Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Western

 spørgsmål ang. op og ned stigning
Forfatter: 
Dato:  15-03-2013 19:34

Hvordan stiger I op og ned fra hesten.

 

Jeg stiger op fra venstre og ned til højre.

 

Dvs jeg springer ikke op på hesten fra venstre og springer ikke ned på højre side, men bruger "bøjlen" til at stå i, mens jeg holder i hornet, så det går stille og roligt begge veje.

 

Har en eller anden ide om at "fordele" vægten eller vridet ligeligt, men ved ikke om det er lige meget. Har I nogen ide om det er fuldstændigt lige meget, oder was!!!

 

Har fået fortalt, at man ikke skal bruge bøjlen så meget, man kan hænge fast og blive revet eller ryge bagover,hvis uheldet er ude, i hvertfald stå af uden bøjler. Har I nogen erfaring med dette.

 


Susanne - Lets go for it!!

The owner of the world best All Breed and a red mule, and now also owner of a quarter named: Boons Dixie Rose

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  15-03-2013 20:30

Det betyder nok mindre for en lille spirrevip som dig, men hvis en fuldvoksen dejlighed som jeg selv lægger hele min vægt i den ene bøjle så rotere sadlen altså - tacky too underlag eller ej
Af samme årsag er noget af det første en hest hilser på hos mig min hvide spagettistol som jeg ynder at sidde op fra.

 

Når jeg sidder op så plejer jeg at lægge hånden på manen og lige skubbe og trække lidt i hest så den planter fødderne i hjørnerne. Så undgår man at den bliver nødt til at tage et skridt for at finde balancen imens man er ved at sidde op. Det minimere også tendensen til at hest finder på at den skal begynde at gå når man er ved at sætte kaffen fra sig i kopholderen..

 

Når jeg stiger op fra jorden og hesten altså står ordentligt, så forsøger jeg at hoppe så højt op som muligt samtidigt med at jeg lægger let vægt i bøjlen og holde min vægt så langt inde over hesten som muligt, nærmest til den fjernere side, så sadlen ikke begynder at glide. Er man mester i det (jeg er ikke) kan man sidde op uden at der er gjord på sadlen.

 

Efter min mening bør man i det mindste træne at sidde af og på til begge sider - tænk hvis man falder af en dag og forstuer et ben. Så er det ikke tidspunktet at træne hest vel? :-) Også fordi at det falder mig naturligt at man træner alt fra begge sider, så hvorfor ikke opsidning og afsidning?

 

Det er også mere eller mindre en fast procedure at flexe hesten inden den får lov til at gå nogen steder. Det er med til at lære den at den skal blive stående til den får noget andet at vide. Kommer man i vane med at kaste sig på og sætte afsted i galop, så tror hesten at den skal ud af starthullerne allerede imens at man er ved at sætte sig og det blive hurtigt gammelt og ser amatøragtigt ud

 

Når jeg sidder af så er det på samme måde som på, altså ved hjælp af bøjlen. Der er mange der smider bøjlerne og lader sig glide ned af siden på sadlen, men har man nitter, knapper eller bæltespænde på tøjet så er der en god chance for at ridse sadlen på vejen ned. Og det syntes jeg gerne at jeg vil undgå hvis jeg kan.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hhjkkllææ
Forfatter: 
Dato:  18-03-2013 15:07

Jeg stiger op fra begge sider og det samme når jeg skal af. Har en ide om at hendes ryg ikke bliver skæv ved kun at bruge den ene side. Sadlen bliver heller ikke slidt skæv..

 

Stine


Rep af dækner, grimer, underlag og andet udføres..


Haleposer sælges..




 

0
0
Svar på denne tråd
 
 op-ned-lige langt
Forfatter: 
Dato:  19-03-2013 10:27

Min erfaring siger mig at flere og flere stiger op ved hjælp af en skammel el lignende for at skåne hestens ryg. Man stiger altid op og ned fra samme side og western sadler er de eneste sadler hvor man bruger bøjlen ved afstigning.:-) :-)


Låne / Leje hest søges !!!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Opsidning
Forfatter: 
Dato:  20-03-2013 08:01

Stå med dit ansigt i samme retning som hestens. Hvis du står med r*ven til, har det flere ulemper:

 

Du kan ikke se hvad hesten kan se og har derfor ikke så god mulighed for at reagere på noget hesten evt. spooker for. Og når du står sådan, vil der også ske det uhensigstmæssige, at din støvle-næse skal dreje en halv omgang i opsidningsfasen, med fare for at prikke hesten i siden, som evt. vil få den til at flytte sig, eller føle ubehag.

 

Så du står altså i samme retning som hesten, på feks venster side. Så sætter du din fod i bøjlen, i den retning den alligevel skal vende, altså fremad.

 

Tag begge tøjler i venstre hånd. De skal være lidt løse, så du ikke tager hesten i munden, når du stiger op. Den venster tøjle skal være lidt kortere end den højre. Dette for at hvis hesten går frem, så samler du op i din dobbelt-tøjle. Dette vil få hesten til at dreje mod venster, da denne tøjle jo er lidt kortere. Så er det lettere at genvinde kontrollen over hesten, end hvis den går lige frem.

 

Altså, tøjlerne i venster hånd, ansigtet i samme retning som hesten, fod i bøjlen.

 

Så skal man stå så tæt som muligt på hesten, så man ikke får trukket sadlen ud af ballance.

 

Højre hånd lægger man så på højre side af hornet. Her lægger man sin vægt, ved opstigningen.

 

Det betyder at at vægtfordelingen af rytteren ved opstigning, fordeles lidt jævnere på begge sider af hesten, nemlig via vægten i venstre bøjle af din underkrop og vægten på højre side af sadlen af din overkrop.

 

Er man super dårlig til en mere elegant opstigning, kan man træne uden hest, ved at tage en solid stol eller andet og lave "trappe-gang" på. Altså op og ned hele tiden, skiftende mellem højre og ventre ben, først. Dette for at styrke dine muskler. Eller bare løb op til 5. sal hver dag, hvor du kun rører hver 3. trin :-)


May your belly never grumble,
May your heart never ache.
May your horse never stumble,
May your cinch never break.
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  20-03-2013 13:57

Jeg bruger skammel hver gang. Om det så er min på 160 eller 148 cm.

Jeg mener det giver en belastning i sidste ende.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for jeres svar
Forfatter: 
Dato:  20-03-2013 14:03

Er blevet klogere.

Jeg stiger ikke op undtagen at hesten står stille, træner det rigtigt meget, men når man er ude og ride sammen med andre der udfører en anden ridekunst, så bliver det bemærket at "hesten står stille rigtigt længe" hvor deres går mange gange i opstigningen. Ligeledes bliver det bemærket at jeg stiger ned fra højre.

Ville derfor gerne høre jeres måde at gøre det på.

Tror at jeg vil begynde at op og ned stige på begge sider.

Jette en god detalje at den tøjle hvor man står er lidt kortere end den anden.

Jens, hvad mener du med at: Det er også mere eller mindre en fast procedure at flexe hesten inden den får lov til at gå nogen steder. Hvad betyder FLEXE helt konkret, i denne sammenhæng.


Susanne - Lets go for it!!

The owner of the world best All Breed and a red mule, and now also owner of a quarter named: Boons Dixie Rose

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Horisontalt flex.
Forfatter: 
Dato:  20-03-2013 14:36

Kort og godt; her er proceduren. Han flexer hesten ved 1:45 ca.
Hvis den har lært at al ridning starter med at blive flex'et så venter den på dette inden den går nogen vejne (normalt ;-) )

 

Her er er forklaret hvordan man træner det... Samme metode med bid, bosal osv.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 gffhfjfjf
Forfatter: 
Dato:  22-03-2013 15:09

Jeg har en ret høj skammel, så jeg lægger bare benet over og sætter mig på hesten. Det kan jeg gøre fra både højre og venstre.

 

Grunden - det er mere skånsomt for hesten, vi har sadel med læderbom, den vil blive ødelagt hvis vi bruger stigbøjlerne og endelig, da jeg begyndte at ride igen havde jeg problemer med knæ og hofter, så jeg ville aldrig kunne komme op ved at bruge stigbøjlerne.....

 

Når jeg skal af smider jeg begge bøjler og hopper af på højre side. Det var det ben jeg kunne lande på uden at falde og det er blevet en vane.

 

Lige før jeg skræver over hesten tager jeg altid fat i sadlen og rykker lidt med den, så hesten er klar, som Jens også beskriver det.

 

Det fungerer, både op og ned af hesten, men det ser nok ikke så elegant ud he he


Mvh. Sanne

 

Golan - smuk, dejlig og blid oldenborger

Dolly - pensioneret meget RØD hoppe

0
0
Svar på denne tråd
 
 Paint Horse
Forfatter: 
Dato:  25-03-2013 09:06

Jeg bruger begge sider til af og opstigning i bøjlen,ikke noget med skiftevis bare sådan tilfældigt, men har OFTE fået kommentaren fra engelsk ryttere : det er den forkerte side !!! svaret er så : hmm min hest har ingen forkert side, har din ? hvilket som regel fremkalder et lille eftertænksomt smil

 

Mht. til at stå stille ved opstigning, ja så bruger jeg på skift at flexe, bakke, dreje til den ene el. den anden side, men sjældent at starte med at gå lige frem så hesten ved faktisk aldrig hvad vi starter med så den afventer signal.

 


 


Stahr

 

Med Paint og "Appi" i stalden.

 

 


 

If there´s no horses in heaven, I ain´t going !!

 

"Appi" tilsalg.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider