Der er noget sødt, uskyldigt og naivt i den tilgang til sundhedsvæsenet, som spørgeskemaet antyder.

Naturligvis har man ikke en 100% garanti for korrekt diagnose ved en lægekontakt - men er det overhovedet det, som det handler om?

Jeg forventer, at læger kontaktes af folk, der har et eller flere problemer, og folk antager at det handler om helbredet.
Jeg er selv læge, og jeg bestræber mig altid på at finde ud af, hvad der er patientens problem. (Og det er ikke så nemt, som det lyder. Og hænger ikke nødvendigvis sammen med de arbejdsdiagnoser, man når frem til...)
En diagnose er bare et redskab til at fortælle en, hvad andre i lignende situation har haft effekt af - og det giver et prej til hvilke symptomer / gener man kan forvente.

At reducere lægekunst / gode og dårlige sundhedsvæsen oplevelser til et spørgsmål om forkert diagnose - svarer til at beskrive en sommer ved at se på en brændende kugle på himlen...
Det er meget, meget forsimplet, jeg tænker at man har mange oplevelser i livet til gode, hvis man forventer at lære af det spørgsmål alene.
Hvor er det længe siden jeg kunne tænke så enkelt og uskyldsrent.
- Sorry, men hvad vil i med resten af virkeligheden??

Jeg har haft en lidt ubehagelig oplevelse med sundhedsvæsnet (min egen læge), men det havde intet med en diagnose at gøre, men alt med lægens attitude og opførsel at gøre. Jeg har hørt flere med beretninger om det samme.

 

Ang. spørgeskemaet, så synes jeg måske, I skal inkludere en "Ved ikke"-mulighed, for jeg tror det gør sig gældende i rigtig mange tilfælde. Jeg aner ikke, om jeg engang har fået en forkert diagnose, men hvor mine symptomer er gået over af sig selv, og jeg derfor ikke har fået det kontrolleret.

- Samme gør sig gældende for spg. 7.

Jeg syntes faktisk spørgeskemaet rammer netop mit største problem med sundhedsvæsenet. Det er frygtelig specialiseret, og hvis ens sygdom/smerter/problemer ikke lige passer ind i en kasse, så er det virkelig op ad bakke.

 

Jeg har en lang historie indenfor systemet og har feks klaget over rygsmerter i årevis, fordi det da sikkert stammede fra mine hofter. Da hofterne så var fikset, og smerterne i ryggen ikke forsvandt røg jeg videre og hovsa ryggen var både skæv og fuld af slidgigt.

 

Senest har en overlæge været klar til at indstille mig til udskiftning af min hofte, fordi den var slidt. Han kunne godt nok ikke lige finde de gamle billeder, så vi kunne se om det var blevet værre, og heller ikke helt forklare, hvorfor smerterne var lokaliseret noget anderledes end ved nedslidning af hoften. Efterfølgende fik en ny fys løst problemet ved at få min bækken manipuleret på plads, så jeg nu er stort set smertefri.

 

Min erfaring med systemet er, at man skal være kritisk overfor deres diagnoser og holde fast i yderligere undersøgelser, hvis det lyder lidt for nemt, det de kommer op med.

 

Ja det må jeg sige. Lige siden jeg var barn hvor jeg fik problemer med min ryg har jeg flere gange fået forskellige dianogser igennem årene. For ca. 1 år siden er det så endelig lykkedes at få en dianogse der giver mening. Rysøjlegigt som er en inflamation omkring ledene nederest i min rygsøjle.

 

Jeg stoler ikke på læger mere af flere grunde. Men følger min egen fornemmelse og sunde fornuft. Er forbi en læge en meget sjælden gang idag.