Jubiii - BlueBird og jeg har nu redet vores første stævne.

Da jeg købte hende i juli, sagde jeg at vi ikke skulle starte stævner i år, da hun bare skulle have ro til at falde til og få tillid til mig - men da vi holdt stævnet på gården hvor hun bor, tænkte jeg at det var en god måde at "starte blødt" så hun ikke også skulle transporteres og være fremmede steder.

Det skal tilføjes at hun kom til Danmark i april sidste år, og mellem der og da jeg fik hende har hun flyttet mindst 6 gange (og jeg ved jo ikke hvordan hendes liv i Irland har været før det - men der har sikkert også været minimum 1 flytning før hun blev solgt til eksport).
Hun har ikke den store tillid til andre end sig selv og reagerer SÅ hurtigt på alt hvad der sker omkring hende.

Det var et trecstævne - og jeg valgte selvfølgelig de letteste klasser.

Første klasse var trækkerklasse - så der skulle hun bare føres gennem forskellige forhindringer. Det håndterede hun rigtigt fint - hun havde dog glemt at hendes bedste øvelse er tilbagetrædning - så den gik galt. Men hun fulgte mig villigt under lave grene og over bro - og det var egentlig mit mål i den klasse.

I 2. klasse skulle jeg ride -det blev lidt mere spændende end forventet, for mens vi ventede uden for ridehuset, var der en anden rytter der lagde sadelunderlag på sin hest 10-15 meter væk. Det havde BlueBird ikke lige ventet, så hun blev så forskrækket at hun lavede et stort spjæt og jeg landede på jorden. Jeg er glad for min sikkerhedsvest!!!

Nå - hun blev hurtigt grebet af en anden og jeg blev læsset op igen, lige i tide til at komme på banen.

Ikke den bedste start!!

Jeg valgte selvfølgelig at tage hele banen i skridt. De lave grene fravalgte jeg at prøve - dem har vi ikke prøvet før, og hvis en var faldet ned på hende var det jo nok kommet et stort BlueBirdformet hul i loftet... (og et Lisbethformet krater i ridehusbunden)

Resten gik så fint som det nu kunne - stilstanden kunne hun selvfølgelig ikke (det er hun ellers god til i træning, men jeg havde heller ikke forventet at hun kunne, med alt det der foregik). Vi fik skridtet over et lille spring - og kom igennem de øvrige forhindringer.

Med min lille flyvetur udenfor in mente, er jeg egentlig stolt af at jeg overhovedet huskede banen!!

Målet var overlevelse - og det fik jeg opfyldt.

Vi blev i øvrigt nr sidst, men det havde jeg også forventet

(jeg havde håbet at vinde for bedste juleudklædning - men der kom en i fuldt julemandskostume, inkl skæg og bjælder - så hun vandt helt fortjent)

Næste mål må være at skulle ud og starte andre steder - nok til foråret. Jeg skal bare finde en hjælper, for jeg tænker at det vil være godt at tage en masse små bom på jord klasser, så det bare er "i byen træning" - og med trækker, bare så hun har en på jorden at støtte sig til også - det giver hende nemlig lidt tryghed.