Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Støvsugerridningen er død?
Forfatter: 
Dato:  04-03-2019 08:30
Jeg har for noget tid siden læst i gamle indlæg fra den gang støvsugerridningen var in og det eneste rigtige. Og tænkte over hvordan det mon gik her 10 år senere eller hvor lang tid det nu er.
Og konklusionen må vel blive at støvsugerridningen ikke var løsningen...

Der er Susan og hendes lyseblå bølge men hvor er resten?

Nogen viser billeder af en tre års hest bag lod, andre har helt droppet og ride deres heste og resten er forsvundet?

Ingen er i hvertfald nået til tops med de heste der med korrekt ridning bare skulle omskoles og så skulle de nok vise verden, hvordan dressur skal se ud med næseryggen foran lod og ridning bagfra.

Jeg synes egentlig det er trist

 

 

Går det, så går det og går det ikke, så går det nok.

0
0
Svar på denne tråd
 
 støvsuger ridning død?
Forfatter: 
Dato:  04-03-2019 09:33

For 10 år siden var støvsugerridningen vist også ovre i det ekstreme og hvis man ikke red afsted uden kontakt til biddet og med hestens næse i sandet, så var man jo næsten dyremishandler

 

Jeg rider stadig efter nogen af principperne, dog ikke så ekstremt, men jeg rider heller ikke stævner eller noget.

 

Desværre tror jeg man har fundet ud af hvis man skal ride efter disse principper i en eller anden modificeret form, og så samtidig gerne vil kunne begå sig på stævnebanerne, så tager det bare for lang tid, og så bliver der skåret hjørner undervejs.

 

Hilsen Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig...
Forfatter: 
Dato:  04-03-2019 11:46
Det tror jeg du har ret i.
Jeg tror også, at vi er mange, der stadig har det i baghovedet altså at adskille signalerne, sørge for at hesten er med og klar osv osv. Så det var helt sikkert godt for hesteverdenen :-)

Nok også derfor det ærger mig, at det ikke lykkedes.

 

 

Går det, så går det og går det ikke, så går det nok.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Støvsugere & støv
Forfatter: 
Dato:  04-03-2019 20:19

 

Det har jo ikke noget med støvsugere at gøre: Når noget nyt griber an i større stil er det enten fordi det er hypet og skruet helt vildt op - eller også bliver det det, fordi de som gør tingene anderledes hele tiden skal forsvare deres valg. Herefter sætter realiteterne ind, guldet er fup, de grønne skove taber bladene, og de som virkeligt har været fremme i skoene gemmer sig. Den store grå masse som har lært noget nyt, tager de bedste ting med sig, og blander med det som de havde i forvejen. Det tror jeg også er det bedste vi kan forvente fra støvsugerbanden.

 

En af de vigtigste ting de bidrog med i mine øjne var at argumentere ud fra hestens "mekaniske" opbygning og til dels dens psyke/natur - det var ikke alt der kunne argumenteres til ende, heller ikke alt de havde ret i, men det betød at de som bare gjorde som altid havde gjort fordi de havde set en dygtig rytter som barn og kritikløst efterabet, enten måtte tænke sig meget om eller eller gemme sig. At debatten blev lidt ophedet og lidt for mange traditionalister gemte sig under et dækken - herunder også virkelig dygtige ryttere - er ærgeligt (men sådan er det nok i et miljø som kontrolleret af konkurrerende kvinder?), blandt andet for HN's levealder.

 

Jeg håber der kommer en tilsvarende bølge med klassisk militærridning for herfra er der nogle ting man har glemt, men jeg kommer nok til at vente længe.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 ikke død
Forfatter: 
Dato:  05-03-2019 17:50

Hos mig er støvsugeridning ikke død. Jeg vil gerne have mine heste går meget afslappet, med hovedet nede og strækker ryggen når jeg traver "for" og "af"...


Jeanet

med 3 dejlige friesere

1
0
Svar på denne tråd
 
 Støvsugerbanden
Forfatter: 
Dato:  05-03-2019 21:57
Åh ja den gang gik bølgerne højt.
Jeg indrømmer gerne at jeg var på den blå bølge dengang...
Men det var jo ikke meningen at hesten skulle gå med snuden i sandet til tid og evighed...
Men at hesten oplever at den kan strække sig.
Jeg rider efter at have en hest i selvbalance og at bæring og holdning kommer bagfra og med styrke.
Nu rider jeg kun let dressur, så hvordan det virker efterhånden som dressuren kræver mere samling vil jeg ikke kloge mig på.
Men min hest får lov til at støvsuge en smule fra tid til anden, men ikke i længere tid. Nogle gange har hun behov for lige at gå dernede og det får hun lov til.


Nisha og Strejfer

pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid parryk

Himmelhesten Sorteper

0
0
Svar på denne tråd
 
 frem og ned
Forfatter: 
Dato:  07-03-2019 12:01

tja i dag hedder det vel frem og ned og er vel nærmest grundelementet i god grundridning..

Når jeg tænker frem og ned er det en hest, der varmer op, traver/galoperer af, lige strækker sig efter en samlet øvelse,eller en unghest der er ved at lære ridekunsten.

Frem og ned er når hesten søger frem og tager hovede ned så halsen næsten er vandret men hvælet og næsen foran lod.. og derved får ryggen op.

 

støvsugerridning er jo egentlig for ekstremt, her kom billedet at hesten nærmest gik med hovedet helt nede i jorden og derved nærmest vippet hele kroppen så den kommer for meget på forparten og derved belaster sig unødigt..

heste til unghestechampionater skal jo rent faktisk vise at de kan rides frem og ned uden at tabe ballancen, og til de sidste års unghestechampionater har det været tydeligt rytterne har haft stor fokus på det under opvarmningen inden testrytter.. da det vægter højt i dag idet det viser om grundridningen jo er på plads..

jeg synes ridningen generelt i dag er pænere end for 10 år siden.. (især efter vores dygtige topryttere jo nu viser vejen at med god ridning kan man komme til top uden rollkur eller lign)...


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Støvsuger
Forfatter: 
Dato:  10-03-2019 13:07

Jeg bekender mig stadig til "støvsugerbanden"

Det betyder ikke at min hest går med mulen i sandet, for det kan hun ikke uden at komme alt for meget på forparten. Men jeg rider efter at hun skal være afslappet og stræke sig frem og ned og ud mod biddet.

 

I min optik har det aldrig været meningen at hestene skulle støvsuge, men nogle heste havde brug for det i perioder for at lære at det var rart at strække halsen ud af kroppen. Så snart det var på plads går arbejdet med at hejse forparten igang dog stadig uden at forme med tøjlerne.

 

Jeg har tilredet flere heste efter konceptet og de har slet ikke haft behov for at gå så lavt med halsen, som systemet blev kendt for. Til gengæld har jeg omskolet en hest som var tilredet af traditionel berider, og hun gik i en længere periode meget lavt med halsen inden hun var klar til at blive redet mere op i fronten.

 


Mvh

Mette

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  10-03-2019 21:14


Støvsugerridning var vel egentligt et mobbeord for det der egentligt bare er frem og ned - noget rigtig mange ryttere bruger.

90% af alle ryttere, varmer vel op frem og ned - det er så forskelligt hvor langt hesten strækker sig ned, løs tøjle eller kontakt, om den er foran eller bag lod eller hvad den er. Men hele det at man rider hesten mindre samlet og den strækker sig, det tænker jeg ikke er noget nyt eller noget der dør.

Min oplevelse er at hele det som "støvsugerbanden" nok i bund og grund kæmpede for og debatterede; bag lod, ikke er et uddødt emne.

På Facebook kan bølgerne stadig gå højt og i en debat er det ret let og spotte hvem der mener hvad og om hvem. Der er stadig en hel gruppe anti bag lod mennesker, den gruppe er ikke død - det er så forskelligt, hvor ekstreme folk er og gode/dårlige de er til at formidle deres meninger.

Min oplevelse med hele anti bag lod/min hest skal altid ha' æsen foran lod folket er at der lidt er forskellige grupper. Lidt som med så meget andet.
Der er de der snakker en masse om det, praktisere frem og ned ridning ( foran lod selvfølgelig ) og aldrig kommer videre end "unghesteridning/frem og ned", aldrig starter stævner og har 117 undskyldninger for hvorfor det nu lige er.
Det er iøvrigt for det meste dem der bliver hidsige og ikke debattere særligt kønt, når det kommer til klip af ridning fra kendte og som mener man har ytringspligt og ikke kun ytringsfrihed.

Så er der de der godt kan følge hele teorien og praktisere det også - men som kommer videre, det indeholder en bette begrænset gruppe og når de debattere er de ofte langt bedre til at formidle sig og debattere ( og gør det en del mindre aggressivt og dømmende ) end tidligere nævnte gruppe. De har heller ikke behov for at dele deres mening om toprytternes ridning eller kritisere en hver video der kommer op med en hest bag lod.
De gør tit ikke så meget i stævner - men er tit trænere og tager heste ind i ridning, fordi de er dygtige til det med signaler og få en afslappet hest.

Også en tredje gruppe som godt kan forstå teorien bag og tager lidt teori hist og pist, gør hvad de synes fungere og ikke går i koma hvis hesten nu kommer bag lod men mere rider efter hvordan de synes det føles og generelt ser ud, istedet for at fokusere på hvor hovedet er.

Som en anden nævner - så er det nok noget med en hype, en mode, en bølge. Det sker inden for alting, pt. er det også Nordic Horse inden for foder der bare duer til ALT og kan løse ALLE problemer - tidligere har det været andre mærker.

Så med hele støvsugerbande tiden var det på mode og sige sin mening, det var mere legalt og lige her på HN tror jeg også man kunne "skjule" sig bedre end man kan nu på facebook.

Jeg har et vildt gæt om, at de ting der blev sagt tilbage til den tid - ikke ville være blevet sagt på facebook. Folk ville ikke have være så personlige og nedladende, som de mange gange blev - fra begge sider.

Min måde og tale på er i hvert fald ændret fra fx HG og HN vs. facebook - både fordi jeg er blevet ældre og har ændret mening, men man er heller ikke så anonym på facebook som man kan være her på HN.

Anyways - jeg kan vidst snakke en masse omd et :)


Nu med eget ponydyr

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Støvsugerbanden
Forfatter: 
Dato:  12-03-2019 09:33

Ening med MRJN :)

 

For langt de fleste ryttere handler det "bare" om at ride hesten så skånsomt som muligt og ikke tvinge den til noget, selvom den har en lang og ædel hals, og man egentlig godt KAN "tage fat" og få den til at krølle sammen... i øvrigt en løsning, som for en fjordhesterytter som mig virker fuldstændig umulig, medmindre man har overarme som en russisk lastbilchauffør

 

Der VAR nogle få ænder, som virkelig var oppe i det røde felt, og som viste nogle vildt overdrevne billeder - men de er vel blevet voksne i de mellemliggende år, og har indset at verden ikke bare er sort/hvid, men også indeholder mange grå nuancer? :)

 

For de fleste af os var støvsugertiden nok en inspiration på lige linje med så mange andre fænomener: man kan more sig lidt over "krigen" og samtidig er der noget, der lagrer sig i hjernekisten, og man får et ekstra redskab, som kan supplere det man gør i hverdagen. Og det er vel i grunden ikke så ringe :)

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Støvsugeren lever i bedste velgående
Forfatter: 
Dato:  13-03-2019 13:17

Her er min 'støvsugerridning'. Jeg stræber efter så let tøjlekontakt som muligt og at hesten har næsen foran lod. Jeg har desuden indlært et 'støvsuger-signal', som jeg bruger, når jeg vurderer at han trænger til at strække ud og lade nakke- og rygbåndet overtage nakke- og rygmusklernes arbejde for en kort bemærkning. Signalet er, at jeg tager hænderne ud til siden, og det betyder, at han må tage al den tøjle han har lyst til - og det gør han! (det er dog ikke med på videoen). Jeg varmer op og traver af med helt løs tøjle, og der går han ofte med mulen i knæhøjde.

www.youtube.com/watch?v=ApSAQHk5XUE


Kh NinaSt

Min youtube-kanal

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det kan gøres meget bedre, Nina -
Forfatter: 
Dato:  13-03-2019 18:59

 

se bare her ...

 

Men bortset fra det, er ridningen da meget pæn

2
0
Svar på denne tråd
 
 Griner
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 10:33

Ha, ha.

Fin støvsugerridning. Måske mangler der lidt variation i ridningen


Kh NinaSt

Min youtube-kanal

0
0
Svar på denne tråd
 
 Støvsuger
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 10:54

xy: mit gæt er, at katten er gået i koma-mode, som nogle katte nu engang gør, når man propper et kostume eller en sele på dem. Men jeg kender ikke baggrunden for videoen.

 

Og tilbage til emnet: for mig har debatten om støvsugerridning betydet en masse at tænke over, og jeg har kunnet bruge en god del af det i min ridning, men som med alle andre metoder, så handler det om, at værdien ligger i at anvende dem med måde.

Min hest (+ min gamle hest) har jeg også lært at strække helt frem og ned som NinaSt beskriver - det er faktisk ret nemt. Jeg er også nok lidt fanatisk med, at min hest kun skal rides i 'holdning' få minutter ad gangen og så med hyppige stræk af halsen imellem. Der er ingen anden teori bag, end at jeg kan mærke, at hesten sætter pris på det og er mere villig til at lade sig samle. Plus at jeg ved fra min styrketræningstid, at hyppige gentagelser med pauser virker bedst.

 

Mht støvsugerridningens udbredelse tænker jeg også, at de fleste ryttere rider for at 'opnå noget' med deres ridning (læs: få resultater hos DRF). Men så længe dressurdommerne i de lave klasser stadig honorerer bag lod i højere grad end foran lod - og det gør de - så kommer vi nok ikke synderligt videre.

 


Nu med skovtursquarter

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Støvsuger...
Forfatter: 
Dato:  01-04-2019 10:42

er da slet slet ikke død - tværtimod tænker jeg. Men nu lever ret mange ikke længere livet her på HN.

 

Jeg synes det var fantastisk, at SÅ mange fik øjnene op for, at "ned og frem", som de fleste faktisk red som "ned og ind", ikke gjorde noget godt for hesten, med mindre den rent faktisk GIK ned og frem.

 


 

Transport til store koncert- og sportsarrangementer i ind- og udland, evt. incl. billetter - www.karkon.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Støvsugerbanden...
Forfatter: 
Dato:  05-04-2019 04:12

Jeg vil mene at debatten og støvsugerridningen stadig lever i bedste velgående :)

 

Dog har den nok taget en del andre drejninger og f.eks. oplever jeg en ganske stor andel af ryttere har meget fokus på alternative træningsmetoder samt biomekanik og indlæringspsykologi.

 

Udover klassisk og akademisk ridning synes jeg desuden det virker til at "École de Légéreté" vinder fremgang. En del af Susans ryttere og trænere er også at finde indenfor denne gren.

 

Til gengæld synes jeg (desværre) også, at mange fortsat "gør som de plejer" med diverse hjælpemidler og anden tvang, hvilket jo nok skyldes, at det fortsat er det der giver de bedste resultater på stævnebanerne.

 

Af egen erfaring må jeg da også indrømme at det på den korte bane er nemmere og kan føles mere trygt at "tvinge" en vågen varmblodshest til at "bukke nakken" frem for at bruge tid på at lære hesten at gå afslappet uden tvang. At det så kan føre andre ting med sig som konfliktadfærd, tillært hjælpeløshed og forkert brug af ryg/overlinje er en anden sag.

 

Jeg synes også stadig at kommunikationen og den gensidige forståelse mellem "alternative" og "stævneryttere" ofte er ikke eksisterende. Firkantet sagt oplever jeg at inkarnerede stævnerytterne ofte taler om mere alternative metode, som om det kun er for folk med dovne ponyer, der ikke kan ride og alternative ryttere mener at stævnerytterne "mishandler" deres heste og selvom "stævnerytterne" måske tager små skridt mod mere alternative metoder eller blot søger viden, så er det "ikke godt nok" medmindre de går "all-in" med det samme.

Men som dder også nævnes længere oppe synes jeg denne tendens er værst blandt "middelmådige" ryttere på begge sider.

 

Personligt ville jeg ønske, at mange blev bedre til at lytte til den enkelte hest og vælge træningsmetode ud fra hestens fysik, sind og niveau samt at flere fik forståelse for at hesten ikke bevidst er "fræk", men derimod oftest reagere uhensigtsmæssigt af andre årsager :)

 

Generelt vil jeg mene, at støvsuger-bølgen (omend den efter min mening, var til den ekstreme side) har haft en positiv indflydelse på debatten og selv ryttere på højt plan ligger vægt på at hesten får strukket sig frem og ned (dog i mindre ekstrem grad end det man så blandt "støvsuger-ryttere".

 

Så intet er dødt, der er bare blevet tilpasset til erfaringer og bygget videre på det :)



M.v.h. Camilla



2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider