Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Din seneste ridetur - fortæl!
Forfatter: 
Dato:  12-02-2018 21:58

Lad os få lidt liv herinde....

 

Fortæl om din seneste ridetur - hvilken hest ride du på, træner i noget specielt og hvad er jeres mål?

 

Jeg er selv lige kommet ind fra stalden, efter at have reden mine tre.

 

Hest nr. 1 var min 10 års DV vallak, som jeg rider dressur/stævner på.

Han har været min makker i 3,5 år. Da jeg købte ham, havde jeg ikke redet mere end la2 og han havde gået la6...

Nu rider vi mb2 og håber at drive det længere... 7

 

Han er klart den hest jeg bruger mest tid og penge på.

Jeg har hest for at ride undervisning samt stævner og det opfylder han til UG!

 

I dag skulle vi bare igang igen efter 14 dage med sygdom og en lille ferie.

Det var godt nok lidt hårdt at komme i sadlen igen!

45 min. med en masse volte arbejde og sidebevægelser blev det til. Hans var dybt ukoncentreret, da det blæste og manden kørte rundt med minilæsseren lige udenfor ridehuset..

Så målet var bare at komme rundt i nogenlunde ordentlig stil og få Hans til at fokuserer bare lidt på dagens opgave!

 

Billede af Hans og jeg fra et tidligere stævne...

 

Billede

 

Hest nr. 2 var vores 4 års DSP, Lauenborgs Calliesi.

 

"Lis" er født her (var med til hele folingen) og er staldens terrorist!

Hun er simpelthen, så mega fræk, når hun skal håndteres og holder en evig fest, hver dag.

Hun er lige blevet ryttervant i skridt og trav. Hun er så utrolig ridelig og har været så nem at arbejde med.

Jeg er lige begyndt at ride hende selv og i dag skulle vi bare rundt i skridt og trav, hvilket vi kom.

Vi fik endda lave slangegange på to buer, hvilket var super!

 

Billede at Lis og ja, jeg ved godt hun står bag lod og nej, jeg trækker hende ikke derind.

 

Billede

 

Hest nr 3 er vores nyeste i stalden - Gurli..

 

Gurli er en dejlig ifolet RHD hoppe, som flyttede ind for nogen mdr. siden.

Hun er købt uden nogen garanti for at kunne rides, da hun rejser sig nogen gange.

Hun er tjekket igennem i hoved og r... - intet fundet, så nu er hun sat igang igen.

Hun virker til at trives med at lave noget og det er en fornøjelse at arbejde med hende.

Vi har alt den tid vi har brug for og har intet vi skal nå. Måske kommer vi langt eller ikke.. Det må tiden vise - det vigtigste er bare at hun trives under sadlen og pt. gør hun.

 

I dag skridtede vi rundt og rundt...

Masser at sidebevægelser og parader.. Det gik så fint - hun er så dejlig at ride!

 

Et lidt sløret billede af damen

Billede

 

Så efter at have hyppet tre hypper, så er jeg noget træt! Så nu vil jeg nyde resten af aftenen foran flimmeren og herinde!

Håber at høre om jeres ridetur

 


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

se mere på

www.staldlauenborg.dk

www.lauenborgfys.dk

 

8
0
Svar på denne tråd
 
 Seneste ridetur
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 07:33

Hyggeligt med sådan en tråd

 

Min seneste ridetur har været på min hoppe, Astoria. Her foregår det desværre primært i skridt på tur. Banen er frossen og vi har ikke noget ridehus, så det står primært på skridt- eller trækketure. Jeg er ved at synes at det er ret kedeligt, og vil gerne snart i gang med noget mere. Men et billede kan godt lige vises

Billede

 

6
0
Svar på denne tråd
 
 Min seneste ridetur....
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 08:25

Min seneste ridetur kommer forhåbentlig i eftermiddag - og jeg GLÆDER mig

 

Pinot Noir har været i træning hos min berider for at skulle starte landsstævne - så over 3 uger har han været 1 uge i træning, 1 uge hjemme, 1 uge i træning efterfulgt af stævne.

Når min berider gør ham klar til stævne, så vedligeholder jeg ham bare den uge han er hjemme, dvs longe, skovtur og fridage.....

Så jeg har ikke redet dressur i 3 uger, og er tiptopklar til at skulle i gang igen

 

Pinot er i den grad blevet min lærerhest, så fra jeg for første gang havde en unghest for nu 6 år siden, til nu hvor han i år bliver 11 år og går op til INT1 - ja der har hesten forlængst passeret mit niveau stævnemæssigt. Men jeg nyder at se min berider ride ham, og elsker at se en "gammeldags lavbenet fætter" gøre det godt til landsstævne blandt BH hingste og OL-ryttere

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Her Pinot og Lene i MA1 fra weekendens landstævne - 66,2% er sgi flot i det selskab.

 

Nu skal vi lige planlægge sæsonen - uddannelse og styrketræning harmonerer ikke med stævneridning. Og skal jeg ud og starte lidt MB'er for selv at lærer lidt ? Ellers er det Ålborg Event i april vi skal gå efter ? Eller.....

 

Caspian min smukke dreng står desværre skadet, alt forløber heldigvis planmæssigt - så vi går og skridter ture - dejligt han er en god grand danois

 

Billede

 

 

Mvh Charlotte

6
0
Svar på denne tråd
 
 Rideture
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 09:52

Min seneste ridetur på min brogede ponyhoppe Ella var i går til undervisning. Hun har været min i over 4 år, men det er først indenfor det seneste halve år, at jeg egentlig er gået i gang med at ride hende. Hun er sød og blød, når det tager hende, men ind i mellem går hun i baglås, bliver frustreret/forvirret over opgaven, og skal 'lirkes' tilbage igen. Vi træner ligeudretning, frem-og-nedadsøgning, er lige begyndt på galoppen og i går lavede de første par trin af en schenkelvigning. Hun skal nok blive til noget

Sådan ser det ud, når det går godt (og sådan skulle det gerne se ud hele tiden)

Billede

 

Min sidste ridetur på min Quartervallak var desværre for et par uger siden, ligefør han pådrog sig en lille kodeledsforvridning. Han er ellers ved at udvikle sig til en rigtig fin dressurhest, går 100% stabilt til biddet, laver fine sidebevægelser og kontragaloppen er lige ved at være på plads.

Her leger vi lidt i det fri

Billede

 


Nu med skovtursquarter

 

6
0
Svar på denne tråd
 
 Efter et par turbulente...
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 10:14

Efter et par turbulente år, først med en alvorlig skadet hest, som tilslut måtte afleves, en ung hest der var "lidt for kæk", så har jeg nu verdens dejligste hest.

 

Min skønne Dolcemus, 11 årig vallak, som jeg rider dressur på, samt alt mulige andet, men primært dressur.

Jeg har dog været så letsindig og melde os til stævne, ved ikke helt hvad jeg tænker på, det er over 4 år siden at jeg sidst var ude og starte stævne....

Og hesten har aldrig gået stævner..., håber at vi får en god tur, og vi begge får lidt fornemmelsen af at komme i byen.

 

Vi leger med versader, traverser, changenmenter. Og selvfølgelig smidighed, løsgørende arbejde, og almindelig "gymastik".

Billede

 


mvh

 

Julle

 

DIN hest - DIT ansvar !!!

5
0
Svar på denne tråd
 
 God og hyggelig tråd
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 10:21

Min seneste ridetur på min egen hest var i søndags. Vi kørte i ridehus og red lidt dressur. Vi er pt. i gang med at opbygge smidighed og styrke til den kommende sæsons military-stævner, efter en vinter som har stået på restituering (mest pga. mit hold i ryggen).

 

Sigurd (som han kaldes) var fint smidig om end en smule for meget i hånden - vores evige problem. Sidebevægelserne er efterhånden fantastiske at være i og det hjælper på at aktivere hans egenbæring. Han er ikke født med en fantastisk gang - hvad skal man også med det, mener Sigurd. Men han er en pleaser og en rigtig god ven. Han fik lavet et stunt i det ene anspring og PLING der lå den ene forsko... Hmm, men han var ikke halt, så arbejdet kunne fortsætte i den godt fjedrende fiberbund.

I aften skal skoen på og så står det på endnu en gang dressur inden lidt springning i morgen.

 

Sigurd i sit rette element:

Billede

 

Den anden "ridehest" i stalden, var i søndags med for at løsspringe, efter at have sat banen op skulle han lige opvarmes lidt i løslongering. Men øv - var ikke helt rengående. Havde nok kejtet for meget rundt på den knoldede fold. Så kunne banen ellers tages ned igen... Håber at han er gående i aften.

 

Den smukke fyr - billedet taget i sommers i et vejr man lige nu kun kan drømme om :-)

Billede

5
0
Svar på denne tråd
 
 Terapihest
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 15:17

Jeg har i formiddags været ude og låne en venindes hest, fordi min ryg trængte voldsomt til ridning, og min egen står syg.

45 min stille og roligt skridt på ridebanen blev det til, og det var simpelthen GULD for ryggen.

 

Håber jeg kan låne den igen indtil min egen er på toppen igen.

 


Mvh

Mette

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 15:28

Sikke dog en skøn tråd! Jeg sidder nogle gange med tanken... hvis alle vi HN'er aftalte at oprette 1 tråd i stil med denne eller et debatindlæg fx om dagen, så kunne det være, der ville komme gang i den igen herinde

 

Min sidste ridetur... hm. Det er dælme længe siden 4 år, tror jeg. På en sød hoppe, jeg lånte for et par strandgalopper, mens ejeren var på ferie.

 


PAAtvaers

 

6
0
Svar på denne tråd
 
 Min sidste ridetur
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 16:45

var engang tilbage i december Har ikke selv hest, men låner af min søster og hendes veninder, når jeg er på besøg hos mine forældre - hun bor heldigvis lige i nærheden.

 

Så jeg red tur på tre forskellige islændere i juletiden - har dog kun billeder fra den ene tur:

 

Billede

 

Det her er Hyllings ører - vi trænede ikke noget som helst, men fik nogle fantastiske galopture på de her lækre marker. Målet med turen var livsglæde

 


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

6
0
Svar på denne tråd
 
 Ridetur
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 16:53

 

Min seneste ridetur er ved at være et par måneder eller 5 siden - jeg havde i hvert fald bare arme og kun en cardigan med for en sikkerheds skyld

 

Gamle Chanell, der snart bliver 30 år gammel, kan ikke holde til sååå meget efter hun pådrog sig en seneskade for 3 år siden og derfor kan vi kun skridte kortere ture.

Her hvor vi bor, skal man ride ca 4 km, før man er i skoven og inden skaden var det intet problem at trave derud, men det er for langt nu i skridt. Der er ikke de fedeste turmuligheder ellers, så vi kan skridte 20 minutter ud af en vej, så må vi vende om og skridte samme vej tilbage igen og derfor bliver det ikke ret tit, da det faktisk er dødkedeligt med den tur.

 

Men den der tur vi tog, da jeg kunne have bare arme, der sked jeg lidt på "reglerne", da jeg bare trængte til at komme væk fra det hele. Så der skridtede vi den lange runde, som tog 1½ time og vi tog også en lille trav, da hun var ivrig - slemme Karina

 

Nå, ponyen virkede glad og der var ingen hævelse i benet bagefter, så det gik, men jeg tror desværre ikke, jeg kan gøre den slags for ofte, hvis jeg gerne vil passe på hende - og det vil jeg gerne

 

Her er et billed af os fra sommeren 2016

Billede

 


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

4
0
Svar på denne tråd
 
 Seneste ridetur
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 19:08

Min seneste ridetur var i søndags... Jeg har været syg siden i fredags, men klarede en skovtur i skridt lørdag og søndag måtte jeg holde fast i en tot man det meste af vejen rundt i mosen (vores lille 4-5 km tur lige udenfor stalden). Sidan har jeg så gemt mig under dynen i håb om snart at være frisk igen

 

Jeg trænger snart til at kunne træne lidt dressur og evt. springe lidt igen, men uden ridehus og med en bane der har været oversvømmet det meste af sidste år og nu er frosset, så er det begrænset hvor meget andet end skridtture det bliver til pt.

 

Men det går nok så længe det er med ham her

Billede

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 21:08


Jeg har i eftermiddags haft en herlig ridetur på min pony, efter hun har stået stille nogle uger. Først var jeg nedlagt med lungebetændelse også begynde hun at hoste og hoste og hoste.

Hun har ikke hostet på stald eller fold nogle dage, så jeg forsøgte i ridehuset i dag efter at have skridtet en tur den anden dag.

Og jeg fik kun 3 host til og starte med - SEJR :D!

Så nu kan vi forhåbentligt komme igang med dressuren igen, få styr på de versader og skridtpiouetter og få redet nogle flere LA'er.

 

Også fik jeg også lige prøvet den nye trense og nye lændedækken. Pony var dog ikke begejsteret for lændedækkenet - en kombination af frisk og ikke glad for lændedækken var = masser af bukspring.
Så er det altså en fordel og ride strl. pony

Billede

 


Nu med eget ponydyr

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Min...
Forfatter: 
Dato:  13-02-2018 22:38

min seneste tur var på min dejlige hoppe i eftermiddags, første en lille opvarmnings skridt tur i flot solskinds vejr, efter fulgt af let træning i ridehuset.

Pt får jeg meste skridte en masse dejlige tur og træner kun let og lidt mere seriøst et par gange om ugen hvor den ene typisk er undervisning.

Jeg er gået lidt i "pause" hesten har haft lidt problemer med et bagknæ og er blevet behandlet i det og så trænet op, tja så blev jeg gravid så nu nyder jeg bare jeg stadig kan ride så længe maven ikke er i vejen og hesten får lov at træne let.

Et billed af min elskede hoppe

Billede

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Smiler....
Forfatter: 
Dato:  14-02-2018 22:26

Hyggelig tråd

Min seneste ridetur var selvfølgelig på min sorte stjerne Gilbert, og det var i dag ved 17 tiden, en helt fantastisk undervisning, hvor flere ting, som vi har arbejdet med et stykke tid, lykkedes helt godt.

Der er faktisk ikke ret mange dage, hvor jeg ikke rider eller laver noget andet med ham, feks logering eller løsspring.

Vi træner seriøs dresur, vi springer fordi det er sjovt, og vi rider dejlige ture ud i det blå, og d. 24 marts, skal vi prøve kræfter med indendørs terræn spring, for første gang.

Gilbert er en 7 årige oldenborg vallak af egen avl. 3 generation hos mig. Han måler 173,5 cm og er en elskelige og venlig kæmpe.

Billede

 


En rytter uden sin hest er kun et menneske, men en hest uden sin rytter er stadig en hest.

 

Nu med en smuk blå engel.

 

7
0
Svar på denne tråd
 
 Først influenza så ferie
Forfatter: 
Dato:  15-02-2018 10:59

mandag den 5. Februar helt præcis havde jeg en dejlig skridttur ud i kulden på min DV hoppe. Dagen efter ramte influenzaen og den var knap overstået før det gik afsted på ferie til det kolde nord. Her sidder jeg så med heste abstinenser.

vi har haft et lidt træls efterår/ vinter med alt for fugtig bund i ridehal (opstigende grundvand), rigeligt med vand på alt udendørs, majsmarkerne rundt omkring har været bundløse med risiko for aftrukne hestesko og seneskader. Der er cykelstier at skridte på, men også masser af tung trafik på vejen og når der så har været sort is ja så er der ikke meget ved at være ridehest, heldigvis en god tør fold at komme ud på.

Men så var halbunden endelig OK og vi har kunnet ride og forlange lidt dressur af både hest og rytter og det går langsomt fremad. Vi øver os i at ride ud på tur selv og efter 30 min let opvarmning havde vi afstemt forventningerne til hinanden og begav os afsted iført vores refleks / sikkerheds neon gule outfit.

 

kunne næsten ikke tro det var min egen skøre kule jeg sad på, den gjorde alt til UG også selvom vi red en ny vej, troede næsten jeg sad på den forkerte hest ?. Fik også travet lidt og vendte glade hjem efter 1 time ude i sol og blæsevejr.

tak til min hest ??? og jer for at læse med!

mange hilsner fra den lykkelige ejer af en dejlig hest, der elsker dressur og sandkasse og ikke helt forstår mit behov for rideture ud i det ukendte blå...

4
0
Svar på denne tråd
 
 ridetur
Forfatter: 
Dato:  17-02-2018 09:20

Seneste ridetur er meget længe siden. Ridehesten blev flivet pga. alder sidste år i maj.

 

Den kommende rigehest er ikke tilredet endnu. Jeg har gået og grublet over hvad jeg egentlig har lyst til. Gider jeg sandkasseridning? Eller hvad? Jeg er godt klar over at vi skal gennem noget sandkasse til hun kan det mest basale - men det er godt nok svært at tage sig sammen.

Desuden har jeg mindst en skade i ryggen efter en ulykke med en bil, så jeg har skrevet til nogen om hjælp til tilridning. Desværre har de ikke tid - øv.

Nå men... nu har jeg vist også rablet nok.

 


Mvh

Charlotte

 

T-shirt-butikken.dk - også t-shirts med hestemotiv

2
0
Svar på denne tråd
 
 Seneste ridetur
Forfatter: 
Dato:  17-02-2018 17:51

Var i dag på min islænderhoppe, sammen med min genbo og en anden nabo. Hun er snart 20 år og før hende, har jeg altid redet varmblods. Men med ikke så megen tid til ridning, er det perfekt med en hest, der godt kan stå en uges tid eller to (de går i løsdrift) uden at se spøgelser alle steder. Vi rider primært tur, dog plejer vi at få undervisning hver uge eller hver 14. dag, men denne her vinter har smadret vores "ridebane", som er en græsmark.

Vi skridtede mest, da den ene ismule var lidt oppe at køre, men det blev også til en kort tølt.

I morgen vil jeg af sted alene og så kan vi få en galop langs stranden.


/Tina

 

»Mødre holder deres børn i hånden for en tid, men i deres hjerter for evigt«.

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Herlig tråd
Forfatter: 
Dato:  18-02-2018 12:26

 

Min seneste ridetur var en gang i januar, hvor jeg skridtede og travede nogle omgange på min fem-års hoppe, Allegra.

 

Allegra var halt det meste af efteråret, så vi er kommet lidt tilbage i træningen. Hun er okay igen, så jeg har sendt hende i arbejdslejr hos en berider, jeg kender...Jeg hører, at det går super fint, så nu glæder jeg mig til at få hende hjem i slutningen af marts. Så regner jeg med, at jeg har lidt mere hest at ride på, for jeg var ved at blive lidt træt af skidt og trav og volter :-P

 

Jeg har ikke rigtig nogle ordentlige ridebilleder, men sådan så hun ud i sommer ;-)

 

Billede

 

Allegra er en welsh part bred...Dvs. hendes mor er welsh cob, og hendes far er trakehner.


Kh. Britt

 

med

den smukke welsh cob, Valhallas Abigail - kaldet Abby

og

hendes vidunderlige datter, Donwell Allegra (wpbr)

3
0
Svar på denne tråd
 
 Ridetur
Forfatter: 
Dato:  18-02-2018 19:26

Jeg har for første gang i knap tre uger skridtet min hoppe, der har været syg. Ikke noget særligt ridemæssigt, men åh hvor var det skønt at komme tilbage på ryggen af hende.

 

Og så elsker jeg, at jeg bare kan sætte mig op og skridte afslappet rundt selvom hun har stået stille så længe

 

Billede

 


Mvh

Mette

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 123...
Forfatter: 
Dato:  18-02-2018 21:24

sikke en smuk welsh part bred du har Britt, hvor høj er hun og hvor høj var mor og far?

 

Min hoppe er DV dog overvejende af trakehner afstamning og jeg kunne godt fristes til at lave sådan en blanding ?

2
0
Svar på denne tråd
 
 Tak!!!
Forfatter: 
Dato:  19-02-2018 11:32

 

Annika - mange tak! Det varmer altid, når nogen siger noget pænt om Allegra :-)

 

Min welsh cob hoppe er 155 cm. i stang, og Allegras far er Herakles (Gribaldi/Michelangelo), som er cirka 170 cm. i stang. Allegra er lige omkring 160 cm. i stang.

 

Jeg har været rigtig heldig. Allegra har fået noget af det bedste fra begge forældre. Jeg kan fortælle, at Allegra vandt sine klasser til Int. Show i 2015 på Vilhelmsborg, så hun er faktisk noget så fint som Int. Supreme Champion ;-)

 

Og så har jeg moret mig over, at den berider, som rider hende i øjeblikket, blev lidt overrasket, da hun prøvede at trave på hende første gang...Der var ikke noget ponygang dér ;-)

 

Jeg har set flere welsh part bred, som er dv med en god sjat trakehner eller rene trakehnere kombineret med welsh cobs, som er blevet ret fine :-)


Kh. Britt

 

med

den smukke welsh cob, Valhallas Abigail - kaldet Abby

og

hendes vidunderlige datter, Donwell Allegra (wpbr)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Tak...
Forfatter: 
Dato:  19-02-2018 13:57

tak for svar, min hoppe er omkring 170 i stang, og på tænker at bruge en welsh cob med god højde 155-157 og håber på jeg så vil ende med en der er min 160 og gerne lidt mere. Men tænke welsh kan tilfører noget brede og dybte så vil 160 nok ikke virke helt så lille. Min hoppe er meget ædel og langbenet. Så lidt brede ville være godt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejlig tråd
Forfatter: 
Dato:  21-02-2018 18:59

Man fornemmer virkelig jeres glæde, i de forskellige indlæg, og det er jo lige præcis det der er årsagen til at vi rider. Fordi vi glædes ved det, uanset vores niveau og uanset om det er egen eller andres heste.

 

jeg er selv lige kommet ind, helt høj. Egentlig ikke så meget på grund af rideturen, men fordi jeg fik lavet bane sidste efterår, men har ikke nået at få lys på endnu, så hele vinteren har jeg måtte ty til ridehus i hverdagene, til trods for at banen var lige uden for stalden.

Men nu er det ved at være forår, og vi går mod lysere tider, så nu kan jeg også nå og ride i hverdagene herhjemme, og det er så fedt. Jeg kan næsten ikke koncentrere mig når jeg rider, for jeg syntes bare at udsigten er skøn, hesten er skøn og livet er skønt.

Forhåbentlig løjer begejstringen snart lidt af, så jeg kan blive lidt mere seriøs igen.

Hesten er min snart 15-år gamle frieser, som jeg har haft fra føl af (hvor blev tiden af?). Vi har været seriøse engang. Nu er han bare min ventil fra dagens trummerum og målet er ganske simpelt: glæde ved rideturerne.

Hans afløser kom i december. Et efterhånden 8 måneder gammelt DV-føl. Ham nåede jeg også at træne idag. Vi går bare ture væk fra de andre og tilbage igen.

Store Klaus og Lille Klaus mellem jul og nytår:

Billede

Og min nu brugbare hverdagsbane

Billede

 


Hilsen Nana

5
0
Svar på denne tråd
 
 Lækker bane
Forfatter: 
Dato:  21-02-2018 21:16

Sikke en fin bane Nana

Du har så ret - vi skal nyde hestene på den måde, som er bedst for os selv...

Så dejligt, at vi går lysere tider imøde!


Tilbyder opstaldning og fysioterapi til ryttere

se mere på

www.staldlauenborg.dk

www.lauenborgfys.dk

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 miun sidste ridetur
Forfatter: 
Dato:  22-02-2018 07:57

Min sidste ridetur var i går eftermiddags. Ponyen blev sadlet op og afsted gik det på 5 km skriddtur

Jeg får desværre ikke redet så meget som jeg ønsker, ca 1 gang om ugen, men i denne uge har jeg redet 2 gange

Jeg bor i en område hvor alle er blevet kværke forskrækket, selvom der IKKE har været nogle udbrud i 60 km omkreds så alle stalde og ridehuse er hermetisk lukket. 1. omgang februar med, et sted vil åbne for heste til marts, men kun for heste der ikke har været til stævne i 2018 ???

Nå men det gør jo at jeg skal finde et fornuftigt vejr i de lyse timer efter et fultidsjob, er temmelig begrænset.

 

Men når jeg så kommer afsted nyder vi det.

 

Mit ridedyr et frisk model, men altid styrbar, uanset hvor meget han har stået stille. Han er fantastisk, for den "glemmer" aldrig eller skal bruge tid på at komme "igang" efter nogle fridage.

var til stævne sidste weekend. der var det 14 dage siden jeg sidst havde redet, og vi blev 1. uplaceret. men fejlen stod jeg selv for

Elsker mit ridedyr. han vil aldrig være min, og aldrig blive erstattet. for jeg "gider" kun ridning pga ham, og jeg er 100% sikker på at min ridekarriere stopper helt, når vores veje skilles.

Billede

 


:O)

5
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider