Hej,
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af at se hesten til salg på den måde. Det er desværre bare sådan, at man aldrig kan vide, hvad der kommer til at ske med en hest man sælger. Køber kan blive syg, blive skilt, miste jobbet eller lignende, så det behøver jo ikke være i ond vilje, at hesten er solgt videre, men man har aldrig nogen indflydelse på, hvad der sker med hesten, når den først er solgt.
Derfor lavede jeg også den aftale med min mand, idet min forhenværende hest også havde sine udfordringer, at hvis jeg f.eks. blev dræbt i et trafikuheld, og hvis ikke den og den person (helt specifik en person jeg vidste ville passe godt på hesten og tage hensyn til dens handicap) ville have den (gratis), skulle den aflives af den og den dyrlæge. På den måde vidste jeg, at han ikke skulle stå med alverdens overvejelser, og at hesten ikke havnede et forkert sted.
En ældre dame, jeg kendte i mange år, sendte sine pensionerede rideheste til en privat rideskole til brug for de dygtigste elever, men kun til låns, uanset om en af eleverne forelskede sig i hesten og ville købe den. På den måde vidste hun præcis hvor hesten var og at den blev behandlet godt (hendes velredne heste var altid meget populære) samt aflivet, når den var blevet for gammel eller skadet.
Det kan lyde hårdt, men nogle gange er det bedst for hesten at blive aflivet, hvis den har nogle problemer og man ikke selv kan beholde den. I dit tilfælde må du bare håbe på, at en køber finder ud af, hvad der er galt med hesten og så enten tager de rigtige hensyn til den eller får den aflivet, før den ender hos nogen, der er ligeglade. Og lad os indrømme det - de findes.
Det var ikke den store opmuntring, det ved jeg godt. Der er vist ikke så meget der kan hjælpe dig, ud over at du jo ved, at du og din venindes mand var i god tro, og at man altid kan håbe, at hesten får en god, ny ejer. De findes jo heldigvis også!
MVH
Jette
