Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Western

 Måske kunne vi ......!
Forfatter: 
Dato:  03-02-2013 19:56

Dansk Western Forening

 

Jeg har læst en del af de indlæg, der har været på Facebook - ikke dem alle - men nok til, at jeg føler trang til, at give min mening tilkende og i al beskedenhed komme med et forslag.

 

Mit indlæg og forslag er fremsat, som følger:

 

Sagsfremstilling.

 

Den danske western verden omfatter lokale klubber og herunder avls organisation som Quarter og Paint med flere.

Nævnte avls organisationer optræder samtidigt som selvstændige klubber efter amerikansk forbillede.

Formålet med Dansk Western Forening (DWF) er, at DWF skal være en paraply organisation for alle danske western interesser bl.a. ved udarbejdelsen af en dansk regelbog.

Avls organisationerne har deres egen amerikanske regelbog.

 

Det igen betyder at Quarter har en regelbog og Paint har en anden regelbog. Disse regelbøger er dog ens på mange områder.

DWF har påtaget sig opgaven, at udarbejde en dansk regelbog, som tager udgangspunkt i regelbøgerne fra Quarter og Paint.

Ud fra diverse indlæg er netop denne opgave ikke løst til alles tilfredshed og skaber meget utilfredshed.

 

Der er fortsat meget uro indenfor Dansk Western Ridning og herunder i særdeleshed (DWF).

Noget af det der skiller vandene er, hvilken rolle skal DWF spille i forhold til klubberne og hvad får de enkelte medlemmer (klubber) for deres kontingent.

Nogle af de spørgsmål, der rejses, er som følger:

 

  • Medlemskab af DWF er kun de enkelte klubber.
  • Hvordan skal regelbogen se ud.
  • Rytterlicens m.v..
  • Medlemsflugten fra DWF.

 

Bestyrelserne i de enkelte klubber har vanskeligt ved, at forklare deres medlemmer, hvorfor deres klub skal være medlem af DWF, fordi det er jo ikke alle i klubberne, som rider konkurrencer.

 

---oo0oo---

 

Problemstilling.

 

Såfremt DWF skal bestå, skal der være en økonomisk incitament, uden penge kan DWF ikke funktionere og følgende problemstillinger opstår:

 

  1. Er det nødvendigt med en paraply organisation som DWF.
  2. Hvilken rolle skal DWF spille.
  3. Hvordan kan medlemstilgangen til DWF øges.

 

---oo0oo---

 

Konklusion.

 

  1. Er det nødvendigt med en paraply organisation som DWF.

Det er nødvendigt med en organisation, der samlet varetager dansk western ridnings interesser overfor den øvrige danske ride verden. Herunder kontakten og samarbejde med andre europæiske western organisationer.

 

  1. Hvilken rolle skal DWF spille.

 

En vigtig rolle må være, at få udarbejdet en regelbog, som passer til danske forhold.

Simplificer så meget som mulig.

Hvis du som rytter stiller op i Sverige eller Tyskland, så er det første spørgsmål du stiller -

"Hvilke regler rides der efter til det her stævne"!

Hvis en svensker eller en tysker stiller op til et stævne her i DK skal vedkomne spørge om det samme.

Stævne arrangøren kan så f.eks. oplyse til det her stævne rides efter regelbogen for Quarterhorse.

Jamen - vi plejer at ride efter ......!

Hertil er kun, at svare - hold kæft og rid - eller skrid.

 

Eksempel på klasser her i DK kan være, at klasserne kun omfatter Green Horns, Beginner og Open.

 

  • Green Horns - en rytter kan kun starte f.eks. 3 gange i Green Horn.
  • Beginner fra 4 til 10 starter.
  • Open fra 11 og opefter.

 

Hvordan kan det kontrolleres - ganske enkelt - som medlem modtages en Startbog fra DWF (ligesom det kendes fra et pas).

Når rytteren deltager i et stævne noterer stævne arrangøren i startbogen - sted - klasse - placering.

 

Denne Startbog afleveres i sekretariatet, hvor stævnet afholdes og sekretariatet ajourfører Startbogen og sender en stævnespecifikation til DWF, hvor det anføres, at rytter med Startbog nr.... har placeret sig som følger i Greenhorn - Beginner eller Open klasser.

En rytter der f.eks. starter i Open - "Cattle Penning" kan måske være Beginner i Reining.

 

DWF afholder årligt et DM - men kun for Open ryttere.

En Open rytter i Reining kan starte i DM reining, men ikke nødvendigvis i Trail, hvis rytteren kun har status af Beginner.

På den måde kan der blive mere seriøsitet i et DM.

Afskaf alt hvad der hedder "HIGH POINT" m.v..

under et DM kan dommerne f.eks. tildele en titel eller præmie i de enkelte klasser. ( Vi taler naturligvis Open klasser).

 

En rytter kvalificeret som Green Horn eller Beginner kan naturligvis ikke stille op til et DM i de klasser, hvor rytteren er Greenhorn eller Beginner, men kun hvor rytteren har status af Open rytter..

 

DM er kun for ryttere i kategorien Open.

På den måde virker et DM mere seriøst. DM i Quarter eller Paint med flere - glem det - der er kun en Danmarksmester i hver disciplin uanset race.

Afskaf Amateur og Novice klasser - det er kun Open klasser, der tæller - dvs. - den enkelte rytter skal gøre sig fortjent for, at stille op til et DM.

 

3. Hvordan kan medlemstilgangen til DWF øges.

 

Alle kan være medlem af DWF.

Interesserede kan rette henvendelse direkte til DWF og betale et kontingent.

Som eksempel kan nævnes kr. 300,00 og det nye medlem modtager en Startbog, der ligesom et vaccinationskort for heste skal vises i sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i konkurrencer.

Hvis rytteren er medlem af en lokalklub så returnerer DWF f.eks. kr. 200,00 til lokalklubben. hvor DWF redegør for, at rytteren med Startbog nr. ..... er registreret.

Nævnte beløb og fordelingsnøgle tjener kun som et eksempel.

 

---oo0oo---

 

PS! Det er min mening om, hvordan et DWF måske kunne ændres.

 

Med venlig hilsen

Per Beinov

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 BumBum
Forfatter: 
Dato:  03-02-2013 20:31

Jeg tro du har fat i noget dér Per...

Jeg vil lige få nærlæst din idé og summe lidt over det, så høre du ihvertfald yderligere svar fra mig


Nu med Quarteren Sweet Doc Herman

"Cowgirls do it better"

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  04-02-2013 01:02

Et enkelt spørgsmål..

Hvis jeg har forstået det ret, så registreres og optjenes point gennem klasser redet som quarter i AQHA, men hvis alle stævner fremover kun vil være Open, så kommer denne mulighed jo til at bortfalde. Hvordan vil i tage hensyn til dette i så fald?


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-02-2013 10:11

Nytænkning skal der til, det er stensikkert, også på det organisatoriske plan. En glidende udvikling er bedst - men når et system (western-DK) har været stivnet i en tid - skal der reformer til.

 

Jeg syntes dit foreslag, peger i den rigtige retning. Per.


 

 

Hyl dem der søger sandheden - Frygt dem der siger de har den.

 

Man kan få udrette meget i livet - hvis man ikke kræver æren selv.



 

0
0
Svar på denne tråd
 
 glem det
Forfatter: 
Dato:  08-02-2013 11:26

Per, DWF er så arrogant styret at du ikke kan føre en normal samtale med dem.Så kan jeg ikke rigtig lige få øje på fornuften i, at det er folk der ikke bruger DWF der altid skal side og være de kloge her på siden,jeg syntes at inden i bliver for dygtige, skal i lige komme op på hesten og starte nogle show så i ved hvad i snakker om.

Morten

0
0
Svar på denne tråd
 
 roolig Morten!
Forfatter: 
Dato:  09-02-2013 14:20


1. Så har vi ytringsfrihed i DK. Alle har da lov at have en mening og forfægte den, selvom andre synes , de er drønirriterende.
Herhjemme er ingen af os lønarbejdere længere, - alligevel debaterer vi dagligt arbejdsmarkedet og politikernes håndtering af samme.

Derfor kan jeg ikke se at endnu en diskussion om DWF på dette forum, ikke skulle forekomme. Dette er et nemmere skrivevenligt medie end FB. Det er mere overskueligt at uddybe indlægene. Spørgsmålet er bare om de fleste alligevel ikke har sagt det de vil sige.

 

MH Conny


Kvalitetsvarer til fornuftige priser
WWW.WESTERNHORSEMAN.DK


Stedet hvor westernrytteren kommer godt i gang!
Du kan komme på kortere ell. længere undervisningsophold,
hvor vi også finder din sadel

0
0
Svar på denne tråd
 
 Spøjst
Forfatter: 
Dato:  10-02-2013 18:07

Det er utroligt at nogen stadig kan tro at fordi nogle IKKE rider shows, så kan de intet og ved intet... Kan godt få øje på mere end een arrogant part her. Vi er mange som har fulgt med og selv været aktive gennem mange år, som altså godt ved hvad tingene handler om... uden at ride shows... Kom nu lige ned på jorden... Forstokkede holdninger fremmer intet... det er der en mulighed for at åben debat kan gøre...

DFW er måske lige nu ikke idelle at forhandle noget som helst med... men uden debat vil man heller ikke finde andre løsninger... Kun splittelse. Det er der så nogle som mestrer rigtigt fint ...

Det er fint Per, at du tager emnet op... Hvis i andre kan debattere fint og ordentligt og der er en god udsigt til bedre tider, så er der måske flere som gider bruge energi på tingene :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-02-2013 18:54

Det kan vist ikke siges mere "klogt" og præcist. Conny og Lone

 

Må lige tilføje - at det modsatte af, at sidder hér og kloge sig ...

Må være, at sidde og dumme sig ..!!

Ja det sker jo for os allesammen engang i mellem ... Men der er jo ingen grund til at gøre det med vilje.


 

Hyl dem der søger sandheden - Frygt dem der siger de har den.

 

Engang var det skik at skjule sin selvoptagethed - Med facebook er ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tilbage til Debatten :)
Forfatter: 
Dato:  09-04-2013 15:18

Per Beinov: Sikke et glimrende indlæg. Jeg havde ikke lige set det i første omgang, da titlen ikke lige lokkede ;)

 

Jeg er helt enig i alt hvad du skriver, på nær delen om "Hvilken rolle skal DWF spille", hvor jeg dog er helt enig i grundprincipperne. Jeg kunne næsten ikke have formulleret det bedre selv.

 

Ang. hvilken rolle DWF skal spille, så har du fat i den lange ende. Dit eksempel med

- Green Horns

- Beginners

- Open

ligner utrolig meget det DWF har i dag - det er blot oversat til Divisioner, som man fx. kender det fra fodbold, hvor Division 1 er bedst.

- Green Horns (Division 5 eller 4)

- Beginners (Division 4 eller 3)

- Open (Division 3 eller derover)

Grunden til at man skiftede fra de betegnelser som man kendte fra Quarter, var fordi man ændrede betydningen af udtrykket. Fx. at Open ikke længere var for folk, der tjente penge på hestesport, men nu var for de bedste. Derudover ligner det også det system, der ligger i Tyskland (EWU)og tildels i Sverige (all bread-organisation), sådan at de og vi nemt kunne oversætte ens status.

At der er lidt flere divisioner end de 3 statuser som du Per, ønsker, skal man ikke lade sig skræmme af, efter som folk kun rykker op i Division 2 eller 1, hvis der er nok at ride imod. Om antallet af starter skal have betydning for ens oprykning er ofte oppe at vende, da opklasningspoint ikke altid dækker behovet for opklasning. Derfor er det også muligt i DWF at bede om opklasning til Division 3, hvis man i virkeligheden hører til der, men ikke rider nok stævner for at blive klasset op.

 

Jeg synes det er en fantastisk idé med én status pr. diciplin, men efter som vi ikke er nok om arbejdet, kan det simpelthen ikke administreres - er der flere der vil hjælpe og bygge et system, som kan opdateres let, tilgåes alle steder fra, holdes orden på osv, så er det bestemt også målet.

 

Om man skal have et "Rytter-pas" eller et log-in til en app på sin smartphone til at holde styr på det hele afhænger fuldstændig af administrationen både på stævnepladsen og i Samlingsorganisationen. Jeg har siddet i sekritariatet 1,5 gang og jeg synes bestemt at der er nok at gøre i forvejen. Kunne disse processer forenkles eller der kom mere mandskab på, ja, så ville det bestemt også være en ideel mulighed.

 

Ang. dit pkt. 3, hvordan tilgangen til DWF øges, så vil det fra 2014 blive muligt at melde sig direkte ind i DWF og din primære klub kan få penge "for dig". Mere om det, når det praktiske fungere... nok i næste måned.

 

 

... Om hvor vidt DWF er til at hugge eller stikke i, så kan jeg blot tilføje at DWF IKKE er et firma, som styres af en direktør, men en frivillig organisation, hvor man kan få indflydelse, hvis man give en hånd med. DWF er meget åben for nye forslag til at få en fælles Dansk westernorganisation, men DWF er intet uden hænder og er der ingen hænder, er der ingenting. Pt. er der et sportsudvalg, men er der andre tiltag som dette udvalg ikke kan rumme, opretter vi bare et udvalg - præcis til at varetage de ting som DU gerne vil arbejde med. Arbejde er der nok af.

 

Så kom og giv en hånd med :D


Mange venlige hilsner

Claire Isabelle Blanchet

www.danskwestern.wordpress.com

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider