Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Bor i Danmark
Forfatter: 
Dato:  25-07-2021 13:00

Hej,
jeg er tysker og vil gerne flytte til Danmark.
Uden Corona ville jeg selv tage mig tid til at se nærmere på det. Men jeg er sygeplejerske, så jeg kan ikke rejse den vej.

 

Da jeg er enlig forælder, er København-regionen for dyr for mig (eller det tror jeg).
Hvordan har Esbjerg det?
eller Nordjylland?
eller Fyn / Svendborg?

Jeg er meget glad for dine oplevelser, ideer, tanker

0
0
Svar på denne tråd
 
 Esbjerg
Forfatter: 
Dato:  25-07-2021 20:26

Jeg bor i Esbjerg og har en svigerdatter, der er sygeplejerske. Her er manglen på sygeplejersker så stor, at der er frit valg på alle hylder.

Min svigerdatter kommer fra Århus, der skulle hun have mindst 6 års erfaring for at kunne komme til akutmodtagelsen eller intensiv - de to steder var hendes store drøm. Men i Esbjerg blev hun ansat direkte på akutmodtagelse og efter et års tid er hun nu flyttet til intensiv. Erfaringen må hun tage sideløbende, det samme med ekstra uddannelsen.

Bolig priser afhænger af hvad du vil bo i og hvor du gerne vil bo. I Hjerting, som ligger nærmest de to rigtige rideskoler der er tilbage i Esbjerg, er der et par alminnyttige boligforeninger og adskellige andelboligforeninger. PT bygges der også noget jeg tror er endnu en andelbolig. Huse kan være meget dyre i Hjerting. Hjerting skole har et godt ry. Den er del af den skole, der hedder Aura.

Prøv Eors hjemmeside: eor.dk eller facebook: "For os der bor i Hjerting" eller "Esbjerg og omegns Rideklub" også på facebook.

Hvis natur betyder noget ligger Hjerting ved stranden og lige ved siden af ligger en stor skov, der hedder Marbæk.

Har du brug for mere info er du velkommen til at sende en PB.

 

Held og lykke med at finde det helt rigtige sted for dig og din familie.


Suldudu

1
0
Svar på denne tråd
 
 Mange tak
Forfatter: 
Dato:  26-07-2021 10:17

Mange tak.

men hvis der er få sygeplejersker . er det ikke så meget mere arbejde, overarbejde - så patienten lider?
Jeg kan godt lide at arbejde, Ikke at det fører til en misforståelse!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Problemet med/ for sygeplejersker...
Forfatter: 
Dato:  26-07-2021 11:45
I DK er problemet for/med sygeplejersker, at de har nogle generalist kompetencer, som naturligvis er gode I sygeplejerske faget, men "desværre" også udenfor sygehuset.

Jeg er hospitalslæge.
I Danmark er der er stor andel af relativt nyuddannede sygeplejersker, og det er fordi sygeplejersker ofte forlader sygeplejerskebranchen efter nogle år.
Fx - en af mine sygeplejersker sagde op, fordi hun plejede at arbejde ca fuldtid, løn ca 175 kr pr time. Hun havde fået job hos en kosmetolog, 20 timer pr uge, 300 kr pr time. Ups. Der mistede vi lige en nurse, igen...

Hvis der er vacant stillinger vil afdelingerne typisk ved lette problemer bare bede deres sygeplejersker om at arbejde lidt over, tage lidt ekstra vagter. (Det er der mange sygeplejersker der tager højde for, derfor beder de om deltidsstillinger - så kommer de op på almindelig fuldtid i mange uger, men overarbejde har jo tillæg.)
Ved lidt mere massive problemer med bemanding, så er det jo vikarer, der kaldes ind.
Er det helt galt, "nedlægges sengepladser". Dvs i stedet for at en afdeling skal stille bemanding til fx 33 patienter, så nednormere man til 28 patienter - og så gælder mere end 28 som overbelægning. Lidt overbelægning fordeles mellem sygehusets egne afdelinger. Massiv overbelægning fordeles mellem sygehusene. Det betyder, at flowsygeplejeske eller en senior læge ringer rundt og aftaler at de næste fx 4 patienter, der meldes til modtagelsen mhp indlæggelse køres til nabosygehusene og indlægges der.
Der ER behov for flere sygeplejersker, men ikke værre end patienterne passes som nødvendigt - i stedet for at de ikke passes perfekt.

Alt andet lige - der er masser af muligheder for at få et godt job i Danmark.
Find ud af hvad der er vigtigt for din karriere / faglig interessere, din familie (hvis du har sådan en) og din fritid, fx heste.
Find den landsdel du kan lide, og besøg den.

Der er vakante stillinger på min afdeling, gerne til opstart hurtigst muligt, og jeg arbejder på Nykøbing Falster, der er der også relativt billige boliger at finde.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Udlængsel
Forfatter: 
Dato:  29-07-2021 13:45

Jeg kender intet til sundhedssektoren som arbejdsplads, men jeg har boet ved Ålborg og bor nu ved Esbjerg.

Ålborg er en større by med et rigere kulturliv og en større international 'community', og hvis jeg skulle være bymenneske igen, valgte jeg nok Ålborg frem for Esbjerg.

 

Vil du bo på landeet / i en landsby er der er mange hyggelige, mindre byer begge steder, og man kan finde billige huse til eje og leje bare en halv times kørsel udenfor byen.

Du ved det sikkert allerede, men biler koster en formue i Danmark i forhold til Tyskland, så husk at fakturere det ind. Det er også næsten uundværligt med en bil, hvis du gerne vil udenfor byerne.

 

Som rytter er forholdende fine begge steder, og det er muligt at finde opstaldning for DKK 1500-2000 pr måned med ok faciliteter. En halvpart koster selvfølgelig tilsvarende.

 

Som naturrytter har Esbjergkanten meget at byde på, da man udover Marbæk plantage kan ride næsten ubegrænset i militærområderne, i plantagerne (Blåbjerg, Vrøgum Klitplantage, Oksby, med flere) og på stranden ca. 30km nord, vest og nordvest for Esbjerg.

 

En anden ting ved det sydvestlige Jylland er, at her udover sommerhusgæsterne er en del fastboende tyskere. Det kan være en fordel i forhold til at skulle etablere sig og have nogen at trække på, som har gjort sig erfaringer med at flytte hertil fra Tyskland.

 

Held og lykke med de videre tanker og planer. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere.


Nu med skovtursquarter

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gør det
Forfatter: 
Dato:  06-08-2021 14:50

Danmark er et fantastisk land. Bare flyt! Der er så mange fede byer, som slet ikke er lige så dyre at bo i som København. Du kan fx. overveje aalborg? :)


Det bedste ved heste er naturoplevelserne i fuld fart! :)

Besøg vores hjemmeside og prøv et spil 7 kabale.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for det
Forfatter: 
Dato:  08-08-2021 16:15
Tak
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider