Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 CAI2* i Aywaille, Belgien, WOW en tur :D
Forfatter: 
Dato:  30-06-2021 14:49

Hej alle, jeg vil gerne fortælle om min tur til CAI 2* i Aywaille, Belgien i sidste uge fra d. 22 - 27 juni 2021.
Jeg har været på en stor rejse siden jeg i september 2016 fik kontakt med køreverdenen og i oktober 2016 opdagede konkurrence kørsel.
I 2019 gik jeg på en sæson fra debut til landsstævne til debut til international stævne. Sæsonen startede ellers med at jeg blev lam i venstre arm og ben, samt i munden, 2 måneder før mit første landsstævne Jeg har åbenbart Attakvis Sclerose
I 2020 formåede jeg trods corona at komme til 1 international stævne med samme hest som jeg debuterede med i 2019. Det var Shubi, min DV og tidligere ridehest, som jeg selv har tilkørt i 2017, som trak mig igennem de første 3 landsstævner og to internationale stævner og derved gav mig både min 2* og min 3* status.
I næste weekend giver han forhåbentlig min storebror hans 2* status. Er så stolt af min stabile, kedelige og alligevel skøre og fantastiske, brune DV på 12 år.

I maj 2021 fik jeg engang chancen for at komme afsted, denne gang med min anden hest, Mailunds Ddraigh, en Wales på kun 151 i stg. Og kun 8 år gammel. Han klarede sig rigtig godt og vi vandt endda maratonen.

Her i slut juni 2021 tog vi så afsted til CAI 2* igen. Denne gang i Belgien og vi var slet ikke forberedt på at der ville være bjerge. Men det var der og det var utrolig fedt :D

Jeg fulgtes med Niels Schelde Petersen som kører 2 spand pony. Det er ham som åbnede mine øjne for køresporten, og jeg var hans lærling i både 2017 og 2018. I 2019 begyndte det at ændre sig og nu ser vi hinanden som ligeværdige. Vi sparrer, træner og hjælper hinanden. Pga. ham var jeg pludselig lastbil chauffør i stedet for staldpige, en beslutning jeg aldrig kommer til at fortryde.
Nu har jeg mit eget kørecenter/køreskole ved navn GunnarsMinde ved Billund, men lastbil kortet er stadig tit i brug.
Når vi laster 4 heste og 3 vogne er lastbilen fuld, og med så lange ture som vi kan finde på at tage for at komme til stævne er det rart at have 2 års daglig erfaring med store køretøjer.
😉
Normalt er hans kone Lene med, men hun kunne ikke få fri denne gang, så vi var kun Niels og jeg til 4 heste, det gik fint, men vi foretrækker klart at hun er med

Niels kører med Wales ponyerne Mailunds Magic Johnson, Mailunds Pendragon og hans reserve pony hedder Mailunds Sir Harrison. De er mellem 12 og 10 år.
Jeg købte Mailunds Ddraigh af ham da det blev klart i 2019 at han ikke kan måles som pony. Han havde dog i forvejen stået hos mig siden start 2017 for at jeg kunne ride og opdrage på ham og vi tilkørte ham sammen i slut 2018.

Jeg har taget det jeg har skrevet som daglig opdatering på fb siden GunnarsMinde og tilføjet lidt, for jeg har brugt så lang tid herinde da jeg var yngre og jeg brænder for at dele mit eventyr med jer

Dag 1, tirsdag:

Der er 1 ting der er lidt træls ved at være til stævne tæt på bjerge.

VEJRET

Ligesom i Schweiganger ved de tyske alper i 2017 skifter det meget hurtigt, og ofte til styrt regn.

Men skidt pyt, lidt regn kan ikke slå os ud

Det har været en skøn og rolig dag, det er så fantastisk dejligt at få lov til at ankomme allerede i dag

Der er først vet-tjek torsdag morgen og derefter skal alle 1 spand køre, først pony, derefter hest, så det bliver torsdag eftermiddag jeg skal køre og Niels skal først køre fredag. Så der er dejlig ro på, ligesom det bør være til FEI stævner.

Hestene er også faldet rimeligt til ro efter den lange køretur, nogle mere end andre, og igen shiner Ddraigh, hold nu op hvor er han bare nem at have med i byen

Vi håber på tørvejr så det ikke bliver mere mudret end nu, det er svært nok at holde boksene tørre som det er

Fantastisk smukke omgivelser. Det er fedt at opleve Belgien

Billede

Klokkerne de havde på under transport så sådan her ud efter 10 min. inde i en boks, øv hvor var det bare vådt og leret overalt

Billede

Dressurbanen med ruinerne på bjerget i baggrunden.

Billede

Ddraigh til højre, John til venstre, Niels poserer

Billede

Stævnepladsen lå lige op af en kirkegård. Det lavede vi meget sjov med.

Billede

På eventyr.

Billede

 

Billede

 

Billede

4 Mailunder på stribe.

 

 

Dag 2, onsdag:

Endnu en dag er gået og selvom der er ro på, sker der alligevel meget her i Belgien.

Vi startede dagen med at gå med Ddraigh og Harri, derefter kørte Niels med John og Dragon, og efter en bid brød - og ØL, tog vi en mere seriøs gennemgang af forhindringerne end vi gjorde i går. Vi har ikke lagt os helt fast på hvordan vi vil køre i dem alle, men vi er meget tættere på, for vi begynder at føle at vi har fundet nogle rigtig gode veje.

 

Og så var Niels alligevel blevet nysgerrig efter at gå på opdagelse, så vi tog el knallerterne for at se om vi kunne komme op til den der bunker vi kan se fra lejren.

Og det lykkedes næsten - vi kom bare for langt op ad bjerget så vi kunne kun kigge ned på den

Men da vi fandt en anden vej ned til stævne pladsen, fandt vi også vejen til bunkeren - den er bare SÅ spændende at Niels ikke ville med, så det prøver jeg selv i morgen

Det var en helt absurd smuk tur

Da vi kom tilbage kørte vi med Ddraigh, og efter aftensmaden sammen med Karina, Daniel, Birgitte og Torben, gik vi med John, Harri og Dragon så alle hestene har været ude 2 gange.

Det går jeg meget højt op i, det er jo ikke hestene der vælger at tage til stævne, så de SKAL ud af boksen, mindst 2 gange om dagen.

 

Men nu vil jeg i bad og i seng, for vi skal være klar til vet tjek i morgen kl 9 med alle 4 heste

Det er alle danskerne først og vi er blevet lovet at der bliver taget billede af os sammen, det er da fedt
Udover Niels, Karina, Birgitte og jeg, er Lise og Maria her også, så det er jo et flot antal danskere her i Belgien

Det er dog kun mig af danskere der kører i heste klassen

Startlisten er ikke offentliggjort endnu, så jeg kan ikke lige remse op hvornår folk kører, men jeg skal ihvertfald køre 17:03 som sidste dansker i morgen og Niels skal køre 11:11 fredag- hvis ellers vi går gennem vet tjek, men mon ikke, der var ihvertfald ikke noget galt med dem i dag

Godnat.

Billede

stævnepladsen set fra toppen af bjerget.

Billede

Træning med Ddraigh. Han går i et liverpool med vippe funktion i dressur.

Billede

Træning med John, nærmer, og Dragon, fjermer. (venstre og højre)

Billede

På vej ned, det var bare bremse hele tiden

Billede

Ddraigh forrest, mig der skal til at longere Harri bagerst.

Billede

halvvejs nede af bjerget

Billede

jeg elsker klipper

Billede

mærkelige ind og udkørsler i maraton

Billede

flot dal.

 

Dag 3, torsdag:

Så er første rigtige stævne dag ovre.

Alle danskere gik gennem vet tjek

Da det var ovre tog vi en omgang træning med John og Dragon, gik forhindringerne en gang til, og jeg nåede også at gå mit dressur program inden frokost.

Efter frokost tog vi ned på banen og så Lise og Karinas 1. Tur i dressur. Vi nåede også at se Birgitte før vi skulle i gang med Ddraigh Men kunne desværre ikke nå at se Lise og Karinas 2. Tur.

