Det lyder som et meget svært tilfælde af misofoni.

Jeg skal dog lige skynde mig at tilføje, at jeg ikke er læge. Har du prøvet at besøge sådan én, for at få en udredning?

Tusind tak for at introducere mig til begrebet, jeg vil snarest muligt undersøge det videre! Som jeg kan læse mig frem til på google, kan det bestemt se ud til at være tilfældet. Selvfølgelig bliver jeg også stærkt irriteret over smasken, og det er lige gået op for mig, at jeg kan alvorligtalt kan gå og være "sur" på nogen, udelukkende på grund af en irriterende lyd de laver, eller fordi de griner for højlydt.

Eller også er du bare menneskelig

Der er da ingen, der synes det er fedt når andre smasker - eller klikker-klikker-klikker med en kuglepen, eller trommer med neglene på bordet, eller ræber højlydt, eller...

Jeg har det fx sådan, at hvis jeg ved spisebordet sidder overfor en person med en virkelig dårlig bordskik (smasker, piller i maden, giver højlydt udtryk for at "det kan jeg ikke lide" osv.), så mister jeg totalt appetitten, og kan slet ikke spise, og jeg skal i dén grad tage mig sammen for ikke at komme med en harsk bemærkning.

Og når jeg hører FR David med "Words" (en åndssvag gammel 80'er sang), så får jeg brækfornemmelser. Det skyldes at sangen minder mig om en snotdum, gammel kæreste (eller var det mig, der var snotdum?) - jeg tvivler på at nogen af os kommer gennem livet ud at erhverve os nogle associationer som måske ikke allesammen er lige fede...

Nogen gange har man altså ualmindelgt travlt med at sætte diagnose på alt muligt mellem himmel og jord

Hilsen Sif

Jeg tænker, som Sif, at du er meget menneskelig.

Jeg kan være nødt til at lave en "modlyd", når min mand sidder og nyder sin aftente. Altså de synkelyde og udånding...

Ellers bliver jeg utilpas ved at høre Pia Kjærsgaard, Simon Emil Ammitzbøll eller Claus Hjorth.

Eller når en bestemt kollega siger: "Det er jeg altså bare nødt til at sige!" på en fornærmet måde - så tænker jeg: "Nå, det var du alligevel" og så kommer jeg jo alligevel videre.

Jeg er bestemt ikke blind for at nogen kan have det på samme måde med mine udgydelser. Jeg er jo trods alt både mor til et teenage-barn og lærer af proffesion.