Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hjælp til titel til TV program om heste
Forfatter: 
Dato:  11-01-2019 11:08

Hjælp DR2s Temalørdag med den helt rigtige titel til en hel lørdag aften om heste.

 

Lørdag den 16/2 går DR2 all in på heste når vi sender en af de flotteste dokumentarserier jeg nogensinde har set.

 

Seriens original titel er "Equus - The Story of the Horse" og handler om forholdet mellem mennesket og hesten: Fra det øjeblik mennesket lærte at ride på de fantastiske skabninger har hesten været med til at skabe vores verden. Tag med på en episk verdensomspændende rejse for at opdage historien om hestekræfter, den mytiske oprindelse af vores partnerskab og nye indsigter om hestens unikke krop og sind. Over tre afsnit fyldt med eventyr og banebrydende videnskab, udforsker programmerne nutidens afsides, overlevende hestekulturer og genopdager med betagende rekonstruktioner begyndelsen på vores enestående forhold med heste.

 

Se klip her:

www.youtube.com/watch?v=jG2LScQUW40

 

Udover denne serie på tilsammen to en halv time, sender vi også 2 store spillefilm med heste i hovedrollerne. Der er tale om Spielberg "Warhorse" som handler om Albert som må se sin hest "Joey" blive sendt ud i 1. verdenskrig med kavaleriet. Herudover sender vi Disneys SECRETARIAT som handler om en berømt væddeløbshest.

 

Vi vil gerne invitere jer alle sammen til at kigge med på denne aften - og så har vi brug for en titel som dækker hele aftenen. Er det "vild med heste" eller har du et endnu bedre bud, så skriv det fluks her i tråden. Alle forslag er velkomne!

 

 

KH. Peter Gren Larsen,

-som selv red på hest da jeg var yngre og gik under navnet "halvttilhest", fordi jeg ofte kæmpede vel for at holde mig i sadlen og hang lidt vel langt nede af siden på hesten 😊

 

 

-- - - - - - - - -

Peter Gren Larsen
Redaktør, DR2 Temalørdag

5
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  11-01-2019 21:13

Det oplagte, tænekr jeg, ville være at kalde den "Equus - hestens historie". "Vild med heste" bryder jeg mig personligt ikke om; jeg synes, det lyder som navnet på et børneprogram.


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

3
1
Svar på denne tråd
 
 Jep....
Forfatter: 
Dato:  12-01-2019 08:25

Jeg vil støtte op på Bissen. Vild med hest lyder som et børneprogram...

 

Kald da aftenen "Hestens historie".


Kh. Britt

 

med

den smukke welsh cob, Valhallas Abigail - kaldet Abby

og

hendes vidunderlige datter, Donwell Allegra (wpbr)

0
0
Svar på denne tråd
 
 bog titel
Forfatter: 
Dato:  12-01-2019 11:12

"hest horse pferd cheval love"

 

Det er så også navnet på en roman af Mette Vedsø.


Mvh Tina

 

"Undervurder aldrig styrken af dumme mennesker i flok"

 

"When a lovedone becomes a memory,

memory becomes a treasure."

 

http://www.freec.dk/hermelinhaven

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hesteaften
Forfatter: 
Dato:  12-01-2019 12:02

Jeg glæder mig til at sidde klistret til skærmen efter TS's beskrivelse, men hvis temaet kommer/kom til at hedde 'Vild med heste', ville jeg havde fravalgt det uden at kigge nærmere på indholdet.

 

Titlen er for tøsepigeagtiget og lægger op til, at det handler mere om præ-teenagerpigers fascination af hesten i stedet for det, det i virkeligheden handler om: nemlig hesten som en utrættelig og trofast makker og et uundværligt brugsdyr - jeg vil vove den påstand, at hesten er det dyr, der historisk set har betydet mest for mennesket både økonomisk og kulturelt. Som en eller anden en gang sagde "A dog may be man's best friend...but the horse wrote history."

 

Jeg kan godt forstå, det er en udfordring at finde en passende titel...


Nu med skovtursquarter

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Hold det tæt på originalt
Forfatter: 
Dato:  12-01-2019 13:17

Nej tak til "Vild med heste"... lyder som et program hvor man ville følge en pige der går på rideskole.. Ikke at der er noget i vejen med dét, men ikke beskrivende nok.

 

"Equus - The horses history with humans"??

Starter vel med før hesten og mennesker blev en enhed.. og set fra hestens synspunkt? Ellers kan man omformulere det til

"Equus - The history of horses and humans"
eller
"Equus - The horse history, from humans hands" ??
ville interessere mig, da jeg synes det er okay spændende hvordan mennesker i starten havde fokus på at "knække" hesten til at skulle samarbejde, og nu idag arbejder så meget mere på hestens præmisser, og prøver at skabe en forståelse, og hellere vil opnå et bånd, et venskab med hesten. :)


SEAM Training - Livsglæde gennem heste

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ville...
Forfatter: 
Dato:  13-01-2019 22:20

...helt enkelt kalde det "Heste"




Mvh DorteCL


0
0
Svar på denne tråd
 
 Måske ..
Forfatter: 
Dato:  14-01-2019 09:28

Heste/hesten i historien, det kan forstås på flere måder


 

0
0
Svar på denne tråd
 
 program titel
Forfatter: 
Dato:  14-01-2019 16:22

heste og humans til alle tider

hesten gennem historien

 

hestene forandrer verden

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for hjælpen
Forfatter: 
Dato:  04-02-2019 09:27

Kære alle

 

Mange tak for forslag til en titel til vores kommende Temalørdag om heste, som sendes Lørdag den 16februar.

 

Vi synes den enkle titel "Heste" var et godt bud, men for at give det lidt ekstra opmærksomhed har vi lavet den klassiske finte med at gentage det 3 x. Så titlen ender altså med at være "Heste Heste Heste" hvilket faktisk er meget dækkende for vores aften som vi håber du vil kigge med på.

 

Kh. Peter

6
0
Svar på denne tråd
 
 Equus - hestens historie
Forfatter: 
Dato:  08-02-2019 14:27

Bissen det synes jeg virkelig er en god tittel :D


Mit navn er christian jeg driver virksomheden Baser/Baser ApS i min fritid. Jeg har redet som barn og ser frem til at komme til at ride igen.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg forstår ikke at
Forfatter: 
Dato:  16-02-2019 09:05

 

man kalder det temalørdag. Der er temalørdag torben og ældreinvasionen, temalørdag dig og din bedstefar, temalørdag heste, temalørdag blablabla, og et hav af andet urelateret (hvoraf intet i øvrigt starter til tiden), og så en hestefilm til at starte med - men man efterlades med en fornemmelse af at DR-medarbejdere ikke ved hvad ord på deres eget sprog betyder?

 

Men den ene udsendelse der er, er god - og grubekulturens blinde passager var ny for mig.

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider