Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Den ædle kunst at få en tørretumbler
Forfatter: 
Dato:  20-12-2017 20:57

Til at virke.

Så ankom kondenstumbleren (julegave) -og vi var lige ved at blive skilt...

 

Den kom lidt over 8 i morges, heldigvis var jeg stået op og på vej ind i stuen med kaffekanden, da jeg fik øje på fragtmanden udenfor vinduet.

Nå, den kom så (og konverterstikket).

 

Ved 10-tiden syntes Manden, den skulle ind på plads, dvs jeg måtte rykke rundt på rodet (og sætte det tilbage igen), vidste I, at en forlængerledning kan kede sig så meget, at den forlover sig med en bøjle, en værktøjskasse, en knagerække og stellet til en radiatorseng? Nej? Det gjorde jeg heller ikke!

 

Nå ind kom den, den blev sluttet til med konverterstikket (Shuko-> jordstik-> kontakt med jord.

Så sattte jeg med ned med manualerne, men Manden gik i begejstret amokmode og tømte tørresnorene udendørs- for det tøj, der kun havde hængt ude i 8 dage. Det var endda kun lettere vådt.

 

Det blev så sat over, men betjeningen og manualen er ikke så intuitiv, så tøjet blev da noget tørrere. Så forsøgte vi igen, men der var jeg nået til 9.2 i manualen (fremfor 5.0), så- vi prøvede, og prøvede- og prøvede. Skidtet startede godt nok- og kørte i 5 minutter, og så ville den ikke mere. Kun antikrølprogrammet.

 

Så Manden (spørg mig, hvis det ikke virker, jeg læser aldrig manualer) og ego blev ret meget uvenner. Især, da han havde fået børnesikret maskinen (!) En fremgangsmåde, jeg havde læst om i manualen- men bedømt som FOR besværlig. Og den kan kun u-gøres ved at gøre det samme- bare omvendt. (Ligesom strikkeopskrifter, jeg HADER det!).

 

Nå, men så ville den ikke tørre med andet en kold luft i 5 minutter. Og vi prøvede og prøvede og prøvede ad nauseam. Kort sagt til skillemissens rand. For fanden da!

 

Manden: kan du ikke finde en vejledning på nettet?

Mens jeg ledte, og jeg kunne absolut kun finde en pdf-fil af manualen, så genstartede han igen, og igen og... At trykke random på de touchsensitive knapper- virker. Bare ikke til noget, man skal bruge dem til!

 

Nå jeg genlæste manualen og fandt ud af, at afsnit 5.0- er der, hvor den kan køre. Afsnit 9.2 handler om at stille på tørhedsgraden, på en temmelig kompliceret måde- vi fik da aldrig C O + frem, men kun strygetørheden.

 

Nå men NU fungerer den.

 

Jeg tror bare aldrig, vi får afsnit 9.2 til at virke- eller bruge det.


Mvh

Tine

8
0
Svar på denne tråd
 
 Genialt
Forfatter: 
Dato:  20-12-2017 22:58
Genialt skriftlig hverdagsbillede!!
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider