Det er meget længe siden, at jeg har været aktiv her på heste-nettet. Men inspireret af Sandies opdatering om hende og Sieg zack, så kommer her en opdatering om mit hestehold.

Alle os der har heste, ved godt at livet ikke altid går som vi ønsker det. Slet ikke når det gælder vores firbenede venner. For nogle år siden købte jeg Rapsand.

Rapsand skulle hjælpe mig, til at finde rideglæden igen, og gøre mig tryg. En opgave han klarede til UG. Jeg har hele tiden haft en kæmpe kærlighed til Rapsand, han har været en helt speciel hest for mig. Efter et par år sammen, hvor alt gik derudaf, skulle der selvfølgelig komme bump på vejen. Rapsand ændrede volsomt adfærd, og efter et år med pause, massør, kiropraktor, sadelmager og dyrlæge, valgte jeg at sige stop. Verdens bedste Rapsand fik fred for snart et år siden. Alle som har heste, ved, at det er den væreste beslutning i verden - og hvilken skyld man kan føle bagefter. Tak for alting du gav mig.

Mit heste eventyr er dog ikke slut endnu. Der er heldigvis også nogen gange opture! For også snart et år siden, mødte jeg nemlig Rökkvi. Rökkvi er en islandsk vallak på dengang 9 år - og han var bare alt hvad jeg havde brug for ovenpå alt hvad der skete med Rapsand. Når det så er sagt - så tog det tid for mig at lære Rökkvi rigtigt at kende - og omvendt. Han er en fantastisk dejlig hest, nem på alle måder - men også med meninger.

Og sådan gik det til - at jeg pludselig blev islænder rytter! I skal selvfølgelig spammes med lidt billeder, af min lille sorte skønhed.

For nogle år siden, da jeg var virkelig blevet bange for at ride - gik jeg hos en psykoterapeut der skulle hjælpe mig. Hun spurgte mig om, hvad mit "Mål" var. Mit mål, har hele tiden været at kunne sadle min hest og ride en tur, alene, uden at have ondt i maven af skræk. Jeg har nået mit mål, sammen med Rökkvi.

Tak for jeres tid.