at finde ham der støtter en, og som får en til at smile.
Ham der får det bedste frem i en, og hvor man føler sig som et team.
Sådan en har jeg også, og når man først har prøvet det, kan man slet ikke forstå at man nogensinge har kunne tillade sig selv at nøjes med mindre.
For det gør bare noget ved ens sind, at der er gensidig respekt i ens forhold. At man føler sig elsket -også når man slet ikke føler sig elskelig.
Jeg kan til stadighed blive helt rød i kinderne, når jeg på en varm sommerdag, efter at have været i køkkenhaven, ordnet både gæs og 3 bokse, kravler svedig og fuld af hø ned fra høloftet, og ned i armene på manden, der lige syntes at han vil fortælle mig, at jeg er alt hvad han kunne drømme om og mere til, selv når jeg ligner Ronja Røverdatter.
Og når man har en støttende mand, gør man sig også umage med at gengælde både kærlighed og rummelighed. Ikke af pligt, men fordi man ikke kan lade være.
Det lyder til at du har den helt rigtige mand til dig. Skønt. Og dejligt at du nåede det hele. Både ridning og mad med manden