Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Juniornettet

 Hvor er folk i deres liv?
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 10:08

Hej i kære ænder og længe siden

 

Kan jo se der ikke sker det store herinde mere, lidt trist. Men så kom jeg til at tænke på hvad folk går og laver, hvor bor de og generelt hvor i deres liv er de? Har de stadig hest?

Kan selv starte ud:

Jeg bor stadig i Vejle, er flyttet sammen med min kæreste d. 1. august og det går forrygende

Jeg har min hund Gaja som er en cavalier king charles og jeg får min nye hvalp hjem på torsdag, en lille sød old english bulldog der hedder Ellie og er tricolour i sort og brun. Glæder mig helt vanvittigt!

Pt. går jeg på en HF pædagogpakke, blev ret fanget af pædagogfaget efter at have arbejdet i en SFO med børn fra 7-12 år i et halvt år. Om jeg uddanner mig til pædagog ved jeg ikke endnu, har jo været vidt omkring uddannelsesmæssigt og er stadig meeeget tvivl. Men jeg har jo heldigvis lige et år at tænke mig om i.

Miré bor hos Melissa nær Århus, de har været til DM i monté og til DM i travløb med vogn. Hun har det helt vildt godt og har virkelig fundet drømmehjemmet til lille Mimse da hun jo var en ret hidsig og svær pony at ride, men Melissa og hendes mor Mariann har virkelig formået at finde ud af Miré. Skønt!

Fox står stadig ude på ridecentret, jeg stoppede med at have ham som lånehest da han brækkede en flig af hasen sidste år i oktober, men nu er jeg begyndt at komme derud en smule, men min mor har ham mest. En pige overtog ham efter mig, men hun har ikke så meget tid så lige pt. hjælper vi med pasningen. Hans ejer vil gerne have at vi får Fox gratis og giver ham det trygge hjem han altid har haft fortjent, men han er en dyr hest med mange sygdomme osv. Så nu må vi se, det er hovedsageligt min mor der skal tage stilling til det, da min interesse ligger i hundene og udstillinger med Ellie når hun bliver gammel nok

 

 


- Josefine, Miré & Fox Trot


Horses are not our whole lives, but they make our lives whole



0
0
Svar på denne tråd
 
 hejehj
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 12:46

Puha, der er sket en del på det sidste.

 

Jeg flyttede til London i maj, startede paa job i juni og afsluttede desuden ogsaa min bachelor i juni.

 

Hesten er i kommission i DK - haaber snart der kommer en koeber. (:

 

Saa pt. er der meget lidt hest i mit. Derimod er der fuld fart paa med karriere, networking, dating, storbyglaeder og byture. Og ja, jeg nyder livet fuldt ud.



0
0
Svar på denne tråd
 
 12345678
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 14:13

jeg flyttede til Århus i augudt og deler en møglækker lejlighed lige i centrum med en af mine venner.

 

så blev jeg lige afvist på mit studie efter jeg egetlig var optaget så jeg sidder bare og er på kontanthjælp og skal starte til noget rengøring fra i morgen..... og ja, nej det glæder jeg mig på ingen måde til.

i det mindste har jeg langt om længe fundet faget jeg brænder for, som ikke er "jeg vil bare ride". jeg ved jeg skal være arkitekt, og jeg kan ikke vente med at komme igang. om det så bliver studiet eller som praktikant/job ude i nogle af alle de virksomheder, firmaer og tegnestuer der er i Århus.

 

der er desværre ingen heste i mit liv mere. men jeg kan ikke vente til at have tid og råd til det igen. har prøvet det lidt af med at ride veninders heste, men det er bare ikke et samme. så tror ikke der sker det store i min hesteverden før jeg har tid og råd til at have min egen igen :) eller ihvertfald en jeg kan ride nogle faste dage, og have noget at arbejde frem imod.

 

altså udover alt det drama med skolen, sker der egentlig så meget i mit liv :P

 



..... .............LOUISE.

Hále Bob & Perle de Phantomic

0
0
Svar på denne tråd
 
 alalalalal
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 14:43

 

Jeg bor i min egen lejlighed i Næstved :) Og så er jeg igang med sidste år af HF!

 

Jeg har stadigvæk alle mine fire heste, dog er min shetlandspony, Guido, lånt ud pt. :) Så har jeg købt en hund, som kommer hjem om en måneds tid! Hun hedder Freya, og er også en cavalier king charles spaniel :)

 


Billede



Jaja, I skal lige se hvor sød en lille baby hun er ;D



- Camilla

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor er folk i deres liv?
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 16:54

God idé, Josse :)

 

Jeg bor stadig i Albertslund, alene med min hund Louis

Her går jeg på 2. år af HF, jeg bruger dog tre år på den :)

 

Jeg rider ikke længere, det er ved at være et halvt år siden min dejlige Islænder Feykir flyttede op på Ryttergårdens Horsemanshipcenter i Odsherred :)



Sab

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 hej hej
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 19:54

Hvor er det hyggeligt og læse, hvad folk laver :-)

 

Jeg flyttede for 2 år siden til København, hvor jeg nu er igang med 5. semester på sygeplejestudiet, hvilket jeg er super glad for; det er lige et studie for mig, og jeg glæder mig til at få min bachelor om et lille 1,5 år ;-)

Jeg flyttede herover sammen med min kæreste, og nu har vi lige købt en super lækker lejlighed sammen lige i starten af Amager, dvs dejlig tæt på byen, men også tæt på strand og natur - og bedst af alt er det en nyrenoveret 3 værelses lejlighed, åååh vi glæder os. Desuden bliver vi pr 20/10 forældre til en fransk bulldog!

 

Derudover arbejder jeg som ABA hjemmetræner for en dreng med infantil autisme, og på Bispebjergs hospitals interne vikarkorps.

Jeg rider desværre slet ikke, det er simpelthen for dyrt, og jeg har ikke samme interesse, når det ikke er min egen. Så jeg har kastet min "kærlighed" på løb, og har netop gennemført mit første halvmarathon på under 2 timer, juhu :D Så nu er næsten mål Nykredit Copenhagen marathon til maj næste år. Ellers holder jeg mig igang med cross fit / kettlecross og yoga!

 

Ja, der er gang i den her i KBH, men jeg glæder mig enormt meget til, at jeg engang har råd til hest igen, for jeg savner det enormt meget.


 



Jannie

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 lalalalaallalala
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 21:17

 

 

Jeg flyttede til Sønderjylland (fra Århus) pga. studiestart sidste år i juli :)

Bor i min egen hyggelige lejlighed, har fået kæreste på og føler mig noget nær lykkelig :)

 

Jeg læser Ernæring & Sundhed og er lige startet på 2. år :)
Jeg er så sygt glad for studiet, skolen og alle de mennesker jeg omgås.

 

Hmm... Hvad mere...

 

Jeg har absolut intet med heste at gøre mere, jeg har ingen interesse i sporten.

Bruger i stedet fritiden på min blog (link under min signatur) og på min fantastiske kæreste

Han er min første kæreste, så ham bruger jeg meget tid på :)

 

Og så skal jeg til jobsamtale d. 1. oktober

 

 



NUMSEFISKEN

 

http://fridaspeach.wordpress.com/

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej...
Forfatter: 
Dato:  19-09-2012 07:50

Hold da op det er længe siden jeg har skrevet herinde, men sjovt at læse om alle jer "gamle" ;)

 

Jeg har stadig Boy sammen med min søster, han er 18 år, og med spat og dårlig ryg nyder han nu bare pensionisttilværelsen med en masse ture :)

 

Jeg bruger meget tid i træningscentret, for d. 22. okt. starter jeg på politiskolen :) Glæææder mig til endelig at komme igang, det har været en lang og hård kamp at nå dertil!

 

 

 

 


Mvh. Carina






0
0
Svar på denne tråd
 
 God idé
Forfatter: 
Dato:  19-09-2012 10:02

Det var da en god idé med denne tråd - jeg får nemlig heller aldrig rigtig skrevet herinde længere :)

 

 

Men på nuværende tidspunkt har jeg et halvt år mere hvor der bare skal arbejdes og tjenes penge, indtil jeg til februar skal starte på studie, hvor jeg skal læse til fysioterapeut!

 

Jeg er, efter at være flyttet fra min daværende kæreste, flyttet hjem til mine forældre igen i Skælskør, men er nu på udkig efter egen lejlighed her i byen, da jeg allerede savner at have mit helt eget sted ;)

 

Jeg har stadig min pony Maestro som jeg rider på, og har for nyligt afleveret min ellers så fantastiske lånehest hjem, nemlig skønne skønne Woody, som Juliette herinde fra ejer. Øv det var trist jeg ikke kunne beholde ham, men grundet en masse ændringer i mit liv, anede jeg ikke hvordan det kom til at se ud økonomisk og tidsmæssigt, og jeg var derfor nødsaget til at sige vores kontrakt op

 

Derudover har jeg mig en dejlig lille hund, som jeg bruger meget tid på! En lille en på knap 2 kg. - han er en blandning mellem Chihuahua og pekingeser, og fandens sød!

 

 

Ellers tror jeg ikke jeg har så meget mere at sige :)


www.biancahvolboll.dk

 

Læs alt om Mig, Maestro, Shulay Gold Fever,

og selvfølgelig meget meget mere! ;-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor hyggeligt
Forfatter: 
Dato:  19-09-2012 17:45

Jeg bor med min kæreste i Aarhus.

 

Er lige startet som kontorelev hos et større firma.

 

Har intet med heste at gøre - Udover heste-nettet :D

 

Har en ansøgning liggende til min drømmeuddannelse.

 

Bruger tid i fitness og er igang med et vægttab.

 

Er kommet igennem en ikke så nem periode af mit liv, men er ikke på toppen endnu.


- Krølfrit Silke

0
0
Svar på denne tråd
 
 Julemanden
Forfatter: 
Dato:  19-09-2012 20:24

Hyggelig tråd :-)

 

Jeg er lige startet på HA almen på CBS, og der er bare gang i den derude :-) Både fagligt og socialt. Derudover bor jeg stadig i min lille lejlighed i Glostrup og er netop gået ned til studietid på mit job i Mærsk :-) Så lige pt mingler jeg med en masse studerende.

 

Hestefronten er lidt stille, Kenzo måtte jeg desværre sende tilbage i maj. Derefter overvejede jeg længe om jeg skulle have ny hest, men det blev nej da tiden simpelthen ikke er der med studie og job. Jeg har dog redet lidt islænder og har netop sagt ja til at ride et par gange om ugen på Lemilio så længe tiden slår til :-) I mangel på hest, har jeg kastet mig over triatlontræning i stedet og målet (håbet) er Copenhagen Challenge næste år :-)



Hilsen Rikke

RIP Kenzo

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Supersneglen
Forfatter: 
Dato:  19-09-2012 21:59

Narjs med en multiuupdate :D

Jeg bor (stadig) på Nybrogård Kollegiet i Lyngby for 3. år. Ingen heste - overhovedet. (Skal ud og ride for første gang i 1½ år på fredag! :P)

 

Jeg er lige begyndt at gå på CBS, hårdt liv! Og 17 timers rengøringsjob hver uge ved siden af. Derudover er jeg i bestyrelsen + festudvalget i kollegiets bar, gang-formand som repræsenterer vores gang i beboerrådet oooooog.. det var vidst det!

Og så er jeg blevet fiskeavler, når nu jeg ikke har plads til en hest

 

Mit liv peaker for vildt.


.. Amanda


Tjek min blog
PempíasPrinsesseUnivers

0
0
Svar på denne tråd
 
 sfddsfsdf
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 07:14

Jeg er netop flyttet til København, efter at have brugt de seneste år på højskole, udlandophold, arbejde og en periode hvor jeg lige nåede at bo i Århus.

Jeg er flyttet ind i min farmors gamle lejlighed (= min fars barndomshjem, hun boede her pænt længe ) som min far nu har arvet og som nu bliver lejet ud til min kæreste og jeg, samt min "pap"søster og en ven. Det er super hyggeligt at bo her alle sammen, der er næsten altid nogen hjemme man kan snakke med, og vi hygger os ofte med fællesspisning.

 

Derudover er jeg lige begyndt på CBS, på Interkulturel Markedskommunikation. Det er super spændende, men jeg skal godt nok lige vænne mig til at være kommet i gang med noget skole igen. Det er altså ret hårdt med al den læsning, synes jeg.

 

På hestefronten sker der ikke så meget. Jeg stoppede da jeg gik ud af gymnasiet for to år siden, men fandt mig ellers en sød part jeg kunne gå og hygge lidt om, da jeg boede i Århus. Som jeg så af gode grunde ikke rider mere. Jeg overvejer stadig lidt at komme igang igen, men nu skal jeg lige igang med studiet først, så jeg lige kan finde ud af hvor meget tid og overskud (og råd) jeg overhovedet har.

 

Ellers går tiden med at hygge en masse med madlavning - jeg har lige fået gang i en ny surdej, efter den sidste blev noget forsømt i forbindelse med flytning mm. Og så er jeg også kommet i gang med noget løb, som jeg satster rigtig meget på at blive ved med, jeg er nået til det punkt, hvor det en gang i mellem er virkelig rart - men stadig nogengange er lidt forfærdeligt, fordi jeg stadig er i ret dårlig form ;)


Trine.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Genialt...
Forfatter: 
Dato:  21-09-2012 11:35

Dejlig tråd! og dejligt at se, at jeg ikke er den eneste gamle and der er herinde (og kigger uden rigtig at svare i trådene herinde - det er bare ikke som i gamle dage ).

 

Jeg har det godt! Der er sket rigtig meget og alligevel er det som om man tit kan føle man står i stampe.

 

Det er 2 år siden jeg afsluttede gymnasiet, og siden da har jeg studeret i USA i 4 måneder, arbejdet i 1 år og var så påbegyndt mediegrafiker på københavns tekniske skole. Men det levede desværre slet ikke op til mine forventninger.

Da jeg startede der, flyttede min kæreste og jeg samtidig til Kbh i lækker 2værelses kollegie lejlighed, lige i midten af det hele.. eneste betingelse er at man skal være på SU. Så samtidig med at jeg gerne ville stoppe på min daværende uddannelse, var jeg nødt til at blive gående hvis vi ville blive boende.

Først her for én måned siden, besluttede jeg, at nu kunne det være nok, det trak mig simpelthen så meget ned, og jeg var så ked af at tage i skole hver dag. Så jeg stoppede fra den ene dag til den anden og er nu begyndt på selvstudie, for at få opgraderet mit samfundsfag og få erhvervsøkonomi. Jeg er sikker på at det er fag der vil gavne mig uanset hvad jeg finder på i fremtiden.

 

Mit største ønske lige nu er egentlig bare at komme ud og rejse og opleve verden! Så så også into the wild igår og det hjælper virkelig ikke på at holde lysten nede .

 

I overmorgen har jeg været sammen med min søde kæreste i 2½ år, han tilbragt de sidste 6 måneder på bornholm og kan nu kalde sig selv for brandmand!.

 


Billede

 

Jeg har studiejob i zoologisk have, hvilket jeg nyder utrolig meget!.

Billede

 

Heste er der desværre ikke meget af i mit liv, Efter jeg solgte Shirley for 5 år siden, havde hun 2 dejlige år hos sin nye søde ejer, hun var desværre bare gammel og træt tilsidst og de sagde farvel til hende for 1 års tid siden (mig lidt uvist da jeg først fik besked ½ år efter det var sket.. "##¤%¤%&/()... Jeg har så siden redet en del jagter på en af mine mors heste, Rockie, hvilket jeg helt sikkert vil fortsætte med. Overvejer også meget at få en part.. det er bare ikke det samme som Shirley vel?...

 


Billede



Dejligt at høre at alle jer andre har det dejligt! Heste-nettet vil altid være en del af ens ungdom synes jeg! Så I er alle mine "venner" - Gud bevare JHN, ikk ;)?




...-Æblet-...


1
0
Svar på denne tråd
 
 hallöj
Forfatter: 
Dato:  22-09-2012 11:38

Plejer jo närmest at väre alderspräsident herinde, hvilket måske også kan ses på hvor jeg er i livet

Bosiddende på en dejlig stor gård, med verdens dejligeste mand og sön på 3 år.

Er i gang med de sidste fag, inden jeg har fået den svenske gymnasiekompetence - derefter kalder universitetet.

Jeg er jo noget efter i uddannelsen, eftersom jeg har arbejdet med heste stort set hele tiden siden jeg var 16 - men, bedre sent end aldrig :)

 

Heste har vi masser af, pt. står der 5 styk i stalden - og det er altså ikke mig der samler, manden ejer nemlig 4 af dem.

Min egen fantastiske Lille, har vist mig en helt ny gläde i ridning og jeg gläder mig over hvor fantastisk hele vores rejse hidtil har väret.

 

 

Billede

 

Billede

 

 


...

0
0
Svar på denne tråd
 
 m,.mm .m.m..
Forfatter: 
Dato:  23-09-2012 20:37

Er flyttet ud til min kæreste og hans familie for et par måneder siden,
fordi det er tættere på den læreplads jeg har fået..
er pt ved at uddanne mig som landmand, så nu har jeg læreplads ude på en svinebesætning, hvor jeg passer grise, hvilket jeg syntes er et fint job til mig.

Jeg har stadig min Oldenborger/DV blanding Hottentott, som nu er 21 år gammel, dog rider jeg ham ikke så ofte mere, kun til noget hygge ridning.

Jeg er ellers begyndt ude på den lokale rideskole, hvor jeg lige pt rider 1 gang i ugen, men skal nok til at ride derude to gange i ugen nu her, og er rigtig glad for at gå derude og holde ridningen ved lige



©Hottentott©

Tab og vind med samme sind.

Jeg elsker dig Hotte <3'33

~Hottentott I©u~






0
0
Svar på denne tråd
 
 MIG MIG
Forfatter: 
Dato:  24-09-2012 07:30

Hejsa!

 

Jeg bor på Jylland. Jeg går i skole.og så er jeg sammen med min hest fidibus det er det bedste jeg går til spring om lørdagen.

dressur om ondsdagen og eller springer jeg om mandagen og laver dressur ellers.det er sådan mit liv

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor er jeg :)
Forfatter: 
Dato:  27-09-2012 13:56

Hvor hyggeligt at læse om, hvor de gamle ænder er i deres liv pt.

 

- Jeg bor i Odense sammen med min kæreste, som jeg har været sammen med i lidt over 2 år. Vi købte 4 værelses ejerlejlighed i Odense V i Januar 2012 og venter barn sammen nu her, med termin d. 22. Oktober 2012.

Så jeg render bare rundt på barsel nu, og et år frem - da jeg har fået standbyplads på socialrådgiver uddannelses på UCL til næste år.

 

Udover det har vi for 3,5 måned siden fået en samojedetæve hvalp hjem, som nu bliver 6 måneder imorgen d. 28. September og som vi har haft med til nogle udstillinger efterhånden og ellers bliver hun trænet og skal forhåbentlig være min nye rally hund. Og så har jeg stadig min gamle whippet tæve på 6 år, som jeg lige har bestået kørekort til hund Guld niveau med.

- Så kan jeg også kalde mig hvalpe- og grundinstruktør og kørekort til hund instruktør på Bronze, sølv og guld niveau. Næste projekt er at blive rally instruktør også + klikker instruktør.

 

Så har vi lige været ude og købe ny bil - en renault megane stationcar, fra 06/2010. Så hundene kan komme om bagi, nu når bettemanden kommer til verden lige om snart :)

 

Heste er der intet af i mit liv længere. Jeg har hjulpet med at passe en beriders heste en periode, men pga. graviditeten måtte det stoppe - og så var det bare heller ikke det samme som at have sin egen hest. Så jeg venter nok med heste, til pengene og tiden er der til at få min egen igen :)


.. Sagde LilleChelle ;)


Slettet fra nutiden, gemt i fortiden og bliver aldrig en del af fremtiden.
Du er ikke det værd.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  27-09-2012 20:28

Lyder rigtig spændende med alles liv :-)

 

Selv blev jeg student i 2010, hvorefter jeg holdte to sabbatår.

 

Det sidste var som piccoline på et advokatkontor i København, og nu er jeg så lige startet på pædagoguddannelsen på University College Sjælland, for en måneds tid siden, og det er så fedt! Har den fedeste klasse, og elsker timerne :-)

 

Min kæreste og jeg har snart været sammen i tre år - har boet sammen i to år, og flyttede for et års tid siden til Taastrup. Det er jeg super glad for! :-)

 

Hestene er der ingen af i mit liv, og har ikke været i godt og vel 5 år. Nogle af pigerne fra min nye klasse har heste, og fået tillokket mig en ridetur, så det skal nok blive spændende at se om det stadig hænger ved :D hehe..

 

Derudover har jeg et fritidsjob hos et firma i Taastrup som piccoline et par gange om ugen, for at få det hele til at hænge sammen økonomisk, nu når man er på SU. Derudover træner jeg, og hygger bare med kæresten og vennerne i fritiden! :)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Nu.....
Forfatter: 
Dato:  12-10-2012 01:18

Hvor er det hyggeligt at læse om jer allesammen. Det er godt nok også længe siden jeg sidst har været her på JHN :) Jeg var aldrig den der skrev allermest herinde, men jeg har godt nok alligevel brugt en stor del af mine tidlige teenageår på at kukkelure herinde :)

 

Selv er jeg for knap 1½ år siden flyttet fra fødebyen, og bor nu i Århus, hvor jeg læser matematik på universitet. Da jeg flyttede sagde jeg samtidig farvel til det sted, hvor jeg havde redet siden jeg begyndte engang for 11 år siden, hvilket var virkelig underligt. Jeg har aldrig haft egen hest, men har måtte "nøjes" med parter og rideskoleheste - så da jeg flyttede, betød det også, at jeg ikke længere havde hest i min hverdag - jeg har faktisk ikke siddet på en siden jeg flyttede :(

Jeg havde ellers planer om at finde en halvpart heroppe, men jeg fandt hurtigt ud af, at tiden desværre ikke var til det. I min gymnasietid havde jeg prioriteret hestene og skolen, og havde derfor stort set ikke snakket med nogle veninder udenfor hesteverdenen. Men efter at jeg er flyttet har jeg "desværre" fået smag for at være social, og jeg må derfor indse, at tiden ikke er der til også at ride.

Jeg er også glad for min beslutning det meste af tiden, men gud hvor kan det være hårdt nogle gange, når man ser ens veninder fra rideskolen poste billeder på facebook med dem og deres heste :(


Maiken

Kun døde fisk følger strømmen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ærgeligt!
Forfatter: 
Dato:  17-10-2012 14:25

Ja det er nu rigtigt, der sker ikke mere.
Men jeg flytter til sønderborg 1/12-12 og læser til sygeplejerske i sønderborg. Det er super spændende, men megetforvirrende! Hæhæ! ;b
Jeg har stadig min skønne hest Columbija, dog var vi nødsaget til at aflive Sera, 30 år gammel! Trist,men detvardet bedste!! Vi har fået en ny, Freja, rigtig sød, dog meget bølle. Elers er der ikke sket ret meget mere i de sidste par år! Forfærdeligt hva' ;b




©©


K r i s t i n a

med Columbija


©©



0
0
Svar på denne tråd
 
 Epirus
Forfatter: 
Dato:  21-10-2012 20:10

Ej en fin tråd! :) Der sker nemlig bare intet herinde mere - super ærgeligt!

 

Men her er der da også sket lidt. Jeg er flyttet fra Hillerød til Vanløse sammen med min kæreste gennem 3 år. Vi har det dejligt her, og jeg har kun 3,5 km i skole :D Jeg er nemlig startet på KU og læser veterinærmedicin på Frederiksberg. Så om små 6 år skulle jeg gerne være dyrlæge :D

 

Mht. ridningen, så er jeg jo desværre kommet ret langt væk fra min fantastiske røde ganger, som nogle af jer måske husker:


Billede




Billede


Jeg prøver så vidt muligt at nå "hjem" og ride, men det bliver ikke til mere end 2-3 gange om ugen. Derfor leder vi pt. også efter en part mere så mussen kan blive rørt lidt :)



... Sofie Støjko

- nu med stjernen Robiane Elmbo


0
0
Svar på denne tråd
 
 svarsvar
Forfatter: 
Dato:  22-10-2012 18:16

Det er sjovt at følge lidt med igen - pudsigt at vi stadig er mange der svinger forbi en gang imellem og kigger lidt med :)

 

Selv bor jeg i London, hvor jeg er på mit sidste år på min bachelor i arkitektur - fantastisk valg jeg traf ved at komme ud af Danmark og få oplevelser med fyld på og venner fra hele verden. Det giver et noget bredere samfundsperspektiv - en ting jeg savnede i den evige hvide mellemklassehverdag jeg levede på universitetet i København inden da.

 

Jeg bor i en lille lusket lejlighed ved Tower Bridge sammen med min franske veninde - billigt og nemt, men bestemt ikke en standard jeg havde accepteret i Danmark.

 

Heste er kun noget der sker et par gange om året, når jeg svinger forbi Nordsjælland og får set alle mine gamle hestevenner. Det er dog rideture jeg sætter utrolig meget pris på :)

 

Jeg har for lidt tid siden fået rodet mig ud i et langdistanceforhold (850 km for at være præcis). Så nu må vi se hvordan det går. Forelsket er jeg i hvert fald - både i min nye kæreste og Ryanair.

 

Lykkelig med lidt pre-eksamensstres / sådan står livet til for mig :) Hyg jer derude !




Don't imitate, innovate !
"Venner er som stille engle, der løfter os op,
når vores vinger har problemer med at flyve"
0
0
Svar på denne tråd
 
 egergergerger
Forfatter: 
Dato:  30-10-2012 18:18

Haha hvor er det egentlig underligt at se hvor meget udvikling der er sket på få år :-)



Vildrose

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  31-10-2012 08:39

 

Haha julleee (vildroooseee)! Troede du var livstidsbannet :D


0
0
Svar på denne tråd
 
 12345678
Forfatter: 
Dato:  31-10-2012 09:33

jeg syntes de skulle u-banne alle JHNerne så vi ku få en fest herinde igen!



..... .............LOUISE.

Hále Bob & Perle de Phantomic

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  02-11-2012 17:52

God tråd!