Lise vandt klassen med sin 2. Tur

Ddraigh var noget spændt i dag, så jeg tænkte både "øv hest" og "super hest" gennem programmet

Men jeg er overordnet set meget tilfreds, for jeg er stolt af den måde jeg håndterede hans spændinger og fik det bedste ud af det.

Vi fik et 9 tal af overdommeren for vores galop øgning, yaay den sad bare i skabet!

Vi endte med 63,33 straf som svarer til 60,4 %.

Og det vil faktisk sige at hvis bare jeg gennemfører kegler og maraton så skal jeg kun have 1 tilsvarende stævne i 2022 så er jeg kvalificeret til enspand hest VM 2022 i henhold til FEI kravene

Og selvfølgelig gennemfører jeg, og har da også tænkt mig at rykke flere pladser op samlet, for jeg er kun 10 point fra 1. Pladsen!

Efter Ddraigh var blevet vartet godt og de andre drenge også var blevet taget godt af - og vi selv havde fået et bad, fy filan det var lummert varmt da vi havde det pæne tøj på og skulle køre - tog vi ud i byen og spiste sammen med Karina, Daniel, Birgitte og Torben. Det var super lækkert mad og godt selskab, det er bare lige sådan et stævne skal være

Men NU skal vi i seng, drengene er blevet puttet, nu er det os, for vi skal i gang senest kl. 8 i morgen, Niels skal jo køre kl. 11:11 Efter ham skal Maria køre som sidste dansker og så har jeg lovet at tage Lises groom med på eventyr, op til bunkeren

Så det bliver helt sikkert også endnu en lang men GOD dag i morgen. Godnat

Billede

Fra vet-tjek

 

Billede

John og Dragon i dressurtøj

 

Billede

Ddraigh og jeg hygger efter dressur

Billede

ude at spise

Billede

 

Dag 4, fredag:

Så er dressuren overstået for denne gang. Vi stod så tidligt op i dag at vi nåede at gå en tur med Ddraigh og Harri inden vi skulle igang med John og Dragon.

John var lidt stresset i dag, hvilket gjorde at Dragon blev lidt tung, men Niels formåede virkelig at få det bedste frem i dem og kørte til 57,90 som svarer til 63,8 %.

Han er meget tilfreds og kun 9 point fra 1. pladsen så han har også en helt klar plan om at rykke flere pladser op i klassen, først i morgen i kegler og derefter på søndag i maratonen

Efter det fik vi en god frokost hvorefter vi liiige tog forhindringerne een gang til, før jeg bankede på ved Lise og tog hendes groom Nella med på eventyr til bunkeren. Karina, Daniel, Birgitte og Torben ville også med, så vi var en hel flok der tog afsted. Det var en vild tur og vi var nødt til at sætte el knallerter og cykler for at gå det sidste stykke, og det var lidt hårdt, men det var klart alle anstrengelserne værd! Hold da op det var smukt. Vi var endda så heldige at se geder kravle rundt på klipperne

Efter det tog Niels og jeg ud at motionere Ddraigh, det synes han var skønt, ingen store krav, bare hygge og løsgøring

Vi nåede også lige at tage en lille motionstur med Harry i tospand sammen med John før vi fik dejlig aftensmad.

Så tog Niels og jeg ellers afsted for at få styr på ruten til maraton, men vi nåede kun til forhindring 4 før vi så at keglebanen var åben og andre danskere gik den. Vi var først lidt forvirret, for vi skal køre en anden bane end de klasser der kører først, men her har de simpelthen valgt at det er samme bane, bare med forskellige porte alt efter klasse. Det var MEGET forvirrende til at starte med, uden en baneskitse, men vi fik styr på det, og jeg tror på vi begge får en god tur i morgen.

Men nu må vi jo se, alt kan ske! Især på SÅ svær en bane Men vi vil gøre vores bedste.

Alle danskere skal først køre om eftermiddagen, så vi kan slappe lidt af om formiddagen, det er da skønt.

Endnu en dejlig dag er ovre og I morgen kommer en ny, hvor er livet da bare fantastisk

Billede

skønne Ddraigh med Harri og Niels i baggrunden.

Billede

fra opvarmning til Niels´s dressur. Det andet tospand er også dansk

Billede

på eventyr puuuha

Billede

keglebane gennemgang

Billede

flot flot flot

Billede

 

Billede

der skal vaskes når vi har trænet, lummert

Billede

motionstur med Harri og John

Billede

såååå flot

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Dag 5, lørdag:

Så er keglerne overstået og vi skal snart hjem igen

Vi startede dagen stille og roligt med at gå en lille tur med Harri og Ddraigh for derefter at stikke hovedet i sekretariatet for at høre om vi kunne få bare en smule mere tid imellem vores starter. En halv time til at sætte et tospand ind og få en enspænder spændt for og varmet op er sådan liiige lidt nok, og det gav sekretariatet da os også ret i med det samme og det var ikke et problem, jeg blev bare flyttet så jeg var den sidste til at starte i min klasse så havde vi en time imellem, det er fint så slap vi for at skifte tøj

Så gik vi tur med John og Dragon og satte mordax på Ddraigh da vi kom tilbage til stalden. Så var det klaret.

Da banen var åben igen for frokost pause gennemgang gik vi den lige igen, denne gang i nations tøj, der er mange underlige regler der skal følges under sådan noget her

Det var Niels der skulle køre først af os og det var desværre bare ikke hans dag i dag, og så er der egentlig ikke så meget mere at sige til det, andet end at han ikke rykkede ned samlet men holdte sin plads

Så må vi analysere hvad der skete når vi er kommet hjem

Vi var lidt stresset imellem, men nåede da det hele og fandt så ud af vi godt kunne have slappet lidt mere af, for da jeg havde varmet op var der stadig ca. 20 minutter til det var min tur

Jaja så havde vi tid til at kigge på de andre i min klasse og da gik det virkelig op for os at det var en meget meget svær bane. Bold efter bold blev taget og tidsfejl var der også masser af. Der var også en der væltede men jeg så det heldigvis først da de trak hest og vogn ud af banen hver for sig.

Niels spurgte mig derefter hvordan jeg havde tænkt mig at køre, og jeg svarede "fuldstændig som jeg plejer, ro på imellem keglerne og fuld gas på de lange stræk, vi skal bare have en god tur"

Og det havde vi.

Vi fik sgu en 2. Plads

Og rykkede ikke mindre end 8 pladser op samlet, så jeg nu ligger på en 5. Plads samlet

Ja jeg er sgu skide stolt af mig og Ddraigh, det var en sindssygt svær bane

Efter det, gik vi lige forhindringerne een gang til, gjorde min vogn klar til maratonen i morgen, og fik en øl og et stykke lækker kage Lene har bagt til os. Det fortjente vi dælme

Derefter fik jeg for første gang denne uge en tiltrængt længere pause fra andre mennesker. Efter mit sklerose attak i marts 2019 hvor jeg var lam i venstre arm og ben og munden, har jeg haft meget svært ved at holde kroppen i gang hvis jeg ikke en gang imellem kobler helt fra. Venstre arm og ben bliver slap og jeg gaber hele tiden. Ikke fordi folk keder mig, men fordi at mit hoved ikke rigtigt kan følge med og skriger efter luft.

Pausen blev dog også brugt på at kigge på B-Etape ruten og pakke det fine tøj, nu skal det jo ikke bruges mere i denne omgang

Så var der mad og da vi var færdige med at spise kom Nella over for at lokke mig med ud at bade i floden. Og det kan jeg da ikke sige nej til, så det gjorde vi

Puha det var koldt og strømmen stærk, men det var friskt og sjovt og lige det kroppen havde brug for oven på en virkelig varm dag

Alle drenge er blevet gået med og puttet, nu vil jeg i rigtig bad (med live musik i baggrunden) og i seng. I morgen bliver hård, med 2 maratoner, nedpakning og mange timer på motorvejen hjem Godnat fra Aywaille

Billede

flot og dejlig flod

Billede

Dragon forrest og John og Niels bagerst

Billede

keglebanen

Billede

Ddraigh efter kegler, meget tilfreds

Billede

live musik

Billede

fin tur

Billede

vandforhindring

Billede

der slæbes vand hele tiden

Billede

og græsses hele tiden. Ddraigh forreste, mig og Harri bagerst.

Billede

tiderne der skal holdes i keglerne

Billede

flot flot

Billede


Taget af Michel Wynants ->

Billede

i kegler og maraton går Ddraigh med et helt normalt tredelt trensebid

Billede

 

Billede

 

Dag 6, Søndag:

Søndag var en dag med meget blandede følelser.
Da vi gik forhindringerne om morgenen var der blevet lukket vand i vandgraven. Og i bagklogskabens klare lys skulle vi jo nok have gået den rigtigt alligevel.
Uanset hvorfor, skete der i hvert fald det under Niels`s maraton tur at vi begge to ikke opdagede at han ikke fik kørt port B i vandforhindringen.
Birgitte så os køre og råbte til os at vi manglede den, men vi hørte først hvad hun sagde da vi var kørt i mål. Vi drejede begge hovedet og spolede filmen tilbage og ja vi kunne kun give hende ret. Vi manglede en højre volte.
ØV!

Vi kørte videre mens vi snakkede om det, men valgte at sige stop og kørte i mål.

Det er første gang jeg ikke har opdaget at der er blevet lavet en fejl i en forhindring og jeg havde - og har det stadig - elendigt overfor Niels. Det er jo en af mine opgaver som groom at holde styr på at han kører rigtigt.
Det duer ikke at tænke for meget over det, sådanne fejl sker for alle, men man må lære af det.
Så vi har aftalt, at fra nu af siger jeg hvor han skal hen, ligesom jeg har bedt ham gøre ved mig.
Og ligesom ved mig, er det ikke fordi at det normalt er nødvendigt, men fordi at retnings fejl fra både kusk og groom, på den måde bliver rettet inden de overhovedet bliver begået.

Vi fik ordnet John og Dragon stille og roligt og fik gjort Ddraigh klar, men vi havde stadig tid til at se Birgitte og Maria køre i de forhindringer vi kunne se fra lejren. Det så rigtig godt ud

Nå, afsted med Ddraigh. Niels var rigtig god som groom, der var en rigtig god stemning og et dejligt overskud fra alle, det gik så fint og Ddraigh gjorde alt han kunne.
Men jeg kunne tydeligt mærke at Ddraigh blev lige så træt af forhindringerne og ruten som jeg, efterhånden som vi kom rundt. Jeg var flere gange nødt til at tjekke at jeg stadig sad på linen når vi kørte rundt på ruten, for jeg fløj rundt, hold da op det var hårdt. Med Niels´s vogn var det ikke så slemt, men med min noget lettere vogn, hoppede vi konstant rundt.
Til gengæld var bunden i forhindringerne generelt rigtig god

Vi er en kæmpe erfaring rigere og vi fik en 4. plads i maraton. Jeg tror vi godt kunne have fået en 3. plads hvis jeg havde holdt 100% fast i de linjer jeg havde planlagt, men jeg valgte nogle gange at køre større fra og med forhindring 3.
For det er vigtigere for mig at jeg har en glad hest end at jeg får en placering.
Ddraigh blev ked af at forhindringerne var så snævre og at han skulle pløje sig igennem leret i vandgraven og hver gang vi skulle gennem åen der lå på ruten. Jeg kunne ikke gøre noget ved bunden, men jeg kunne vælge større volter hist og pist. Der var et sted hvor jeg burde have valgt en anden og meget større rute i forhindring 6, det havde nok været hurtigere simpelthen fordi han så ikke havde stoppet op, men vigtigst havde det givet ham luft og glæde.
Igen hjælper det ikke at være bagklog, men jeg har noteret det og håber jeg kan finde det frem næste gang jeg oplever noget lignende.

Så jeg er virkelig voldsomt tilfreds med vores tur og resultat men jeg synes det var en rigtig øv maraton med trælst snævre forhindringer og en rute der ikke gav ro. Jeg har noteret navnet på banebyggeren med kommentaren "Snæver og mærkelige ind og udkørsler". Så kan jeg enten undgå ham eller i det mindste være forberedt allerede når jeg tilmelder. 😊

Så en 12. plads i dressur, en 2. plads i kegler og en 4. plads i maraton gav en samlet placering som nr. 3

Da vi var færdige med Ddraigh, fik vi pakket og hold nu fast hvor går det stærkt efterhånden, det der med at pakke ud og ned! Vi ved nøjagtigt hvad der skal gøres nu og det går bare derudad, vi var faktisk hurtigere færdig end nogle af de andre danskere

Det eneste vi ikke kan selv, er at skubbe vogne op, men det er folk altid så flinke til at hjælpe med, så det er heldigvis aldrig et problem. Og så hjælper vi selvfølgelig også gerne andre 😊

Vi ventede en smule med at køre hjem så vi kunne deltage i præmieoverrækkelsen. Lise og Nella blev også, Lise fik en samlet 1. plads i Single Pony 2*, super flot
Jeg fik en rigtig lækker øl "værktøjskasse", et par større special øl, elektrolytter og en sæk hestefoder, hvor var det bare nogle super flotte præmier
Og speakeren var fantastisk, vi forstod generelt ikke ét ord, det var jo fransk, men han var fantastisk til at skabe stemning og holdte ikke engang pause for at trække vejret

Efter dét, gik det hjemad 😉
Jeg er mega stolt over at være en af de placerede til mit kun fjerde 2* stævne, i det store udland. Ddraigh er en guttermand og Niels og jeg samarbejder virkelig godt.
Det er intenst når man er afsted på den måde, og det er ingen hemmelighed at både Niels og jeg har temperament, men vi skændes mindre og mindre, denne gang var vi helt nede på kun at skændes 1 enkelt gang!

Et dejligt og meget lærerigt stævne er ovre, jeg glæder mig til næste gang, hvor Lene også er med igen. Hun manglede og var savnet af os begge.

 

Billede

 

Billede

 

Billede

taget af Michel Wynants ^

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 



Næste store stævne er Nordisk og Dansk Mesterskab i Revsø, Sommersted, der har Niels og jeg dog hver vores grooms for til mesterskaber må man ikke hjælpe hinanden i maraton og så er det bare nemmest at være hver for sig. Jeg har 2 elever der samtidig skal starte Forbunds Mesterskab i henholdsvis middelsvær 1spand pony og middelsvær 1spand hest. Hesten er jo så Shubi med min bror som kusk, jeg er så stolt af begge mine heste som jo ellers har måttet døje med alle mine begynderfejl i kørsel!

Hvis i vil se videoer af alt det hersens kørsel kan i klikke ind på youtube kanalen GunnarsMinde

Jeg håber i har hygget jer med at læse det, det har ihvertfald været hyggeligt for mig at skrive det

Venligst Alis fra GunnarsMinde.

9
0
Svar på denne tråd
 
 Flotte billeder
Forfatter: 
Dato:  30-06-2021 18:23
Flotte og stemnimgsfyldte billeder!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for beretningen
Forfatter: 
Dato:  07-07-2021 17:12

Tak for din beretning! Virkelig flot og medrivende - selvom jeg ikke forstod alle detaljer.


Mvh Tina

 

"Undervurder aldrig styrken af dumme mennesker i flok"

 

"When a lovedone becomes a memory,

memory becomes a treasure."

 

http://www.freec.dk/hermelinhaven

0
0
Svar på denne tråd
 
 TS.......
Forfatter: 
Dato:  17-07-2021 22:58
Tak for en dejlig beretning.
Jeg hyggede mig virkelig, ved at læse det.
Og flotte fotos.
Tillykke med de flotte resultater.
Tak ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke!
Forfatter: 
Dato:  21-07-2021 14:07

Skøn fortælling, næsten som at være der selv

 

Lyder som en vild oplevelse, som der skrives ovenover forstår jeg heller ikke alle detaljerne, men det lyder som om det gik rigtig godt


 

 

Går det, så går det og går det ikke, så går det nok.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejlige billeder.
Forfatter: 
Dato:  30-07-2021 23:22

Tak. Lyder fedt.


Bolig søges til leje i Nordsjælland. Gribskov kommune.

Part søges i Gribskov eller Helsingør kommune.

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider