Det er meget længe siden, at jeg sidst har slået noget op herinde på HN.
Men jeg føler lidt, at jeg selv ahr brug for at skrive dette opslag for at få lukket et ganske særlig kapitel af mit liv.
Onsdag d. 15. maj sagde jeg efter 12 år, 6 måneder og 18 dage farvel til mit livs hest
Gennem alle de år Bubbiog jeg har haft sammen, har han af flere omgange døjet med bentøjet og altid i forbenene.
I 2014 var han halt i 5 mdr, det tog 6 ledbehandlinger at få ham tilbage i form igen.
Det har altså længe været vidst, at det formentligt var benene der til sidst ikke kunne mere.
De seneste år har han ikke lavet en hel masse. Med 3 små børn, har ridningen ikke været så intensiv. Vi har nydt skoven og redet lidt løsgørende på ridebanen og engsng imellem taget fat og leget lidt med alt det sjove.
I december blev han uren, men kun ganske lidt. I samarbejde med dyrlægen skridtede vi lidt og gik nogle lange ture.
I februar fik han en ledbehandling, kom i gang med at skridte igen efter 4 uger og jeg besluttede mig for at flytte ham i løsdrift for at give ham de bedste betingelser for bedring og forhåbenligt et langt otium.
2 dage før vi flyttede, blev han uren igen og fik en ny ledbehandling.
Han var ikke halt da vi ankom til hans nye hjem, men i løbet af 1 uge blev han pludselig MEGET halt også i skridt
Smeden kom og pillede skoene af og jeg havde bestilt dyrlægen og var forberedt på en aflivning, men han mente vi skulle prøve at behanlde hovleddet.
Så det gjorde vi og igen var han i bedring
Men lykken varede kort, for han blev bare ikke bedre nok og pludselig anlagde han også en bule over koden.
Jeg besluttede mig for at få undersøgt den bule og der blev taget røngten. Billederne viste markante gigtforandringer i samtlige led i benet og den voksende bule var enten en enorm nydannelse eller en invasiv tumor. Der var altså kun 1 rigtig ting at gøre
Min bedste ven, min lærermester og mit svendstykke blev lagt til at sove i skyggen af et blomstrende æbletræ til fuglenes sang. Han havde græs i munden, opdagede absolut intet og lagde sig pænt ned.
Min verden faldt i grus - jeg havde på et splitsekund mistet det der i hele mit voksenliv har været min verden.
Vinder af TAFs 5-års championat 2008
Vinder af MB0 2011
Den bedste Bubbi!
Gårtur januar 2019
Februar 2019
Indianerhest september 2018
Den bedste! Efterår 2018.
Undervisning 2016.
Birlas første ridetur, september 2018.
Balders hest <3
Vores sidste stævne, august 2017. Vi vandt en MB0 med 68%
Sidste stævne.
Mors hjælper
Juni 2014.
<3
Jeg har hylet og jeg hår råbt, men lige lidt hjælper det. Min brune ven kommer aldrig igen.
Jeg kommer til at savne ham for evigt, men jeg er også afklaret med, at den rette bslutning blev truffet. Han skulle ikke lide for min skyld - og hånden på hjertet, så var jeg også opbrugt både psykisk og økonomisk.
Da børenene fik det at vide, brød min ældste på næsten 6 år i tårer og sagde: "Det er okay mor, så er han på de evige græsmarker". Min søde, følsomme og betænksomme søn. Han er vokset op med Bubbi, redet skovture på ham siden før han kunne gå.
Min vilsjestærke hestetossede næsten 4 årige datter kiggede ned i gulvet, så op igen med et fast blik og sagde: "Jeg vil ha' en ny hest!"
Og det ville hendes mor også...
Jeg fik mange tilbud om lånere, salgsheste osv., men det var ikke mit ønske. Ride skal jeg nok finde noget at kunne komme til, men jeg havde jo ikke mistet ridningen, jeg havde mistet min bedste ven. Jeg ville gerne have min egen, men pengene var jo brugt på dyrlægeregninger.
Men nogle gange vil skæbnen noget andet. En bekendt her fra HN kontaktede mig og 4 dgae senere drog jeg til Sjælland med traileren bagpå.
Nu er 3-årig Timlo's Kit Kat Kalinka min.
Hun er Palomino efter MR. Victory Minded og med trakehner-touchet Hertug som far.
Hun er helt rå, men kom på det rette tidspunkt.
Hun har store sko at skulle fylde. Sammen skriver hende og jeg vores egen historie
Der er aldrig noget der er så skidt at det ikke er godt for noget andet - men Bubbi vil altid fylde mere hos mig end nogen som helst anden. Han var og er min soulmate