På side 26 i det nye Eqiupage er der en noget forkortet udgave af den historie, som jeg blev bedt om at skrive.

Til dem, der er interesseret, er her hele udgaven. Billederne kan ses på min præs.

Forfatter: Danielle Hesselholm
Foto: Andreas Ott

Et møde med Highland Ponyen
I 1997 var jeg ½ år i Skotland. Det var i forbindelse, med min uddannelse til landmand. Naboen til den gård, hvor jeg arbejdede, hed Teresa og havde heste. Derfor tog det heller ikke langt tid før, jeg havde været oppe for at præsentere mig selv. Dejligt var det, da hun faktisk manglede en at ride sammen med.

På vores første tur lod jeg Teresa tage varmblodshesten og nøjedes derfor selv med ponyen. Jeg havde jo den mening, at jeg ikke skulle mase på for at tage den bedste hest på ejendommen, når nu jeg var gæst. Med til historien hører, at jeg indtil dette øjeblik, havde redet mest på store heste, som jeg gerne stillede op til stævner i både dressur, spring og millitary. Det var først meget senere, at jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk havde ”nøjedes” med den bedste hest på ejendommen.

Callie, som ponyen blev kaldt, var en drøm at ride. Teresa mente, at jeg var noget bedre til dressur end hende selv, så når jeg nu var der alligevel, så kunne jeg ligeså godt arbejde med Callie i mellemtiden. Jeg selv fattede ikke en meter, for jeg har aldrig været nogen ørn til dressur, men kunne godt se, at jeg kunne få Callie til nogle ting, som aldrig var lykkedes med de tidligere heste, jeg havde redet. Selvom Callie ikke var fysisk i stand til at lave fx en rigtig flot fri trav, kunne jeg mærke, at hesten prøvede af alle kræfter på at gøre mig tilfreds. Denne arbejdsiver har jeg aldrig tidligere mødt hos en hest. Senere fandt jeg ud af, at det er en typisk adfærd for en Highland Pony.

Highland Pony show i Skotland
Da jeg havde været der i en måneds tid, havde Teresa meldt sig til et Highland Pony show i det sydlige Skotland og hun spurgte om jeg ville vise Callie frem i dressur, spring og cross country. Selvfølgelig ville jeg det, men ugen før, at vi skulle af sted, faldt Teresa af varmblodshesten og brækkede armen. Det blev hurtigt besluttet, at jeg så skulle ride Callie til selve showet også. Det havde jeg alligevel nogle skrupler med, for jeg anede ikke, hvad det gik ud på.

Dagen kom og Callie og jeg blev sendt i ringen med instrukser på, bare at gøre som de andre gjorde. Jeg fik at vide, at man først red på en stor volte efter hinanden og skulle vise hesten i skridt, trav og galop, derefter skriftede man volten og det hele blev gentaget. Derpå blev der lavet en foreløbig placering, hvorpå man enkeltvis skulle fremvise hesten i et lille frivilligt program. Mit spørgsmål med, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg blev placeret først, blev straks fejet af med: ”det bliver du ikke, for der er én med, som lige har vundet ”Royal Highland Showet””, så jeg skulle blot gøre det samme som hun gjorde når hun red.

Jeg blev noget bleg, da vi blev placeret på fløjen og fandt hurtigt på et par volter, en slange gang, fri trav og fri galop. Noget overrasket blev jeg også, da vi vandt klassen, men det var ingenting i forhold til dommeren, da han fandt ud af, at jeg en måned tidligere ikke anede, hvad en Highland Pony var.

Da jeg tog af sted fra Skotland, sagde jeg til Teresa, at hvis hun nogensinde blev træt af Callie, så ville jeg komme og hente hende. Det sluttede jeg i øvrigt også alle mine breve af med siden hen.

Hjemme igen
Vel hjemme i DK igen, havde jeg meldt mig til et kursus i kørsel med heste. Det var Ole Mathiesen (OM- spring), der stod for det. Da han læssede sine heste af, blev han meget overrasket over, at jeg kunne se, at det var Highland Ponyer. På det tidspunkt var der nemlig kun Ole´s 2 vallakker + 1 vallak mere i DK. Ved at spørge til hvad han havde givet for, at få dem herover, kunne jeg nok regne ud, at der ville gå mange år, før jeg selv havde råd til at få en. Kursuset gjorde dog, at jeg blev sikker i min beslutning om, at jeg på et tidspunkt skulle være ponyejer og ikke satse på en varmblod.

Den første Highland Pony hoppe til Danmark
Foråret 2000 kom, der et brev fra Teresa som slog benene helt væk under mig. I brevet fortalte hun, at hun nu var røget af hesten og havde brækket armen igen og efter som hun var den eneste i familien, der tjente penge, turde hun ikke ride mere. Hun kunne ikke bære, at skulle sælge Callie og synes det var synd bare at lade hende gå og lave ingenting. Derfor ville hun vide om jeg mente, hvad jeg havde sagt, for hun kunne huske, at Callie og jeg havde haft et specielt forhold.
Jeg var godt klar over, at Callie´s stambog var rigtig god, så jeg var næsten sikker på, at jeg ikke havde råd til at købe hende, men jeg ringede selvfølgelig til Teresa for at høre mere om, hvad hun havde tænkt sig.

Hvis jeg var interesseret kunne jeg få Callie til låns så længe jeg ville, den eneste betingelse var at, hvis jeg ikke ville have hende mere, skulle hun tilbage til Teresa. Tror da nok, at jeg var interesseret. Teresa fik Callie sat i fol og efter en positiv scanning tog jeg over for at hente hende. Føllet har jeg stadigvæk, den første Highland Pony, der er født i Danmark. Det blev heldigvis et hoppeføl, så nu jeg kan altid lave mig en ny Highland Pony.

Highland ponyen
Highland Ponyer skal helst ligge i størrelser fra 132-148 cm, jeg har dog set flere eksempler på over 150 cm. Alle farver er tilladt, dog ikke broget. Vildheste farver er de mest normale farver. Derfor ser man ofte mitsol, ål og halefjer ligesom zebrastriber kan forekomme. Aftegn er et levn fra en forædling og accepteres derfor ikke, kun en lille stjerne kan få lov til, at passere, men det er ikke velset.

De er på et tidspunkt forædlet med spanske heste og har dermed fået et meget barokt udseende. Dette gør dem fx til yderst velegnede til klassisk ridning.

Highlændere har et roligt temperament, men er samtidigt meget arbejdsvillige og kan bruges til alt. Derfor ses de også rigtig meget i alle former for hestesport i Skotland og England. De knytter stærke bånd til deres mennesker og vil under de rette forhold gøre alt, hvad de kan for at behage.

Da de stammer fra det Skotske højland, er de meget nøjsomme og kræver derfor ikke andet vinterfoder end hø. Det betyder endvidere, at de får en stor og kraftig vinterpels med underuld, der gør, at de ligesom Islænderen kan bo udendørs hele året. Derfor ser man helst ikke, at man trimmer en Highland Pony. De skal helst stå med lang man og hale og med silkeblødt hovskæg på bagsiden af benene.

De er meget stærke og sikre på benene og bliver stadigvæk brugt til at bære skudte krondyr ned fra højlandet. Disse krondyr kan veje over 200 kg og dertil skal man så lægge den specielle sadel, der også er ret tung. Selvom det er en pony, føler man sig som voksen, ikke for stor til at ride dem, da de faktisk har en hestekrop med pony ben. Dette gør at de nok aldrig kommer på OL-plan i nogen disciplin, men må nøjes med, at være en god, køn, venlig, klog og arbejdsvillig pony, som kan rides af alle.

Highland Ponyen bliver ofte brugt til krydsnings avl, da føllene næsten altid arver racens gode sind og arbejdsvillighed. Dette kan måske være grunden til, at der på verdensplan, kun er ca. 2000 avlshopper tilbage af denne race.

2005
Callie og jeg er nu begyndt at få undervisning af Christian Behrens, der underviser i klassisk ridning efter Phillippe Karls metoder. Det går rigtigt godt og man kan virkelig se/mærke fremskridt fra gang til gang. Desuden er jeg i gang med at finde en hingst til hende, så jeg kan komme i gang med at avle. Jeg har fået kontakt til flere I Tyskland, der godt kunne være interesseret I afkom fra min hoppe.

Jeg håber dog, at flere i DK får øjnene op for disse dejlige dyr. Hvis nogle er interesseret i ældre dyr, kan jeg godt være behjælpelig med nogle kontakter i Skotland.

I skal selvfølgelig også være velkommen til at kontakte mig, hvis I vil høre mere eller se mine Highland ponyer.

Links
Hovedforeningen i Skotland har en god hjemmeside, hvor I kan læse mere om denne race. Link til denne side er:
highlandponysociety

Sidste efterår puttede jeg Callie I traileren og kørte til Lüneburger Heide for at deltage i den tyske forenings show. Der vandt vi både avls- og rideklassen. Se mere på dette link:
Der Clan

Christian Behrens hjemmeside:
kompetentridning