Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Min fremtid...
Forfatter: 
Dato:  04-12-2018 19:27

Hej hesteforum :-)

 

Jeg er en pige på 16 år, og vil gerne have pony. Men grundet min alder vil jeg gerne have en ung og nytilredet pony. Jeg har allerede fundet et par stykker på nettet, som holder mit bugdet - men selvfølgelig skal jeg først se dem an, så det er ikke sikkert endnu. Mine erfaringer med ungponyer er god. Min veninde blev skadet 2 uger efter køb af hendes nye ungpony, så derfor red jeg den indtil hun kunne komme på benen igen. Men nu vil jeg gerne have min egen.

 

Men mit spørgsmål er om jeg har råd til at have pony om ugen.

Mit bugdet:

tjener om måneden: 3.600

Opstaldning: 1.950

Så har jeg 1.050 kr. til alle andre udgifter.

 

Indtil videre har jeg samlet 22.000 kr. sammen. Af dem skal 10.000 kr. gå til ny pony.

Så har jeg 12.000 kr. til overs til forsikring og dyrelægeregning.

 

Er det nok i forhold til forsikring og dyrelæge? hvad bruger i andre?

Er 1.050 kr. nok til smed, vaccinationer, ormekur, tandlæge, evt. udstyr i længden (fordi man betaler jo ikke smed, vaccine osv. hver måned)? Hvad kommer i andre af med af penge på smed osv..?

0
0
Svar på denne tråd
 
 desværre...
Forfatter: 
Dato:  05-12-2018 09:25

Hej

 

jeg vil nok desværre sige: Nej, 1050 kr månedligt er ikke nok til smed, dyrlæge, vaccinationer, udstyr og diverse..

 

Jeg giver i omegnen af 1300kr for 4 sko hver 6 uge, det er ca 800,- om måneden. Nu vil du så nok sige at det slet ikke er sikkert at ponyen skal have 4 sko på, men det kan man ret beset ikke vide på forhånd og så er det bedre at have de ekstra penge regnet ind.

 

Vaccination/tandlæge har jeg købt en 3 års pakke med 1xårlig tandlæge/vaccination hos min dyrlæge til 4000,- det er omkring 110 kr månedligt - så ca ½ pris af hvad det ellers koster.
Dog skal det siges at jeg måtte have tandtjek + udtrækning af tand her i sommers - som kom udover - og det kostede lige 3000,-

 

En god dyrlægeforsikring er guld værd, min hest er dog så gammel at han ikke længere kan forsikres, så jeg betaler fuld pris hver gang dyrlægen kigger forbi.

 

Derudover kommer der jo udgifter til udstyr, nye grimer, dækner, træktove, sadeltilpasning, massage/kiropraktor og alt muligt andet man lige glemmer i forbifarten.

 

Desuden er du jo i en alder hvor man gerne lige vil i biffen eller i byen med veninderne, og det bliver simpelthen for surt hvis du ikke har råd til det.

 

Hilsen Anne

 


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  05-12-2018 12:46

Samme svar som i din sidste tråd: www.heste-nettet.dk/forum/1/2428205/ 2428205/

 

Nej, det kan simpelthen ikke hænge sammen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Budget - pointer
Forfatter: 
Dato:  05-12-2018 14:18
Der er nogle pointer fra den gamle tråd, og de gælder stadig.

Hvor nemt/svært det er at holde øvrige på max 1.000 kr afhænger af, hvad der ikke er inkluderet i opstaldning.
Hvad har din kommende pony/ hest brug for?

Selvom strøelse, grovfoder, krybbefoder er inkluderet, er det almindeligt at folk må købe noget ved siden af. Kosttilskud, måske bruger opstaldningsstedet wrap men hesten får diarré af det.
At du køber en hest, der hidtil altid har gået barfodet, er ingen garanti for at det forbliver sådan.
Min basse er 9 år, har aldrig haft en sko på - hvis jeg er heldig kan han klare sig uden denne vinter med, men jeg rider ham mere og han får nok snart brug for sko...

Hvorfor vil du købe unghest?
Jeg fatter det dårligt selv, de kan jo intet, men folk køber drømmen om potentiale og fremtid, så de er relativt dyre at købe selv hvis de intet kan.
Til gengæld skal selv den bedste rytter bruge hjælp, støtte og råd. Enten skal man være født ind i en fantastisk familie, have hjælpsomme venner eller mange penge. Ungheste er langt dyrere end en hest på fx 12-15 år.

Hvorfor vil du købe hest til 10.000 kr? Hvorfor ikke vente fx 1/2 år og have 30.000 kr ekstra? (Hvis du lægger 3.000 kr til side om måneden.)
Medmindre du gerne vil købe en skadet, småsyg problemhest, kan du lede frygtelig længe, hvis du vil købe en hest indenfor det budget.

Hvad er din plan, hvis sadlen går i stykker, og hesten skal indlægges ugen efter pga kolik?
Hvad kan du gøre, hvis du har udgifter for 20.000 kr på en uge?

Hvad er din plan for at træne en unghest op? At ride en vens hest kan ikke sammenlignes med at have sin egen. Du kan sikkert selv - især med kvalificeret undervisning fx 2 gange om ugen?

Hvis du er fantastisk heldig med at finde hest/ pony, så kan du finde en til 10.000 kr. 40.000 kr er bare nemmere at arbejde med...
En opsparing på 10.000 + er meget fornuftig. Hvis du er heldig får du aldrig brugt den. Men du skal bare have en plan for at skaffe 10.000-20.000 kr ekstra, eller være 100% afklaret med at skyde hesten pga noget, der måske kunne være kureret.
Hvis hesten ikke skal have sko, du holder dig til minimalt udstyr køb osv så kan du nok klare dig for 3000 kr pr måned. Jeg bruger selv ca 3500 kr pr måned.

Men... Vent dog et halvt til et helt år??
Du køber dig jo til et ansvar, der rækker 10-20 år ud i fremtiden...

Eller. Find en part eller en lånehest. Det lærer man fantastisk meget af. Så kan du have begyndertvivl på ryggen af en anden hest, end den der bliver din makker de næste 20 år.

Alt godt fremover.
Dine ønsker skal nok gå i opfyldelse.
Men, hvorfor så travlt?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sejt...
Forfatter: 
Dato:  05-12-2018 17:50

Hej TS :)

 

Jeg synes faktisk det er rigtig flot at du har lavet dig et budget og gjort dig tanker om din økonomi og hest.

Det er der mange voksne der ikke engang magter!

 

Er det sådan at du har nogle forældre der kan hjælpe dig økonomisk hvis tingene brænder på?

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider