechta, Germany) containing the following information:

  1. State that you have lost the original horse passport or Certificate of Ownership and would like to have a copy.
  2. You must also state that if the original papers are found again, they will be immediately submitted to the Oldenburg Verband.
  3. Life number of your horse /e.g. DE 433330000011)
  4. Pedigree (sire/dam/dam's sire)
  5. @!#$
  6. Breeder (if possible)
  7. Colour and markings (with photos if possible)
  8. about 50 hairs from the mane or the tail including the roots (please don't cut them)

2

The affirmation in lieu of an oath must be signed by the owner of the horse himself and be notarized or certified by a lawyer (with signature and seal).

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider