Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Fra barn til voksen - på hesteryg #1
Forfatter: 
Dato:  22-10-2019 22:20

Mit heste eventyr startede da jeg var 9 år. Jeg bed negle og fik lovning på, at hvis jeg holdt op med at bide negle, så kunne jeg starte til ridning på den lokale rideskole. Jeg holdt op med at bide negle og da de efter mit eget udsagn var lange nok, viste jeg mine fingre stolt frem. De blev gokendt og jeg blev meldt til min første ridetime. Det er nu 42 år siden og jeg husker det som var det igår. En ride time kostede dengang 20 kr. Jeg fik 10 kr. i uge penge så hveranden uge havde jeg to ridetimer i træk. Det var på onsdage og det var den bedste dag på hele ugen.

 

Da jeg blev 14 år flyttede mig og min famile fra Jylland til sjælland. Her fik jeg kontakt til et landsted med heste hvor jeg fik mulighed for at købe min helt egen hest. Han var halvt araber, var rød og så hed han Arki. Arki var en meget temperamentsfuld herre. Den ene dag kunne vi passere den ene store lastbil efter den anden uden at han bevægede et øre. Den næste dag sad der farlige græsstrå langs vejkanten og han dansede afsted som et føl på en forårsdag.Men han var også min bedste ven. Jeg var teenager og syntes mange ting var svære, jeg følte mig forkert og ensom og kunne ikke finde ud af det med makeup, fester og da slet ikke det med drengene. Arki var min ven og jeg kunne sidde i timer inde i min boks og fortælle ham om alt det der gik mig på. Han lyttede, gumlede på hø og virkede faktisk ret interesseret i alt det der kom ud af min mund. Nogle gange var jeg også ked af det og jeg kunne sidde og græde. Så kom han hen og puttede hans bløde mule ind til mig. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre ven end ham. Vi brugte mange timer sammen i stalden, på folden og ikke mindst i de nærliggende skove hvor vi tog på mange udflugter og gode galopture ud over markerne og ind gennem skovene.

 

Men....Så en skønne dag måtte jeg erkende at drengene faktisk begyndte at blive meget interessante. Jeg var nu 17 år gammel og min tid og økonomi var desværre ikke til Arki. Jeg solgte ham til en rigtig sød pige som heldigvis lod ham stå i samme stald så han fortsat var sammen med de andre heste. Jeg besøgte ham et par gange men der var jo lige det med drengene...

 

Så gik der et par år. Faktisk en del år. Jeg blev selv mor da jeg var 28 år. Da min søn var et par år gammel, begyndte jeg at komme i en anden stald i nærheden af min bopæl. Min søn var meget interesseret i hestene og var på ingen måde bange da han jo så hvordan hans mor var fuldstændig fortrolig med hestene. Det var svært at få famillieliv til at gå op med hesteliv så det blev en kort heste-date jeg fik.

 

Vil du læse mere? Så følg med i FRA BARN TIL VOKSEN - PÅ HESTERYG AFSNIT 2 :-)

1
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider