Min psykologilærer beskrev det meget godt.
Du er teenager, når du kan tude over ingenting, være i kulkælderen og to minutter efter, så er du MEGET overglad.
Jeg husker det som en periode, hvor INGEN skulle bestemme over mig, så blev jeg godt og grundig sur på vedkommende.. Jeg synes, at de regler mine forældre kom med, de var urimelige. Ingen andre havde de regler(den gode klassiske), og de regler kunne rende mig et hvis sted, jeg var bare bedrevidende end dem osv.
Men indrømmer gerne at jeg var en meeeget slem teenager, og håber ikke jeg får et barn som bliver som jeg var! Er så glad for at min mor og far holdte ved!
Jeg opdagede ikke selv at jeg ændrede mig psykisk, fordi jeg er i min krop 24/7. Du registrere jo heller ikke hvor meget du vokser, fordi du er i din krop hver dag. Men tænker jeg tilbage, så ændrede jeg mig HELT vildt. Ingen kan forstå jeg kan være, som jeg er i dag(Vil ikke ligge hele mit privatliv ud på HN men det var MEGET slemt).