Når jeg har skullet aflive en hest pga alderdom, gør jeg det i sensommeren lige før de skal på stald igen. Så har den fået en dejlig sidste sommer på græs med flokken.

Rent praktisk i din situation, ville jeg tage dem begge med ned til der hvor de skal ligge. Give dem det beroligende samtidigt og så aflive den mest nervede først.

Mine heste kan se vores aflivnings sted fra folden, men de reagerer aldrig når en hest falder. Den ene vallak holder vagt til Daka kommer, derefter går han stille og roligt ud på folden til de andre.

Men snak med din dyrlæge om hvordan, de er vant til lidt af hvert fra os hesteejere når vi skal sige farvel.

Jeg har fundet en sød nabo, som også er hestemand. Han vil gerne hjælpe med at flytte dem med læsser, når det er slut. Håber han og min kæreste kan hjælpes ad, så jeg forskånes for den del.

det er 3. Og 4.gang jeg skal have aflivet inden for et par år - men sådan er det med luksuspensionister. Alle hestene har jeg haft fra føl - bortset fra ponyen jeg har nu. Alle gangene har det været hårdt, men tror det er en ekstra stor beslutning denne gang, fordi det er de to sidste - og fordi de på skift er trætte. Der vil altså altid være én jeg føler er for frisk - om jeg så må sige...

Alt det sentimentale har jeg gjort. I januar var dyrlægen også bestilt, men vi afblæste i 11. Time, da den ældste pludselig livede op igen. Et stykke hale fra dem begge er samlet ind og vasket. Men det er stadig møg svært 😢

Hvis ingen af dem er desideret syge eller halte og de bare har nogle dage hvor de nærmets bare står og hænger, jamen hvorfor dog så aflive.

jeg har selv en gammel hest og den har også dage hvor den bare står og er meget træt at se på.

men sådan er det jo også med os mennesker, vi bliver også mere trætte med alderen.

blev aflivet, valgte jeg at han kom op til dyrlægen.

Han var ok med at køre og synes normalt at det var fint at komme i byen - (selv om han ved læsning reagerede på at jeg var nervøs, så jeg skulle selvfølgelig ikke være der til den sidste køretur). Min staldvært var der og alt foregik i skønneste orden.

Da Monty blev aflivet var det hjemme - han ville IKKE køre, så der var intet valg. Desværre var jeg hjemme da Daka hentede ham, og de næste 1½ år hvor jeg boede på gården kunne jeg "se ham for mig" hver gang jeg kom hjem fra arbejde - han havde jo ligget lige ved indkørslen.

Med Baloo var beslutningen et godt stykke tid undervejs. Han havde haft en lang periode 2 år før, hvor han var "sur gammel mand" - men da jeg fik ordnet tænder på ham opdagede jeg at det var pga EOTRH, så han fik fjernet en del af fortænderne og blev sit eget glad jeg igen. Men det holder jo ikke evigt og i januar sidste år kunne jeg godt se at hans bagben var ømme - da han så en dag gik rundt og gerne ville rulle - men ikke ville lægge sig - og min staldvært sagde at hun havde set ham have svært ved at rejse sig - så ringede jeg til dyrlægen dagen efter.

Det er svært med gamle heste hvor man ikke kan se EN ting der afgør situationen - men nogle gange må man se på summen af dårligdomme og vurdere om det er tid.