Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Mangler kun speciale; droppe KA?
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 15:14

Hej ænder,

 

Jeg skal forsøge at fatte mig i korthed.

 

Jeg har en BA i japanstudier og står over for at skrive speciale på kandidaten inden for samme studie, MEN - jeg mangler total lyst til at færdiggøre den :(

For at spare jer for en væg af tekst, kommer her mine for- og imod-punkter:

 

FOR speciale:

  • Jeg er bange for at have svært ved at få job
  • Jeg er bange for at fortryde (skam, skyld, selvværd osv.)
  • Det lader til, at man som KA får højere løn(?)
  • "Har man sagt A, må man også sige B"-mentalitet
  • Mange siger: "Bliv færdig! Du er så langt og meget bedre stillet med en KA!"

IMOD speciale:

  • Jeg hader at studere og har altid hadet det (siden gymnasiet) - især opgaver dræber mig
  • Jeg var ude i fjerde eksamensforsøg med mit bachelorprojekt
  • Stressen under BA-projekt gjorde mig depressiv og selvskadende (har historie på ungdomspsykiatrisk)
  • Min kæreste og min bedste ven siger: "Drop ud! Du hader det og har altid hadet det, du er ulykkelig og vi tror ikke, du er bedre stillet med en KA!" De er slet ikke i tvivl om, at det er mest rigtigt (for mig) at droppe ud
  • Efter et semester med praktik, hvor jeg oversatte en bog, er jeg TRÆT af store projekter og har INGEN motivation til fire måneder med en stor opgave
  • Måske er det smartere at stoppe nu, og så tage en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse om 4½ (frem for 6, jvf. uddannelsesloftet), så jeg har kompetencer, der ligger uden for japanstudier

 

Jeg har grublet siden november (oktober?), men jeg har sådan set tvivlet i over et år. Jeg lovede egentlig mig selv efter bacheloren, at jeg ikke ville tage en kandidat, for jeg hadede det som pesten, men så får man at vide, at en BA ikke kan bruges til noget i det virkelige liv, og jeg var skræmt af arbejdsmarkedet, så jeg blev i studielivets trygge (men frygtelige) rammer og fortsatte :/

 

Jeg har inden for de sidste par uger sagt "nu gør jeg det her!" om hver ting 8-)

 

Lige nu er jeg drevet mere af frygt end lyst. Jeg har dårlig selvtillid og tror, det vil være et nederlag for mig, hvis jeg dropper ud - fordi jeg vil føle, det var fordi "jeg ikke kunne".

 

Jeg ved ikke, hvad jeg vil i fremtiden, hvilket heller ikke gør min situation lettere - jeg har ikke rigtig noget at stile efter, så jeg kan ikke finde motivation dér.

 

På den ene side har jeg lyst til at skrige: "OP I RØVEN MED UDDANNELSE!", men på den anden side er jeg også dødsensangst for at fortryde af den ene eller den anden årsag

 

Ethvert råd, personlig erfaring og kommentar modtages med kyshånd og taknemlighed, for jeg er ved at miste forstanden (og det er min omgangskreds også)


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svært at råde..
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 16:05

Jeg tænker umiddelbart: japanstudier

Det er da ikke noget, der ligger sådan lige for, synes jeg. Da du startede med studierne må du da have haft en ide om, hvad du ville bruge det til?

 

Holder det stadig? - hvis nej, så tag benene på nakken.

Kan du komme til det uden en KA? - hvis ja, så er der vel ikke noget, der holder på dig. Hvis nej, så må du hanke op i dig selv, tage tyren ved patterne og prøve at finde noget hjælp til motivationen.

 

Giver det mening?

 

Hilsen Sif

 


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

2
1
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 16:37

Først - rigtig mange gange tak for svar!

Jeg tror, det giver mening.

 

Jeg valgte i sin tid japanstudier - hvilket snart er 7 år siden (4 års normeret BA, forkert tilvalg -> nyt tilvalg + 1½ års KA = 6½ år) fordi jeg ikke rigtig havde lyst til noget (kæmpede med psyken), men elskede japansk, og kunne det allerede (selvstudie), og efter en hård tid med den forkerte linje på gym, ville jeg vælge noget, hvor jeg rent faktisk tænkte, jeg ville kunne lide det... well.

 

Jeg havde ikke noget helt konkret i tankerne, men jeg blev efterhånden glad for oversættelse, men efter mit pratikforløb (som litterær oversætter) har jeg fået konstateret, at det SLET ikke er mig (men jeg er blevet bedre til at sætte komma!). Jeg tror, jeg skal have noget mere fysisk-praktisk orienteret arbejde (men hvad..?)

 

Jeg har erkendt, at jeg har valgt forkert fra starten. Jeg har bare aldrig haft nosserne til at droppe ud, sikkert fordi jeg (i mit hoved) ikke rigtig så noget alternativ? (Min familie er desuden højtuddannet, og min far har endda forsøgt at overtale mig til en PhD!).

 

Jeg ved ikke helt, hvad det KAN føre til, og jeg ved heller ikke, hvad jeg gerne VIL, det fører til.

 

Men hoooold nu kæft, det er træls at sidde med følelsen af, at man har spildt 6½ år...


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har du overvejet...
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 17:53

Nu skriver du, at du HADER at studere og at du forestiller dig noget mere fysisk-praktisk... Har du overvejet en erhvervsuddannelse? Jeg er helt klar over, at at det slet ikke har samme prestige og at lønniveauet formentligt er noget lavere (aner ikke, hvad man laver og tjener efter en BA i japanstudier )

Men en erhvervsuddannelse er jo med elev-/lærlingeløn og æder ikke af dine fremtidige muligheder for at studere, hvis nu lysten skulle komme igen eller den nye uddannelse åbner for muligheden for videreuddannelse i anden retning. Samtidig er erhvervsuddannelserne praktisk orienterede omend med skoleophold undervejs, som dog er af kortere varighed.

 

Jeg har selv hadet at gå i skole nærmest siden jeg begyndte i 1. klasse. Efter et afbræk på 1,5 år med arbejde slæbte jeg mig gennem gymnasiet, fordi man jo skulle igang med noget mere fornuftigt end bare at arbejde og gymnasiet er/var jo ligesom bare det "man" tog og herefter igang med uddannelse = mere skole. Jeg droppede ud - efter længere tids tilløb tog en længere sygemelding beslutningen for mig. I dag er jeg uddannet lægesekretær - det er ikke fancy, det er ikke højtlønnet og jeg kan ikke skrive div. bogstaver efter mit navn, men jeg er glad for jeg gik den vej istedet, selvom det ikke var så sjovt at skulle indrømme overfor både sig selv og omgivelserne, at nu stod man der uden uddannelse eller job og anede ikke hvad man ville.

 

For mig handler det måske lidt om, om der er en mening med pinslerne. Hvis du tænker, at med en KA, så har du adgang til DRØMME-jobbet, så giver det mening at bide tænderne sammen og fortsætte. Hvis du blot forsætter fordi det forventes af dig,så tror jeg, jeg ville droppe ud. At skulle gå i lang tid og være ulykkelig uden i det mindste at have en gulerod for enden ville ikke være det værd for mig.

 


 

Mvh Michelle

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Det du lærer
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 17:54

 

kan du ikke umiddelbart omsætte til noget brugbart for din kommende arbejdsgiver. (og jeg gider ikke diskutere den del, de der er uenige forstår aldrig ordet "umiddelbart" )

 

Men det at du har haft nosser (eller kønsspecifikke neutrale ækvivalenter af vital art for vitaliten af arten) til at gennemføre og selv kæmpe med at tilegne dig viden, det kan din arbejdsgiver bruge til noget.

 

Så ikke nok med at ROI bliver en brøkdel hvis du dropper så tæt på målet ifht. at færddiggøre det, men du mangler også at bevise for en kommende arbejdsgiver at du faktisk kan gennemføre noget værre lårt (undskyld, men i det mindste er det da kønsneutralt ), og beviser næsten det modsatte: Du snublede før du kom i mål, eller gik en enorm omvej inden du kom i et andet mål.

 

Så det skal med i overvejelserne.

 

Endelig er Japan een af de største økonomier på verdensplan, og jeg har adskillige eksempler på at erhvervslivet har fejlet overfor japanske virksomheder fordi de ikke i tilstrækkeligt omfang forstod kultur, sprog og historie. Den viden er guld værd, og den viden har du til en vis grad allerede -- men du har ikke papir på det før du er færdig, så du skal kompensere for at en kommende arbejdsgiver skal stole på en ukendt person, fremfor en kendt uddannelsesinstitution.

 

 

Og du ved altså ikke hvilke dele af dit liv du har spildt, før det hele er slut, så den følelse kan du parkere med god samvittighed.

 

8
0
Svar på denne tråd
 
 Specialist
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 18:43

Med mindre du slet ikke og aldrig nogensinde gider abejde indenfor noget, der bare ligger tilnærmelsesvist op ad din kandidat, så bid tænderne sammen og få det ekspederet færdigt og ud af dit liv.

 

Jeg kæmpede - som i KÆM-PE-DE - med at få mit kandidatspeciale færdigt, men hvor har det bare givet gevinst mange gange siden, selvom det var i et endnu mere håbløst humanistisk fag.

Det har været både på den personlige side; at jeg gjorde det, at jeg kunne. Og på den profesionelle side; at jeg har kunnet demonstrere vedholdenhed og vilje og at min løn er væsentlig højere.

 

Og de ting bruger jeg næsten hver dag, for tro mig, i et hvert job er der mange, sure lorteopgaver, der skal færdiggøres.

 

Men hvis du er sikker på, at du vil blive mere lykkelig i en mindre akademisk præget profession, så tag springet nu, mens du har chancen. Husk dog, at det betyder endnu flere år i uddannelsessystemet - og du lyder som om, du trænger voldsomt til at komme ud i den virkelige verden.

 

Det eneste, du ikke må, er at spilde din tid mere end højst nødvendigt, så hvis du beslutter dig for at fortsætte med specialet, så lov mig, at du tvinger dig selv til at gå all-in

 


Nu med skovtursquarter

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 19:09

Hej, hej og hej!

Tusind tak for jeres svar! Det sætter helt sikkert tingene lidt i perspektiv :)

 

Michelle: Ja, jeg har faktisk overvejet, om en erhvervsuddannelse er noget for mig. Jeg har altid været meget interesseret i hove, og flere gange overvejet beslagsmed - men jeg er egentlig ikke så interesseret i at lægge sko på, så det er lidt der, den er landet.

Megasejt, at du fra starten har indset at det dér ræs ikke var noget for dig! Gid jeg også havde det...

Jeg har mange gange forsøgt at gøre pinslerne op med udnyttet, men det er jo svært at sige. Der er ingen, der kan spå om fremtiden. Måske ville jeg få et meget bedre forløb med specialet, end jeg gjorde med bachelorprojektet. Jeg kan kun håbe!

 

xy: Neeeej, min research siger mig også, at jeg ikke sådan lige umiddelbart kan omsætte min lærdom (som jeg egentlig føler er ganske sparsommelig, i og med jeg sjældent har fulgt med i timerne, og jeg føler egentlig, man ville kunne rivalisere min viden, hvis man lige læste et par dage )
- Men jeg kan da sproget, og der har jeg altid ligget i toppen!

Og ja, Japan er en økonomisk stormagt, og nu har EU og Japan jo lige indgået en handelsaftale med dem, så lur mig om ikke det skulle kunne kaste noget arbejde af sig!

Og så vil jeg lige parkere min dårlige samvittighed!

 

Kirstine: Tak! Det har givet mig lidt mod på det igen (efter et sammenbrud, hvor jeg hulkede så meget, at hestene syntes, det var noget meget mærkeligt noget! ) Jeg ved ikke, hvad jeg vil blive mest lykkelig af. Lige nu tror jeg bare, jeg føler mig så useless ift. min uddannelse, at jeg ville egne mig bedst til at tælle sten eller udfiltre fiskesnøre

Jeg lover, at hvis jeg vælger at tage kandidaten, så gør jeg det også helhjertet (med de bump, der kommer på vejen). Jeg kontakter mine vejledere og lægger en plan med dem. Måske kan en samtale med dem, som i øvrigt var meget begejstrede for mit BA-projekt og opfordrede mig til at gå videre med det, få min gejst lidt op igen!

 

Jeg må jo også indrømme, at jeg vitterligt helst ville, hvis jeg rent faktisk fik noget ud af mine mange års anstrengelser!


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Studievejledning?
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 23:57
Det springer mig i øjnene, at du ikke har nævnt ordet studievejleder??

Anyway.
Jeg ville i dit sted booke tid hos studievejleder.
Og så overveje orlov med relevant arbejde i fx 1/2 år.
Det giver måske penge og blod på tanden.

...
Jeg kan godt lide, at du opstiller det systematisk for og imod.
Du kan sætte det endnu mere pædagogisk op, hvis du tager et stykke papir og folder det på midten på hvert led.
Nu er det delt op i 2x2 felter.

Øverst til venstre fordele ved at fortsætte
Øverst til højre ulemper ved at fortsætte
Nederst til højre fordele ved at stoppe
Nederst til venstre ulemper ved at stoppe.

-udfyld skemaet med det, som er vigtigt for dig.
Fordi fordel og ulemper krydser over, bliver det meget synligt om der er fordele og ulemper ved at fortsætte eller stoppe.
... Og så er der en ting du skal vende med en vejleder. Så vidt jeg ved er der lukket for at man kan opstarte nye uddannelser i Danmark, så snart man har en kandidat grad. Kun Master degree og PhD kan man starte på når kandidaten er fuldført.
Som jeg læser det, overvejer du at starte på noget helt andet... Så tjek lige om du kan det, efter en fuldført kandidat.

Go arbejdslyst herfra.
1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 11:39

Nu kommer der lige et helt andet forslag.

 

Hvad med at finde et arbejde, i en organisation hvor de har plads til at du skriver en kandidat samtidig. Selvfølgelig med udgangspunkt i noget der har relevans for organisationen, men som også har din interesse.

Du får erhvervserfaring, hands on og passer stadig studiet. Kunne det give noget luft i forhold til "studie, studie, studie"?

 

Og inden min ide bliver skudt ned, som det er for tidskrævende og bla bla bla, så er revisorerne glimrende eksempler på at det kan lade sig gøre. Deres kandidat strækker sig dog over lidt længere tid, men måske du kunne få lov til det samme?

2
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 12:22

Doctor Who: Korrekt, jeg har faktisk ikke snakket med studievejlederen, selvom jeg har haft tænkt på det. Hvorfor jeg ikke har gjort det, er jeg ikke helt sikker på; måske fordi jeg var ret sikker på, han under alle omstændigheder ville forsøge at overtale mig til at skrive mit speciale... det er nok i virkeligheden lidt dumt af mig.

Orlov kan jeg, så vidt jeg forstår, ikke få uden en lægeerklæring.

God ide med 2x2-skemaet! Det vil jeg lige se nærmere på.
Du har ret ift. mine muligheder for uddannelse, hvis jeg færdiggøre kandidaten (= uddannelsesloftet), og det har jeg rigtig meget med i mine overvejelser. Det er måske smartere at kombinere min BA i japanstudier med en KA eller endnu en BA i noget andet, så jeg har nogle andre, måske mere anvendelige kompetencer (har overvejet markedsføringsøkonom, men det er måske bare at udsætte mig for flere pinsler).

Efter 6 år må man tage en ny uddannelse, formentlig uden SU.

 

Schweizerosten: Jeg tror desværre, det er lidt sent at lave en aftale med et firma; jeg er jo allerede på mit sidste semester, dvs. det, hvor jeg skal skrive selve speciale - desuden ved jeg ikke rigtig, hvor jeg skulle søge hen. Men ellers en rigtig god ide! Men kan det passe, det er en master, man kan sådan noget på, og ikke en kandidatafhandling? Jeg ved det ikke helt.

 

------------------------------------

Jeg har overvejet et produktspeciale, men skal lige snakke med mine vejledere om, hvad det evt. kunne være. Det er mindre akademisk skrivning (inkluderer "kun" en rapport med refleksioner på maks 40 sider), og så mundtlig eksaminering - hvilket selvfølgelig også er træls, men sædvanligvis kan jeg godt mit stof, men har problemer med at få det ned på papir.

 

Tusind tak for svar, allesammen - jeg tror indtil videre, jeg har forliget mig med tanken om et speciale. Så må jeg bare forsøge at gøre processen så behagelig som mulig og virkelig bruge mine vejledere! :)


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 12:28

Hvis du ser at komme igang nu, så synes jeg da ikke det er for sent? Evt. kan du jo altid søge om at få den udskudt/forlænget.

Jamen hvor vil du søge job når du er færdig? Det er de virksomheder du skal kigge på.

 

Revisorerne er cand. merc. aud'er og det er en direkte kandidat de tager. Så det kan altså lade sig gøre. Det er nok bare mere normalt i den verden, end på mange andre uddannelser.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 13:49

Udskydelse er ikke muligt (med mindre jeg har en rigtig god grund og kan få dispensation), men en reeksamen er teknisk set. Men jeg tror egentlig helst, jeg bare vil være færdig ASAP og få det ud af verden. Og igen - jeg aner ikke, hvilke firmaer der evt. kan bruge mig, sådan lige umiddelbart (dog har jeg et studiejob, men er ikke sikker på, de kan bruge mine faglige kompetencer på nuværende tidspunkt).

 

Jeg ved ikke, om du er bekendt med det, men ifølge forholdvis nye regler, er specialet normeret til 4 måneder - jeg har afleveringsfrist d. 1/6, hvorfor jeg ikke rigtig synes, jeg har tid til at finde en virksomhed at samarbejde med. Men som sagt - det var en ret god ide!


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har aldrig
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 15:06

været skoletræt sådan for real, OG jeg er oversætter, som du siger, at du ikke vil være, men nu får du lige mine 5 cents alligevel

 

Jeg er freelancer, men holder mig opdateret omkring, hvilke sprogjobs der tilbydes rundt omkring, og i forbindelse med asiatiske sprog ser det ud til mest at være til virksomhedskommunikation. Altså e-mails og telefonkontakt med asiatiske kunder og oversættelse/tolkning, så de danske kollegaer også forstår, hvad der foregår.

 

Som fuldtidsoversætter kan jeg sige, at kandidatgraden er alfa og omega, hvis du vil tages alvorligt. Ingen spørger efter karaktererne, men titlen er vigtig. Laaaaangt størstedelen af oversættere er ikke litteraturoversættere (desværre! Jeg gad godt, men der er ingen penge i bøger), så du behøver ikke at komme til at sidde med kæmpeopgaver hele tiden. Jeg har en del mindre opgaver i løbet af en uge (har specialiseret mig i marketing og IT) fra alle mulige slutkunder, så jeg kan altid se en ende på de opgaver, der trækker tænder ud.

Hvis du er interesseret i computerspil, så kan du måske finde din niche der - en af mine britiske studiekammerater (jeg har en kandidatgrad i oversættelsesstudier fra et britisk uni, hvor alle sprog havde teorien sammen) fik job hos Nintendo. Min mand arbejder for Blizzard Entertainment som tysk oversætter - de oversætter dog ikke til dansk, men bare som eksempel.

 

Til sidst så ville jeg nok anbefale dig at tage en kandidat i noget andet end japansk... Selvom det er et stort projekt! Jeg har selv en BA i Engelsk (som egentlig oftest er grundlaget for en gymnasielæreruddannelse), og jeg havde været helt lost, hvis jeg var fortsat med "bare sprog" uden at erhvervsmæssigt mål (når jeg nu ikke vil være lærer). Man lærer en masse på almene sproguddannelser, men når nogen spørger "hvad kan du så nu?", så er det ret svært at forklare. Alt for abstrakt. Det er noget nemmere for dem, der bliver færdige som sygeplejersker eller lærere eller hvad ved jeg - de har også en BA, men der er ikke behov for at spørge "hvad kan du så nu?" på samme måde Derfor var kandidatuddannelsen i høj grad med til at give mig noget at stile efter - hvis du kommer til at aflevere speciale uden nogen som helst idé om, hvad uddannelsen skal bruges til, så kan jeg godt forstå, at det virker lidt håbløst

 

Chin up - løsningen skal nok komme til dig! Afsted og snak med vejlederen - du behøver jo ikke at gøre som han/hun siger i sidste ende, hvis du ikke vil


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 15:53

Hej Sine,

 

Tusind tak for dit svar :)

Jeg har bestemt ikke mod på at tage en ny kandidat. Jeg er DONE med at studere på det niveau, men jeg er helt enig i, at jeg skulle have taget en anden kandidat.

 

Til gengæld var mit tilvalgsfag (1 år) oversættelsesstudier, mit bachelorprojekt var om oversættelse, og mit speciale bliver også til at være inden for oversættelse, og min kandidat er den sprogligt orienterede, så hvis jeg endelig ville oversætte professionelt, vil det nok ikke være umuligt for mig - også i og med, jeg har været i så tæt samarbejde med vores førende japansk-dansk-oversætter i landet.

 

Men nej, man kan ikke leve af litterær oversættelse - det gør mig egentlig heller ikke noget længere (for ironisk nok har jeg aldrig været en læsehest ).

 

Faren ved oversættelse som profession (for mig) er også, at jeg mister meget af min interesse for sproget, hvilket tidligere har været min store passion - faktisk hvad jeg fyldte min dagligdag med! Jeg vil helst gerne finde én eller anden balance.

 

Men jeg er helt enig med dig mht., hvor abstrakt en uddannelse som min er. Jeg fortyder også, at jeg ikke tog en anden kandidat, eller i det mindste ventede, til jeg evt. vidste, hvad jeg gerne ville. Udvalget er bare meget begrænset, når man kommer fra japanstudier, med mindre jeg søgte ind på et andet universitet (hvilket jeg ikke havde overvejet).

 

Det er også derfor, jeg lige nu står og genovervejer det hele - er jeg bedre tjent med om 4½ år (når uddannelsesloftetat tage fx en uddannelse som markedsføringsøkonom?

 

Uuuh, nu bliver jeg i tvivl igen!


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg kan skam
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 17:20

godt følge dig. Man mister noget af sin umiddelbare glæde ved sproget, når man skal analysere og korrigere det hele dagen, hver dag. Især hvis kildesproget er dårligt - jeg kan blive helt trist over nogle af de kildetekster, jeg sidder med, fordi de bare er så dårligt/skødesløst formuleret. Så må man jo forsøge at skabe noget smukt (eller i hvert fald korrekt...) på dansk i stedet

 

Det var ikke for at sige, at du ikke kan blive litterær oversætter, hvis du vil (især når du nu har forbindelserne til det) - det var bare for at minde dig om, at der også er andre sider af faget, som måske minder knapt så meget om at skrive en uendelig skoleopgave som at oversætte en bog gør

 

Held og lykke med det hele Det er ikke et nemt valg. Jeg har en veninde, der har en kandidat i litteraturvidenskab, som efterfølgende har taget en so-su-uddannelse for at tjene penge, og så sysler hun med litteraturprojekter ved siden af. Så selvom du træffer et valg, kan du jo nå at ændre på tingene senere hen også.


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmm...
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 17:29
Tak igen ^^

Det er nu hele praktikforløbet, der har fået mig til at indse, at det ikke er noget for mig. I og med jeg ikke rigtig selv læser, mangler jeg fornemmelse for godt skønlitterært sprog, og så passer arbejdsformen mig dårligt. Jeg tror, oversættelse skal forblive en hobby for mig :)

Lige netop sosu/sosa har jeg også overvejet for at kunne få et arbejde, der kan hive noget hjem.

Jeg snakker med mine specialevejledere,fortæller den, hvordan landet ligger, og så ser jeg, om jeg kan få snakket med studievejledere, og evt. også karrierevejledningen på AU - helst i den kommende uge, så jeg kan få lagt låg på!

Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du skal også huske
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 23:44

At det kan blive svært at få SU til en anden uddannelse på samme/lavere niveau, som regeringen har skruet uddannelsespolitikken sammen! Rettere at få SU!

 

Min søn valgte i sin tid at "nøjes" med en BA (fremfor kandidaten), men han havde et godt betalt studiejob, som han fortsat er ansat i- på fuld tid.

 

Nu har jeg ikke den mindste anelse om, hvad et japanstudie er- endsige kan føre til...

Hvis du ikke bryder dig om sprog?

 

Min søns kæreste er translatør i 3 sprog, og hun er nu færdig med det 4. (dansk), hun har så også været heldig, at få et job på halv tid- før hun var færdig med dansk. (Hun er tysk).

 

Så hvis du ikke har en mulighed for at få arbejde allerede nu, så kan det blive endog meget svært (økonomisk!).

 

Du ønskes særdeles meget held og lykke.

 


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  03-02-2018 06:48

Hej Tine!

 

Først vil jeg lige sige, at jeg ELSKER det japanske sprog! Jeg var selvlært, da jeg startede på studiet, og har brugt timevis på japansk - indtil jeg begyndte at oversætte, og det lidt begyndte at hænge mig ud af halsen ;)

Jeg har altid ligget i toppen af de sproglige fag.

 

Ang. SU, så nej, jeg kan ikke få SU til en hel uddannelse til den tid, men såfremt jeg stadig er sammen med min kæreste til den tid (7-9-13), vil han formentlig tjene godt nok til at kunne forsørge os begge - og så må jeg jo spæde til gennem et studiejob :)

 

Jeg stillede samme spørgsmål inde på reddit og blev bombarderet med kommentarer og udklip om, hvor meget markedet til Japan åbner op, hvor stor vores im- og eksport er, og hvor meget jeg potentielt kan bidrage med "derude", så jeg satser på, de har ret ;D

 

Tusind tak til alle, der gad tage sig tid til at hjælpe mig!


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

2
0
Svar på denne tråd
 
 Ønsker for fremtiden?
Forfatter: 
Dato:  03-02-2018 10:26

Jeg synes det lyder som om du hænger lidt fast i det du har brugt tiden på de sidste 6½ år - fremfor hvad du ønsker at bruge tiden på de næste 40-50 år på arbejdsmarkedet. I min absolut ikke-universitetsuddannede verden, så spiller fremtiden en MEGET større rolle end fortiden!

 

Du skriver også, at din familie er højtuddannet og din far har presset lidt på - har du brugt lidt tid på at fundere over for hvem du egentlig læser noget du åbenlyst ikke synes er "sjovt" - andet end på "for-mig-selv plan"?

 

Mange folk vælger at skifte retning efter 20 år på samme arbejdsplads - hvorfor skulle du ikke kunne gøre det samme? Der er absolut ingen skam i at erkende at man har udviklet sig, fået nye interesser eller bare er begyndt at lytte til sig selv!

 

HVIS du kommer frem til at du ønsker at arbejde inden for oversættelse ifm. Japans indtræden i den vestlige verden (forstå mig ret ) - så er der jo måske reelt ikke så meget at gøre - så må du klemme ballerne sammen i 4 måneder mere! MEN - hvem pokker siger, at du skal være en del af den verden...? Muligvis har du nogle ting at bidrage med - men igen, at bruge 40-50 år på noget man ikke brænder for - det lyder lidt skørt ik´?

 

HVIS du kommer frem til at du ønsker at gå i en helt anden retning og "bare" være SO-SU, kassedame i Netto eller skraldemand (no offence til folk der arbejder i de stillinger - I gør et kæmpe arbejde, I gør det godt - og jeg ser på INGEN måde "ned" på jer!!!) Jamen er det så så slemt??? Tænk nu hvis du rent faktisk havner på en hylde, hvor du de næste 40-50 år står op hver morgen og virkelig føler det er fedt at gå på arbejde, at du gør en forskel, at du selv får noget med hjem og at du trods alt tjener din egen løn (og pension)...? Det lyder da ikke så skørt vel?

 

INGEN af os herinde kan rådgive dig til hvad der er rigtigt eller forkert - men HUSK, det er DIG der skal leve med dine valg, fravalg og prioriteringer - IKKE din kæreste, din familie, din studievejleder eller den japanske økonomi...

 

Uanset hvad du finder frem til, så lov mig ikke at fortryde de 6½ år - de har været med til at forme den fremtidige "dig" - uanset hvilken plads du finder i verden, som gør "dig" glad

 

Trine (Faxa)


2
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm...
Forfatter: 
Dato:  03-02-2018 22:47

Hej Trine! Tusind tak for dit svar!

 

Om jeg ville have mere eller mindre umotiveret på enhver anden uddannelse, skal jeg ikke kunne sige; jeg ville nok i hvert fald ikke kunne finde en universitetsuddannelse, jeg ville finde sjovere. Erhvervsudannelse - måske, og jeg havde det også i tankerne, men jeg kan faktisk ikke helt huske, hvorfor jeg ikke tog sådan en uddannelse... sikkert pga. min familie.

Havde jeg dog bare været mere som min bror, som er militær- og nu politimand

 

Og jeg har bestemt intet imod tanken om, evt. fuldstændig at skifte branche på et tidspunkt! Før jeg søgte ind på uni, snakkede jeg også om beslagsmed el. lign., men da blandede min (dyrlægeuddannede) far sig (igen!!) og sagde, at det skulle jeg ikke, for det slider kroppen op og blablabla - og det har han da givetvis ret i, men hvis det nu havde gjort mig gladere..?

Min far vil mig uden tvivl det bedste, men jeg tror bare ikke, han forstår min situation.

 

Jeg er helt 100% bevidst om, at jeg vil have et job, jeg er glad for og hvor jeg føler, jeg gør en reel forskel.

 

Men vi må se, hvad jeg kan drive det til.

 

Indtil videre har jeg følger jeg min mavefornemmelse - selvom den er enormt splittet mellem følelsen af 1) at borderline-hade studier og 2) næsten ikke kunne leve med ikke at færdiggøre mine studier.

Så når nu jeg er så tæt på, så vælger jeg at gøre det færdigt (med mindre tingene kører helt af sporet - så tager jeg måske overvejelserne én gang til :P )

 

Så må jeg blive beslagsmed eller hestepodiatrist eller noget helt andet engang i fremtiden! ;D


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  13-05-2018 12:25

Ja, nu sidder jeg her, to uger inden deadline... og jeg har intet.

 

Det er gået præcist som frygtet, og jeg har de sidste 3-4 dage grædt, grædt og grædt. :(

 

Jeg endte med at vælge en emne, jeg nu fortryder rigtig meget. Jeg var sent ude med at finde på noget, så jeg greb chancen og tog noget, der umiddelbart vækkede min interesse - men det var bestemt ikke velovervejet, og nu er jeg låst.

 

Jeg har haft svært ved at finde en problemformulering. Jeg HAR svært ved at finde en problemformulering, og så er det rigtig svært at skrive en opgave.

 

Pt. er status, at det som minimum bliver en re-eksamen - hvis jeg da nogensinde kommer igennem skidtet :(

 

Jeg føler det som et kæmpe nederlag. Jeg ville SÅ gerne, at jeg klarede det denne gang. Jeg gider ikke sidde med en opgave over hovedet hele sommeren. Jeg føler ikke, jeg kan skrive (d)en opgave. Alt er bare håbløst uoverskueligt lige nu, og jeg frygter, det kan udløse en depression.

Jeg har mistet min appetit og tabt mig de sidste måneder - så meget, at folk begynder at kommentere på det.

 

Jeg er så skuffet over mig selv. Det er et kæmpe nederlag - både at jeg ikke får afleveret i denne omgang, men også at jeg tilsyneladende slet ikke er i stand til det; for det føler jeg ikke, jeg er. Mit emne er elendigt, og det jeg skal undersøge omkring det interesserer mig grundlæggende ikke.

 

ÅH, HVOR ER JEG TRÆT AF DET HELE OG SUR PÅ MIG SELV!


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære du
Forfatter: 
Dato:  13-05-2018 14:26

Kære du

Sæt dig selv fri ; Du skal ikke det speciale, og du er god nok som du er . Pas på dig selv, fyld dig op med selvkærlighed og modtag kærlighed fra dine nærmeste

verden er fuldstændigt ligeglad med om du tager dit speciale i japanstudier. Vi er dem vi er, i kraft af vores personlighed. Ikke i kraft af vores præstationer.

Jeg vil ønske du vil give dig selv den respekt ikke at pine dig selv mere med specialet, det er det slet ikke værd. Verden og dit liv har mange andre muligheder

2
0
Svar på denne tråd
 
 Tak...
Forfatter: 
Dato:  13-05-2018 14:34
Tak, Spirillen. Men åh, hvor føles det bare som spild ikke at færdiggøre 2 års studier :(

Det er også bare rigtig træls, at de sidste tre måneders hårde arbejde - for jeg har virkelig prøvet - ikke har båret frugt.

Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sig PYT...
Forfatter: 
Dato:  13-05-2018 19:37

Søde ven - du er ulykkelig, du hænger på grænsen af depression (tag det fra én der har været der - INTET er det værd!!!) - du føler ikke for skidtet - SIG "PYT - det var ikke det jeg skulle i MIT liv!" - INGEN dør af at gøre det i ny og næ igennem livet, det er ikke fedt - men klogt...

 

DU bliver ikke et bedre menneske af at køre dig selv helt ned - tværtimod, for dine grænser bliver mere snævre, du får sværere ved at være rigtig glad og du vil hele tiden gå med en følelse af at have "fejlet" (og det har du IKKE - du har valgt forkert, @!#$ happens.... )

 

Sig stop - nyd sommeren med et job som kan give dig penge og ro - og tag så stilling til hvad DU egentlig ønsker af DIT liv - gerne mens du sidder på stranden med en is og bare nyder at livet trods alt er i dine hænder igen

 

Tro på at det er det rigtige - for du har forsøgt i snart 4 måneder på at fuldføre noget der desværre ikke var det rigtige, og har nu oplevet konsekvensen af det. Det skal du ikke tage som et nederlag - men som et spark fra dit inderste jeg som er træt af at blive kørt over med "det forventes af mig..." "jeg er en fiasko hvis jeg ikke..." "alle andre ser ned på mig hvis..."

 

Pøj pøj med processen - den er sej, den er meget lidt sjov og den er tidskrævende - MEN den er det værd når du kommer hel og klogere ud på den anden side

 

Trine (Faxa)


2
0
Svar på denne tråd
 
 Tak...
Forfatter: 
Dato:  13-05-2018 20:17
Tusind tak for de rigtig søde ord! De luner (selv her i sommervarmen!)

Det kan godt være, jeg bare helt skal sige stop... Jeg skal lige fordøje den lidt.

Jeg går også stadig og tænker over, hvad jeg måske gerne vil med mit liv. Hvad jeg gerne vil lave - og jeg ved det ikke. Det hjælper ikke rigtig på motivationen.

Mine vejledere og min omgangskreds siger, at jeg sagtens kan. Egentlig er jeg tilbøjelig til at give dem ret, for rent fagligt er jeg ret overbevist om, at jeg kan, men psyken svigter mig. Det gør det sådan set bare mere frustrerende...

Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Find din indre...
Forfatter: 
Dato:  13-05-2018 21:59

...superegoist frem - og sig F... OFF til dem der fortæller dig det stik modsatte af hvad du godt selv ved! Nemlig at lige nu og her - der KAN du ikke fuldføre uden du risikere at knække halsen totalt på opgaven

 

Du er jo på ingen måde ubegavet - trods alt er du kommet rigtig langt! MEN - det er bare ikke ensbetydende med at du skal være "japaner" resten af dit liv Der findes jo et utal af andre måder at tjene penge på... ovenikøbet er mange af dem helt lovlige

 

Det er en misforstået støtte i min verden at fortælle folk, at "det kan du sagtens", uden der tages højde for om det overhovedet er det rigtige... Jeg kan sikkert også sagtens bestige K2 - men hvorfor H skulle jeg begynde på det pjat bare fordi andre mener jeg godt kan...

 

Lyt til dig selv - og tag den kloge beslutning for dig! Andre skal nok affinde sig med din beslutning - og gør de ikke, helt ærligt - så byt dem ud med nogen der vil dig det godt, fremfor at pace dig ud i en depression!

 

Trine (Faxa)

 


1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak!!!
Forfatter: 
Dato:  13-05-2018 22:40
Tak igen, Trine. Det har klart givet mig noget at tænke over!

Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider