Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hvad kan irlandske heste bæger?
Forfatter: 
Dato:  25-07-2020 22:03

Hej jeg har et spørgsmål som jeg håber på nogle af jer kan svare på😁

 

Da jeg er blevet helt forelsket i en Irlandsk hest😻 kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide hvad sådan en irlandsk hest kan bæger af rytter vægt, jeg synes det er svært at finde noget på nettet med hvad de forskellige heste racer kan bæger af vægt.

 

tusind tak på forhånd😁


??

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 Tænker du på
Forfatter: 
Dato:  26-07-2020 02:20

Heste fra Irland, altså irsk (f.eks irish cob), eller er det en tastefejl og skal der stå islandsk hest?

1
0
Svar på denne tråd
 
 Så meget
Forfatter: 
Dato:  26-07-2020 13:03

Det er der virkelig mange meninger om. En hest kan som udgangspunkt bære 20% af sin egen vægt (sin idealvægt - det nytter ikke at lade sin hest blive overvægtig for at kunne bære mere )

 

Her kommer nogle meget generelle forsøg på at svare:

 

En god kraft fjordhest vejer omkring 500 kg og kan altså bære en rytter på 100 kg.

 

En irish cob kommer i mange størrelser, som nok er +/- ovenstående. De er nok lidt tungere og kan være både højere og lavere end den gennemsnitlige fjordhest.

 

Nu gætter jeg helt vildt: En anden irsk hest, en connemare vejer nok 400 kg. 20% af det, er 80 kg.

 

En islænder plejer man at sige vejer omkring 350 kg. 20% af 350 er 70 kg. Lige når det kommer til islændere (og andre koldblodsracer) er der meget delte meninger. Nogle islænderfolk forholder sig til 20%-reglen mens andre mener at fuldvoksne mænd snildt kan ride en lille let islænder. Man ser da også sådanne ekvipager bevæge sig let omkring, og hestene holder alligevel ualmindeligt længe.

Jeg har også set menneskeracer, bjergfolk fra eksotiske lande, som kan løbe op ad stejle bjergsider med 30 kg i en snor om panden, selvom de er mere end et hoved lavere end turisterne som pruster efter dem kun med deres vanddunk på slæb. Det er med den oplevelse i baghovedet, at jeg nogle gange tillader migselv den luxus at ride en islandsk hest, men jeg oplyser altid ejeren/udlejeren ærligt om min præcise overvægt og lader hver enkel tage stilling, samt giver dem mulighed for at vælge den bedst egnede. Selv små islændere kan løbe stærkt med mine 90 kg, og virker friske og ugenerede, men ser jeg et billede af mig selv på islænder, synes jeg ikke det ser rimeligt ud.

 

Der er MEGET delte meninger. Spørg ejer og "lyt" til hesten.


 

 

Medlem af Bullerklubben

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 ??
Forfatter: 
Dato:  26-07-2020 16:41

Tusind tak for dit bud det kunne jeg helt klart bruge til noget ☺️☺️


??

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 ????
Forfatter: 
Dato:  26-07-2020 16:43

Og Kathrine ja det nok det det hedder irish cob ☺️😂


??

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke 20%
Forfatter: 
Dato:  26-07-2020 17:45

De seneste engelske undersøgelser viser at 20% er skudt meget over, det optimale er 10%, men 15% kan også godt lade sig gøre.

 

Det passer meget godt med det der var almen viden da jeg var barn, nemlig 1/7 = 14,3%

 

20% er max hvis man giver en lille tur, men ikke til almindelig ridning.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

2
1
Svar på denne tråd
 
 Seje myter
Forfatter: 
Dato:  09-08-2020 20:02

Den dér med, at islændere kan bære mere end andre hesteracer er altså en myte. Og jeg tænker, at der ikke er ret mange normalvægtige ponyer, der vejer over 350 kg. Heller ikke en fjordhest. Og med al respekt, så tror jeg ikke, man bør bruge heste i turistbranchen udenlands som forbillede i nogen som helst forstand (heller ikke andre "turistdyr", fx elefanter). Jeg synes personligt, det nærmer sig dyremishandling at veje 90 kg og så sætte sig op på en lille islænder (eller en hvilken som helst ponyrace)!

Find en hest, der passer til din vægt - det er mit råd.

2
0
Svar på denne tråd
 
 350 kilo?
Forfatter: 
Dato:  10-08-2020 09:51

Hanne17: en Fjordhest på 350 kilo er enten meget lille - eller meget mager ;) - og den "irlandske hest", som trådstarter skriver om, er tilsyneladende en Tinker/Irish Cob. De er formentlig ikke lettere end en Fjordhest - de er da i hvert fald ligeså robust byggede.


Ham her er 1.47 på stang, og vejer lige omkring 470 kilo. Synes du han ser fed ud?

Billede

 

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk også at 20% er lige i overkanten - i hvert fald, hvis det skal være andet end en lille hyggelig skridttur. Og det er min erfaring, at de heste som går med lidt for tunge ryttere ofte ender med at gå i stykker i benene...

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

2
1
Svar på denne tråd
 
 Svært at vurdere vægt
Forfatter: 
Dato:  10-08-2020 10:15

Han ser helt perfekt ud, Sif! Utroligt, at han kan veje 470 kg. Det er en vægt, jeg forbinder med en helt "almindelig", slank bygget DV-heste med et typisk mål på omkring 1,65 m. Men hvad ved jeg. Muskler vejer vel også mere end fedt, som hos mennesker.

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 Vægt er svær
Forfatter: 
Dato:  10-08-2020 12:23

Ja, det snyder gør det :)

 

Men der er også utrolig meget forskel på en "almindelig" pony og så en robust "småhest" som fx. Tinker og Fjordhest.

 

Ovenstående Fjordhest har fuldt ud ligeså meget krop som en almindelig, slank DV - han har bare kortere ben

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

1
1
Svar på denne tråd
 
 Irske heste...
Forfatter: 
Dato:  10-08-2020 13:05

... kan jo være meget forskellige.

Jeg har lige købt en irsk sportshest på omkring 155 cm i højde. Hun er en noget spinklere type end min gamle irske hest, Baloo, og også noget mindre. Eneste grund til at jeg turde købe hende, selv om jeg er lige i overkanten af vægt til hende, er at jeg allerede da jeg så på hende var godt i gang med vægttab.

Jeg KAN ride hende nu, men kombinationen af min vægt og at hun er en lidt følsom dame gør, at jeg kun rider fredelige ture max hver 2. dag og derud over træner en del fra jorden.

Min sadel kan kun LIIIIGE være på hende - hun vil have det bedre med nummeret kortere. Så jeg har en god motivationsfaktor til at fortsætte vægttabet. Mangler 2 buksestørrelser før jeg "må" købe en dressursadel. (både for at holde det som motivationsfaktor og fordi jeg endnu ikke helt passer i en 17,5 tommers)

Det med sadlen er ofte en større hindring end vægten - specielt for de lidt kraftigere heste som fjordhest og irish cob, har måske styrke og vægt til at bære en tung rytter - men deres ryg er ofte for kort til en sadel der passer en mås i st. XXL.
Og en stor mås i en for lille sadel er næsten værre - det får sadlen i bagvægt og presser kraftigt ned på en lille del af ryggen. (jeg gik med vilje uden om irish cob i min hestesøgning - de ville aldrig kunne bære en 18 tommers sadel)


£isbeth (Blue Bird)


Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Kort ryg...
Forfatter: 
Dato:  10-10-2020 11:29

Min ponyhoppe er connemarablanding på 148 cm. Hun er ikke specielt spinkel, men er udstyret med en kort ryg, men lang lænd. Derfor skal man kunne være i en 16" sadel, da hun ikke kan gå med en længere. Så jeg er meget enig i, at man bør tage højde for dette også, ud over vægt. Ellers ville jeg ikke sætte en rytter på hende, der inkl sadel vejer mere end 65-68 kg. Jeg fornemmer ikke, at hun er tilpas med mere vægt, selvom hun er i fin form.
Hun vejer vel selv ca. 400 kg., men 20 % = 80 kg på hende er helt urealistisk at hun kan gå med det.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Vægt - Irish cob
Forfatter: 
Dato:  11-10-2020 07:56
For et par år siden havde jeg part på en Irish cob.
Hun var vistnok 152 cm.
Vægt 800 idealvægt, vejede ca 850 kg.
Hun er avlet til at kunne trække en vogn med en hel sigøjnerfamilie i.

Jeg har for et par år siden ledt evidensen bag diverse råd om hvor meget heste kan bære igennem.
Procent reglerne er, hvad jeg kunne finde, baseret på nogle fesne studier med et par svensk varmblods stutterier, hvor at der fx i det ene studie var 2 berider elever og 16 ungheste, der skulle rides til.
Man vurderede om unghestene virkede besværede eller ej, og sammenlignede hvor stor en procentdel af hestens vægt rytteren udgjorde. Og konkluderede at grænsen gik omkring 15%.
Men - metode afsnittet var elendigt, fx ikke evaluering af rytters færdigheder, om udstyret passer osv.
(En berider elev, selv med sadel og udstyr, der vejer 15% af en varmblodshest - enten er det en høj og muskuløs mand på 130 kg, bygget som en ung Swerzenegger, eller også er der noget andet atypisk på spild her. Something strange is afoot... Jeg erindrer ikke noget med vægtlodder osv)

Og så var der nogle lidt bedre og større studier om galopheste. En jockey skal gerne holde sig på 10-15% ellers er hestene ikke maximalt hurtige.
Men, det handlede om løb, ikke om holdbarhed. Jeg er personligt uinteresseret i om min hest kan sprinte ved topfart, eller en brøkdel langsommere.

...
Min personlige holdning er, at de vægt procent grænser kan man ikke bruge til en skid...
Sorry.
De er baseret på irrelevante studier,som ikke kan extrapoleres til almindelige ryttere.

Jeg er lidt skeptisk overfor "procentdel af vægt" logikken.
En trækhest, som ikke er avlet til at bære, vil jeg være ked af at give 10-15% af sin vægt på ryggen.
En hest, der er bygget til at bære ville jeg turde give procentvis en langt større belastning.

I vinters læste jeg lidt godnatlæsning om 2 verdenskrig og hærens horrible forbrug af heste. Det var en af de sidste store krige, hvor kavelerister betød noget - og man brugte i høj grad heste til transport af udstyr. Fx til at trække kanoner frem til stillingerne.

Husker jeg rigtig, var det arabere der havde bedst odds for at overleve (eller, var det trakener eller akhal tekener) i kaveleriet. Hestene blev jo redet ihjel.
Som trækhest var det haflinger. God styrke ift størrelse. Nøjsomme, kunne overleve på sparsomt foder og tålte bedre at blive tøjret om natten i knæhøj mudder, når kanoner skulle slæbes gennem bjergpas...
En soldat, sadel, våben og grej i sadeltasker vejer let mere end 80 kg, måske 100 kg, og en araber vejer vist 400 kg? Under ekstreme forhold havde arabere bedst holdbarhed - men de er jo avlet til at være rideheste for nomader.
Men hov, der er vi jo på 20-25% og disse heste kunne holde til krigens rædsler!


...
Det var et sidespor.
Jeg tror på, at den mest lavpraktiske tommelfingerregel er
-find en sadel, som hesten kan passe.
- find en sadel, som rytter kan passe.
Er det ikke samme sadel, så er rytter for stor.
Hvis sadel ikke passer rytter eller hest, vil der ske grimme ting med vægtfordelingen, og så tror jeg at skader sker nemt.
0
1
Svar på denne tråd
 
 Sidespor...
Forfatter: 
Dato:  11-10-2020 18:51

eller ej - det får så lige mig ind på et andet: En Irish Cob på 152 der vejer 850 kg er sgu' da vist en aaanelse mere end bare 50 kg overvægtig..??

 

/Dorte

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Procentregler
Forfatter: 
Dato:  11-10-2020 20:26

Jeg har kun set procenterne i et engelsk studie, hvor de satte hhv 10%, 15% og 20% på hestene. Resultatet var at max 10% er optimalt, max 15% er acceptabelt og 20% var kun til kortere sjældne ture.

 

Jeg tænker også på fx vores DSP-hingst, han vejer 350 kg. Jeg tænker ikke at han skal have en rytter på 35 kg, men taler vi 15% så er det 52½ kg og taler vi 20% så er ryttervægten 70 kg, hvilket jeg synes er absolut grotesk til daglig ridning. Min mand der vejer omkring 75 kg har redet ham 3* 10-15 minutter lige for at gøre ham ryttervant, hovedsageligt i skridt, og han har ingen ide om at gøre det nogensinde igen.

 

Og nej, vi skal ikke være hysteriske, gå i små sko eller andet, men til vores pony tænker jeg et max på 60-62 kg til en fast rytter.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

0
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider