Det er gammel vin på nye flasker, I know - men den ER altså sjov, og den kan vist godt tåle at se dagens lys igen

Baghaverytteren

Om sommeren rider hun i joggingbukser og sports-BH, om vinteren i skiundertøj, dunjakke og staldstøvler. Hendes bil er en gammel Ford stationcar, som er fyldt med hestedækkener og hundehår. Hun har deforme tæer på mindst den ene fod efter alle de gange hun er hun er blevet trådt over tæerne når hun kun havde sandaler på. Hendes trailer står for det meste parkeret bag stalden, hvor den bliver brugt til at opbevare hø i. Hendes hest Rasmus er nødtørftigt klippet bag ørerne med køkkensaksen, så hovedtøjet kan sidde nogenlunde fast når han klør sig, og én af skoene er sat fast med alu-tape indtil smeden kan komme forbi engang i næste måned. Man hører ofte baghaverytteren sige: "I dag er det vist for koldt / varmt / vådt / tørt til at ride!"

Distancerytteren

Hun rider i stramme blanke lycra-ridebukser med fartstriber ned langs siderne. Jo mere farvestrålende jo bedre, for så er det nemmere for redningsholdet at finde hende når hendes hest har "tabt" hende ned i en klippesprække eller efterladt hende ude i ødemarken. Hun rider i løbesko og en T-shirt hun har vundet i et andet mindst lige så udmarvende ridt, som hun har betalt en mindre formue for at deltage i. Hendes hest Al Kamar Shazaam blev aldrig kaldt andet end "Dit store drøv" indtil det lykkedes ham at finde en rytter der er ligeså energetisk som han selv. Når han bliver bange for et vissent blad, kan han lave et 360 graders spin uden at miste takten i sin jordvindende travbevægelse, og uden at gøre så meget som én centimeters plads for ekvipagen bagved, som længe har forsøgt at overhale. Han kan drikke, spise, stalle og gøde på kommando i takt til sin hvilepuls. Han har gennemført 1.500 stævnekilometer - hans rytter har kun gennemført 1.495 - de fem kilometer hun mangler er fra dengang han løb videre i mål efter at hun var røget af under ét af hans 360 grader spins. Man hører ofte distancerytteren sige: "Er der nogen der har en hovedpinepille?"; "Hvem har noget spiseligt - mine kiks fra sidste år er vist blevet harske!"; "Betaler jeg virkelig for det her?" og "Shazaam - dit store drog - det er bare ET BLAD!" (klask!)

Horsemanship-freak'en

Han ligner et udskud fra en Texas-ranch, men faktisk bor han inde midt i byen. Han slentrer nonchalant rundt med lassoen klar til brug, så han kan fange kvarterets unger før de piller ved hans motorcykel nede på parkeringspladsen. Han går i slidte Levi's, og cowboyhatten er tilstrækkelig fedtet til at virke autentisk. Hans hest, "Lynet", står på en lejet mark uden for byen. Den er blevet frelst fra et dårligt hjem hvor ingen kendte til horsemanship eller andre former for hesteopdragelse. Dens tidligere ejere var faste kunder på skadestuen, for de blev rutinemæssigt væltet ved fodringstid, skrabet af under lavthængende grene når de prøvede at ride, og på folden blottede hesten tænderne ildevarslende hver gang de kom i nærheden. Men så kom Round Pen Randy og frelste den stakkels misforståede hest. Efter 10 minutter i round pen'en var Lynet tam som et lam. Den kan neje for publikum, og selv tage sine senebeskyttere på - naturligvis Round Pen Randy's eget mærke med RPR logo på. Man hører ofte Randy sige: "De' da ikk' nåed særligt lille dæme. Hvis do bare køber dét hér håndrullede, håndsnoede horsemanship-reb med tilhørende håndknyttet horsemanship-grime til kun 750 kr eksklusiv moms, så kan do hurtigt lære at round-penne lissom marj."

Dressur-dronningen

Hun er altid velfriseret og velklædt. Diamantørestikkerne er diskrete, så de ikke blænder dommerne under hendes piaf- og passage-øvelser. Hun rider i designerbluse og fuldskindsridebukser med høj talje. König-støvlerne er syet efter mål og med ultra-ekstra høj dressurbue. Hendes hest, Fleistergeidelsprundheim, til daglig kaldet Fleistergeidel, er en 177,5 centimeter høj tysk-avlet hest. Det var meningen, den skulle have været Grand Prix-hest for en tysk rytter, og dens opdrættere griner stadig hysterisk hver gang de kommer i tanker om "Den dér skøre udlænding" som de fik prakket hesten på. Selv om hun selv kun er en lille splejs, faldt hun for Fleistergeidel's store gang, flotte holdning og fantastiske smidighed. Så skidt med, at den kun har vist de evner én gang i sit liv, nemlig da den blev jaget af en gal ræv.

Springrytteren

Hun går i bredstribet poloskjorte og beigefarvede ridebukser. Poloskjorten er springrytternes uniform, så man kan se at de er konkurrenceryttere også når de ikke er i stævnejakke og plastron. Kasketten, med reklame for den konkurrencestald hvor hun hver måned betaler et femcifret beløb for træning og opstaldning af sin hest, er obligatorisk hovedbeklædning så snart hun tager ridehjelmen af. Hendes hest, "Aldrig-gået-på-banen" er et klassisk eksempel på den engelske fuldblodshest. Den er brun uden aftegn, og dens hoved er som taget ud af en bog om hesteracer. Den har svag underkæbe, og ingen andre anatomiske fejl end skæve ben. Perfekt springhest: den har lært at tælle galopspring og beregne afstande, og inden den lander spørger den altid sin rytterske, om hun ønsker at den skal fortsætte i højre- eller venstregalop.

Militaryrytteren

Hun er krumbøjet af at slæbe tre sadler, tre hovedtøjer, tre sæt bid, samt rytterpåklædning til henholdsvis dressur, terrænridt og ridebanespringning, til ethvert militarystævne i landet. Eller måske er den foroverlænede holdning en beskyttende foranstaltning, så tegnebogen ikke bliver udsat for flere angreb efter at have måttet lægge penge til indkøb af tre sadler, tre hovedtøjer osv. Springrytterne ser ned på militaryrytterne fordi de "bare jager deres heste over forhindringer", og dressurrytterne ser ned på dem fordi de ikke rider "rigtig dressur". Til gengæld ser militaryrytterne ned på de andre, fordi springrytterne ikke springer ordentlige forhindringer, og dressurrytterne ikke rider på ordentlige heste. Militaryrytterens hest, Fast'n'High-AsIcan, er en tidligere galophest som blev kasseret fordi han aldrig vandt. Nu er han den perfekte militaryhest, som i de tre forskellige discipliner vælger frit mellem sine to gangarter: "megethurtiggalop" og "stopopogsmidaf". "Hi-Ass", som han bliver kaldt til daglig, elsker at få bifald fra publikum. Hans glansnummer er at "tabe" rytteren midt i den største af vandforhindringerne. Mens hun står i vand til livet, indsmurt i grønt slim fra top til tå, brøler hun: "Hvis du ikke kommer tilbage NU, bliver du solgt til Fleistergeidel's rytter!" Hi-Ass griner og skynder sig op af vandet, hvorefter han fortsætter i en helt ny gangart: "øvbøvdukanbareikkefangemig". Bifaldet når uanede højder, da han standser og lynhurtigt slikker den beskyttende Event Grease af sine forben inden han kaster sig mod den næste forhindring, der er bygget af bomme så tykke som jernbanesveller.

Frit oversat fra amerikansk.

Hvilken af dem er du???

Hilsen Sif