Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 Ridebane, ET, ny hest,stævne mm.
Forfatter: 
Dato:  28-04-2017 14:25

Hej med jer

Så er vi her igen og denne gang bliver det en af de RIGTIG lange opdateringer, så ud og hent en kop kaffe eller to eller tre

 

Det er nu 4 mdr. siden jeg lavede den sidste opdatering, og tja.. 4 mdr. lyder måske af ingenting, men hold nu op der er sket meget.

Den sidste opdatering er her:

www.heste-nettet.dk/forum/14/ 1140594/1140594/

 

Jeg er flyttet ind på min drømmegård, redet et enkelt stævne på Zaba, fået en ny hest, fået 5 katte, kastet mig ud i et embryo transfer projekt, er begyndt at lave ridebane, staldvindue, sadelrum og puha.. ja, jeg kan blive ved.

 

Så det bliver altså langt det her og jeg håber i kan følge med

 

Januar måned skulle jeg bare have til at gå og ventetiden til at vi fik nøglen d. 1. februar føltes ulidelig lang.

Billede

 

Det blev til gengæld til nogle gode rideture på Zaba, faktisk så gode at jeg spontant meldte til et lille stævne på hende d. 28/1.
Min veninde skulle starte hendes hest og jeg havde lovet at agere chauffør og på en eller anden måde besluttede vi, at vi da lige så godt kunne tage Zaba med blot for at give hende en positiv oplevelse uden pres.


Jeg startede hende op for 2 uger før stævnet og hun var bare blevet bedre og bedre for hver ridetur. Voksepausen havde vitterligt gjort hende godt.
Hun havde i sær spillet max. De sidste 3 rideture, så jeg følte hun var velforberedt nok til at kunne komme ud og se lidt.
Stævnet forgik i BRRK, og hun skulle stå i stævnestalden, mens Janni red.


Hun har jo ikke altid følt sig tilpas fremmede steder, så det var fantastisk at se at hun bare faldt til og gav sig til at spise med det samme og jeg kunne striglen og flette hende i ro og mag.

Billede

 


På opvarmning var hun der bare fra den første runde.
Hun lagde sig til og var så dejligt eftergiven og igennem for mig.
Jeg havde på forhånd beslutte at de to ture skulle være rene uddannelses ture.
Jeg ville gå efter at få hende til at slappe af og ikke mindst falde til inde på banen og så måtte jeg lave de opbremsninger, ekstra volter det nu engang måtte kræve og ride lidt letridning lidt hist og pist, hvis presset blev for stort??
Da vi kom på banen var Zaba noget på dupperne og trykkede sig lidt, men det vigtigste var, at hun blev hos mig, selvom at det føltes lidt som om hun hele tiden spurgte mig "er du HELT sikker på at vi slipper levende ud herfra"
Publikum var vildt søde til at tage hensyn og gjorde deres for at stå så stille som muligt.
Vi fik et forkert anspring, som jeg gav mig god tid til at rette, hvor jeg lagde en ekstra volte og nå ja, det kostede os da 2. Pladsen, da det jo tæller for en fejlridning, men skidt pyt med det.
For hold nu op, at sidde på ryggen af hende, når man lige pludselig bare kan mærke at nu spiller krikken sku, også selvom det kun er i enkelte af øvelserne.... Wauw !
Det skete for os til inde på banen og hvor fedt er det ikke at dommeren, så tør honorere det og stikker os 8,5 for øvelsen
Fedt,fedt fedt
Vi fik 66.200% med bla. 8 i gang og 7 i eftergivenhed.

Billede

 

Billede

 


Da vi skulle ind i 2. Program entrede Zaba banen, som om hun ikke havde lavet andet
Hun var 110% fokuseret på mig. Jeg kunne ride frem og tilbage, lave et anspring og galopperede så fint velafbalanceret rundt der inde. Dommeren gav startsignal og jeg red op ad midten og der valgte jeg at række hånden i vejret og trække os.


Min fantastiske brune Musse skulle ikke have mere for denne omgang - hun havde leveret vare til UG og hvad vigtigere var hun følte sig så tilpas inde på banen, så er der ingen grund til at presse citronen for en sølle sløjfe.. Det er vigtigt at stoppe mens legen er god og hesten tilpas og afslappet og jeg er nu helt sikker på at med lidt flere kilometer i benene, så er der intet der til sidst kan hyle Zaba ud af den.

Billede

 

Efter det vellykkede stævne valgte jeg at give hende en måneds fri, sådan at vi bare kunne fokusere på at få flyttet og gjort gården klar og ikke mindst få malet de 223kvm inkl. lofter.

 

For at kunne få Zaba hjem, krævede det at jeg fandt en makker til hende og som i også kan læse i min tidligere opdatering var jeg meget i tvivl om hvad jeg skulle vælge af selvskab til Zaba - jeg kunne ikke komme udenom at hun jo ikke kunne bo på gården alene, og valget faldt på at jeg ville have en rugehoppe

 

Hvorfor pludselig en rugehoppe og ikke en ridehest?????

Jeg har siden Zabas kåring gået med ideen inde i baghovedet, men hver gang jeg har luftet tanken for omverdenen er jeg blevet frarådet det og joket med at jeg enten var mangemillionær eller mildt sagt bindegal og meget ufornuftig :-)

 

Jeg tænkte derfor at jeg hellere måtte gøre det mest fornuftige, og gå efter at hest nummer to skulle være en ridehest.

Da jeg lavede min 1. søgning på heste, havde jeg 30.000 at købe for, og jeg blev faktisk utrolig rørt over de mange flotte henvendelser jeg fik, hvor folk gerne ville slå af pris, hvis bare deres heste fik et godt hjem.

Jeg fik b.la. henvendelser vedr. en PSG hest, en bronzemedalje hoppe og flere ret gode og interessante plage, og det var bestemt ikke fordi, der ikke var kvalitet i de tilbudte heste.

Fornuften sagde faktisk at flere af dem, ville være særdeles gode køb, men alligevel så føltes det bare ikke rigtigt? jeg fik slet ikke det der sug i maven og inde i hjertet føltes der bare helt tomt.?

 

Jeg gik og brugte de næste dage/uger ( og nætter? ) på at mærke efter og argumentere frem og tilbage med mig selv?

Jeg havde jo nok egentlig ikke tid til at ride 2 heste om dagen - jeg har jo ladet mig fortælle at tid ikke just er det man får mere af, når man vælger at have dem hjemme.

Når man køber en plag, køber man jo en drøm, men mine drømme lå jo i Zaba?, og jeg havde egentlig ikke behovet for at få de drømme opfyldt af en ny plag.

Bronzemedaljehoppen var virkelig fin med en interessant afstamning, men var avl det jeg ville, og i sær når afkommet så ikke ville være efter Zaba..??

Så ville jeg jo i princippet bare ende op med en ny plag?? Og så var vi jo tilbage til at jeg så lige så godt kunne købe en plag?

 

Nå, men en selskabshest skulle jeg jo lige som have..

Det kunne jeg ikke komme udenom, og så var det at ideen om at skaffe en rugehoppe pressede sig mere og mere på. Den har jo hele tiden ulmet i baghovedet, men hver gang jeg har haft luftet det for folk, har de nærmest skræmt mig fra hvid og sans.

Jeg begyndte at sende et par mails rundt til de forskellige hingstestationer, og jeg fik også svar fra dem alle.


Det der gav mig det sidste skub til at turde at springe ud i projektet, var da en af hingsteholderne ringede , og her fik jeg en rigtig god snak med ham omkring hingstevalg men også med hele ET processen, og om det overhovedet var noget for et "almindeligt" menneske som mig. Det var virkelig rart at få drøftet det med en der selv har prøvet hele humlen, og jeg fik også navnene på de forskellige dyrlæger jeg skulle kontakte.

 

Så jeg satte mig grundigt ind i det hele, og talte med flere dyrlæger med speciale i ET, og i sær en af dem har simpelthen været så sød til at hjælpe og rådgive og lyttet til alle mine "dumme" spørgsmål.

Så det burde ikke være umuligt, at det kunne lykkedes, selvom at jeg kun havde en rugehoppe, og det bliver ikke så dyrt igen, som jeg først troede.

Hvis det lykkedes i 1. forsøg, kommer føllet til at koste mig ca. 22.000 kr. inkl. 1. og 2. rate.
Lykkedes 1. forsøg ikke og jeg vælger at stoppe, koster det mig 12.000 kr. inkl. 1. rate at have givet det et forsøg.

Skal jeg ud i 2. forsøg koster føllet mig 30.000 kr. at lave inkl. sæd.
Hvis 2. forsøg ikke lykkes koster det mig ca. 20.000 kr. inkl. 1 rate at have givet det et forsøg?

Jeg afventer dog endnu endelig samlede pakkepris på mail :-) Så måske der kommer en enkelt overraskelse eller 2.

 

Såå.. ja? Det er 20.000 kr. jeg gambler med, som jeg kan risikere forsvinder op i den blå luft, som jeg ikke får en pind ud af? også alligevel ikke? Jeg får jo oplevelsen af at give det et forsøg, og jeg kommer ikke til at gå om 4 år og kigge ud på marken og tænke.. "suk? tænk nu hvis jeg bare?."

 

Og omvendt? Nogen tager på ferie og rejser snildt for 20.000 kr, som jo egentlig også fordufter op i den blå luft, Hvor de kun har minderne at tænke tilbage på, samt en kulør, der alligevel forsvinder på 14 dage.. og så er der mig og ikke mindst min meget op bakkende mand og børn, der i år vælger at blive hjemme og nyde sommeren på vores bondegård og give ET et forsøg i stedet for :-)

 

Mange har sagt hold nu op, det bliver et dyrt føl?. Og det gør det da på en måde også, men det er fordi folk glemmer hvad jeg skulle ud og give, hvis jeg skulle købe et rigtig godt føl.. Sådan et koster snildt mellem 40.000-60.000 kr. og så ville det stadig IKKE være efter Zaba, som jo er det, der betyder noget for mig.

 

Folk glemmer også at jeg jo vil ikke avle, fordi jeg skal sælge eller have profit?
Dermed ikke sagt at føllet ikke ville være til salg - det kommer helt an på på kønnet på føllet, og nå ja.. til den rigtige pris er alt vel til salg? Man ved jo aldrig? :-)

 

Jeg er jo nok bare erkende at jeg er en kvinde, der skal have hjertet 100% med i de ting jeg laver, når det kommer til mine hesteprojekter, og selvom de ikke altid giver mening i andres verden.

 

Nå, men jeg lavede et opslag på facebook, hvor jeg søgte en rugehoppe, og jeg fik på under 24 timer over 100 henvendelser - det var helt overvældende. Til sidst fik jeg ind kranset emnerne til 3 lovende hopper, som jeg fremlagde for min dyrlæge, og til sidste endte det med at jeg kørte hele turen til fredericia for at se på hoppen Vanity Fair og ikke mindst hilse på hendes søde familie.

Billede

 

Jeg var nemlig blevet kontaktet af ejeren Charlotte om at hun ønskede at finde et godt og blivende hjem til hendes hoppe.

 

"Vani" ,som hun kaldes, er en skøn og meget kærlig DV hoppe på 6 år, 166 cm og passet til punkt og prikke og dermed en perfekt kandidat til jobbet som rugehoppe.

Billede

 

Vani fungere også på nuværende tidspunkt upåklageligt som ridehest, og har været redet professionelt, men da hun var i røntgen var status at hun havde en røntgenfejl som dyrlægen ikke kunne garantere for om hun kunne holde til livet som konkurrencehest. Det kunne han først vurdere efter hun havde været redet kontinuerligt i et par år.

Billede

 

Da Charlotte netop har født, er tiden der ikke til at ride Vani og det ville blive for dyrt at have hende i professionel ridning før man kunne finde ud af om hun kunne holde og da Charlotte selv har avlet Vani, er hun noget helt specielt for hende. Derfor valgte hun at kontakte mig.

Jeg har derfor været så heldig at få Vani foræret, noget jeg er vildt taknemmelig for, og jeg skal gøre mit ypperste for at Vani får et 5-stjernet hjem.
Aftalen er selvfølgelig at jeg ikke må sælge hende videre og skulle det ske at jeg en dag ikke længere kan beholde hende, så skal hun enten tilbage til Charlotte eller aflives.
Jeg skal gøre mit allerbedste for at give Charlottes guldklump og øjesten, det bedste hjem i hele verdenen.
Samtidig glæder jeg mig til at have Charlotte og hendes familie med på sidelinjen, som hepper lige så meget på at projektet lykkedes.

Billede

 

Med et var mit ET projekt lagt i støbeskeen?

Jeg var dog stadig lidt i tvivl, for var det nu for tosset det her, og var Zabas hoppe stamme stærk nok til at lægge så mange penge i? ork.. mine tanker kørte rundt?

 

En dag begyndte der pludselig at tikke sms'er ind, hvor folk ønskede tilykke.. Jeg var lidt forvirret, og tænkte folk er da helt galt i byen? jeg har da ikke fødselsdag???

 

Det viste sig at det var fordi at Dansk Varmblod havde offentliggjort deres indekstal over alle de kårede hopper i DV, og der lå Zaba åbenbart ret lunt i svinget.

De tal viste i hvert fald, at jeg måske slet ikke var helt så tosset igen med at jeg mente at hun var værd at få et føl efter.

Det var gået min næse fuldstændig forbi, at der overhovedet fandtes sådan en liste?

Billede

 

Nå ja.. jeg havde da nogen gange hørt tale om at der var nogle heste, der havde et eller andet indekstal.. men hvad det egentlig betød havde jeg ikke rigtig tænkt nærmere over?

 

Ja, ja.. fagre nye DV verden.. man lærer noget nyt hver dag.

Men hvis der sidder andre der ude, ligesom mig og ikke aner en pind om det, så kan jeg her kort rides op, hvad det betyder.

 

Indekstallene giver information om de kårede hopper og hingstes avlspotentiale i forhold til resten af Dansk Varmblods population. Indeks 100 svarer til den gennemsnitlige kvalitet. Jo højere indeks, desto bedre avlspotentiale. Er indekstallet over 120, er hesten i blandt de 16% bedste avlsdyr. Er indekstallet over 140 er hesten blandt de 2,5% bedste.

 

Det viste sig at ud af 20.032 heste på listen, så lå Zaba på 53. pladsen med et indekstal på 136 og det har jeg ladet mig fortælle ikke er så tosset igen :-)

Billede

 

Billede

 

Tallene sikre selvfølgelig ingenting?

 

Zaba kan uden problemer komme til at avle en værre gedebuk, men så er det under alle omstændigheder MIN gedebuk .

Billede

 

Nå, men inden vi for alvor kunne komme i gang med ET-projektet skulle Gården gøres klar til at der kunne bo heste der, så udover at male, så fik vi sat hegn på begge marker, og der var selvfølgelig lige faldet sne, meeen man kan hvad man vil, så det lykkedes at blive færdig.

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Vi fik også lavet vinduer i begge bokse, så de begge kunne kigge ud.

Billede

 

Billede

 

Der blev sat lys op, og installeret vandkopper.

Billede

 

Døren ind til sadelrummet, blev også lavet

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Jeg fik fundet en leverandør af prima wraphø til de 2 damer og foderafsnittet blev indrettet i stalden, og bum d. 19 februar, så var gården indflytningsklar til de 2 damer.

 

Jeg havde taget en uges ferie, så jeg rigtig kunne gå og holde øje med dem og ikke mindst nyde dem.

Billede

 

Jeg var død nervøs den første nat, og lukkede ikke et øje, og ved den mindste lyd, havde jeg lyst til at springe ud ad senge og tjekke op på dem? jeg gjorde det dog ikke, meeen nøj, hvor havde jeg lyst.

Men jeg kunne have sparet alle min bekymringer, for de to damer er bare faldet i hak fra 1. sekund, og nyder virkelig hinanden uden at være afhængige af hinanden.

 

Vani har vist sig at være den perfekte selskabs hest. Hun er så kærlig og nem, kan stå alene, mens Zaba er ude og ride, er ekstremt renlig og spiser ikke det store ( ikke at jeg sparer på det - hun får alt det hun orker). Hun er sød til at få smed, og er generelt så nem i den daglige håndtering.

Billede

 

Nå, i alt det her hesteri skal man også huske familien, og på en eller anden måde var jeg kommet til at love at holde fastelavns fest for min ældste søn klasse. Så vi blev 35 børn og 25 voksne? Ups! Og så lige placeret i den sidste weekend, hvor vi skulle være ude af vores gamle hus? Hov?.!

Billede

 

Men med god hjælp fra mine super seje sviger forældre og mine egne forældre, så lykkes alt til sidst, og ungerne hyggede sig. Jeg var spændt på om de kom til at kede sig, for alt legetøjet var endnu i flyttekasser, men hold nu op.. de gav den max. gas i halmen, hvor der lå nogle gamle morten Korch baller, der alligevel skulle smides ud.. De tumlede og hyggede sig og tiden fløj afsted, og der var ingen der kede sig? Så dejligt.

Billede

Billede

 

d. 3 marts påbegyndte vi for alvor embryo projektet - her kørte vi nemlig op til Helgstrand Dressage til den 1. scanning for at få hopperne synkroniseret i deres brunst.

Det gik super godt, og pigerne tog det så pænt.

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Zaba var efter Vani og skal helst være 2 dage foran hende, så hun måtte have nogle hormon sprøjter for at de blev synkroniseret.

d. 27 marts var de synkrone og d. 31 marts lagde vi sæd i?.

 

og ja, hvilken hingst havde jeg så valgt?


Valget blev egentlig truffet allerede sidste år efter at have overværet hingsten i Tørring i forbindelse med 35 dags "testen", samt "besøgt" ham under opholdet.
Jeg har aldrig været i tvivl om at han havde rideligheden og 3 suveræne gangarter, men jeg havde brug for at "teste" hans temperament i byen/opførsel i stalden, da det især er der Zaba er svag.


Zaba har det nemlig utrolig svært med at overnatte ude og stopper med at spise og drikke og har brug for mange dage før hun falder til. Det håber jeg selvfølgelig bliver bedre med alderen og mere træning, men nerve havde vi ikke just brug for mere af.
Derfor var temperamentet ekstremt vigtigt for
mig og det at finde en hingst der udviste ro og overblik i udenbys situationer.
Og den kommende "farmand" skuffede på ingen måde!


Han er ubeskriveligt cool og under billede tagningen kunne end ikke kæpheste, paraplyer, blitz mm. Hyle ham ud af det.
Der udover er han en kælepot og da han var færdig med billede tagning og kom i boks gik han direkte i gang med at spise og drikke og ikke mindst nusse sin Groom. Han virker til at være en rigtig kammerat og fuld af personlighed.
Jeg har haft en god snak med hingsteholder for 1.5 måned siden og efter at have overværet ham hernede og talt med hans Groom kan valget kun falde på en hingst og det er......

 

REVOLUTION

Billede

 

Det er et sats, da han egentlig ikke har den stærkeste hoppestamme og det har Zaba jo egentlig hellere ikke, men jeg er nød til at følge min mavefornemmelse.
Og hvis jeg kun skal se på ham, så har han alt det jeg gerne vil forbedre hos Zaba.
En god front, en god lang ryg, størrelse og et suverænt temperament og så har jeg været utrolig begejstret for de føl jeg har set video af indtil videre.
Så jeg tror ikke jeg går helt galt i byen med det valg.
Derudover ville jeg gerne "undgå" D-blod, da jeg håber på et hoppeføl og ved at undgå dette har jeg fritvalg på alle hylder i forhold til hingstevalg på sigt.
Jeg synes linieavl er fint, men det er efterhånden svært at finde hingste uden Jazz, Vivaldi og D-blod i sig, så når jeg skal tænke på fremtiden synes jeg også at Revolution blodlinje mæssigt er et godt valg.

 

Og så er jeg solgt i hans personlighed - sikke en charmetrold

Billede

 

Derefter scannede vi igen d. 15 marts og d. 27 marts var de synkrone og d. 31 marts insiminerede vi Zaba.

 

Billede

 

 

d. 3 april skulle vi scanne for at se om der havde været ægløsning.

 

og tja, som altid er jeg ret god til at rende ind i det der "1 ud af et eller andet" statistisk set, som egentlig ikke burde kunne lade sig gøre, (lige på nær når jeg spiller lotto).... !!

Ork.. altså, man kan da heller ikke planlægge noget som helst med den krikke uden at den lige skal spille mig et puds, som altid, og lige skal blande sig, så mine ellers så velovervejede planer må ændres ;-)

 

Billede

 

Scanningen af Zabs viste nemlig, at hun have haft 2 ægløsninger.. Altså var der pt. 2 æg inde i hende!


Dette kunne betyde at vi pludselig kunne stå med 2 fuldt brugbare befrugtede æg!

 

Havde Zaba selv skulle bærer drægtigheden til ende, så er det at have 2 æg absolut ikke noget man ønsker, og man ville typisk gå ind og klemme det ene tvilling, hvis det nåede at udvikle sig dertil...

 

Til gengæld er det virkelig positivt, at der er 2 æg, når man laver ET, HVIS man altså er så privilegeret at være indehaver at flere rugehopper - på den måde kan man jo bogstaveligt talt "spille på flere heste", og dermed have større chance for succes og måske endda være så heldig at ende ud med 2 føl.

Jeg måtte derfor gøre op med mig selv om jeg i tilfælde af at der er 2 befrugtede æg, ville leje en rugehoppe af Højgaard, eller om jeg vil lade ægget gå til spilde.

Jeg valgte at reservere en ekstra rugehoppe for en sikkerheds skyld.

 

D. 5 april scannede vi igen og d. 9 april kørte vi Pigerne til Højgaard heste hospital, hvor udskylningen og opsættelsen af æggene skulle forgå.

Billede

 

Det var vildt spændende, og vi var heldige, der var et brugbart æg, som blev sat op i Vani.

Billede

 

Billede

 

Billede

Billede

 

De kunne ikke finde æg nummer 2 og det kunne betyde 2 ting.

Enten var ægget gået til, eller også havde Zaba gemt et oppe i sig.

Når der er 2 æg, kan de nemlig godt falde ned i livmoderhalsen med nogle timers mellemrum, og hvis vores skylning, så vandt sted der i mellem. Ja, så kunne vi risikere at hun gemte et æg til sig selv.

 

D. 18 april skulle vi så scanne igen for at se om Vani var drægtig og havde taget i mod ægget, og vi skulle scanne Zaba og se om hun havde gemt et æg til sig selv.

 

Heldet var med mig?. Zaba var nemlig ikke drægtig, men det var Vani til gengæld.

Ægget var perfekt og havde udviklet sig det den skulle inde i Vani - så nu mangler vi bare 70 dags scanningen, så venter vi forhåbentlig en lille Revolution/Zaba baby J

 

Billede

 

Det bliver så spændende hvad fremtiden bringer.

 

Ved siden af ET - projektet satte jeg også gang i mit ridebane projekt

 

d. 7 marts fik vi endelig godkendelse til at på begynde anlæggelsen af ridebanen.

Billede

 

Vi købte hovedsageligt gården for at have hestene, men så sandelig også mig mere hjemme. Da jeg havde hesten ude brugte jeg min. 30 min. på transport om dagen og derudover så den tid jeg brugte ude hos hesten - det betød snildt 2-3 timer hjemmefra om dagen, og det ville jeg gerne have lavet om.

 

Da vi købte ejendommen budgetterede vi med, at hvis vi skulle købe ejendommen, så skulle der være råd til en ordentlig ridebane, og her skulle der ikke gåes på kompromis.

 

Jeg blev dog inspireret, da jeg var ovre og se en af naboernes hjemmelavede ridebaner - den var faktisk ikke så ringe endda, og så kunne den laves til en meget fornuftig pris.
Så hvorfor ikke give den fremgangsmåde et skud i bøssen først, inden man smed en pokkers masse penge efter en ridebanen indeholdende dræn, stenmel, knustbeton, ridebanen sand mm. hvis man nu kunne spare alt dette væk.

 

Jeg hev derfor fat i David Iversen Nielsen fra Iversen mark-ridebane og entreprenør service, og drøftede mine tanker med ham. Han havde faktisk tænkt de samme tanker, da jorden i vores område generelt er utrolig veldrænende og med sandjord.

 

Vi har altså valgt at kaste os ud i et lille forsøg - jeg kan risikere at stå og skal lave hele molevitten om og starte forfra, men hvis projektet lykkedes, så har jeg fået mig en virkelig billig ridebane.

 

Siden vi flyttede ind, har jeg holdt øje med markerne, og uanset hvor meget vand, der er kommet, hvor meget hestene har gravet i jorden, og løbet rundt, så er der knastørt herude! Der ligger aldrig vand på markerne, og når du graver en halv meter ned, så kommer du ned til det fineste sand. Jeg har også talt med den landmand der tidligere har brugt markerne, og han har også bekræftet at der ligger det fineste sand uden sten i, og at der aldrig ligger vand på markerne.

Billede

 

Billede

 

Efter at have redet på en muslingeskallebane hele vinteren, må jeg indrømme at jeg er blevet en ret stor fan heraf. Den er dejlig fast og fjedrende, aldrig glat, og så var den ridbar på trods af at der var frost og stort set vedligeholdelses fri.

Pga. den tørre jord vi har her ude, er vores plan derfor at vi i første omgang sparer drænene væk, og håber på at jorden bliver ved med at være så tør og selvdrænende.

 

Vi startede derfor med at David kom og målte ridebanen op, og derefter kørte han ud og "vendte" jorden.

Billede

 


Det vil sige at han med hans maskine kom og dybdepløjede jorden, sådan at den smule lerjord, der ligger i toppen kommer ned i bunden og vi får sandjorden op til overfladen.
På den måde er vi fri for, at der er noget af jorden, der skal graves væk og flyttes rundt og vi skal heller ikke bruge penge på ridebane sand. Sandet skulle være meget ala det man bruger til ridebaner, så det burde vi uden problemer kunne blande skallerne i.

 

Billede

 

Efter jorden er vendt, planeres og tromles banen grundigt, sådan at den sætter sig og ikke pludselig bliver dyb.

Billede

 

Billede

 

Til sidst køres der er par læs muslingeskaller på, så vi har det der svare til et 5-6 cm toplag i skaller, som selvfølgelig også planeres jævnt ud på banen, og bum, så skulle jeg gerne have en fin og brugbar ridebane, der forhåbentlig kan rides på det meste af året.

 

Ja, eller bum, bum bum.. nu må vi se? David og jeg har forventnings afstemt og er helt enige om at det her er et FORSØG og forsøg kan jo gå galt!

 

Mange vil nok synes vi begge er lidt små skøre og tænke.. hvad filan tænker de på - det kommer aldrig til at lykkes..og det kan sagtens være at vi efter et par måneder bare må se i øjnene at for filan det duede skisme ikke, og så starte forfra, og så har jeg tabt de penge, men hvis det til gengæld lykkedes, så har jeg godt nok sparet en hulens masse penge. Så efter at have vendt og drejet det med min kære mand, så har vi valgt at give det et forsøg.
Og efter at have set naboens hjemmestrikkede ridebanen, der er lavet efter samme fremgangsmåde er jeg meget fortrøstningsfuld - hans bane fungere i hvert fald, og jeg vil vove at påstå at hans bane er bedre end de fleste rideklubbers udendørsbaner, som har brugt under 150.000-300.000 på at lave deres baner.
Så det bliver spændende om jeg om 3 mdr. har en brugbar ridebane eller ej.

 

Lige pt. kan banen rides på, selv om der endnu ikke ligger skaller, og den fungere overraskende godt her efter en måned. Jeg er dog sikker på at prikken over i'et bliver når der kommer skaller på.

 

Billede

 

Men nu får vi se - skallerne skulle gerne være leveret og klar til at komme på om 1-2 uger.

Derefter skal vi have sat ridebanehegn op omkring banen.

 

Når man nu flytter på landet, så er et par gode gårdkatte eller 5 obligatoriske?

Da vi overtog gården fik vi at vide at der var kommet to ungkatte tilløbende i efteråret.

De daværende ejere havde fodret dem, men havde ikke kunne indfange dem, og de vidste ikke, hvad køn kattene var.

Billede

 

Jeg brugte 14 dage på at indynde mig hos de 2 små, og til sidst kunne jeg få dem, så nær at jeg kunne håndfordre dem med lidt stegt kylling.. Bonus!

Jeg havde løbende haft en rigtig god kontakt med kattens værn, som kører et rigtig godt tilbud i bl.a. Aalborg kommune. Dette gælder kun, hvis man ønsker katten genudsat.

Her kan man for sølle 600 kr. pr. kat få dem neutraliseret, øremærket, vaccineret, tjekket for katteAIDS/-Leukæmi, samt behandling af eventuelle øremider. Kattene bliver samtidig også registreret i Det Danske Katteregister. De ville også gerne stå for indfangningen, hvis man ønskede dette.

 

en aften lykkedes det mig at få dem lukket inde i den kælder rist, som de sover i. Den var blevet foret godt med halm, og deres mad var der i og med et par kyllingestykker fik jeg lokket dem der ned, og vupti, så var de fanget.

Billede

 


Kattens værn kom kl. 08.00 næste morgen og samlede dem op, og allerede dagen har jeg så fået dem retur.

Super service fra Kattens Værn:-)

 

Ungerne har døbt dem Stribe og Støvle - Stribe, fordi den er brun med Striber og den røde, Støvle fordi de synes den ligner den bestøvlede kat.

 

Støvle var en hankat - det regnede vi også med, da det er yderste sjældent at røde katte er hun katte.
Stribe viste sig at være en lille pige, så det var godt at vi fik dem indfanget.

Billede

 

Vi ville dog gerne have et par kælekatte også, som dog stadig skulle bo i stalden, og som kunne med hund i håbet om at de to vilde, ville blive mere trygge og tamme.

Så afsted til Min ven katten i Hobro, som havde 3 katte, som lige var det jeg søgte.

Så nu består kattebestanden af Jack

Billede

 

Fippe

Billede

 

Der begge har rottepoter

Billede

 

og så lille fine Fie.

Billede

 

Fie har dog været væk siden d. 16/4, så hun er efterlyst og vi har været rundt og hænge sedler op, og lagt sedler i alle naboerne postkasse.

Vi håber hun dukker op, og let genkendelig er hun heldigvis.

 

Nå, i morgen står den på stævne med Zaba, men den opdatering må i få på et senere tidspunkt.. den her smørre er jo allerede blevet alt for lang

 

Hej fra os


Mvh. Jeanett og Zaba Vilsbæk

- hvis du har lyst til at følge os, er du velkommen til at gå ind og trykke "synes godt om" vores facebook side " Jeanett og Zaba Vilsbæk - fra drøm til virkelighed! "

17
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op...
Forfatter: 
Dato:  28-04-2017 16:32

Det er skisme da en opdatering, der vil noget

Ingen skal komme og sige, at der ikke sker noget ude på landet...

 

Jeg kan ikke se, hvorfor din ridebane ikke skulle fungere - ca. sådan lavede vi ridebane på vores første ejendom, som også lå på det fineste sand - gl. kartoffelmarker

 

Held og lykke med avlen, og sikke en fin, fin rugehoppe du har fået dig.

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 dejlig opdatering
Forfatter: 
Dato:  29-04-2017 07:57

Sikke mange skønne spændende ting. Det tog en hel kop kaffe og en refil at komme igennem.

 

Hvor er det dejligt det lykkedes med rugehoppen. Jeg er stor tilhænger af, at man skal gøre det som føles rigtigt i maven. Hvorfor gå på kompromis, med ens egne drømme, fordi andre syntes det er skørt.

 

Banen bliver da sikkert den bedste bane i hele omegnen og hvis ikke den gør, så laver i den om. God plan, jeg havde dælme også gået efter den mulighed.

 

De bedste hilsner

Helle


 

Ridetanten

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Skøn opdatering.
Forfatter: 
Dato:  29-04-2017 10:34

Hvor er det altså nogle dejlige, lige fra hjertet og positive tråde som du laver.

Jeg følger dig få facebook, så jeg havde egentlig læst det hele i forvejen, men jeg synes du formår at skrive på sådan en hyygelig måde.

Det er næsten ligesom de gamle tråde fra Tine og Tulle ( tror jeg hun hed.) Hendes tråde elskede jeg også.

 

Jeg synes det er fedt at du gør og satser, som din mavefornemmelse beslutter. Det er vi mange som kan lære noget af. Jeg kan godt lade mig styre af andres mening, jeg kan droppe en drøm, fordi andre siger at den er skør. Men hvorfor?? Jeg synes det er skønt at du gør det. Jeg synes det er skønt at du synliggøre f.eks ET embro..... ( staves) med både pris og en opremsning til hvordan det kan lykkes. For som udgangspunkt så tænker jeg at det kun er for de rige avlere som har absoulut verdensklassehestene. Ikke at Zaba ikke er verdensklasse, men jeg kan da se i din tråd, at du er almindeligt menneske, som starter forfra med gård som skal indrettes til det du ønsker og at i må knokle for at få det og ikke bare får det forærende af en indestående formue.

 

Jeg var vild med Zaba allerede dengang du viste en video af hende travende rundt på en udendørsbane lige da du havde købt hende ( kan det ikke passe). Det er en skøn hest du har fået dig. Din nye "selskabshest" er mindst lige så skønt. Tillykke med hende.

 

Tak for opdateringen.

 

Hilsen Ane

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 bummelum bum bum
Forfatter: 
Dato:  05-05-2017 11:51

Sif: Ha ha.. nej.. jeg har aldrig oplevet eller haft så travlt, som efter vi flyttede herud... men manner altså, hvor jeg bare elsker det:-)

Lige nu fungere ridebanen, som sagt perfekt.... Men jeg kan se at vi kommer til at have en udfordring, som med alle andre baner, og det er VAND!

Vi har endnu ikke kommet skallerne på, og som det er nu, så trænger den altså til vand efter 5-6 dage med høj sol.

Så det er jeg i gang med at udtænke en løsning for... Men det kan selvfølgelig også være at det giver sig selv, når der kommer skaller på:-)

 


Mvh. Jeanett og Zaba Vilsbæk

- hvis du har lyst til at følge os, er du velkommen til at gå ind og trykke "synes godt om" vores facebook side " Jeanett og Zaba Vilsbæk - fra drøm til virkelighed! "

1
0
Svar på denne tråd
 
 bimmelim
Forfatter: 
Dato:  08-05-2017 15:31

Asferg:

Jamen halløj... dejligt at se en gammel kending... Det er godt nok lang tid siden.. Hvordan går det hos dig og hypperne?

Ha ha.. nu håber jeg ikke vi er skyld i kaffe afhængighed :-)

Jeg er så glad for at jeg turde taget springet og bare gøre det, meeen det har nu ikke været helt uden mavekneb engang i mellem, men nu er jeg super glad for det :-)

 

Pavia:

Jeg bruger også lidt tid på det hele, for jeg synes selv det er sjovt at kunne sidde og scrolle tilbage og sidde og mindes:-)

 

siden er lidt blevet en virtuel scrapbog over min tid med Zaba

 

Jeg synes dog også det er vigtigt at holde lidt liv i heste-nettet. Facebook er god til mange ting, men jeg savner nu lidt de gamle heste-nettet dage :-)

 

Hvor er det vildt at du kan huske den video... her gik jeg og troede jeg havde købt en anonym kedelig brun-musse, og så var der alligevel andre end mig, der godt kunne se hvad der gemte sig i hende - det er altså lidt skægt:-)


Mvh. Jeanett og Zaba Vilsbæk

- hvis du har lyst til at følge os, er du velkommen til at gå ind og trykke "synes godt om" vores facebook side " Jeanett og Zaba Vilsbæk - fra drøm til virkelighed! "

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  03-06-2017 16:28

Bondemanden han har altid travlt.....

 

Heldigvis gælder det ikke i dette tilfælde og du har dermed masser a tid, til at skrive tråde herinde og underholde sådan en som jeg, der ikke har FB og ellers ville kede mig halvt ihjel

 

TAK for kigget!!!!

 


Never argue with an idiot

they drag you down to their level

and then beat you with experience

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider