Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hvilken type/race skal jeg kigge efter?
Forfatter: 
Dato:  10-04-2020 12:24

Åh, efter flere år hvor heste har været lagt på hylden grundet børn, er det nu begyndt at krible i fingrene for at få lov at være i sadlen igen. Jeg har 'hygge redet' på islænder nogen gange om måneden, men har ikke redet fast i 5 års tid efterhånden.

Som ung og teenager har jeg haft både pony, og 'stor hest'. Jeg har altid været hygge-dressur-tur rytter.
Min familie har islænder, og selvom jeg synes de er sjove at ride , så er jeg i tvivl om dét er heste-racen for mig. I virkeligheden ser jeg nok mere mig selv som en stor-heste rytter end en islænderrytter.

Men... Jeg ønsker en hest som trives i løsdrift, som ikke nødvendigvis skal rides hver dag og som generelt er hårdfør. Jeg er på bar bund med hvilken type jeg skal kigge efter, hvis jeg vil have den er over 1.55 i stg.

Så kære HN. Hvilken race kan I anbefale? Hvad tænker I? Har I erfaringer med en bestemt race som netop er hårdfør, men som også kan trænes i dressur fx.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Alle heste...
Forfatter: 
Dato:  10-04-2020 14:05

kan som udgangspunkt trives med løsdrift, ikke at blive redet dagligt - og trænes i dressur...

 

Der er naturligvis undtagelser, men så er det oftest med udgangspunkt i den enkelte hests temperament (medfødt såvel som tillært) og ikke racebetinget - og så er løsdrift jo et vidt begreb, lige fra et skur på et mudret frimærke til egentlige løsdrift stalde, muddersikrede udearealer og naturligt læ.

 

Så jeg ville som udgangspunkt bare gå i gang med at kigge på de heste, hvor temperament, størrelse og uddannelse passer til dine behov - og så naturligvis finde det rette opstaldningssted.

 

/Dorte

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tja islænder
Forfatter: 
Dato:  11-04-2020 02:09

Min søster er sadlet om til 2, som hun fik i februar. Ellers har hun opdrættet Oldenborgere i sin tid. Men nu byggede de så løsdriftstald og købte to islænder vallakker. Som de så går tur med pt. Den ene skal tilrides til sommer.

 

Men ellers ville jeg sige en Oldenborg, det er en rolig hest, der går dressur og i skoven. Det er nogle gode heste.

 

Efter man har fået børn, kan man godt blive meget nervøs, der er ligesom meget LANGT ned til jorden. Men hvis, du ikke har det sådan, så er en rar hest, det, du skal have. Så er racen jo lige meget.


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kvarthest
Forfatter: 
Dato:  14-04-2020 14:58

Jeg er nu på 5. år lykkelig ejer af en Quarter Horse.

De fleste er godt nok lige under de 155 i stg men til gengæld er de brede og solide, så selvom man er tættere på jorden, så er de kropsmæssigt sammenlignelige med en hest på 170.

 

Min Quarter har fint gået i løsdrift uden dækken og er enormt nem at fodre på, så i forhold til hårdførhed lader den ikke noget tilbage at ønske.

 

Dressurmæssigt er det en af de nemmeste / dejligste heste, jeg har redet! Den kan alle de sjove øvelser - bagpartsvending, galop fra skridt, schenkelvigninger, parade fra galop (nok mere en westernting...) - you name it - selvom jeg ikke rider den samlet, og skridt og trav er noget mindre spektakulær end en god DV'er, så ville den sagtens kunne gå en LA, uden at man skulle skamme sig.

Min er basis-westernredet, og jeg har selv omskolet den til traditionel dressur. Den kan rides på en sytråd og med det mindste schenkeltryk, og den lærer og husker alle øvelser med lethed.

 

Skovtursmæssigt er den også en fornøjelse og trasker over alt terræn som et lille bæltekøretøj. Og hvis man kan lide lidt fart over feltet, så er Quarteren jo udstyret med en gedigen turbomotor

 

De er generelt rolige og fornuftige men fås også i lidt mere iltre varianter, og selvom min er af den sidste type, så kan den sagtens stå i længere tid, uden at blive 'vild' af det på nogen måde.

 


Nu med skovtursquarter

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 løsdrift..
Forfatter: 
Dato:  15-04-2020 07:58

alle mine går i løsdrift og det gælder dartmoor, new forest og DV´er og alle klarer sig lige fint.. dem af de store der bliver redet, får dækken på hele vinteren, uden at blive klippet og det fungerer ganske udemærket, det er vist mere for min skyld end deres

Så kig ikke på race kun ud fra løsdrift, er flokken harmonisk og kan de enes vil jeg mene alle heste kan gå i løsdrift, nogle kan så have behov for enten ekstra foder, dækken eller andet.

 

Når du siger stor hest, så var min første tanke klart en oldenborger eller frederiksborger, det er fortrindelige rideheste, der kan opfylde det gængse behov. Men vær obs på at selvom hesten er rolig, så er der heste der har bedst af at blive redet regelmæssig andre kan bare parkeres.

selv tror jeg min vallak vil synes det er super fint at slippe for at blive redet og jeg er sikker på han bare kan sadles op og rides efter behov, men lige nu bliver han slidt op som støttepædagog på stubmarken for min datters ponyer

Det jeg vil sige.. det er prøv hesten og vurder og måske finder du en helt anden hest en forventet, men det vigtigste er at finde en hest hvor der er kemi, både på jord og fra ryggen. Prøv den gerne flere gange inden du bestemmer dig..


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider