Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hvordan fjerner man skimmel i fuger?
Forfatter: 
Dato:  15-02-2018 14:15

Hej HN'er - jeg har googlet og googlet, men det er én af de gange, hvor google siger klorin og rodalon, og det er altså ikke nok i det her tilfælde! Så mon ikke der er nogen der har styr på sådan noget herinde?

 

Min badeværelse ser sådan her ud inde i bruseområdet:

 

Billede

 

Jeg har som sagt prøvet at rense med både rodalon og klorin. Klorin virkede en smule (jeg sad og børstede fugerne med en tandbørste, så det er ikke fordi, jeg ikke har været dedikeret), men stadig grimme mørke fuger med pletter, som bliver værre for hver uge.

 

Nu gav jeg op og kontaktede et rengøringsfirma, men de sagde, at der skulle professionelle ud med beskyttelsesdragter og det hele. Jeg synes, det virker lidt overkill. Det drejer sig jo om et område på ½ kvadratmeter . Det må da være muligt at få det af med et eller andet vidundermiddel? Jeg har set Hysan og den slags i byggemarkederne, men efter hvad jeg kan læse, kan det ikke tage misfarvningerne. Måske skal mørtlen mellem fliserne helt af/pudses ned og fyldes igen? Hvad gør man??

 

Der bliver snarest installeret ventilation i badeværelset. Det er en gammel skodbygning med et lille københavnerbadeværelse midt inde hvor udluftningen aldrig rammer

 


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det ligner mere
Forfatter: 
Dato:  15-02-2018 14:37

Kalk og rust (vand med okker/rust). Men hvis, det er skimmelsvamp, så skal det løses fra det bagvedliggende problem= fugt evt utætte rør, manglende vådrumssikring mm. Ventilation!

 

Lugter der muggent?

 

Er det eje- eller lejebolig?

 

Det ser godtnok ulækkert ud! Der ville jeg ikke bade.

Men 1/4 kvadratmeter er det ikke= 25 kvadrat centimeter... ;-)


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 En damprenser!
Forfatter: 
Dato:  15-02-2018 15:26

Hvis der ikke der er andre problemer ned rengøring, så prøv en damp renser. Vi har en som vi bruger til gulv, overflader og badeværslet.

Fuger er den god til. Bare damp dem og så skrub lidt bagefter...

god fornøjelse


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

se mere på

www.staldlauenborg.dk

www.lauenborgfys.dk

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 det virker
Forfatter: 
Dato:  15-02-2018 16:14

Altså, når jeg ser antræk til misfarvning/skimmel her, så plejer det at hjælpe med rodalon og en skurebørste. Jeg fik tippet om at bruge tynde klude eller køkkenrulle dyppet i eddike. Så kan man klistre kludene op på væggenne og lade dem sidde. Men jeg synes nu Rodalon virker lige så godt og så er det trods alt nemmere.

 

Hvis du nu gør super-rent og der stadig er gult, så er det vel ikke længere skimmel og snavs, men netop misfarvning. Man kan købe en fuge-pen, som man maler fugerne op med. De skulle kunne købes i byggemarkeder. www.homeshop.dk/flisetilbehor/ plasti-kote-fugepen-hvid-5ml.html

 

Du mangler måske at prøve rengøring med en blanding af eddike, bagepulver og citronsaft. Skrubbes med ståluld el. lign. Den sidste blanding har jeg ikke selv afprøvet, da Rodalon som sagt virker her.


Mvh Tina

 

"Undervurder aldrig styrken af dumme mennesker i flok"

 

"When a lovedone becomes a memory,

memory becomes a treasure."

 

http://www.freec.dk/hermelinhaven

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  16-02-2018 13:27

Tak for jeres gode bud!

 

Tine A: Tror det er en blanding af begge dele. Det er ejerbolig, og lejligheden bliver nemt fugtig, da det er svært at lufte badeværelset ud. Nu installerer vi en ventilator og håber det hjælper.

 

Stald Lauenborg: Hvilken damprenser har I? Synes det er svært at finde hoved og hale i de forskellige modeller og hvad de er gode til. Vil gå en tur i silvan i dag og spørge om man kan leje sådan en fætter, så det kan få et forsøg. Det ville jo være rart at kunne dræbe svampen helt inde i fugerne i stedet for bare at overfladebehandle med rengøringsmidler!

 

Tina Turpin: Det ser meget smart ud med den pen, men der står, det ikke er egnet til steder der er hårdt belastet med vand. Har også prøvet klorin og rodalon og have det liggende længere. Tror jeg afprøver lidt forskellige blandinger med eddike på små stykker vat, lader dem ligge nogle timer og ser om det gør en forskel :-)

 


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vådrumsfuger
Forfatter: 
Dato:  16-02-2018 14:15
Silikone fuger, dem i hjørnerne, holder typisk 3-5 år så skal de skiftes. Fugerne mellem fliserne rengøres med en blanding af 1 del eddike og 2 dele opvaskemiddel. Husk at gøre fugerne våde først så de ikke tager skade af syren fra eddiken.

Jeg arbejder et sted der laver badeværelser og dette er vejledningen fra flise leverandøren.

 

 

Caroline
Heste er født med en fri vilje og nogen gange gør de brug af den.

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 rengøring
Forfatter: 
Dato:  17-02-2018 08:27

Som skrevet andre steder, så damprenser.

Ellers er løsningen rigeligt med rengøringsmidler, eddikesyre og knofedt.

Vi lader også tit tolietpapir blive søbet i eddike og klistrer det fast inde i hjørnerne hvor det er umuligt at komme til.


Mvh

Charlotte

 

T-shirt-butikken.dk - også t-shirts med hestemotiv

0
0
Svar på denne tråd
 
 Damprenser
Forfatter: 
Dato:  17-02-2018 08:58

vores hedder Dampmoppe - H2O Steam Mop X5:-)


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

se mere på

www.staldlauenborg.dk

www.lauenborgfys.dk

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  20-02-2018 13:56

Tak for alle jeres svar! Caro, hvordan ved man, at det er silikonefuger? Jeg tror badeværelset er hjemmegjort/ikke helt efter forskrifterne fra tidligere ejer...

Men fugerne langs kanten og op langs hjørnerne virker rigtignok anderledes end fugerne mellem fliserne. Kan man selv kratte dem ud (hvis det er silikone) og fylde dem igen?

Må nok lige tage en snak med svigerfar, han har styr på sådan noget.

 

Silvan mente at det var helt galt at rense skimmelsvamp med damprenser, da det tilføjede mere fugt

 

Nu har jeg givet badeværelset en ordentlig omgang med Protox Hysan på opfordring fra silvanmand, og synes det er blevet noget bedre (gik amok og gav det to gange, så tror det er så godt som det bliver med overfladerengøring og i hvert fald mere effektivt end både eddike og rodalon).

 

Sådan ser det ud nu, fugerne i kanterne er stadig grimme:

 

Billede

 


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Damp...
Forfatter: 
Dato:  20-02-2018 16:12

Damp slår bakterierne ihjel tænker jeg... svampen dør simpelthen.

Men kan godt forstå deres argument men fugten, men herhjemme virker det ubeklageligt må jeg sige


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

se mere på

www.staldlauenborg.dk

www.lauenborgfys.dk

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  20-02-2018 21:33

Har ikke selv prøvet det, men hørt godt om fugerensesættet fra basicclean.dk :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fuger i Badeværelse
Forfatter: 
Dato:  21-02-2018 07:46

Hvis fugerne føles "gummi agtige" så er det silikone fuger. Anbefalingen er at de skiftes hvert 3-5 år. Hvis man er lidt snild på fingerne så kan man godt selv.

 

Gør det selv

 

Du skal bare sørge for at købe sanitets fuge, det indholder nemlig et middel der bekæmper skimmel, ellers bliver fugerne grimme med det samme.


 

 

Caroline
Heste er født med en fri vilje og nogen gange gør de brug af den.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Skimmelsvamp i fuger
Forfatter: 
Dato:  21-02-2018 10:33

Allerførst så vil jeg bare sige, du har forsøgt alle de rigtige ting, der er at gøre, når fuger skal rengøres for skimmelvækst (arbejder til dagligt med fjernelse af skimmelsvamp samt udbedring af fugtskader).

 

Når du bearbejder fliser og fuger enten ved at skrubbe kraftigt på dem eller ved anvendelse af damprenser og efterfølgende aftørring/afvaskning, får du fjernet selve skimmelsvampen (hvilket jo sådan set også er det vigtigste). Men da skimmelsvamp har et farvende enxym i sig, der trænger ned i blødere materialer som mørtelfuger og silikonefuger, er det næsten umuligt at fjerne den sidste misfarvning. Dette er rent kosmetisk men selvfølgelig ikke særlig kønt at se på. Nogle har lidt held til at blege fugerne med klorin, men som der også bliver nævnt længere oppe, så bør stærkt medtagne silikonefuger - de bløde fuger (oftes dem, der sidder langs hjørner og kanter) udskiftes. Disse bliver også møre over tid, så der kan opstå utætheder, hvor fugt kan trænge om bag fliserne - derfor bør de udskiftes med ca. 5 års mellemrum. Er mørtelfugerne så misfarvede, så det ikke er til at holde ud at se på, ville jeg få dem skiftet.

Dernæst er det selvfølgelig vigtigt at forsøge at mindske fugtpåvirkningen, der er årsagen til skimmelvæksten. I dette tilfælde er det helt sikkert grundet høj luftfugtighed på badeværelset (og med stor sandsynlighed ikke som en anden skriver en bagvedliggende skade). Jeg ved godt, at med mange lejlighedsbadeværelser kan det være rigtig svært at holde fugtniveauet nede fordi, de ofte er meget små, der er manglende udluftningsmuigheder og/eller mangel på opvarmning. Derfor er det også rigtig fint, hvis I kan få opsat en ventilator -meget gerne én med fugtstyring, så den kan stilles til eks. maks 60% relativ luftfugtighed. Hver gang luftfugtigheden er over dette, vil den så begynde at ventilere, indtil luftfugtigheden er faldet igen. Desuden er det vigtigt at tørre grundigt af på vægge og gulv efter bad, samt lukke døren til badeværelset under og efter badet, så fugtigheden ikke trænger ud i resten af lejligheden. Er der vindue, så åbn det under og evt. 10 min efter bad, ind til fugten er væk.

 

Lige en lille sidebemærkning i forhold til anvendelse af damprensning - Der er ikke noget i vejen for at anvende dette til afrensning af fliser. Selvom damp er vand, vil det som udgangspunkt ikke give øgede vækstbetingelser for skimmelsvampen, når blot der aftørres grundigt efterfølgende. Der er ikke mere vandtilførsel til væggen end ved almindelig afvaskning.

Husk i forhold til fjernelse af skimmelsvamp, hvad enten det er på fliser, fuger eller for dens sags skyld en malet overflade, så er det allervigtigste at fjerne svampen ved bearbejdning enten ved at skrubbe/vaske/tørre af eller desideret fjerne det angrebne materiale. Det er aldrig nok at spraye et eller andet giftmiddel på (som nogen byggevarefirmaer eller håndværkere kan finde på at anbefale) Desuden bør årsagen til væksten altid findes - skimmelsvamp er udelukkende et symptom på en årsag til, at fugtniveauet i et givent område er for højt. Dette enten som følge af en bygnings-/rørskade, indtrængende grundfugt eller kondensdannelse grundet kuldebro og/eller uhensigtsmæssig beboeradfærd.

 

Mvh

Gitte

1
0
Svar på denne tråd
 
 Undskyld mig
Forfatter: 
Dato:  21-02-2018 12:43

Hej,

 

Undskyld mange gange, men da jeg læste overskriften hurtigt, syntes jeg der stod: Hvordan fjerner man EN SKIMMEL i fuger.....

 

Det måtte være en meget lille skimmel.....

 

 

MVH

Jette


Nu med rød hoppe!

Og stadig synes jeg, at:

Rigtige piger rider military!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tjah, Jette
Forfatter: 
Dato:  21-02-2018 19:59

 

HN er ikke hvad det har været

 

 

- mit første bud var at rydde entreen, åbne hoveddøren, væbne sig med tålmodighed, og så stå klar udenfor med en pose meget larmende gulerødder, så skulle man nok kunne få den skimmel ud uanset hvor stædig og fastgroet den var.

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  25-02-2018 10:47

Det er jo derfor, jeg elsker HN - der sidder så mange dejlige mennesker og er villige til at hjælpe - og så er der også altid lige en fagperson iblandt, og et par damer, der kører ud af et eller andet meget sjovere sidespor Det fås ikke andre steder. Tak!

 

Svigerfar siger at det er silikonefuger, så de bliver skiftet en af dagene. Fugtstyret ventilator er hermed indkøbt. Vinduerne åbnes under bad, og vi tørrer minutiøst af i hjørner og kroge bagefter. Det giver forhåbentlig lidt pause før jeg skal på den igen med hysan og børste - der som bekendt har været ret effektivt, tog faktisk både skimmel og snavs. Gad vide om dette vidundermiddel også er effektivt til snavsede skimler?

 


PAAtvaers

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Opdatering ønskes
Forfatter: 
Dato:  07-03-2018 16:13

Har du fået fjernet det hele? Eller hjalp gulerødderne ikke?

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 sssssssssssss
Forfatter: 
Dato:  08-03-2018 12:43

Jeg Har prøvet CAROs forslag.

 

vores badeværgelse gulv med lyse fliser og hvide fuger, var blevet "beskitte" efter 13 år brug.

jeg har gennem årene skruppet med grundrens, toriletrens ec ec. men jeg er aldrig blevet helt tilfreds.

Så kunne jeg huske at jeg havde læst noget her poå HN med eddike og opvaskemniddel ! mere kunne jeg ikke huske

Nå men jeg kogte ca ½L eddike kom det i en spray flaske (varmt) og kom en god deceliter sulfo sæbe ( vindusvask ) i. rystede den godt, og gik i gang med at spraye på fugerne, ventede ca 15-20 min ( tålmodigheden ragte ikke til mere )

så skruppede jeg fugerne med en børste, og skyllede gulvet med koldt vand ( hvilket kræver nogle spande vand, på grund af sulfoen )

Resultatet er de fineste hvide fuger igen

Men dertil skal siges, det hverken er muk, skimmel eller fugtighed på vores badeværgelse, men bare mærket at tidens brug.

Jeg har taget billeder før og efter, men endtil nu ikke evnet at få den overført, så jeg kan vise dem her..

 

Men et stort tak for iden til Caro (Connery)


:O)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Hyferne
Forfatter: 
Dato:  16-03-2018 13:04

Skimmel er lumsk og hårdfør. Acetone og NaOH kan dræbe svampen, samt andre mere giftige midler, men skimmelsvamp spreder sig ved hyfer som kan være meterlange. De kommer ind bag ved murværket igennem hyferne, så det er aldrig nok at rense området lokalt. Som Horsemagic skriver skal årsagen fjernes (fugt) og den har du jo allerede check på. Vær opmærksom på regler angående installation af fugtudsugning så du ikke hænger med erstatningsansvar for den fugt som har været inde bag væggene siden badeværelset blev bygget når du flytter derfra. Nogen udlejere er mere lumske end skimmelsvamp!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Skimmelsvamp
Forfatter: 
Dato:  16-03-2018 13:26

Blot lige for at rette dig Jenna C.. Skimmelsvamp er en overfladesvamp, der spreder sig ved hjælp af luftbårne sporer og ikke meterlange hyfer, der kravler langs eller inde i vægge og andre konstruktioner.. Dvs. den gror kun på overfladen af et materiale (kan dog godt gro bagved eksempelvis tapet, løst puds og lign.), men den er ikke materialenedbrydende og ødelægger derfor som sådan ikke det materiale, den sidder på. Herfra sender den så sine sporer (lidt ligesom pollen) ud i luften, hvor de bliver ført rundt med almindeligt husstøv.

De svampe du tænker på, når du tænker meterlange hyfer, er nogle helt andre typer svampe - nemlig dem man blandt andet kender som trænedbrydende svampe, og de kan i nogle tilfælde sende deres "fangearme" - hyfer langt omkring. Disse svampe ødelægger (spiser) det materiale, de sidder på. Det kan blandt andet være hvid og gul tømmersvamp, og den mest frygtede: ægte hussvamp, der kan sende fangarme op til 20 m væk fra selve grostedet gennem murværk/fuger/trækonstruktioner osv for at hente vand.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Horsemagic
Forfatter: 
Dato:  16-03-2018 13:43

Hmm, jeg lærte noget andet i mikrobiologi da jeg læste til laborant, der var endda en foredragsholder ude fra universitetet og undervise i netop gær- og skimmelsvampe. Jeg har dyrket skimmelsvampe og analyseret dem under mikroskop. Jeg har læst meget omkring dem og så vidt jeg vidste er det alle skimmelsvampe som laver hyfer. Det er klart at de ikke kan leve af mørtel, men deres hyfer fortsætter bare til de finder noget at kolonisere sig på.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider