Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Heste hjem
Forfatter: 
Dato:  27-11-2017 04:26

Jeg har aldrig selv haft hest hjemme så er faktisk i tvivl om en del ting: foder feks være korn, piller og hvad kunne ellers være godt??

er piller en god men også billig løsning?? Og hvor mange gange skal den muges helt??

hvor meget wrap er normalt for 2 heste dagligt???

erfaring med rug piller og mash hvor meget og hvor tit???

 

Håber på masse gode råd?? camilla

0
1
Svar på denne tråd
 
 Foder...
Forfatter: 
Dato:  27-11-2017 11:05

... er noget af en jungle, og skal du have hestene hjemme er det vigtigt at du sætter dig godt ind i det.

Med wrap kommer det an på tørstofindholdet og på hvad foderanalysen siger - og selvfølgelig på den enkelte hests behov. Men som udgangspunkt ville jeg regne med mindst 12 kilo til en stor hest pr dag.

Husk at det har begrænset holdbarhed når det åbnes, så har du kun to heste, er det ikke en god ide at købe de helt store baller, da det så bliver dårligt - specielt når det er varmt i vejret.

 

Kraftfoder er også svært - for igen kommer det meget an på hestens behov hvordan den skal fodres. Min kan f.eks. sagtens nøjes med godt wrap og så et vitamintilskud - han får dog alligevel en ganske lille håndfuld fuldfoderpiller om dagen da han er i løsdrift og ellers stjæler de andres mad.

Korn er et foder jeg nok ville vælge fra - personligt foretrækker jeg fuldfoderpiller og så eventuelt et vitamintilskud ved siden af. Müsli ser væsentligt lækrere ud (for os - hestene er ligeglade) - men piller er altså nemmere og der er ikke pulvere der ender i bunden af sækken, så de har samme indhold altid.

Mash bruger vi stort set kun som "godbid" - lidt lækkert efter en hård træning eller efter en foling.

 


Hvor mange gange der skal muges helt kommer fuldstændig an på hvordan hestene holdes. Hvilken strøelse, boks eller løsdrift, hvis boks - hvor meget er den ude - osv.

Hos os er der strøet med halm i løsdriften og der muges en gang årligt. Der strøes rent hver dag.
Bokshestene får muget klatter dagligt - dem der er på halm får muget i bund når der er en tyk bund i boksen - dem der står på halmpiller får fjernet efter behov og der muges vist kun HELT i bund når stalden skal males. Nogle er ude 3-4 timer dagligt - nogle hele dagen.



(jeg forstår ikke helt den med at give uden forklaring - specielt til et ganske fornuftigt spørgsmål)


£isbeth & Baloo


Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hest hjemme
Forfatter: 
Dato:  27-11-2017 12:53

Piller eller korn er et ret bredt spørgsmål - for piller kan jo være MANGE ting og det samme kan korn/müslie. Hvad du skal bruge og hvad der er billigst afhænger jo helt af hesten og dens behov.

Er hesten nøjsom, kan den formentligt trives godt bar på hø/wrap og vitaminer. Skal den arbejde hårdt eller er den svær at holde huld på, skal der formentligt krybbefoder til også.

Det afhænger i øvrigt også af, hvilke folde hestene har adgang til.

Mash er i min verden mest lidt forkælelse. De fleste heste synes det er lækkert, men det indeholder typisk (med vilje) ikke den næring hesten har behov for. Så her bruges det meget sjældent og kun som snack eller hvis en hest får medicin, så er mash god at gemme det i.

Ang. udmugning, så afhænger det helt af valg af strøelse og valg af måde at holde det på (nogen muger i bund dagligt, andre opbygger en "madras" - vi gør det sidste).

Halm er typisk det billigste, men også det mest bøvlede at holde synes jeg. Dels tager udmugningen mere tid og dels kræver det noget mere at komme af med møddingen (som altså normalt vil fylde noget mere, end hvis man brger spåner, træpiller e.l.).

Vores stå nu på pilestrø og her muges ikke i bund - eller det gør der en gang til foråret, men henover vinteren fjernes primært klatter og strøes nyt efter behov.



Mvh Michelle


www.altomhund.dk

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider