Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 I tvivl...
Forfatter: 
Dato:  23-03-2019 17:19

Hej (igen) hestevenner :-)

 

Jeg sidder i denne situration at jeg skal købe hest. Jeg har været ude og prøve 2 heste, men er i tvivl. Sådan MEGET i tvivl. Så vil høre hvordan man ligesom kan "mærke" om det er den rigtige? Ved godt det nok ikke kan beskrives, eller om det findes, men er bare så meget i tvivl.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nej...
Forfatter: 
Dato:  23-03-2019 18:09

Jeg vil sige hvis du er i tvivl er det ikke den rigtige.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Prøv nogle flere.
Forfatter: 
Dato:  23-03-2019 19:29
At have prøvet to, er ikke ret mange at prøve.

Prøv nogle flere.
Fremvisning af heste er dels en potentiel handelsstation - men det er også en fin måde at afprøve, hvad der betyder noget.

Måske tror du noget er vigtigt - og lærer undervejs at det er nogle helt andre træk ved en hest, der er afgørende, og som du tænder på.

Og - er du i tvivl, så er det nok ikke den rigtige.
0
1
Svar på denne tråd
 
 flere gange
Forfatter: 
Dato:  25-03-2019 08:50

husker du at følge hesten helt ude fra marken når den skal ind, selv strigle den, selv sadle den op og stå med den.. fra jorden mærker du om du kan lide at være sammen med hesten og den med dig.. du mærker meget fra jorden..

 

Når du rider er det ikke sikkert det lige siger PLING med det samme, men føler du dig tilpas på ryggen af den, er du tryg, sidder du godt, har du lyst til at tage ud og ride på den igen..

Du skal helst have den på nethinden og have lyst til at se den igen.. har du ikke det, så er det næste hest du skal kigge på..

 

MEN har du lyst til en tur mere fordi det føltes rigtig, så prøv den igen..

Som sælger fremviser jeg gerne min hest igen, hvis folk er seriøse og havde en god tur første gang.. vil hellere sælge til en tilfreds køber end at se hesten til salg igen efter en måned, fordi det ikke var det rette match..


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  26-03-2019 11:38

På den ene side er jeg enig i, at mavefornemmelsen skal være rigtig.

 

På den anden side er det, som jeg forstår det, din første egen hest? Så skal du i allerhøjeste grad købe med fornuften. Lav en liste over hvad din fremtidige hest absolut SKAL kunne og hvordan den absolut SKAL være at ride og håndtere. Og så hold dig til det.

Det er ret nemt med heste, vi kommer til at elske dem når vi går op og ned af dem hver dag. Hvis du føler dig tryg og tilpas på ryggen af hesten og hvis den indeholder dét du søger til den rette pris, så er det med overvejende sandsynlighed en hest, du vil blive rigtig glad for.

2
1
Svar på denne tråd
 
 Vælge hest
Forfatter: 
Dato:  28-03-2019 09:50

Jeg er meget enig med den anonyme bruger: du bør bruge din sunde fornuft.

 

Der er mange som skriver om "forelskelse" og "kærlighed ved første blik" og "soulmate" og den slags. For mig er det noget, som man føler for den mand/kvinde, man ønsker at dele sit liv med ;)

 

Der er ALT for mange, som køber hest kun med følelserne/mavefornemmelsen/ medlidenheden, og som ender med at poste uendelige mængder penge i et mere eller mindre håbløst projekt, som i virkeligheden slet ikke giver dem ret megen fornøjelse (selvom de hellere vil dø end indrømme det).

 

En god og glad hest, som er sund og rask, og som kan bruges til det du ønsker - DET er et godt match :) Og sådan en hest vil være en daglig glæde, og du vil helt sikkert blive rigtig glad for den.

 

Lav en liste over de ting/egenskaber, du VIL HAVE, og de ting du ØNSKER DIG.

De første ting er dem, som du bliver nødt til at få opfyldt for at kunne bruge din hest, såsom temperament og brugsegenskaber (det nytter ikke noget at have en smuk hest, hvis du er bange for den), og det du ønsker dig vil måske være afhængigt af den sum penge, du kan lægge i projektet.

 

Og lad så være med at køre rundt og kigge på heste, som er væsenligt dyrere end du har råd til - det er selvpineri :)

 

Og ja, 2 heste er ikke så meget. Måske skal du se et par stykker mere - eller måske skal du prøve dem begge to igen?

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

1
1
Svar på denne tråd
 
 Mange tak
Forfatter: 
Dato:  28-03-2019 21:03

Mange tak for jere besvarelser. De er til meget nytte og bliver brugbare.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Soulmate
Forfatter: 
Dato:  30-03-2019 12:19

Jeg har redet en rideskolehest, der blev min soulmate, han stod faktisk og nærmest hoppede, når jeg kom- "Tag mig! TAG NU MIG!" Han var en superdejlig hest- for mig. Men det var ikke kærlighed ved første blik! Det tog nok en 10-20 ridetimer først.

 

Så vælg en hest, du synes er fremkommelig, og som reagerer på dine signaler. En svær (rideligt set) hest bør du sige nej til. Den bliver altså ikke mere lydig eller sød fordi, du køber den.

 

Vælg en velredet hest! Der er godt opdraget og omgængelig.

 

Kærligheden kommer nok, men kun hvis, du har valgt en god hest.


Mvh

Tine

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider