Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 min hests navn
Forfatter: 
Dato:  08-11-2019 08:09

 

Bog I

Kapitel

Handling

Pointer

Prolog

Herodots "meddeler" resultater fra sin "forskning" for at disse udrettelser skal huskes

Historia angiver metode

 

"forskning": dette er videnskab

"både hellenere og barbarer": neutral

"årsagen" søger årsagssammenhæng

 

Krav om legitimering af sandhed

 

Temaer: bedrifter og årsag til strid mellem hellenere og barbarer

 

Formål: at bevare eftermæle

 

Genre: Universalhistorie

1

Forklaringerne på konflikten mellem barbarer og hellenere.

 

Persernes historiekyndige siger: fønikierne var skyld i dette, De kom til Argos/Hellas for at handle og røvede kongens datter Io af Inachos med tilbage til Ægypten

 

 

Fønikierne er barbarer - de taler ikke græsk

2

Senere kom nogle hellenere til Foinikien og røvede kongens datter Europa

 

Senere lavede hellenere et overgreb hvor de bortførte kongens datter Medeia i Aia i Kolchis. Hellenere ville ikke betale tilbage, da kongen krævede bod for bortførelsen

 

3

Alexandros, søn af Priamos, røvede Helena fra Hellas.

 

4

Efter de adskillige rov startede hellenerne krig mod Asien/perserne - angriber Troja.

 

Hellenerne drog til Asien og tilintetgjorde Priamos rige. Fra da var Hellenerne fjender for perserne.

 

Perserkyndige: ergo er hellenere skyld i striden.

Pointe: mytiske forklaringer - alt dette med prinsesser og røverier

5

Det første årsag til fjendskab var dermed Trojas erobring.

 

Herodot erklærer at han ikke vælger side

 

"Jeg vil pege på den mand om hvem jeg selv ved (igennem Odia, historia) at han var den første til at begå overgreb mod Hellenerne

Meta: Herodot som synlig fortæller

 

Herodot starter sin fortælling med hvad man traditionelt forklarer med (Den mytiske forklaring), men siger så at han selv skiller sig ud og gør brug af forskning, videnskab - han vil ikke kigge mere på disse fortællinger.

 

Konstaterer at det han ved: den menneskelige lykke er ikke bestandig/konstant

 

Lykke på græsk: Eudaimonia (glæde og gud)

Lykken hænger ifølge Herodot sammen med universalhistorien

 

6

Kroisos, søn af Alyattes var den første kendte barbarer som tvang hellenerne til at betale skat og tog deres frihed. Han kom til magten.

 

7

 

 

Kroisos slægte Mermnaderne fik herredømmet som førhen tilhørte Herakliderne, der havde igennem arv haft magten i 505 år. Den sidste heraklid var Kandaules, søn af Myrsos

Kap 7-14 beretter om Kroisos forhistorie - hvordan hans slægt kom til magten i Lydien

8

Kandaules er overbevist om at hans kone var jordens skønneste og ville have sin livvagt, Gyges til at se hende nøgen for at blive overbevist, på trods af at Gyges ikke vil pga. sømmelighed.

 

9

Kandaules plan

 

10

Gyges kan ikke slippe fri af hans plan, men konen ser at hun er blevet betragtet og vil hævne sig på Kandaules.

Stor skam at blive set nøgen - og specielt ikke en allerede gift kone

11

Hun kalder Gyges ind og siger at han skal vælge imellem at dræbe Kandaules og overtage hende og magten eller selv dø.

 

Gyges vælger det første

 

12

Gyges dræber kongen i søvne og får magten.

 

13

Gyges fik støtte fra oraklet i Delfi - lyderne ville gribe til våben for Kendaules, men oraklet i Delfi pegede på Gyges som konge.

 

Pythia sagde dog også at Herakliderne ville få hævn over Gyges efterkommere i femte led

Femte led: Kroisos

 

Han har begået Hybris og hans 5 slægt skal straffes med Nemesis. Når man bryder med normerne, kommer man ikke kun selv i klemme, men ens slægt gør også

14

Gyges sendte mange mange tempelgaver til Delfi - den første af barbarer der skænkede det.

 

Slut på historien om Gyges

 

 

 

 

26

Kong Kroisos fik magten efter sin fars død. Angreb hellenerne - først indbyggerne i Efesos

 

27

Efter underlæggelse af Hellenere i Asien planlagde han byggeri af skibe til angreb på øerne. Men enten Bias fra Priene eller Pittakos fra Mythilene kom og satte en stopper for byggeriet ved at sige at øboerne har planer om at føre krig på hest mod Kroisos og Sarden

 

28

Kun kilikierne og Lykierne havde Kroisos ikke underlagt

 

29

Da Sardes var på sit højeste i rigdom strømmede sofister fra Helles der til. Blandt var Solon, fra Athen, som havde lavet nogle love.

 

30

Solon fik mulighed for at se verden og kom fra Amasis i Ægypten til Kroisos i Sardes. Han bliver gæsteven. Han bliver spurgt hvem han tror er den lykkeligste han indtil videre har set, men i mod Kroisos forventning svarer han kengen i Tellos.

 

31

Den næstlykkeligste sagde han var Kleobis og Biton - argeiere, der vandt idrætslege og havde nået deres livs mål - som var at køre deres moder (Heras præstinde) til helligdommen.

 

32

Kroisos spørger hvorfor han ikke mener at han er blandt de lykkeligste. Solon svarer at det kan han umuligt sige ud fra så lidt tid, først når Kroisos har endt sine dage vel. Rigdom er ikke lykke

 

33

Kroisos kunne ikke lide hvad han hørte og lod Solon rejse videre

 

34

Kroisos bliver straffet/dømt af guderne for at tro at han er lykkeligst

Han drømmer om ulykker der skal ramme hans ene søn Atys - vil rammes af en spydsod og dø

Af frygt: skaffer sønnen hustru, sender ham ikke ofte ud som hærfører, våben/kastespyd som folk bruger i krig fjernes

 

35

Adrastos, søn af Gordias, søn af Midas kommer fra Frygien til Sardes og søger om at blive renset af kongen

 

Han har dræbt sin egen broder og er forvist af faderen

 

36

Adrastos får ophold i Kroisos hus

 

Folk i Mysien ved bjerget Olympos beder kongen om at sende sin søn og mænd for at jagte et vildsvin, som forvolder ødelæggelser. Men Kroisos ønsker ikke at sønnen skal med. Han sender lyder

 

37

Sønnen konfronterer Kroisos med at han forbyder ham at tage med på jagten

 

38

Kroisos fortæller om sin drøm

 

39

Atys forstår, men sønnen overbeviser ham om at lade ham tage med

 

40

Kroisos bukker sig for sønnens vilje

 

41

Kroisos sender Adrastos med for at sikre hans søns overlevelse

 

42

Adrastos står i taknemmelighedsgæld og må adlyde kongen

 

43

De tager af sted, finder svinet, mændene sigter. Adrastos rammer ikke svinet med sit kastespyd men i stedet Atys

 

44

Kroisos er knust. Han kalder på Zeus - renseren, arnens gud, venskabets gud

 

45

Kroisos får dog medliden med Adrastos, som angrer. Men Adrastos begår selvmord

 

46

Kommer videre fra sorg

Tænker på hvordan han kan bryde persernes magt før de bliver for store

 

 

 

 

53

Sender lyder med gaver til oraklerne for at høre om han skal drage krig mod perserne og knytte hærstyrke af forbundfæller til sig

 

Oraklerne siger at i så fald vil han bringe "et stort rige til fald". Han bliver rådet til at finde de mægtigste hellenere og knytte venskab med dem

Oraklerne, stor betydning for beslutninger. Dem man spørger når man er i tvivl

Oraklet siger dog ikke hvis rige…

 

54

Kroisos er glad for udsagn. Han ønsker at omstyrte Kyros rige (Perserrige)

Mægtigste hellenere: spartaner eller athenerne

 

 

 

84

Erobring af Sardes.

Kroisos under belejring af Kyros i 14 dage. Kyros vil belønne den første der bestiger muren - beskyttet af vagter.

 

En marder ved navn Hyroiades finder et punkt, hvor det er muligt.

 

Perserne følger ham og Sardes plyndres

 

85

Kroisos situation: En af persene vil dræbe Kroisos men hans stumme søn redder ham ved pludselig at tale og råber stands… (vers 11, kapitel 85)

 

 

 

86

Kroisos tages til fange. Kyros vil have ham til at bestige et bål bundet i lænker sammen med 14 andre lyder. Han vil se om guderne vil frelse Kroisos

 

På bålet kommer Kroisos i tanke om Solon og kalder på ham 3 gange. Kyros befaler tolkene at finde ud af hvorfor og Kroisos fortæller om Solon og lykke.

 

Kyros kommer i tanke om hvordan han selv er et menneske, der er ved at overgive et menneske som ikke havde været mindre lykkelig end ham selv. Kyros befaler at slukke bålet

 

87

Kroisos råber på apollon, da han finder ud af at Kroisos har skiftet mening. Der bliver uvejr og det slukker bålet. Kyros bliver klar over at Kroisos er elsket af guderne og er en god mand. Kroisos fortæller at det var skæbnen/oraklet der sagde at han skulle føre felttog mod Kyros.

 

 

88

Kroisos siger til Kyros at perserne ikke plyndrer hans rigdom og by, men Kyros egen, mens de betragter dette.

 

89

Kyros vil høre Kroisos om hvad han skal gøre. Kroisos siger at perserne er fattige og hvis eb af dem bliver rige vil de gøre oprør mod Kyros. Så deres bytte skal fjernes fra dem ved portene og ofres til Zeus.

 

90

Kyros følger rådet og tilbyder Kroisos en gave.

 

Kroisos vil at oraklet i delfi skal lænkes for at "tale ham ind til at gå i krig mod perserne"

 

91

Pythia siger til lyderne at Kroisos ikke kunne unddrage sig skæbnen (hans forfader i 5. led). Får også at vide at guden Loksias ville have hjulpet Kroisos ved at udskyde Sardes undegang, men ikke kunne bøje gudinderne. Og det var også Loksias der reddede ham ved bålet.

 

Pythia siger også at Kroisos selv er skyldig i det han har misforstået hvad oraklet sagde. Omstyrtet af et stort rige var hans eget rige og ikke Kyros.

 

Kroisos får svar og indser at han selv fejlede og ikke guderne.

 

 

 

Kroisos og Solon - spørgsmål

 

Kapitel 6 og 26-33: Hvem er Kong Kroisos - Hvad får vi at vide om ham?

Nedslag

Beskrivelse

Pointer

Vers 33-34, kapitel 6, side 17

Lyder af fødsel dsv. Kommer fra Lydien (hovedstad: Sardes)

Søn af Alyattes

Enehersker på denne side af Halysfloden

 

Vers 1, kapitel 6, side 18

Han er barbarer

 

Vers 4-5, kapitel 6, side 18

Han eobrer/underlægger sig hellenerne bl.a. ionerne, aiolerne, dorerne (græske dialekter, som kommer til at lægge navn til mange elementer i historien fx kirketonearter) og lakedaimonierne/Spartanere gjorde han til sine venner.

Man undertvinger folk ved at bede dem om at betale skat

Vers 9-10, kapitel 13, side 21

Femte slægtsled af Gyges og dermed dømt til Nemesis

 

Vers 5, Kapitel 26, Side 22

35 år da han får kongemagten efter sin fars død

 

Vers 10-15, Kapitel 26, side 22

Opfinder grunde til at angribe Hellenere

 

Kapitel 27 side 22-23

Sluttede venskab med ionere - efter han blev rådgivet af kloge grækere enten Bias eller Pittakus. Dvs. han er måske ikke selv den kløgtigste

 

Vers 5, kapitel 28, side 23

Underlagt alle undtagen kilikierne og lykierne

 

Vers 32-34, Kapitel 30, Side 23

Mener selv at han er den lykkeligste

 

 

 

 

 

Kapitel 26-33: Hvem er Solon?

Nedslag

Beskrivelse

Pointer

Vers 6-10, Kapital 29, side 23

En af sofisterne, der strømmede til lyderriget fra Hellas

 

Vers 10, Kapitel 29, side 23

Athenienser

 

Vers 10-14, Kapitel 29, side 23

Betydningsfuld mand, har lavet love "arkont", drog ud i verden for at undgå at skulle ophæve/ændre sine love

 

Vers 20-24, Kapitel 30, side 23

Bliver taget godt imod af Kroisos

 

Vers 27, Kapitel 30, Side 23

Kaldes gæsteven af Kroisos - dvs. Kroisos anser ham som en med status

 

Vers 27-30, Kapitel 30, Side 23

Vidt kendte, Har Visdom

 

Vers 34, Kapitel 30, side 23

"Solon holdt sig til sandheden…", han er rationel og ærlig

 

Vers 25, Kapitel 32, side 25

"Men det du spurgte om, kan jeg endnu ikke sige om dig, ikke før jeg erfarer, at du har endt dine dage vel". Mener at lykke indebærer at man dør godt.

 

 

 

Hvad mener de hver især om begrebet lykke?

Nedslag

Kroisos

Solon

 

Kroisos mener at det kommer af rigdom

 

Vers 1-9, kapitel 30, side 24

 

Grunden til at Tellos er den lykkeligste: Sunde og raske børn, ansvarlig for familien, dør med ære, en skøn død

Vers 26-29, Kapitel 32, Side 25

 

"For den der har store rigdomme er ikke spor lykkeligere end den…" Rigdomme er ikke lykke, men den der får endt sit liv uden ulykker

Vers 4-9, Kapitel 32, side 26

 

"Så er han fri for legemsskavanker, sygdom, ulykker, har vellykkede børn og ser selv godt ud…" Solon mener at hvis man lever helt til sin død uden ulykker, sygdom osv. Og opnår at få en god familie så er man lykkeligst. Dette kan først afgøres når han er død.

Vers 16-22, Kapitel 32, side 26

 

"Men den, der igennem livet bevarer det mest mulige…" Den der bedst bevarer ovennævnte, da det er umuligt at opnå for et menneske på en gang, er den lykkeligste. Og den som kan se tingenes konsekvenser på langt sigt

Vers 25-28, Kapitel 33, side 26

"Han var fuldstændig overbevist om at Solon var en tåbelig person, siden han ikke ænsede de goder, man havde, men altid fordrede først at se, hvordan det gik med dem til slut". For Kroisos handler lykke om rigdom og det der man har på nuværende tidspunkt. Han ser lykke som noget kortsigtet.

 

 

 

 

Hvad ville Herodot beskrive mht. temaer for Historia og hvordan gør han det i fortællingen om mødet mellem Kroisos og Solon?

  • Herodot søger igennem forskning og videnskab at forklare årsagen til striden mellem barbarer og hellennere
  • Solon er hellener og Kroisos er barbarer. Det kan være at han med fortællingen vil vise/sammenligne hvilket modstridende opfattelser de hver har på lykke og andre værdier som så skal illustrere forskellen mellem hellenere og barbarer

 

Mødet mellem Kroisos og Solon er muligvis en anakronisme - det kan næppe historisk have fundet sted (Kroisos kom til magten i Lydien 560 f.Kr.). Hvorfor inddrager Herodot et sådant møde?

  • Måske fordi det illustrerer forholdet mellem hellenere og barbarer
  • Måske fordi han vil se bort fra Guder og mytologiske forklaringer til striden

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ????????
Forfatter: 
Dato:  08-11-2019 16:33

Øh nå???


2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider