Efter et år, vil jeg mene at du har givet hesten tid.
Hvis den ikke er krøbet ind under huden på dig efter et år, så er det jo nok et spørgsmål om, at hun ikke er det du i virkeligheden har brug for.

Og, så er livet for kort til pinedød at holde på en hest, hvis du har brug for noget andet.

...
Jeg synes at du skal sælge hende igen til en rar køber.

Personligt er jeg også på købers marked.
Jeg havde besluttet mig for at købe en islænder som nr 2, men, priserne er horrible lige nu.

I dit sted havde jeg solgt hoppen nu, men beholdt pengene. Med lidt held bliver der sat ponyer og heste til salg om et par måneder, når Corona restriktioner aftager og folk får adgang til alternative hobbier.

Hvis man har to muligheder, og svært ved at afveje for og imod -

Tag et stykke papir.
Del det i to ved at folde det på midten, vandret og folde ud igen.
Del det igen på den anden led, fold det på midten, lodret, fold ud igen.

1)
Øverst til venstre skriver du FORDELE ved det, som du har mest lyst til / fordele ved at fortsætte med det, som du plejer. Du plejer fx at eje både denne hest og pony, fordele ved at blive ved.
Fx skal jeg ud og hente en kop kaffe?
2)
øverst til højre ulemper ved det, du har lyst til.
3)
Nederst til venstre ulemper ved det, som du ikke har lyst til. Fx, skal jeg droppe kaffe og overspringshandling og bare komme i gang med at bruge dagen til noget fornuftigt? Skal du sige farvel til hest?
4)
Nederst til højre FORDELE ved det, som er en lidt kontroversiel adfærdsæmdring.

Hvis der står mest på venstre side, så giver det nok mest mening at blive ved med status quo. Hvis det står mest på højre side, så er du jo motiveret til ændring - nu er argumenter for /imod bare blevet lettere at overskue.
Jeg skal forresten ud at ha den kop kaffe.

Godt nytår!

 

Jeg vil give Doc. Who ret. Hvis ikke du føler dig connected til din varmblodshest efter et år, så er det nok bare ikke det rigtige match, og jeg ville helt klart overveje kraftigt at sælge eller bytte. Jeg tænker faktisk, at der kunne være gode muligheder for en byttehandel til en pony, hvis din DV ellers er af ok kvalitet. Der plejer at være en del ponyer på markedet lige nu, hvor sidste års ældste ponyryttere er faldet for aldersgrænsen her ved årsskiftet. Og flere kunne sikkert være interesseret i en god fornuftig ikke alt for stor hest til at starte heste-ridekarrieren på..

Så følg din mavefornemmelse!

 

Desuden så er der bestemt ikke noget til hindre at være ponyrytter som voksen.. Jeg har også fortsat bibeholdt at have ponyer (avler og tilrider selv) selvom jeg dog også har "stor" hest ved siden af. Der er nu bare noget andet over det at ride pony.. Det er så meget mere ligetil, hyggeligt og sjovt, og tror lidt, det også bare giver en følelse af noget ubekymret leg og barnlighed (tænk bare en ordentlig gang ponyfræs ud over stubmarkerne uden sadel ), som ikke helt kan findes på ryggen af en stor hest, hvor alt på en eller anden måde bliver mere seriøst og kompliceret..

 

Jeg håber, du får taget en god beslutning - Husk ridning og heste-(pony)hold skal føles rigtigt!

 

Mvh Gitte

 

Tak for jeres svar, der alle rammer plet.

Horsemagic: det rammer ret meget plet ift ubekymretheden, som ligger mere over at ride pony. Måske er det det, jeg i virkeligheden efterspørger i en hverdag med et ansvarsfuldt arbejde, familie og hjemlige forpligtelser ift. alt fra rengøring, madpakker til betaling af terminer på huset osv - ja alt det, der hører voksenlivet til. Det er også voksent at have en dressur-DV, og der er ligesom nogen forventninger, for hesten skal trænes på en anden måde end ponyen, da hun er varmere og mere sensitiv - men omvendt er hun ikke stædig osv., og på mange måder nemmere at have med at gøre end ponyen. Men der er mere arbejde og flere bekymringer med hesten. Og oven i "voksenlivet" (jeg er 40), er det måske netop ikke mere voksen-ansvar og seriøsitet jeg søger...der er det bare mere ukompliceret at have pony, uden at jeg lige kan sætte ord på, hvorfor jeg føler sådan.

 

Jeg giver det lidt, for jeg er glad for hesten, så det bliver ikke helt nemt at sætte til salg. Jeg vil også se nærmere på byggemuligheder, selvom jeg tænker, at der kan være juridiske faldgruber i dette, som man skal være opmærksom på, så skal mulighederne afsøges. Det er adfærds- og ridemæssigt en fornuftig DV jeg har, så der skal nok være aftagere til hende.

Et andet alternativ, hvis din største udfordring er højden, er en lille hest, evt. en forvokset pony. Der får man tit rigtig god 'value for money'.

Hvis din største udfordring er den store gang, så er der jo også hesteracer - og enkelte heste - med mindre gang. Indtil for et års tid siden, havde jeg en 1'er ponyblanding med absolut nul rygsving.

 

Jeg er selv omkring din størrelse, og føler mig bedst tilpas på heste omkring de 150-160. Jeg har en Quarter Horse, som udover at være overkommelig i størrelse, ikke har så stor en trav og en yderst behagelig galop. Den er tilmed rigtig fin at ride dressur på, men de er heller ikke blandt de billigste i indkøb.

 

Bare til lidt ekstra tanker..

 

Jeg har en veninde, der er helhedsbehandler til både heste og mennesker (fysioterapi, healing, clairvoiyance, telepati og meget andet). Hun kommer ud til mig og mine dyr et par gange om året for lige at rette os op på div. skavanker, spændinger, tanker og lign.. Hun kender derfor både mig og hestene ganske godt efterhånden.. Som hun oplever det, så hver gang vi står med en af ponyerne (som altid gerne vil vimse lidt omkring, bide i ting og bare være nysgerrig eller utålmodig), så bliver jeg også sådan lidt vimse-omkring-agtig med let til latter. Står vi så med min DV hoppe, som er en eftertænksom dame, der ønsker at passe på os alle sammen, så falder der en underlig ro og alvor ned over mig under behandling af hende, og jeg begynder at gabe (frigive spændinger?), ligesom hesten gør..

Jeg har helt klart brug for begge stemningstyper, men som min veninde også mærker (og som jeg også godt inderst inde ved), så er det særlig vigtigt at have følelsen af, at det er sjovt, legende og let, når jeg omgås mine dyr. Derfor er det vigtigt for mig fortsat at have ponyer - de giver mig denne følelse, som jeg så kan tage videre med i arbejdet med DV-hoppen - omvendt giver hun mig så den ro og alvor(seriøsitet), der også skal til for at opdrage/uddanne ponyerne. Og begge stemninger er så noget, jeg kan tage videre med i mit arbejds- og familieliv..

 

Uden det skal blive for spirituelt, så vil jeg bare sige med ovenstående, at jeg tror, det er vigtigt at mærke efter (i alle henseender i øvrigt), hvilken følelse/stemning, det giver en, og om det er noget, man kan tage med videre. Så ved man også, om det skal være hest eller pony eller begge dele (eller noget andet for dens sags skyld).

For jeres indlæg.

 

Jeg har desværre fået konstateret en diskusprolaps i lænden.Så ikke så mærkeligt, at det gør ondt. Jeg kan dog stadig ride ponyen (i letridning)? Men i ældre tråde, jeg har fundet, kan jeg se, at flere har kunnet ride islænder/pony på trods af diskusprolaps. Sjovt som jeg får "tegn" om, at jeg tilsyneladende ikke skal have stor hest?

Jeg vil se forløbet an, og fokusere på at få det bedre i ryggen. Så skal jeg ikke træffe beslutning om hesten nu, for det er svært. Men en hest jeg ikke fysisk kan holde til at ride, og i øvrigt ikke er dybere connected til, ja hun kommer nok til at finde en ny, sød ejer i det kommende år