Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Inspiration til løsdrift -
Forfatter: 
Dato:  20-10-2020 20:45
Jeg prøver igen.
Jeg høstede jo ikke mange svar sidst af åbent spørgsmål...

...
Jeg søger inspiration til løsdrift byggeri.

Jeg har tænkt mig at hegne halvdelen af denne mark ind - resten forbliver forpagtet ud.
Dvs ca 2 hektarer. Jeg ejer 6,5 hektarer jord, så, der kan altid udvides...
Har tænkt mig at have et par heste og lidt kødkvæg.

Jeg har tænkt mig at placere en ridebane ved skovkanten, hvor jorden er naturligt drænet.
Og lidt bagved et stort løsdrift skur.
Dvs har tilladelse til at bygge 2, max 50 m2 pr skur...

(se billede af tegning i kommentar.)

Jeg har set på CN Agro og diverse andre leverede løsninger, men tænker faktisk på at bygge selv??

Tanken er:
4 m x 12 meter.
Lukket på de to korte sider, åben på langside.
Jeg vil placere skuret, så det er ca 45 grader på skrå ift åbning mod nordøst. Dvs fantastisk læ i skuret fra skoven. (Dette er en magisk ejendom, skoven "æder vinden" og her er altid læ.) Og køer kan lægge på lejet og holde øje med om mennesker kommer med foder - jeg har læst mig til, at kvæg vil kunne se foder pladsen, for at kunne finde ro til at hvile.
Jeg tænker, at sætte et par bigballer midt for åbningen. Bruge halmen til dybstrøelse - og det hæmmer sure heste i at vogte over indgangen (selvom det er åbent).

Jeg kan læse mig til, at der skal være 80 cm over højeste hests stangmål. Jeg vil gerne have dybstrøelse, så højden skal vel være 3 meter? (Fiktiv hest 160 cm + 80 cm luft + plads til dybstrøelse)
Dermed - skal de bærende stolper 80-100 cm ned i huller og fikseres, så skal jeg bruge 4 meter lange stolper?
Hvor tykke stolper skal bruges, for at kunne bære vægge og tag?
Hvor køber man 4 meter lange stolper?

Jeg tænker, at sidebeklædning skal stoppe 10 cm over jorden, så der ikke suges fugt fra madrassen op i træet, så det ikke rådner i utide.

Jeg tænker, at have træbeklædning de nederste 2 meter - og så vindstopper net øverst, for at kombinere naturlig lys og skygge for sommersolen.

Jeg vil placere stolper langs den åbne side med 3 meters afstand, så jeg ved syge dyr kan sætte et skillerum op vha de solide stolper. Det vil skabe bokse på 4 m x 3 m til kalve, følhopper og lignende.

Et stykke væk vil jeg sætte høhække eller lignende på folden til grovfoder - så sliddet spredes.
Steder med meget slid får nok en bunke grov træflis - ja, det rådner, men kan ved behov fjernes med bobcat, når der muges I bund i dybstrøelsen.
Kraftfoder, sadler og lignende skal ikke opbevares i løsdrift skuret. Det er kun læ og soveplads.
Jeg forventer at lave vandrefold inspireret fold opdeling.
0
1
Svar på denne tråd
 
 Et par billeder
Forfatter: 
Dato:  20-10-2020 20:50

Lige et lille stemningsbillede.

 

Og så et billede af en håndtegnet skitse.

Billede

 

Billede

 

Billede

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  28-10-2020 21:07

Ang. stolper, så anbefales det vist sædvanligvis at støbe dem på punktfundamenter, så træet ikke har direkte kontakt med jorden. Der er dog også nogle, der støber dem direkte ned i beton i jorden, men jeg har læst, at hvis man støber hele vejen rundt om stolpen (dvs. hvis der også kommer beton UNDER stolpen), vil vandet samle sig ved bunden af stolpen og æde den op.

 

Uanset hvad du vælger, man du få 4m lange stolper i større byggemarkeder (STARK, XL-byg, Bygma, Bauhaus), men du får dem nok ikke tykkere end 10x10cm, og om det er helt nok, ved jeg ikke. Når du nu har 8 af dem, går det nok, hvis de bliver boltet ordentligt sammen med remmene. Ellers må du ud og opstøve nogle telefonpæle - og det er ellers ikke så nemt endda, og robinie bliver håbløst dyrt!

 

Træbeklædning på den nederste halvdel lyder som en god ide (jeg har det seneste års tid også tænkt meget på mit eget projekt skurbyggeri); jeg overvejer at lægge nogle fundamentsten mellem det nederste af træbeklædningen og jorden, så der ikke suser vind ind. Det er sgi så træls at sove i træk ;D

Apropos træbeklædning, så er kalmarbrædder selvfølgelig tæskeflot, men også relativt dyrt - derfor kan det måske med fordel gøres med skaller. Dit lokale/nærmeste savværk har sikkert nogle, de vil sælge dig.

 

Har du overvejet noge som TDJ Heavymats som muddersikring omkring åbningen, og måske Isohorsemats i stedet for dybstrøelse i løsdriften? Jeg har set mig lidt lun på dem - sidstnævnte sparer skulle være behagelige at ligge på, isolere ret godt og spare en del strøelse. Men jeg har selvfølgelig heller ikke en bobcat til at muge ud for mig! ;D

 

Helt alternativt, i stedet for at bygge selv, hvad så med en bålhytte? Der findes nogle ret fede nogle, derude... hvis man har pengene


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-10-2020 05:57
Zzz.
Lortekat! Av!

Vågner relativt blidt ved at kat vil lægge på min arm.
Den ene kat elsker at putte PÅ ens hænder.
Jeg undrer mig lidt over hvorfor, for hænder kan da ikke være særlig pudeformede?!
Problemet er, at katten er måske enig?

Hun lægger sig på ens arm/hånd når man sover.
Det er hyggeligt nok, indtil hun bestemmer sig for at flytte lidt rundt på din anatomi ved at stikke med kløerne, og hiver man armen til sig prøver den Lortekat at rette armen ud, ved at trække i din hånd, holder fast i dig med poterne. AVS for pokker da!! Lortekat!
Er katten nu vågen og keder sig, er højre storetå faktisk at lege med? Gu er den ej!
Og heromkring er jeg også ret vågen, og tjekker derfor regelmæssigt Hestenettet.dk kl halv 6,selv på fridage....


Anyway.
Den med skalbredder - supergod ide.

Den med stolper...
Hvis man bruger stolpefødder er konstruktionen mindre stabil sidelæns og mekanisk svag ved "hænglerne".
Dvs konstruktionen skal stabiliseres sidelæns med y stykker (eller, hvad pokker det hedder, de der Y formere forgreninger man sætter øverst på stolper.)
Ifølge min research fx bolius, så skal stopper stikke mindst 80 cm ned.
Hullet skal være dybere, fx 1 meter. Nederst groft grus eller lignende. Det stampes sammen. Stolpe i. Stolpe beton + vand, vente.
Jeg vil forhøje støbningen lidt over jordhøjde, kegleformet om stolpen så vand ledes af.

Min grandonkel bor for enden af vejen. Det siges at han har telefonstolper. Hørte det for en uges tid siden.

Jeg har tænkt på at købe et skur via fx krystol - men så koster et tilsvarende skur 35.000 kr plus levering og montering.

Jeg har tænkt på heavy mats, men har ikke valgt et mærke endnu
0
0
Svar på denne tråd
 
 løsdrift
Forfatter: 
Dato:  30-10-2020 07:17

Billede

 

Mojn Dr. Who

 

Vi opdagede pludseligt, at det daske vejr ikke passede til vores hestehold .

Gode råd og tørvejr er dyre. Vi indkøbte to "bygninger" til selvbyg fra Kystol. Mine heste er super glade for dem og de er ret robuste. Vi har forstærket nogle stolper med metal da de også smagte godt.

Vi har placeret dem på et højt punkt for at minimere muligheden for badekar inde i skuret. Heavy mats står på ønskesedlen.

 

Mvh Helle,- og god fornøjelse med byggeriet

1
0
Svar på denne tråd
 
 Både heste og kreaturer
Forfatter: 
Dato:  30-10-2020 12:17

Jeg er ikke særlig byggeteknisk velfunderet, så den del tør jeg slet ikke begive mig ud i at rådgive om - men jeg er landmandsdatter, og jeg ved lidt om kreaturer :)

 

Et træskur/træhus i en løsdrift er vældig anvendeligt til heste - MEN, kreaturer har det med at klø sig op ad sådan noget, og hvis der bliver det mindste hul, så kan sådan en ru kotunge altså hurtigt udvide...

 

Det skal med andre ord være noget temmelig solidt materiale, når der både skal være heste og kreaturer ;)

 

Helt ærligt, så tror jeg ikke at det kan betale sig rent økonomisk at bygge selv - men man kan naturligvis få noget unikt på den måde.

 

Under alle omstændigheder vil jeg anbefale en lille studietur til et eller flere kødkvægsbrug, så du er sikker på at din bygning ikke skal genopbygges hvert forår

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Ru kotunge.
Forfatter: 
Dato:  30-10-2020 14:32
Hej Sif.

Sjovt du siger det?
Jeg har ellers aldrig opfattet køer som specielt destruktive.

Eller. Rettere.
Den ramme jeg er vokset op med, der var det jo køer der var udgangspunktet.

Så - hvad køer hærger er normalt.
Dyr, som hærger mere end køer er de unormale...

De løsdrift skure jeg har set til kvæg, ser for mig ud til at være identiske med dem til heste??
0
1
Svar på denne tråd
 
 Læskur
Forfatter: 
Dato:  31-10-2020 10:03

Når jeg ser din tegning, så tænker jeg ikke løsdrift jeg tænker læskur. Jeg synes den bliver meget åben med en hel åben side. Jeg havde nok som minimum sat en væg mellem de to midterste stolper.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lukke med bigballer
Forfatter: 
Dato:  01-11-2020 08:09
Det midterste stykke bliver rimelig lukket af, ved at jeg forventer at stille bigballer til strøelse der.

Så er der jo ikke langt at gå i den daglige pasning...

Men, hvis man flytter bigballer lidt, kan man om nødvendigt have etableret to nødbokse og halvdelen åben alligevel.

Der er uhyre meget læ.
Magisk skov. Æder vinden.
Jeg kender seriøst ikke andre steder med tilsvarende lidt vind, som her.
Der er altid læ.
Dobbelt så meget vind, hvis man går 200 meter væk.
0
0
Svar på denne tråd
 
 løsdriftskur
Forfatter: 
Dato:  02-11-2020 07:06

Der er to ting jeg tænker ud fra din beskrivelse

 

1. Du skriver at du vil lave 10 cm luft mellem træ og jord for det ikke rådner. det er jo for så vidt en god ide. Dog nævner du også muligheden for at lave om til kælve/ folebokse. Husk at sådan nogle små ben nemt kan komme ind i diverse spræker og at især heste meget nemt går i stykker. Jeg vil i stedet råde dig til at lave en ramme som ikke rådner, fx fliser elelr sådan nogel specialle plader man kan få i byggemarkederne til at sætte nederst. Så lægger man en strimmel tagpap (kan købes i strimler) og så træ ovenpå. derved er der lukket af uden at træet får kontakt med jorden.

 

2. jeg ville sørge for at lægge fliser/ stabilgrus i selve skuret og et godt stykke uden for indgangen. Derved trækker der ikke lige så meget fugt op i strøelsen og der kommer mindre mudder.


Cand. Agro og hestemassør.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Km - tak for feedback
Forfatter: 
Dato:  03-11-2020 18:11
Tak for feedback, inkl modargument til at have "luft" under.

Jeg har tænkt i træflis, sand og lignende - så det om nødvendigt kunne læsses på en møgspreder, når/hvis jeg vil af med skuret.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider