Logo used for printing

HN afstemning
Hvor mange penge bruger du om måneden på din hest? Pr. hest

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Juniornettet

 Har ikke set min far i 8 måneder..
Forfatter: 
Dato:  20-09-2014 10:08

Hej :-)

 

Jeg har et meget dårligt forhold til min far..

 

November måned 2013 kom mig og min far op og skændtes, og derfor havde jeg ikke lyst til at tage hjem til ham..

Så den 24 december skulle jeg holde jul hos ham, og jeg tog selvfølgelig derhjem. Men på vej i bilen, skældte min far mig ud, og jeg blev så ked af det.. Hele min aften var totalt ødelagt.

Jeg tog hjem til min mor samme aften.

Så i januar skulle min kusine døbes, og der besluttede jeg mig for at tage med, dog snakkede min far nærmest ikke med mig. (Skal lige siges at han har en kæreste)

Så efter dåben tog jeg hjem til min mor igen.

Så har min papmor on/off skrevet hvordan det gik og sådan (altså ikke min far..)

Men på min fødselsdag (20 juni) skrev de tillykke og spurgte om jeg ville hjem til dem i første uge af sommerferien og holde fødselsdag. Desværre skulle jeg på ridelejr så jeg kunne ikke.

Den 30 juni havde min far fødselsdag og jeg glemte at skrive tillykke, og siden da har de ikke skrevet til mig, som om de er sure over jeg glemte at skrive tillykke..

Den 16 august blev min far og papmor gift, og jeg kom ikke - jeg blev ikke inviteret...

 

Jeg et ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har ikke lyst til at snakke med ham igen, men jeg føler lidt at jeg bliver nød til det..

Jeg savner ham ikke rigtig, men det er nok bare fordi jeg har vænnet mig til ikke at se ham..

 

Jeg har snakket med min lærer om det, og jeg snakker med hende, når jeg har brug for det. Så lad venligst være med at sige, at jeg skal snakke med en psykolog/lærer eller lign.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Din far
Forfatter: 
Dato:  20-09-2014 16:23

Nu skriver du ikke noget om hvorfor i kom op at skændes, men det er også lige meget..

hvis du ikke har lyst, så lad vær.. Hvis han vil dig skal han nok komme..

 


 

MVH Mette

 

San Cutter Cash

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  24-09-2014 22:07

Jeg står lidt i samme situation, jeg har set min far 2 gange siden maj 2012. Begge gange fortrød jeg. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft anden kontakt til ham i den tid.

 

Vores forhold har aldrig været godt, og det kulminerede for 6 år siden.

 

Grunden til at vi har et dårligt forhold er at han har svigtet mig, af flere omgange, af mange omgange. Han har erkendt at han har begået fejl, han har bare ikke rettet op på det.

 

En ting jeg har måtte erkende er at selvom forældre burde være de voksne, så begår de også fejl, det gør vi alle. Men man er også nødt til at give sine medmennesker chancen for at rette op.

 

Du må gøre op med dig selv om dit forhold til din far er noget du vil rette op på, eller om det er noget der på et personligt plan er for omkostningsfuldt at rette op.

 

Mit råd til dig er at gribe det an når du har overskud og tid til det, alt andet kommer der intet godt ud af.

Der kommer heller intet godt ud af at holde regnskab over hvem der har kontaktet den anden hvornår samt hvem der har glemt at invitere til noget.

 

I bund og grund er i jo nok begge kede af at ikke har kontakt til hinanden. Når i på den måde er usikre på hinanden fejlfortolker man ofte ting og man ved ikke helt hvordan man skal forholde sig.

 

Kan det f.eks. være at han ikke var sikker på at du overhovedet

havde interesse i at deltage i det pågældende bryllup?

 

Når man læser det andet jeg har skrevet skal det ikke forstås som at jeg ikke forstår hvorfor du måske ikke har lyst til at snakke med din far, eller at du er ked af ikke at være inviteret med til brylluppet.

 

Jeg har bare måtte erkende at lysten til at se min far aldrig kom igen, ikke af sig selv, det måtte jeg selv arbejde for. Din far rakte ud til dig i sommers da du blev inviteret hjem til dem, det tyder på at han egentligt gerne "vil" dig.

 

At sige at det er ham der skal komme hvis han vil dig, er meget bekvemt, men indimellem er man selv nødt til at gøre noget selvom det måske ikke er en selv der har begået fejlen i første omgang.


I'm free..

I'm careless..

I believe.


Picasso

0
0
Svar på denne tråd
 
 hejsada
Forfatter: 
Dato:  17-12-2014 17:13

Jeg kan kun fortælle at jeg har stået i nogenlunde samme situation...

 

Min far og jeg havde en uoverensstemmelse da jeg var teenager - og det resulterede i at jeg ikke så ham i 2 års tid - og havde det egentlig fint med det..

 

Indtil den dag jeg på efterskolen fik en opringning om, at min far var indlagt på sygehuset og var akut opereret for KRÆFT...

 

Jeg besøgte min far - og vi har haft det super siden.. Vi ses ikke så ofte som jeg egentlig gerne ville.. Men vi har det super fint sammen...

 

Husk du kun har en far...

 

Ville du være okay med hvis han en dag var helt væk??? Hvis ikke - så vil jeg anbefale dig at få skabt kontakt igen og talt ud om tingene...

 

Tør ikke tænke på hvis min far ikke havde klaret kræften... Så havde jeg nok været ked af at vi havde været uvenner!


Ejer af to fantastiske prinsesser.. Isabella af mindet - min stjerne...... Og Maliki - mit lille tykke impulskøb....

0
0
Svar på denne tråd
 
 Voksne..
Forfatter: 
Dato:  21-12-2014 21:15

Jeg ved ikke hvor gammel du er, men da du stadig bor hos din mor tænker jeg du måske er teenager?

 

Jeg tænker når jeg læser din historie, at du er omgivet af nogle voksne, som skal blive lidt bedre til at tage et voksent ansvar for det skilsmissebarn du er. Det er ikke ok, at de forventer at du husker en fødselsdagshilsen, det kunne din mor måske have husket dig på? Eller din far kunne have inviteret dig til sin fødselsdag i stedet for at forvente din lykønskning på dagen.

 

Ligger der ikke en fast samværsaftale imellem din mor og far, det bedste for barn/børn er at sætte nogle faste aftaler op feks jeg har den og den uge i sommerferien, ved faste aftaler slipper barnet for dårlig samvittighed ift at mor og far " hiver i hver arm ".

 

Mit råd må være, at du prøver ikke at bekymre dig for meget ift denne situation du beskriver, din bekymring vil blot blive større og mere uudholdelig jo mere du tænker på den.

 

I mine øjne har du ikke gjort noget galt, det er de voksne der gør dig ældre end du måske er og forventer for meget af et ungt menneske. Jeg syntes det må være din fars fornemmeste opgave at forsone jer.

 

P.S du kan jo overveje at sende et julekort her i julen, så har du lige vist at du eksistere.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider