Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Det, som Eqiupage har forkortet.
Forfatter: 
Dato:  05-08-2005 12:08
På side 26 i det nye Eqiupage er der en noget forkortet udgave af den historie, som jeg blev bedt om at skrive.

Til dem, der er interesseret, er her hele udgaven. Billederne kan ses på min præs.

Forfatter: Danielle Hesselholm
Foto: Andreas Ott


Et møde med Highland Ponyen
I 1997 var jeg ½ år i Skotland. Det var i forbindelse, med min uddannelse til landmand. Naboen til den gård, hvor jeg arbejdede, hed Teresa og havde heste. Derfor tog det heller ikke langt tid før, jeg havde været oppe for at præsentere mig selv. Dejligt var det, da hun faktisk manglede en at ride sammen med.

På vores første tur lod jeg Teresa tage varmblodshesten og nøjedes derfor selv med ponyen. Jeg havde jo den mening, at jeg ikke skulle mase på for at tage den bedste hest på ejendommen, når nu jeg var gæst. Med til historien hører, at jeg indtil dette øjeblik, havde redet mest på store heste, som jeg gerne stillede op til stævner i både dressur, spring og millitary. Det var først meget senere, at jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk havde ”nøjedes” med den bedste hest på ejendommen.

Callie, som ponyen blev kaldt, var en drøm at ride. Teresa mente, at jeg var noget bedre til dressur end hende selv, så når jeg nu var der alligevel, så kunne jeg ligeså godt arbejde med Callie i mellemtiden. Jeg selv fattede ikke en meter, for jeg har aldrig været nogen ørn til dressur, men kunne godt se, at jeg kunne få Callie til nogle ting, som aldrig var lykkedes med de tidligere heste, jeg havde redet. Selvom Callie ikke var fysisk i stand til at lave fx en rigtig flot fri trav, kunne jeg mærke, at hesten prøvede af alle kræfter på at gøre mig tilfreds. Denne arbejdsiver har jeg aldrig tidligere mødt hos en hest. Senere fandt jeg ud af, at det er en typisk adfærd for en Highland Pony.

Highland Pony show i Skotland
Da jeg havde været der i en måneds tid, havde Teresa meldt sig til et Highland Pony show i det sydlige Skotland og hun spurgte om jeg ville vise Callie frem i dressur, spring og cross country. Selvfølgelig ville jeg det, men ugen før, at vi skulle af sted, faldt Teresa af varmblodshesten og brækkede armen. Det blev hurtigt besluttet, at jeg så skulle ride Callie til selve showet også. Det havde jeg alligevel nogle skrupler med, for jeg anede ikke, hvad det gik ud på.

Dagen kom og Callie og jeg blev sendt i ringen med instrukser på, bare at gøre som de andre gjorde. Jeg fik at vide, at man først red på en stor volte efter hinanden og skulle vise hesten i skridt, trav og galop, derefter skriftede man volten og det hele blev gentaget. Derpå blev der lavet en foreløbig placering, hvorpå man enkeltvis skulle fremvise hesten i et lille frivilligt program. Mit spørgsmål med, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg blev placeret først, blev straks fejet af med: ”det bliver du ikke, for der er én med, som lige har vundet ”Royal Highland Showet””, så jeg skulle blot gøre det samme som hun gjorde når hun red.

Jeg blev noget bleg, da vi blev placeret på fløjen og fandt hurtigt på et par volter, en slange gang, fri trav og fri galop. Noget overrasket blev jeg også, da vi vandt klassen, men det var ingenting i forhold til dommeren, da han fandt ud af, at jeg en måned tidligere ikke anede, hvad en Highland Pony var.

Da jeg tog af sted fra Skotland, sagde jeg til Teresa, at hvis hun nogensinde blev træt af Callie, så ville jeg komme og hente hende. Det sluttede jeg i øvrigt også alle mine breve af med siden hen.

Hjemme igen
Vel hjemme i DK igen, havde jeg meldt mig til et kursus i kørsel med heste. Det var Ole Mathiesen (OM- spring), der stod for det. Da han læssede sine heste af, blev han meget overrasket over, at jeg kunne se, at det var Highland Ponyer. På det tidspunkt var der nemlig kun Ole´s 2 vallakker + 1 vallak mere i DK. Ved at spørge til hvad han havde givet for, at få dem herover, kunne jeg nok regne ud, at der ville gå mange år, før jeg selv havde råd til at få en. Kursuset gjorde dog, at jeg blev sikker i min beslutning om, at jeg på et tidspunkt skulle være ponyejer og ikke satse på en varmblod.

Den første Highland Pony hoppe til Danmark
Foråret 2000 kom, der et brev fra Teresa som slog benene helt væk under mig. I brevet fortalte hun, at hun nu var røget af hesten og havde brækket armen igen og efter som hun var den eneste i familien, der tjente penge, turde hun ikke ride mere. Hun kunne ikke bære, at skulle sælge Callie og synes det var synd bare at lade hende gå og lave ingenting. Derfor ville hun vide om jeg mente, hvad jeg havde sagt, for hun kunne huske, at Callie og jeg havde haft et specielt forhold.
Jeg var godt klar over, at Callie´s stambog var rigtig god, så jeg var næsten sikker på, at jeg ikke havde råd til at købe hende, men jeg ringede selvfølgelig til Teresa for at høre mere om, hvad hun havde tænkt sig.

Hvis jeg var interesseret kunne jeg få Callie til låns så længe jeg ville, den eneste betingelse var at, hvis jeg ikke ville have hende mere, skulle hun tilbage til Teresa. Tror da nok, at jeg var interesseret. Teresa fik Callie sat i fol og efter en positiv scanning tog jeg over for at hente hende. Føllet har jeg stadigvæk, den første Highland Pony, der er født i Danmark. Det blev heldigvis et hoppeføl, så nu jeg kan altid lave mig en ny Highland Pony.

Highland ponyen
Highland Ponyer skal helst ligge i størrelser fra 132-148 cm, jeg har dog set flere eksempler på over 150 cm. Alle farver er tilladt, dog ikke broget. Vildheste farver er de mest normale farver. Derfor ser man ofte mitsol, ål og halefjer ligesom zebrastriber kan forekomme. Aftegn er et levn fra en forædling og accepteres derfor ikke, kun en lille stjerne kan få lov til, at passere, men det er ikke velset.

De er på et tidspunkt forædlet med spanske heste og har dermed fået et meget barokt udseende. Dette gør dem fx til yderst velegnede til klassisk ridning.

Highlændere har et roligt temperament, men er samtidigt meget arbejdsvillige og kan bruges til alt. Derfor ses de også rigtig meget i alle former for hestesport i Skotland og England. De knytter stærke bånd til deres mennesker og vil under de rette forhold gøre alt, hvad de kan for at behage.

Da de stammer fra det Skotske højland, er de meget nøjsomme og kræver derfor ikke andet vinterfoder end hø. Det betyder endvidere, at de får en stor og kraftig vinterpels med underuld, der gør, at de ligesom Islænderen kan bo udendørs hele året. Derfor ser man helst ikke, at man trimmer en Highland Pony. De skal helst stå med lang man og hale og med silkeblødt hovskæg på bagsiden af benene.

De er meget stærke og sikre på benene og bliver stadigvæk brugt til at bære skudte krondyr ned fra højlandet. Disse krondyr kan veje over 200 kg og dertil skal man så lægge den specielle sadel, der også er ret tung. Selvom det er en pony, føler man sig som voksen, ikke for stor til at ride dem, da de faktisk har en hestekrop med pony ben. Dette gør at de nok aldrig kommer på OL-plan i nogen disciplin, men må nøjes med, at være en god, køn, venlig, klog og arbejdsvillig pony, som kan rides af alle.

Highland Ponyen bliver ofte brugt til krydsnings avl, da føllene næsten altid arver racens gode sind og arbejdsvillighed. Dette kan måske være grunden til, at der på verdensplan, kun er ca. 2000 avlshopper tilbage af denne race.

2005
Callie og jeg er nu begyndt at få undervisning af Christian Behrens, der underviser i klassisk ridning efter Phillippe Karls metoder. Det går rigtigt godt og man kan virkelig se/mærke fremskridt fra gang til gang. Desuden er jeg i gang med at finde en hingst til hende, så jeg kan komme i gang med at avle. Jeg har fået kontakt til flere I Tyskland, der godt kunne være interesseret I afkom fra min hoppe.

Jeg håber dog, at flere i DK får øjnene op for disse dejlige dyr. Hvis nogle er interesseret i ældre dyr, kan jeg godt være behjælpelig med nogle kontakter i Skotland.

I skal selvfølgelig også være velkommen til at kontakte mig, hvis I vil høre mere eller se mine Highland ponyer.

Links
Hovedforeningen i Skotland har en god hjemmeside, hvor I kan læse mere om denne race. Link til denne side er:
highlandponysociety

Sidste efterår puttede jeg Callie I traileren og kørte til Lüneburger Heide for at deltage i den tyske forenings show. Der vandt vi både avls- og rideklassen. Se mere på dette link:
Der Clan

Christian Behrens hjemmeside:
kompetentridning

Lykken er at eje en Highland pony!
Har du lyst til at se evt. ride en highland pony, så send mig en mail.
tiset@jensen.mail.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm...
Forfatter: 
Dato:  05-08-2005 12:22
Ingen hjerne har jeg masser af...flot at starte med en overskrift med stavefejl...

Hvad synes I?

Jeg synes den rubrik i bladet lyder noget flad...

Desuden lyder det som et eller andet, jeg har sendt ind totalt uopfordret.

Mærkeligt blad??? ?:-)

Lykken er at eje en Highland pony!
Har du lyst til at se evt. ride en highland pony, så send mig en mail.
tiset@jensen.mail.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fornøjelse
Forfatter: 
Dato:  05-08-2005 12:36
Jeg læste godt artiklen i bladet. Men savnede "noget".

Fedt at læse det hele.
Jeg håber der kommer flere highland ponyer til landet pga din artikel.
Det lyder som en skøn ponyrace.

Jeg selv er dog til heste, men kender da nogle som kunne have glæde af en highland pony.

JEG RIDER OGSÅ TRAVHEST >o<

EN GOD HEST GENKENDES IKKE PÅ AFSTAMNINGEN, MEN PÅ DET DER ER MELLEM ØRENE :-D


VELSTILLET HINGSTEFØL E. CARANO OG RDH HOPPE SÆLGES
0
0
Svar på denne tråd
 
 forskud
Forfatter: 
Dato:  05-08-2005 12:40
Jeg har ikke modtaget bladet endnu - så venter med at læse dit til jeg har læst det i bladet...

Men surt at noget man har lagt så meget arbejde i - ikke føres frem på den rette måde.. Jeg kender følelsen...

Glæder mig til at læse det hele...

Hej fra Dianna! :-D

~*~
Shettere = hestehold i mini format
~*~
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tja...
Forfatter: 
Dato:  05-08-2005 13:21
katsjan :
Hvor sjovt, du bor i den i, hvor jeg er vokset op. :-)

Jeg bad også dem om at sætte et billed i, hvor man rigtig kunne se hvad det er for en type pony. Desuden sagde jeg, at hvis de brugte foldbilledet skulle de bruge et af de andre også...så find luppen frem venner...er jeg den eneste, der ikke kan se det?

Det er da rigtigt nemt på et billed taget forfra...ikke?

Nå, nu må jeg hellere til at være lidt mere positiv. :-D

Lykken er at eje en Highland pony!
Har du lyst til at se evt. ride en highland pony, så send mig en mail.
tiset@jensen.mail.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 sikke noget...
Forfatter: 
Dato:  05-08-2005 20:27
kors hvor jeg staver idag...


katsjan :
Hvor sjovt, du bor i den BY, hvor jeg er vokset op.


Lykken er at eje en Highland pony!
Har du lyst til at se evt. ride en highland pony, så send mig en mail.
tiset@jensen.mail.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak fo det! ;-)
Forfatter: 
Dato:  05-08-2005 21:33
Ja det må jeg nok sige... Det var jo en helt anden historie! :O

Jeg læste det og tænkte "hmm Nå ? Og?" Manglede også et eller andet - bla Hvorfor du havde sendt det ind :-P For for mig virkede det også som en uopfordret læser-udytrelse

Og det billede de har brugt er da lidt træls... Jeg så de andre på din præsentation, og sikke nogle skønne ponyer. ;-D

Godt jeg fik din historie med herinde ;-)

♥ Knuz fra Malene - mor til Ida! ♥



Ida's hjemmeside - og HN Terminliste!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 tja...
Forfatter: 
Dato:  06-08-2005 08:04
Man kan godt føle sig lidt dum ovenpå sådan en artikel...

Lykken er at eje en Highland pony!
Har du lyst til at se evt. ride en highland pony, så send mig en mail.
tiset@jensen.mail.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejlige ponyer
Forfatter: 
Dato:  06-08-2005 14:13
Nu har jeg ikke læst din artikel til bladet, men synes den er rigtig god den du har lagt ind her :-) Og dejlige ponyer :-) Meget smukke.

Venlig Hilsen Maria C




Medlem af Hygge Gumpernes Klub...En "FED" klub
0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  07-08-2005 18:18
Maria...
Selvom du ikke har læst artiklen i bladet er du BESTEMT ikke gået glip af noget.

Alternativ måde at anskaffe sig en hest på.


Har du lyst til at se evt. ride en highland pony, så send mig en mail.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nu har jeg ikke set
Forfatter: 
Dato:  08-08-2005 11:27
Jeg har heller ikke lige set artiklen i Equipage endu. Men det er da ærgerligt, hvis den så skamferet som du beskriver. For den tekst, som du gengiver her, synes jeg også er meget god.

Hilsen
/Andreas

- This signature is intentionally left blank -
0
0
Svar på denne tråd
 
 Andreas...
Forfatter: 
Dato:  11-08-2005 20:55
Ja det er sørme ærgeligt. Og så med de gode billeder du havde taget. De har ikke brugt et eneste. :-(

0
0
Svar på denne tråd
 
 Equipage
Forfatter: 
Dato:  12-08-2005 09:22
Hvis det er så stort et problem, hvorfor har du så indsendt din artikel ? De skriver jo nettop at de har ret til at redigerer i de indsendte læserbreve.
Ring dog istedet til Equipage, det er dem der kan hjælpe dig med problemet, ikke os.
Men ellers en fin artikel du der har skrevet om highlandsponyerne (y)

I don't suffer from insanity...
..I enjoy every waking moment of it...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Webster...
Forfatter: 
Dato:  12-08-2005 09:42
Mit problem er at det IKKE er et læserbrev...

Jeg nævnte, at jeg havde en god historie og blev bedt om at skrive den.

Det billede, der er i artiklen, var de fra begyndelsen ret vilde med, men vi blev enige om, at det ville være en god idé, at få taget nogle andre, som viser hesten mere. Derfor fik jeg taget andre billeder.

Da de havde modtaget historien, skrev de tilbage, at de ikke havde plads til det hele. Jeg troede så at vi blev enige om, kun at lave en racebeskrivelse og fortælle, at nu var de kommet til DK. Som I kan se, var det ikke det, der kom i.

Hvis de på forhånd viste, at de ikke ville give det mere plads, hvorfor så bøvle med flere billeder?...ja, jeg kunne jo så have ladet være med at sende foldbilledet med, men de sagde jo netop at de andre billeder var rigtig gode.

Dette indlæg har jeg skrevet, da flere viste, at det kom i, men også for at give flere historien.

Mine sure opstød er nok fordi, jeg lige pludselig har skrevet et læserbrev...hvilket jeg absolut ikke var vidne om. Jeg kunne ALDRIG drømme om at skrive et læserbrev om noget sådant...synes jeg fremstår som en total idiot pga. det blad.

Det kunne da godt være, at jeg skulle kontakte Equipage, men...det får jeg jo ikke noget ud af.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Equipage
Forfatter: 
Dato:  12-08-2005 12:28
ok, så kan jeg bedre forstå din vrede. Det lader til at der har været misforståelser fra begge parter, du kunne evt spørge om de er interesserede i at bringe hele artiklen, i et senere blad, og ikke som et læserbrev.



I don't suffer from insanity...
..I enjoy every waking moment of it...
0
0
Svar på denne tråd
 
 ja drop dog det blad
Forfatter: 
Dato:  22-08-2005 22:23
de ville ih så gerne låne en hestegufopskrift af mig, guderne må vide om den ahr været i for det blad de lovede at sende mig har jeg ALDRIG set så meget som trygsværten af...synes det er ret så træls!

Med venlig hilsen
Anja og Turbotøsen
:-D "Hellere Lugte Af hest - end bare Lugte" :-D



GANTIMULE
Stedet med historier, hesteguf, ismuleinfo, billeder og m.m.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Danielle...
Forfatter: 
Dato:  30-08-2005 14:56
Du fik forhåbentlig hele dit honorar selvom de forkortede din historie. Og hvad med fotografen hvis billeder de aldrig brugte? Han skulle vel fakturere alligevel.

Det var synd, det gik sådan - det kunne være blevet en fin, lille artikel ellers. Det er altid skægt når der kommer en ny race til landet :-)

Mvh

Julie
0
0
Svar på denne tråd
 
 tja...
Forfatter: 
Dato:  30-08-2005 16:47
Jeg havde nu ikke bedt om et honorar, da jeg regnede med at få lidt reklame ud at det...vil jo så gerne have, at flere fik øjnene op for de dejlige dyr. Som sagt synes jeg, at jeg i stedet for fremstår som totalt naiv og useriøs...men hvad kan man gøre ved. Jo håbe på, at der ikke er så mange, der læser det.

Heldigvis var det en ven, der tog billederne gratis, men han kørte så tilgengæld 50 km frem og tilbage for at gøre det...synd at han ikke kunne få lidt reklame ved det.

Alternativ måde at anskaffe sig en hest på.


Har du lyst til at se evt. ride en highland pony, så send mig en mail.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Øv.....!
Forfatter: 
Dato:  31-08-2005 20:56
Næste gang skal du bede om et honorar - folk sætter ikke pris på de ting, de får gratis ;-)

Mvh

Julie
0
0
Svar på denne tråd
 
 Danielle...
Forfatter: 
Dato:  04-09-2005 15:32
ærgeligt med den artikkel...
Nu til sagen: Hold da helt op hvor er det bare en lækker pony sådan en Highland Pony...
Jeg rider(hmm går i øjeblikket fra jorden hehe) selv klassisk, og om nogle år skal jeg have anskaffet mig min egen hest til formålet, og der vil jeg bestemt lade H-ponyen komme betragtning... Hvor er det Gram ligger henne ? Jeg bor selv i Randers, men jeg vil rigtig gerne se de ponyer du har.. :)
Mvh H
"Min måde er den bedste - for mig idag."
"hvis du vil vise mig en bedre måde, vil det være min måde i morgen.
(citat Monty Roberts)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sabijune
Forfatter: 
Dato:  04-09-2005 15:49
Jamen du skal da være så velkommen. Sender dig lige en besked med mit mobilnummer.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Highland pony
Forfatter: 
Dato:  09-09-2005 02:26
Det er godt nok en lækker sag den Highland pony,

behold den nu for guds skyld som race, det ville være en dødssynd at ødelægge den, ved indkrydsning med andre racer.

Du skriver at den findes i alle farver, fødes der også hvide?

Held og lykke med dine Highland ponyer.
Mona

Min hest er mit spejl, som uforfalsket gengiver mine dårlige og gode luner. Se din hest i øjnene og lad dig ikke skræmme af sandheden.
Citat/Bent Branderup



:-) Stutteri Kronplet :-)

Opstaldning tilbydes: Akademiske ryttere, Western- & Horsemanshipfolk er meget velkomne!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Søgaard
Forfatter: 
Dato:  09-09-2005 07:23
Øhhhh...der må jeg mekede pas. Det ved jeg ikke. Dog ved jeg at de fleste bliver født i vildhestefarve, hvor de efterfølgende skifter til voksenfarve.

Hvis du ser på min Amy, så var hun næsten gul med ål osv., da hun blev født. Med tiden bliver hun lige så hvid som Callie.

Alternativ måde at anskaffe sig en hest på.


Har du lyst til at se evt. ride en highland pony, så send mig en mail.

0
0
Svar på denne tråd
 
 kunne godt tænke mig..
Forfatter: 
Dato:  21-01-2006 23:26

at nogen venlige sjæle måske skrev det der stod i equipage, til os der ikke har abonnement? Kunne godt tænke mig at læse det...


Danielle: Har du så købt Callie nu, eller låner du hende stadig?

Knus Simone


- Græsset må ikke betrædes

Nej, det skal ryges ;-D

- Jesus lever!

Æv, der røg påskeferien!

- Nej til flere atombomber

Brug de gamle først

0
0
Svar på denne tråd
 
 Første indlæg
Forfatter: 
Dato:  22-01-2006 09:21
Det Danielle skriver i det første indlæg er vel hele historien i dens fulde længde ;)



Går det, så går det, og går det ikke, så går det nok



Kender du denne pony?
0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm...
Forfatter: 
Dato:  22-01-2006 10:09

Cara: Jeg tror at jeg har smidt bladet ud, men det var en ultrakort rubrik. Callie er på papiret stadigvæk Teresas.


Opdatering:

Callie skulle gerne vente føl i slutningen af juni med ham her:




Alternativ måde at anskaffe sig en hest


Fjordhest tilsalg eller bytte for større hoppe. Se min præsentation for mere info.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Indlæg..
Forfatter: 
Dato:  22-01-2006 14:27

Hej Danielle


Det er altid skuffende, hvis man ikke får hele sin artikel med i et blad, men det kan måske sætte tingene lidt i perspektiv, at din artikel ville have fyldt mindst fire sider i bladet, hvis den ikke var blevet forkortet. Du vil nok give mig ret i, at det var nødvendigt at gøre den kortere ud fra den synsvinkel. :-)


Som professionel journalist har jeg også oplevet, at redaktøren har redigeret i min tekst. Det er spillereglerne, og det er redaktørens job og ansvar at gøre det, hvis det er nødvendigt.


Skriver man som professionel en længere tekst end den, der bliver bragt, får man kun honorar for det, der bliver trykt. Det samme gælder, så vidt jeg ved, fotografer. Det kan da godt være træls, men sådan er vilkårene, og så bliver man bedre til at ramme rigtigt næste gang. ;-)


Men det er en sød historie, og jeg håber, I får et godt føl til sommer! :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 tja...
Forfatter: 
Dato:  22-01-2006 15:35

Anne Mette:

Jeg er heller ikke sur over at den blev forkortet, men at det blev til et ligegyldigt læserbrev, der fremstiller mig som komplet useriøs...


Nå jeg er egentlig kommet mig, men synes at flere skulle have min historie, derfor blev den skrevet her.


Af skade bliver man somregel klog.




Alternativ måde at anskaffe sig en hest


Fjordhest tilsalg eller bytte for større hoppe. Se min præsentation for mere info.


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider