Nu er det ikke sådan, at jeg går til frisør særlig tit, det er vel engang hvert 10. år eller deromkring, hvor jeg er træt af, at mit hår kan sidde i en frisure: En fletning. Hvor jeg så bliver meget korthåret- med irriterende krøller, der ligner en permanent. 
Fordi frisøren ALDRIG hører efter, at jeg siger, den der pæne frisure, to dage efter VIL ligne en mislykket permanent...
Ellers klipper jeg selv de værste spidser og pandehåret.
Men før det her Covid-19 havde jeg da overvejet at få min årlige 10 års klipning, hvorfor pandehåret var længere- end sædvanligt. Og det der karantæne går vel over på et tidspunkt!
Det lange pandehår er nemmere at klippe i en fancy frisure, når det er for langt.
Så kom jeg til at læse på DR.DK, nogle råd af en frisør, bla at man skal klippe sit pandehår, når det er tørt. Ellers klipper jeg det vådt!
Men den kloge frisør sagde så, at vådt ville pandehåret blive for kort.
Så jeg skruede jahatten (og min viden om mit eget hår i nejhatten) på. Ja, det er sjovt- og skævt og øh- kort. Men nu var det jo en autoritet på hårområdet, der udtalte sig, så egne erfaringer røg straks i posen med- afklippet hår?!
Nå, det gror jo ud igen, og så krøller det, så man ikke kan se, det er skævt. Hvorfor hoppede jeg lige på dén?
Jeg ved jo mit pandehår er 2 cm kortere, når det er tørt (og krøller!)
