|
|
| Fortvivlet om salg |
|
|
Kære heste nets folket
Jeg tvivler og tvivler og kan ikke tænke klart, jeg græder og græder og bange for at vælge forkert skal jeg sælge min soulmate eller skal jeg lade stå....
Jeg elsker min hest så meget, købte ham som 5års rå og har nu haft ham i 5 år. Han er gudesmuk, han er den jeg falder til ro ved og han er min "terapi" når andet ramler men men men...
Han er typen der blir en bulderbasse ind imellem hvis han ikke trænes og er i hænder, han bøvler lidt på staldgangen og det irritere mig, men når han så kigger på mig med de der øjne, han kun kan, er alt glemt.. næsten for kan da også græder mår jeg kommer hjem over hvorfor det skal være sådan og så bøvlet over at ha skældt ud......
da jeg købte ham var planen at ride lidt springstævner på klubplan dressi
Ur og også ture... jeg er bare kommet dertil at jeg ik rigtig "gider " det ret konceptet ræs som nok er er nødvendigt for at han blir ved med at være lydig uden at blive stærk fortil, man er vel en herre på 680kg.. vil nu helst egentlig bare ride ture trec,sjov miljø og hygge på banen, lidt dressur og spring indimellem men ved ik om han vil ku nøjes med det... så er der er kommet et par episoder til det sidste år i takt med han er blevet redet mindre såsom en træls tur ud alene hvor han blev ret dansende... før har jeg aldrig været bekymret men må indrømme at jeg, på trods af jeg er en rutineret rytter , blev jeg for første gang i mit liv utryg/bange... har ik siden redet tur alene da det sidder i mig... jeg banker mig selv i hovedet over det, det er jo noget pjat, det er selv forskyldt, jeg skal bare ride noget mere så ved jeg jo godt han bliver som før... jeg har lysten til at ride men ik lysten til det skal være hver dag og ved jo hvis han står bare 4 uger eller pga sygdom, min skade eller holder sommerferie så går der lige lidt tid inden han er søde ukompliceret ham igen efter opstart... jeg har spekuleret i at sælge ,men hver gang jeg ser ham eller bare tænker på ham så græder jeg, jeg har grædt i 5 dage nu...hesten er jo god og det meste at tiden fantastisk at ride, der er bare nogle gange, grunden til vores mindre konfrontationer/diskussioner er jo min skyld,det er jo mig der ik får redet 5 dage om ugen... og nu har jeg baby om lidt... jeg har redet før med 3 små børn så jeg ved det ER muligt med både hest og baby, så prøver jeg at bbildemig selv ind at det bedste at sælge pga manglende tid pga barn så er det jo bare en dårlig undskyldning... og sælger jeg ham hvad skal der så blive af ham han er jo lidt specielt, blir han kastebold eller vil jeg fortryde... jeg får aldrig råd til at købe ham tilbage til hvad salgsprisen vil være nu... et eller andet sted ønsker jeg en der er mindre, 20 cm mindre, en der kan tåle at stå og kun blive redet 3 gange I ugen, en der kan trækkes med sammen med barnevogn, en der er mindre og mindre hård at ride når man kun vejer 55kg er en knap 700kgs hest Indimellem en udfordring at samle med dårlige knæ, slitage i skulder og slid i lænd, men jeg føler jo At jeg svigter ham, kaster ham videre og så måske for en mindre model, han er jo virkelig det man kalder en mor-hest og hænger op a mig, vrinsker straks han ser mig, nuldrer mig, kigger efter mig i stalden og nemmest af håndtere når jeg håndtere ham ..
Part har jeg tænker men så står jeg alligevel med udgifter til en hest jeg nok mest vil la parten ride for vil jeg nogensinde turde ride tur alene igen...
Udlån er ogå tænkt, men hvad hvis der sker noget og udlån komtra sslg så er det vel ligeså godt at sælge jeg har ham jo ikke alligevel...
Jeg ved godt jeg ik bør tillægge en hest følelser, men hvordan vil han ha det hvis jeg sælger ham, han er jo fornærmet på mig bare jeg ik er i stalden 1 dag, vil han føle svigt??? vil han ik kunne blive frusteret over jeg ik er der.??... I ved som i black beauty filmen...
og nu græder jeg bare igen...
jeg elsker elsker den hest og mine følelser slår mig ihjel.. prøver at sige det er bedst for hesten.. men ER det bedst for hesten...
Andre der har prøvet at stå sådan, hvad gjorde i... jeg har en solgt en hest én gang før og jeg fortrød vitterlig og forsøgte at købe tilbage.. og er så bange for at stå i den situation igen... jeg vil jo samtidig gøre det bedste for mig og for ham...
Grædende som i stortudende hilsner fra Louise
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Udlån/salg. |
|
|
Jeg ved hvordan du har det, men synes alligevel du skal prøve at få enten en part,hel eller halv, eller udlån.Din dårlige samvittighed vil blive mindre når du kan følge hesten enten på opstalds stedet eller hos låner. En dag er baby blevet større og du har igen overskud til at ride. Din angst kan du få hjælp til, jeg ser flere opslag på F.B som tilbyder hjælp. Håber du tager en beslutning du bliver glad for. |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Råd til at vægte for/imod |
|
|
Jeg kan ikke vælge.
Men her er en videnskabelig funderet metode til at vægte for og imod.
1) Tag et stykke papir. Fold det vandret langs midten, fold ud.
2) Fold det lodret langs midten, fold ud.
3) Øverst til venstre FORDELE ved den handling du umiddelbart har LYST til. Husk, få det hele med!
4) Øverst til højre, ulemper ved det, du ellers har mest lyst til.
5) Nederst til venstre ULEMPER ved det, som du IKKE HAR LYST til, men som måske ser så forbandet politisk korrekt og rationelt ud.
6) nederst til højre, fordele ved det pokkers rationelle.
Hvis der står mest til venstre - behold, og find løsninger.
Hvis der står mest til højre. Sælg. Og køb en anden, find en part, eller brug pengene på noget ordinært, fx chokolade. (Nånej, det ville være farligt at bruge så mange penge på chokolade.)
...
Når jeg læser din tekst, så er min første tanke - hvor meget elsker du egentlig hesten?
Og hvor meget elsker du ideen om hest, forventningerne, identiteten?
Og hvorfor skulle hesten være fornærmet?
Jeg er noget i tvivl om deres frontlapper er veludhvilede nok til at rumle og analysere hvor mange timer du er der? Er det ikke bare dine egne skuffede forventninger du projicere over på hesten?
Jeg studser over, at der ikke nævnes noget om hvilke hjælp og rådgivning du har haft til at arbejde dig gennem problemerne. Har du en god underviser? Nok praktisk hjælp? Sikre rammer, fx hvad frygter du helt præcist? Har du omgivelser, hvor den frygt næsten ikke kan ske??
...
Det er okey, hvis man har en hest, der er en stor mundfuld, hvis man kan følge med og tumle den, lære og udvikle sig.
Men hvis man kun magter hesten halvdelen af tiden, når omgivelserne er ekstra gode - veninden kan ride med ud, underviseren hjælper dig, osv.
Er hesten så det værd??
Jeg er stor fan af, at hvis hesten er for rekreation, så skal det bygge dig op at være sammen med hesten - det må ikke pille dig ned.
Hvis denne hest er dejlig, men ikke gør noget godt for dig, så skal han videre.
Heste er lidt ligesom mænd...
De skal have en go røv og et godt hoved.
-Men, hvis de er dårlige for dig, så er det @!#$ ligemeget hvor skønne, smukke, charmerende de er. De skal ud af vagten, livet er for kort til de forkerte mænd og de forkerte heste. Det er faktisk også ligemeget, om du elsker ham. Er han dårlig for dig, så skal du sige farvel - eller være i stand til at acceptere at ændre dig så meget, at I matcher. (men det er mænd og heste ikke nødvendigvis værd. Det siges, at man kan ikke ændre andre, kun sig selv. Jeg tror ikke, at du kan ændre hestens personlighed, højst ændre hans uddannelse.)
Var du min veninde, så havde jeg ud fra din beskrivelse sagt - sælgt hesten og købt en, der var det, som du har brug for.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Partyhest |
|
|
Hvis du har overskud og lyst til at 'lege' med din hest bare et par dage om ugen, synes jeg, en part er den bedste løsning pt. I det mindste køber det dig lidt tid til at fundere yderligere over tanken om salg (og måske parten bliver så glad for ham, at vedkommende vil låne/købe ham). Jeg er enig i, at din hest måske keder sig og mangler udfordringer. Det er så fuldstændig ligegyldigt for din hest, om det er spring/dressur på stævneplan eller "ture trec,sjov miljø og hygge på banen, lidt dressur og spring indimellem", som du siger, du har tid og overskud til. Faktisk vil han nok foretrække at være fri for stævneræset... For min hest gør det en stor forskel, at han har meget foldtid og nogle andre drenge at bøvle med, men det hjælper også på hans nerver, at jeg rider tur jævnligt og helst i de samme omgivelser. Jeg har selv bøvlet med lidt rideangst, der viste sig som nervøsitet og manglende lyst til at ride, fordi min hest hopper og danser ved mindste lejlighed (en parkeret bil, et blad, en mørk plet på jorden, you name it). Det har hjulpet mig med en 'tanterem' på sadlen til at gribe fat i (ren sutteklud men det hjælper) og så at tvinge mig selv til jævnlig ridning. Men som en anden skriver, er der også mange, der tilbyder hjælp mod angsten. Det kan også være, at I ikke er noget for hinanden, men efter at have været gennem en del heste, har jeg lært, at nissen flytter med - det er næsten altid rytteren, der er problemet  Pøjpøj med det  |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| part... |
|
|
Hej Umiddelbart lyder det ikke som om du er nået dertil hvor du er klar til at sælge. jeg tænker også at en part / hjælper kunne give dig lidt luft og frihed så det hele ikke går op i dårlig samvittighed Hvis du finder en part til at ride 3-4 dage om ugen, så vil du kunne bruge de andre dage til lidt ridning, jordarbejde og hygge. Hvis det ikke hænger på dig at du med vold og magt skal få redet 5 dage om ugen, så giver det noget mere hesteglæde, jeg har selv været der med min gamle
Og usikkerheden/angsten kommer vist med alderen, jeg havde en ufrivillig afsidning som har sat sig i mit hoved, så blev aldrig helt tryg ved at ride min gamle igen på trods af at jeg havde kendt ham i +20 år. Jeg er nu startet op med at ride/hygge 1 gang om ugen på en andens hest, og han er noget af en usikker gadedreng, men jeg føler mig faktisk ikke så usikker når jeg først sidder der som jeg bilder mig ind i mit hovede. Hilsen Anne
nu tilbage som "sandkasserytter"
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Magnus aka anne |
|
|
Mange tak for dine input. Jeg er nemlig som dig med din gamle, jeg er ret usikker på at jeg finder trygheden igen på lige min lille dreng. Har haft ham I 5år, selv tilredet, uddannet ham osv så havde ik lige set det komme... ride angst vil jeg ik lige kalde dr5, idet det kun er lige her det er. Og tænkt sig at man efter 35år med hest pludselig skulle blive nervøs...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Doktor who |
|
|
Hejsa .
Almerførst vil jeg sige at du læser det helt helt forkert, jeg har haft heste i 35 år og ham her i 5 å, selv tilredet og uddannet ham så jo jeg elsker min hest og har INTET med tanken/idden om at ha hest at gøre.... vores kat 2 pony har jeg ved siden af og hun har boet her i 15 år. Havde ik lige set det her komme med utryghed efter 35år som heste ejer... det er INTEt med rideangst at gøre, da det kun lige er specifik her det gør sig gældende, ikke på.ponyen eller andre i stalden . Jeg er bestemt ikke tryg men ikke bange bange
.. jeg kender metoden med papirer, din idé er vist dog en udvidet version end den med at skrive gode og dårlige ting og se hvad der er mest af... mange tak for input.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|
