Hej HN!!
Så blev jeg lidt nostalgisk og fik lyst til at snakke med jer skønne mennesker!
Meget er sket siden sidst, og jeg fik pludselig en lys til at dele de oplevelser vi har været igennem, som bestemt har været en lang sej kamp!
siden sidst er jeg jo startet på dyrlæge studiet, ja nu det faktisk sådan så jeg er snart halvvejs i andet år! Hvor er det altså vildt. Selvom det er BENHÅRDT, så lever jeg min drøm!
men studiet tog hårdt på mig, og jeg måtte tage en tung beslutning og sende vito til Skibby i fuldpas og halv pensionere ham. Han var så svær at finde et sted til fordi han er så sart og samtidig havde jeg så lidt tid. Men undvære ham kunne jeg ikke! Så vi fandt en løsning hvor jeg stadig kunne se ham når studiet tillod det, men samtidig hvor han kunne stå med god samvittighed <3 så vi flyttede sidste vinter til en dejlig vandrefold!
Glæden var dog kort! Efter at have udtrykt overfor mange behandler og dyrlæger i nogle år at jeg følte noget var gslt med vito, så kom skrækken da han begyndte og smide pelsen... vito var skind og ben, uden muskler og ved at bryde helt ned jeg var så ulykkelig!
dyrlæge kom på og vi tog alle tænkelige prøver, hvor alt vi kom frem til var at hans blodprocent var virkelig lav! Og så var NOGET galt..
Disse billeder er taget deromkring da vi opdagede det..
lang historie kort er vito nærmest blevet behandlet for alt tænkeligt.. vi stadig efter 5 måneder og mange penge fattigere endnu ikke kommet til bunds i sagen. Han er behandlet for mavesår i 3 måneder, fået tjekket alt på blodprøver osv, kigget tænder, og nu behandles han for defekt lymfesystem og lever.. puha det har været og er mega hårdt!! Han har fået medicin sammenlagt i 4 måneder nu og hans humør er stadig som før <3 han er bare guld den dreng!!!
Jeg har løbende holdt godt øje via især billeder. Her ses der endelig noget der går lidt i den rigtige vej! Her har jeg også smidt 1500 kr efter nyt foder
Vito får tjekket om tænderne er dem der driller lidt, men ingenting at finde
Vi fik en ny behandler på og der blev jeg beordret igsng med at lave noget igen, da muskel arbejde skulle aktivere lymfesystemet. Choook! Efter at have stået stille i 4 måneder vidste jeg slet ikke om jeg turde!
vores første træning var så hårdt, min lille dreng var så slukket og det var tydeligt hårdt, men igang skulle vi, så vi startede stille og roligt ud med 5-10 min træning
Så blid og dejlig!
Lidt venner med på gåtur, hjælper lidt på humøret!
Første tur for vogn i et år! En tur på 20 min med glæden kunne slet ikke stoppes!!!
En tur i sommers hvor jeg syntes han strålede!
Vi prøver virkelig at holde humøret oppe!
Og hvis det blev for hårdt måtte en lur lige til
Dette billede betyder alt... det var første træning og jeg var så ulykkelig! Min dreng var så slukket i blikket men alligevel tilbød han mig meget mere end hvad jeg spurgte om! <3 han gav ikkr op!
når men min plan om en tilværelse hvor vito bare stod i Skibby og hyggede stoppede altså brat. Jeg måtte pludselig derop næsten hver dag for at give medicin og tjekke til ham. Heldigvis har jeg fået hjælp af en fantastisk staldmutter og part, ellers havde jeg ikke overlevet disse 5 måneder!
For en måned siden fik jeg taget nogle billeder af ham der skulle symbolisere en ny start og vise hvor stærk han er <3
det hele er dog stadig meget usikkert da jeg ikke føler han reagere ordentligt på medicinen og nu lurer der en hård vinter forude hvor hans immunforsvar altid dykker.. men vito er en fighter, så derfor giver jeg ikke op <3
Jeg syntes bare i skulle vide hvor sej han er!!