 

Jamen jeg læser jo til dyrlæge ved Københavns Universitet, er netop startet på 2. år :)

Det er det FEDESTE studie ever! Det er så spændende og udfordrende, har virkelig ikke fortrudt mit valg, selvom det er et ret hårdt studie også :)

Jeg flyttede jo til København for et år siden, netop fordi jeg blev optaget på studiet. Så jeg har efterladt min dejlige part-hest i Odense :( nu ser det dog heldigvis ud til, at jeg har fundet en ny, som jeg snart skal ud og prøve, glæder mig!

Min kæreste blev jo optaget på universitetet i Odense, så det er faktisk der han bor. Dog tager vi toget hele tiden for at se hinanden, så det er dejligt nok :) han læser i øvrigt Statskundskab.

 

Så ja :) Skal op til eksamen på onsdag! Puha. Skal op i Immunologi, Almen Patologi og Patofysiologi. Håber den går godt!

0
0
Svar på denne tråd
 
 lidt fra mig
Forfatter: 
Dato:  04-11-2012 10:07

efter jeg flyttede tilbage til Nordvestsjælland, efter at ha' boet i København 1½ år, har jeg arbejdet i ½ år på et dyrehospital fordi jeg var fuldtændig opsat på at blive veterinærsygeplejerske, hvilket jeg dog fandt ud af jeg IKKE skulle være overhovedet!

 

 

¨har så lige afsluttet et grundforløb til pædagogisk assistent på 9 mdr. Dog også med den konklusion, at jeg ikke skal arbejde med børn.

 

nu går jeg så¨på grundforløb til tandklinikassistent, hvilket jeg heller ikke skal være,

 

 

så nu vender jeg snuden mod København igen og starter HF-enkeltfag på Frederiksberg. det samme sted jeg også gik på studenterkursus.

der starter jeg 7/1 2013 og jeg glæder mig helt vildt! - Dog mangler jeg

rigtig rigtig meget en lejlighed i København med husdyrtilladelse!

 

 

men den her HF-enkeltfag skal på sigt munde ud i, en fuld HF.og så er det videre på Uni og læse tysk...

 

jojo fremtidsplaner er der nok af


mvh

Eriksen

Margueritten og Västgötaspidsen


¤BLLSL¤

med Västgötaerne

August QQ

og

Jazz

 

 

North Star

23.4-1990 - 17.11- 2010

elsket og savnet

0
0
Svar på denne tråd
 
 Livet nu
Forfatter: 
Dato:  10-11-2012 19:00

Jeg er heller ikke meget herinde mere.. Dvs. aldrig!

Men jeg er flyttet fra Aarhus til Aalborg og studerer nu sociologi på Aalborg Universitet :)

Min hest Zaco blev aflivet i sommers, da jeg var i Thailand, så nu har jeg kun min pony tilbage, som er hjemme hos mine forældre :)



- Med "krikkerne" Zaco&Flicka!

Det er menneskeligt at fejle..



Rest in Peace


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor er folk i deres liv?
Forfatter: 
Dato:  18-11-2012 19:14

Fantastisk tråd! Jeg nyder virkelig at læse om jer alle. Det er sjovt som man bare kan kende alle og deres historier.

 

Jeg blev student i sommers fra STX og har siden da brugt tiden på den gule postcykel (:P) eller på et plejehjem. Jeg har nemlig bare arbejdet røven ud af bukserne henholdsvis som postbud og vikar på et ældrecenter. Om en uge (helt præcis d. 26. november) rykker jeg dog rødderne op og flytter til Østrig! Jeg har jo altid været fuldstændig tosset med at stå på ski, og nu har jeg altså fået job som skiguide for selveste Højmark Rejser og Team Benns Ski. Jeg GLÆDER mig!

 

Når jeg kommer hjem til foråret, vil jeg begynde at lede efter en lejlighed i Århus C, da jeg gerne vil studere på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg vil så bruge månederne henover sommeren på at forberede mig til optagelsesprøven, og denne vil jeg så gå til i starten af efteråret 2013 :)

 

Heste har der ikke været noget af i mit liv i en 6 års tid. Lidt trist, men jeg har hverken lysten, tiden eller pengene til at have helhjertet med heste at gøre.

 

Louise (hende tøsen jeg altid var i Djurs Sommerland med...) ser jeg stadig forfærdeligt meget til. Lige for tiden er hun dog i El Salvador for at besøge den familie, som hun boede ved for knapt et år siden. Julie ser vi også stadig! Hun er dog netop rejst videre til Thailand som guide, og hun har det efter sigende fantastisk! :)


0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  23-11-2012 11:58

God idé, jossemus :)

 

Jeg blev student i sommers, og har siden holdt sabatår, hvor jeg ikke har lavet andet, end at pendle mellem Vejle og Aarhus, hvor min kæreste bor, som jeg har været sammen med i et par måneder nu.

 

Jeg leder efter bolig og job i Aarhus, så jeg kan flytte op til ham, og derfra er det så meningen at jeg vil søge ind på uni til sommer. Jeg vil gerne læse en bachelor i erhvervsøkonomi med etik og ledelse som omdrejningspunkt.

 

Heste er der heller ikke mange af i mit liv pt, desværre :(

- jeg ville ønske at jeg havde pengene og tiden til det. De næste par år må det nok være uddannelse, jeg prioriterer højest, men ingen tvivl om at jeg skal vende tilbage til det, når tiden er der - lystn er der i hvert fald stadig :)

 

Det er en skam at jhn ikke er hvad det har været, men som Æblet siger, vil det altid være en del af ens ungdom! :p

 

God weekend ænder!



Dalton er sød


0
0
Svar på denne tråd
 
 4g43g34g34g
Forfatter: 
Dato:  23-12-2012 22:29

Patricia J - nejnej, så uartig har jeg altså aldrig været! Har bare ikke været herinde i et par år



Vildrose

0
0
Svar på denne tråd
 
 nostalgi
Forfatter: 
Dato:  14-01-2013 17:51

WOW, har ikke været herinde mega længe, men det er da totalt nostalgi! Bliver helt varm om hjertet, bare af at lave et indlæg, haha!

 

Hyggelig tråd - det er helt vildt, så mange som man "kender" fra årenes løb. Rigtig hyggeligt at læse om Jeres liv :)

 

Hos mig er der virkelig også sket meget siden sidst. Jeg blev jo student i sommer 2011 og brugte sommerferien på at tjene lidt penge. Jeg fik job hos Star Tour som guide, og tog i september på guideskole på Gran Canaria. Jeg var så heldig at blive der hele vinteren og havde den sjoveste vinter nogensinde med fest og farver og en masse uforglemmelige og udfordrende opgaver! Efter GC var min plan jo så at tage hjem, så lejlighed, begynde at studere, blablaa.. Men mødte så min fantastiske kæreste (som jeg nu har været sammen med i 14 måneders tid), og vi fik lyst til at opleve lidt mere sammen, inden turen skulle gå hjem til Danmark. Vi tog til Rhodos sammen og arbejdede som guider (han er også guide for Star Tour), og så var planen at komme hjem sidst på sommeren og studere. Men guidelivet var for fedt, solen for tiltrækkende. I hvert fald da vi blev tilbudt job i Thailand her til vinter - det kunne vi ikke sige nej til! Derfor måtte vi pænt takke nej til vores studiepladser på Uni og fortælle venner og familie, at vi ikke kom hjem alligevel. Nu sidder jeg så i Thailand på min 3. destination for Star Tour og har faktisk lige sagt op. Vi vil nemlig ud og bruge nogle af vores hårdt opstarede penge, så om en måned står den på en 4 måneders rejse med rygsæk i Australien, Singapore, Thailand (nord), Cambodia, Vietnam, Laos, Malaysia, Nepal og Indien! Vi har fx købt en 15-dages trekking tur, hvor vi skal op til Mount Everest Base Camp! Det bliver jo overdrevent fedt! Så nu skal opleve-kasketten på inden turen går hjem til Danmark til juni måned. Så har jeg også været i udlandet i 1 år og 9 måneder! Det er helt vanvittigt at tænke på, men tiden har bare fløjet, og har fået så meget med, som jeg aldrig ville undvære, selvom jeg virkelig har meget hjemve i øjeblikket og faktisk kunne rejse hjem i morgen uden at se mig tilbage ;) Men glæder mig til rejsen!

 

Når jeg kommer hjem skal vi finde en lejlighed i Århus, og så skal jeg starte med at læse. Er ikke 100% sikker på hvad det bliver endnu, men jeg overvejer økonomi (som var det, jeg var kommet ind på i sommers), ingeniør i kemi eller bioteknologi, molekylær medicin eller molekylærbiologi. I hvert fald noget med tal og/eller naturvidenskab :)

 

- Julie K


der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  09-02-2013 21:23
Skønt at læse hvad I allesammen laver nu, det er virkelig lang tid siden jeg sidst var herinde!

Jeg bor i en lille flække mellem Kolding og Vejle med min kæreste Philipp.
Jeg blev mor til en fantastisk dejlig lille pige i juni 2012, Smilla Sophia <3 Så pt. går jeg og hygger mig med hende på barsel. Jeg er netop startet op med hestene igen, er i fuld gang med tilridning af min unghest Cody, det går bare over alt forventning, og det et SÅ dejligt at være igang igen!!
Uddannelse er det ikke blevet til så meget af endnu, men det skal nok komme :)

Alt i alt går jeg bare og nyder livet med min lille prinsesse :) <3

- Sandra Skøtt

Bakkegårdens Beauty Star.

.. nobody will ever take your place girl <3

Nu også med Enghøjgårds Cody

0
0
Svar på denne tråd
 
 hejhej
Forfatter: 
Dato:  10-03-2013 18:19

Ej hvor en god idé! :)

 

Jeg tror ikke jeg har været herinde de sidste 5 år - det er nemlig 5 år siden jeg sagde farvel til hestene. Det troede jeg i hvert fald dengang.

 

I dag er det præcis 5 år siden min dressurhest, Lakaj, blev aflivet pga. et brækket forben

 

Tiden siden er fløjet afsted!

Efter jeg fik hue på tilbage i '08, flyttede jeg til Luxemburg og overtog Karens (med Burberry) plads som staldpige på et trakehnerstutteri/dressurstald.

Derefter pakkede jeg en rygsæk og rejste til Costa Rica, hvor jeg boede hos den sødeste værtsfamilie mens jeg læste spansk og derefter rejste rundt og arbejdede i forskellige nationalparker, bl.a. der, hvor "Jurassic Park" blev optaget

 

Hjemme i Danmark igen søgte jeg ind på veterinærmedicin, men fik afslag. Det var nok held i uheld, for det følgende år blev noget af det bedste i mit liv! Jeg startede på landbrugsskole for at få tiden til at gå til jeg kunne søge ind på veterinærmedicin igen og fik den herligste praktikplads med øko-køer :)

Mens jeg var i praktik, lånte jeg en DV-hoppe hos en avler med henblik på at uddanne den til salg. Hun blev solgt, men desværre fik hun kolik, der udviklede sig til tarmslyng og nu græsser hun ved siden af Lakaj på de evige græsmarker. Hun nåede aldrig at komme hjem til sin nye ejer...

Sommeren gik og jeg søgte igen dyrlægeuddannelsen. Heldet var med mig, og jeg blev optaget. Jeg overtog Julie Schacks lejlighed i København, hun skulle jo meget belejligt flytte til London ;)

 

Jeg er nu snart færdig med 3. år på veterinærmedicin, 3 år, der har været et rent eventyr!

Jeg har været utrolig heldig og grebet alle de muligheder, jeg har kunnet. Det har betyder en tur til Sydafrika på feltarbejde i bl.a. Kruger Parken, studietur til hhv. Oslo og Beograd, udveksling til Caribien og praktikophold i Lapland.

Næste eventyr bliver forhåbentlig et praktikophold på et britisk hestehospital, men det er stadig kun på tegnebrættet.

 

I efteråret flyttede jeg nordpå til Allerød, jeg har nemlig mødt den sødeste fyr

Heroppe er der højt til himlen, skov uden for døren - og nok det allerbedste... Vores nabo har heste! Det er intet mindre end et stutteri/dressurstald, og jeg har fået lov at komme i stalden alt det, jeg orker :)

Det bliver et spændende forår, der er nemlig tre føl på vej :)


Don't tell me the sky is the limit,

when there are footprints on the moon!

0
0
Svar på denne tråd
 
 lalalalala
Forfatter: 
Dato:  19-03-2013 22:05

 

 

Helena, du er gået hen og er blevet en rigtig kjøvenhavner ;) <3

 



NUMSEFISKEN

 

Min blog:

http://fridaspeach.wordpress.com/

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er her
Forfatter: 
Dato:  26-06-2013 13:33

Hehe, ja, jeg er jo så en af de unge piger der ikke har råd til at have hesten mere når de starter i gymnasiet.

Jeg solgte min alt for skönne fuldblod(til en del fortrydelse) og startede på gym i 1.g.

Nu er jeg jo så på vej ind i 2.g på Oure Gymnasium, jeg träner min träners hest i Sverige og har meget lykke ud af det. Han er simpelthen en fin lille en med talent inden for lidt af hvert.

For tiden går jeg og drömmer om den dag jeg kan kalde mig student og starte et nyt liv. Der er så 2 år endnu.

De näste 2 år kommer til at gå som det forrige, derefter har jeg i tankerne at flytte til Sverige og arbejde med träning af heste i et års tid, og så må jeg jo finde ud af hvad jeg skal derefter, om det bliver noget med heste eller uden.

Jeg har da også kig på en fin fyr, men nu må vi se :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er her
Forfatter: 
Dato:  16-07-2013 19:48

Super sjovt at være tilbage og se alle jer gamle igen!

 

Jeg har i en del år været foruden hestene og koncentreret mig om skole og hvad der ellers stod på skemaet.

 

I dette øjeblik skal jeg til at starte på 2. semester på finansøkonom. Som studiejob arbejder jeg hos EDC mæglerne, hvilket ikke kunne blive meget bedre da jeg i fremtiden ønsker at være ejendomsmægler!

 

Jeg er blot kommet hjem fra en uges ridelejr som hjælper hvor jeg i tidernes morgen plejede at komme som ridebarn. Det var skægt at se og jeg må indrømme at jeg atter er blevet bidt lidt af hestesporten, selvom økonomien slet ikke er til det.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  16-08-2013 16:24

 

Guramien, Fura, Rulammet - jeg har åbenbart været et kært barn, men disse navne kunne måske få en klokke til at ringe.

 

Sejt indlæg :-D

 

Jeg er lidt misundelig på hvad I andre oplever.

 

 

Jeg købte min egen hest efter mange år med parter, men solgte ham igen et år efter pga. manglende kemi. Siden har jeg ikke rigtig haft noget med heste at gøre.

Jeg afsluttede gymnasiel eksamen sommeren '12 og har altid troet jeg skulle arbejde med sprog, så startede på litteraturvidenskab efterfølgende. Oven i studiestart flyttede jeg til Amager. Spændende tilføjelse til ens hverdag at befinde sig på Amagerbroggade dagligt.

Selvfølgelig gik det op for mig, at jeg i virkeligheden skal være psykolog - så nu skal jeg liiige matematikke den lidt før jeg skal videre på psykologistudiet næste år :-)

Så har jeg været så heldig at der opstod lidt romance i tysklokalet undervejs på min HF. Jeg fik nogle skønne venner på det hold, og vi var på en lille selvarrangeret "studietur" til Berlin som virkelig var en skøn oplevelse. Min ven gik fra at være min ven til min gode ven, til min bedste ven og videre til at blive min kæreste, som jeg i dag har været sammen med præcis 1½ år :-D

Han har købt lejlighed lige i nærheden af mig, så nu går hverdagen lidt lettere.

 

I denne sommerferie er en af mine største drømme gået i opfyldelse, nemlig den "at gøre et eller andet for sydeuropas gadehunde". Jeg skriver lige nu fra Portugal, hvor jeg arbejder som frivillig på et større shelter. Det er udfordrende og en oplevelse for livet. Jeg er så glad for at være hernede.

 


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider