Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 Verdens bedste B
Forfatter: 
Dato:  07-12-2019 16:55

For knap 2 år siden mistede jeg min højt elskede Gry. Det blev til næsten 19 år med min lille gule hest, som herinde mest gik under tilnavnet Fjolle.

 

Eftersom vi har hestene stående hjemme, var jeg tvunget til at finde en ny hest til selskab for min anden hest Frida.

 

Det viste sig uendeligt svært at finde en hest til en gammel tante som jeg, som hverken er Guds gave til hesten eller særlig modig.

 

Vi så på mange heste. Så fik jeg lidt uventet en PB på Facebook fra en avler, som muligvis ville sælge en yngre hoppe. Jeg var ikke sådan ubetinget begejstret, men min veninde skubbede på.

 

Fra første gang, jeg satte mig i sadlen, følte jeg mig underligt hjemme. B er en meget selvgående type med et stort drive - meget ulig, hvad jeg normalt har redet. Desværre skridtede hun som en syg høne - og efter 2 prøveridninger afskrev vi hende. Skridten var for dårlig - og hun havde for meget gear til en tanterytter.

 

Jeg kikkede videre, men glemte aldrig den lille, næsten hvide hoppe. Bad om endnu en prøvetur - denne gang i terræn - og så gik B i dyrlæge. Første gang gik hun ikke igennem, anden gang uden anmærkninger.

 

Det var i april 2018 - nu skriver vi december 2019. B har nu 17 gennemførte distancestævner bag sig. Gik i 2019 278 stævnekilometer. Vandt ranglisten for flest ikke-pointgivende stævner kilometer i Distancerytterforeningen og blev nr. 2 i DRFs LC Cup.

 

Hun har endvidere vist sig at være en rigtig kammerat, som leverer den ene gode ridetur efter den anden.

 

Billede
Billede

 

Vi har også redet kursus ved Kristian Madsen (politihestenes træner) og bl.a. redet over en vippe og igennem levende ild. Startet Københavnerridtet og redet i Dyrehaven (ville gerne indsætte video af vores ild-ridt, men der vil HN ikke lige samarbejde).

 


Mette (Fjolle)


Det Gule Helvede

...Det er ligesom i trafikken - man skal uden om de gule kegler...

...Rigtige bekymringer starter med Dansk Varmblod...

5
0
Svar på denne tråd
 
 Der er godt...
Forfatter: 
Dato:  08-12-2019 12:43

Billede

 

Billede

 

Billede

 

...nok ikke meget liv herinde, det er lige før, at der er ekko. HN er langt fra det sted, det var engang. Ærgerligt, at der ikke er udviklet på det - for det kunne noget specielt - også i forhold til FB, som er et flygtigt medie uden ret meget fordybelse.

 

Det var min plan at følge op med et indlæg om min nyeste stjerne. Jeg køber sjældent heste, faktisk er dette kun min 5. - og jeg har haft heste i over 20 år.

 

Da det var så svært at finde Grys efterfølger, har jeg haft en drøm om et føl af en særlig kvalitet, som jeg selv kunne præge. Det er nok en smule naivt (som den slags ofte er) - for så fedt var det trods alt ikke at ride Frida til.

 

Ikke des mindre drømte jeg - og undervejs kom jeg forbi HesteGalleri (et andet hensygnende site), som jeg sjældent har været særlig aktiv på. Der fandt jeg hende her. Nu skulle billederne så have været på - men HN er ikke særlig redigeringsvenlig. Alene at sætte en smiley ind er lidt en prøvelse. :/

 

Wonder er i dag 7 måneder gammel og bor nu her sammen med mine to fjordhopper, Bjørk og Frida.

 

Wonder er et mix af koldblodstraver og pintoaraber. Billederne har jeg lånt af sælger. Pt. er hun en smule skæv og ikke helt så smuk i vinterpels.

 

Blandingen er mærkelig - indrømmet. Sælger eksperimenterede - hun har selv hingsten, som i øvrigt er kåret. Wonder har altså fuld afstamning, men falder udenfor forbundene.

 

Det er mit håb, at hun har fået der bedste fra begge verdener og kan blive min nye distancehest. En disciplin, som Bjørk har talent for - men som fx Frida kommer til kort (hun har svært ved varmen, at styre sine tricks og generelt pulse ned). Bjørk pulser imponerende hurtigt ned og er målt helt ned til 36 i puls til stævner (og hun er trods alt ren koldblod/fjordhest) - og så har hun en imponerende gålyst.

 

Jeg måtte tænke hurtigt med Wonder, for interessen for hende var stor - trods den mærkelig blanding. W bliver buckskin - og det er nok min drømmefarve. Jeg håber på helt karamelfarvet med sorte detaljer. Nu må vi se - en god farve er jo kun et plus. ;)


Mette (Fjolle)


Det Gule Helvede

...Det er ligesom i trafikken - man skal uden om de gule kegler...

...Rigtige bekymringer starter med Dansk Varmblod...

2
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  08-12-2019 15:32

Tillykke med din nye hest :-)

Håber hun kommer til at leve op til alle dine forventninger.

 

Livet med unghest er oftest op og ned, men det giver en helt særlig connection til hesten, som jeg syntes er det hele værd.

 


Mvh

Mette

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 dejlig læsning
Forfatter: 
Dato:  08-12-2019 21:29

ej hvor er de altså begge gudesmukke på hver deres måde!!!

 

er vild med B - sikke et udtryk og sikke en flot flot Fjordheste farve hun har sig. Der er ikke noget som et godt sind og en god gålyst!!!

 

Og dit lille miks - den er da godt nok skruet godt sammen!!! Hvor høj forventer du hun bliver?

 

Jeg får ikke rigtigt lavet nogle indlæg - der er godt nok ikke meget at skrive om på min hestefront pt........


Nisha og Strejfer

TREC-rytter og pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid parryk

Himmelhesten Sorteper

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejlige billeder
Forfatter: 
Dato:  10-12-2019 13:03

Jeg kender jo Bjørk fra hun var føl, og hun er bare så elskelig :) Fantastisk at hun endte hos dig, og hendes lyst og evner bliver udnyttet

 

Den lille nye Wonder ser faktisk rigtig fin ud på sine følbilleder. Spændende hvordan sådan et kryds ender ;) - men uanset hvad, så er der gode rammer, så det kan vel ikke gå helt galt. Pøj-pøj med hende :)

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Turbo Bjørk og søde Wonder
Forfatter: 
Dato:  11-12-2019 16:19

Jeg er jo så heldig at ses med dig og dine heste rigtig tit, til rideture, træning i ridehal, distancestævner og til tøsehygge

 

Dine 3 heste tøser er skønne på hver deres måde

Du får ubetinget det bedste af det de har at tilbyde hver især !

 

Du og Bjørk fortjener så meget den hæder i har gjort jer fortjent til i stævnesæson 2019.....glæder mig til at følge jer - op heppe på jer - i 2020

 

Lille smukke Wonder - din kommende stjerne - det bliver så spændende at se hendes udvikling.

Godt du fulgte din mavefornemmelse og takkede ja til hende. Er sikker på at hun bliver en fantastisk distancehest til fremtiden.

 

/Trine


Ejer af den smukkeste prinsesse.....Bajerbækgårdens Cheavy og den skønneste gule....Stald Kiels Udtryk <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sløje HN
Forfatter: 
Dato:  11-12-2019 18:42

@Mylady

Tak - jeg håber, at det bliver godt. Frida blev købt som rå 2,5 års og hun var ingen fornøjelse. Hun er til gengæld blevet rigtig fin med tiden, og forhåbentlig har jeg lært nogle ting af hende, som vil kommme Wonder til gode. :)

 

@Svendsen

Tak, Bjørk er ulslak - dvs. næsten hvid, når hun er ren og det er hun så aldrig. ;) Jeg gætter på, at Wonder slutter på ca. 1.60. Hun er allerede nu ret høj.

 

Er der ikke noget vinter TREC cup i øjeblikket? Det har vi ikke fået prøvet af endnu, TREC altså. :)

 

@Sif

Sjovt, jeg har oplevet flere "gule" mennesker, der kender B fra tidligere. Jeg føler mig meget priviligeret over, at jeg fik lov at købe hende. :) Hun har udviklet sig meget på de sidste halvanden år - på godt og ondt.

 

Det er en meget anderledes hest, end jeg har været vant til, men hun er i mine øjne en lille stjerne. Det bliver Wonder forhåbentlig også. En ny Bjørk vil nok være meget vanskelig at finde.


Mette (Fjolle)


Det Gule Helvede

...Det er ligesom i trafikken - man skal uden om de gule kegler...

...Rigtige bekymringer starter med Dansk Varmblod...

0
0
Svar på denne tråd
 
 VinterCup
Forfatter: 
Dato:  11-12-2019 22:10

jo jo der er PTVinter Cup - det skal du da klart prøve. De ligger på GO under TREC :)

 

Ishøj holder bl.a. her i weekenden så det er bare med at holde sig til!


Nisha og Strejfer

TREC-rytter og pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid parryk

Himmelhesten Sorteper

0
0
Svar på denne tråd
 
 dejlige heste
Forfatter: 
Dato:  26-12-2019 22:48

Det er godt du har fundet en værdig arvtager efter Gry.

Jeg synes det er sejt du har kastet dig over distanceridningen. Trec skulle også være virkelig sjovt, ved jeg fra de veninder der dyrker det. Så det synes jeg absolut I skal prøve.


Mvh

Charlotte

 

T-shirt-butikken.dk - også t-shirts med hestemotiv

..The harder you fall, the higher you bounce..

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider