TS skriver jo faktisk hun har været i dialog med dem - og at de siger, at de nu har haft adfærdsterapeut ude, så der må jo have været en eller anden grad af dialog efterfølgende også.

Så hvad man selv ville have ønsket er vel lidt ligemeget, når nu det tydeligvis ikke har hjulpet, at TS har prøvet at tale med dem om problemet.

Og jo, man kan godt blive smidt ud pga. støjgener (eller få besked om at skille sig af med hunden, hvis man vil blive boende). Langt de fleste lejeboliger har jo en eller anden form for husorden der også indeholder noget om støj - i første omgang får man formentligt blot en advarsel, men bliver det ved, så kan man skam blive opsagt.

Og helt ærligt, hvis dialog ikke hjælper (der skal naturligvis gives en smule tid til træningen, man løser jo ikke problemet over nat, men det lyder det for mig til, at TS godt ved), så havde jeg klaget - det er da uudholdeligt at bo i og yderligere skide synd for hunden.

Doctor Who: Alt det, du nævner, har jeg faktisk gjort allerede. Har som sagt også dialog med dem, men kun på mit initiativ - de initierer aldrig noget selv (fx spørger, om noget har hjulpet), hvilket får mig til at føle, at de virker ligeglade. Jeg startede med at smide en meget forstående og venlig seddel i deres postkasse for 3 måneder siden. Tilbød i denne at stå til rådighed, hvis de havde brug for at høre mere specifikt - hvor meget, hvornår osv. Sagde, at jeg gerne ville hjælpe det, jeg kunne.

Der skete ikke rigtig noget efterfølgende. Min kæreste rendte på dem efter en uges tid og spurgte ind til om de havde fået sedlen fra os - de sagde, at det havde de, og de ville forsøge at afgrænse hvor meget plads hunden havde og se, om det hjalp. Det var jo fint nok. Men de kom ikke og spurgte igen, om det havde hjulpet (det havde det ikke). Efter lidt tid flyttede vi midlertidigt pga. lejligheden skulle renoveres og var væk 1½ måned. Da vi kom tilbage var problemet værre end nogensinde, hvilket vi gik op, bankede på og sagde til dem - og samtidig gav nummeret på en adfærdsspecialist, som de sagde, de ville benytte sig af.

Min kæreste har så taget fat i dem igen og spurgt hvad status er, og der sagde de så det med, at adfærdsterapeuten har været ude. De har desuden prøvet at optage, når hunden er alene hjemme, og har erkendt at der er et problem. Men som sagt virker det ikke til de træner problemet - de smutter jo bare velvidende hunden så står og galper de næste 8 timer

Jeg har VIRKELIG været flink omkring alt det her, på trods af hvor meget gene, det er til, at deres kæledyr larmer - nu er tålmodigheden ved at slippe op, og jeg begynder ærlig talt at føle, de udnytter min venlighed. Har overvejet at give dem et par uger nu, og hvis det ikke bliver bedre, vil jeg sige til dem, at så må de få hunden passet, når de er hjemmefra - hvis de siger, at det ikke kan lade sig gøre, må jeg så fortælle dem, at det ikke er tilladt ifølge husordenen at have kæledyr, der generer andre, og de derfor må finde ud af det alligevel.

Nu kan det godt være, jeg er totalt hippie, men har du overvejet muligheden for selv at passe hunden, evt. mod et lille beløb? (Hvis du da er på OK fod med naboerne).

Hvis det ellers er en sød hund, der ikke har problemer med andre hunde, og det samme gælder din egen, så ville det måske være win-win, også hvis du evt. selv skal ud - så har hundene hinanden, og det har de det ofte godt med.

- Dvs., jeg taler kun ud fra den erfaring vi har med vores egne hunde.

Jeg synes, og det gør I sikkert også, at det er tæskesynd for hunden, og det er selvfølgelig totalt urimeligt, at I evt. skal tage hunden på jer, men om ikke andet, så for jeres egen og hundens skyld.

Måske lade det komme an på en prøve?

Tanken kan jeg faktisk rigtig godt lide, så måske er jeg også lidt hippie

Men jeg tænker lidt, om ikke TS så bliver noget bundet af den her anden hund, for den kan jo ikke efterlades, og man risikerer at dens problemer "smitter" til egen hund. Så pasning vil vel betyde, at TS er bundet til hjemmet 5 dage om ugen (hvis de da begge arbejder fuldtid).

Sandt, og det ville være superærgerligt - MEN, det kan jo også være, nabohunden finder noget trøst og ro i en buddy?
Så er den da i hvert fald ikke alene

Det er faktisk ulovligt og du ts kan kontakte politiet.

Lige præcis gøende hunde er noget lovens lange arm kan gøre noget ved, i modsætning til feks. vindmøller som støjer 24/7/365.

www.bolius.dk/hjaelp-naboens-hund- goer-konstant-9044/

Noget så simpelt som aktivitets legetøj eller en tændt radio er nogle gange nok til at hunden ikke føler sig alene og forladt.

Men jeg ville da også som udgangspunkt foreslå at hund kom i dagpleje hos dig i den tidsbegrænsede periode.

Når dét så er sagt, så syntes jeg måske ikke det lyder til at være mennesker som burde have hund! Hvorfor forlader de hunde når de har fri? De forlader den når de tager på job, og de forlader den i weekender... Hvis de ikke er indstillet på at løse problemet på den ene eller anden måde, så ville jeg ikke have skrupler ved at gå videre til ordensmagen, men du kan jo evnt. fortælle dem at det vil blive dit næste træk.

Håber du opdatere.

Hippieløsningen var faktisk det første, jeg selv tænkte på - så kunne min egen også få lidt selskab Men det er desværre ikke en mulighed. Min kæreste har nemlig tendens til allergi overfor visse hunde, og for det ikke skal udvikle sig, har vi selv købt en race, der ikke fælder. Så nytter det ikke noget at have overboens hund til at gå og smide hår i vores lejlighed i stedet

Jeg tænker at jeg giver dem et par uger og så går op og spørger hvordan det går med træningen. Jeg har søgt på nettet og set man kan få hunden passet i hverdagene mens man er på arbejde for 3500 om måneden i en hundebørnehave - det vil jeg prøve at foreslå dem.

Shagya: Jeg synes også det er lidt useriøst, at de forlader den, når de har fri (selvom det bare er nogle timer ad gangen). Altså, én ting er, at de er nødt til at møde på arbejde og åbenbart ikke kan finde pasning til den i hverdagene - men i weekenden er de jo ikke forpligtet til at tage nogle steder, og ellers må de da tage den med eller sørge for at køre den hjem til nogen, der er hjemme!

Hvor er det egentlig dejlig at læse så mange gode konstruktive forslag.

Nogle hunde har det dog også sværere end andre. Fx er nogle racer som DK/SV Gårdhund og andre rottehunde ofte klart mere nervøse. Og Fr Bulldog og Chihuahua er klart mere selskabelige. For de hunde er en adfærdsterapeut ikke nødvendigvis løsningen, hvis ikke ejeren har mulighed for at afkorte tiden alene - og jeg synes 8 timer lyder af meget, hvis det er koncekvent.

Igen andre hunde keder sig bare, og så skal de stimuleres mere end hvad ejeren måske forestillede sig og har mulighed for. Det hjælper adfærdsbehandling heller ikke på. Der er "hippieløsningen" er meget bedre forslag.

Hvis det rent faktisk skyldes seperationsangst, kan men få forkellige kosttilskud, der (næsten homøopatisk) kan hjælpe på humøret. Det var måske noget.

Men det kræver nok lidt at vide mere om årsagen til problemet hos overboen, for at komme med lige den "rigtige" løsning.

/Søren

Håber du kommer med en opdatering omkring hvordan du fik det løst/ikke løst

Hej alle

Tak for jeres indlæg og råd.

Jeg snakkede med overboen forleden, som siger, at det ikke er seperationsangst, og at adfærdsterapeuten siger det samme. De mener, at problemet bl.a. er udefrakommende lyde, der trigger hunden til at få gøanfald.

Jeg pointerede, at hunden hyler og kradser i dør/gulv mere, end den gør. Adfærdsterapeuten havde sagt, at det var fordi hunden kaldte på dem (ligesom ulve). Er det ikke tegn på seperationsangst?

Overboen har sat webcam op og tjekker optagelsen hver dag for at holde øje med om der er fremgang (det er jo positivt de gør den indsats, tænker jeg). Han siger, at hunden tit gør, mens den ligger og ruller rundt på sofaen eller løber rundt - her tænker jeg, at den måske keder sig?

De er begyndt at sætte musik på, når de går om morgenen, og han havde set en fremgang, når de altså "huskede det" ( ) - en af dagene, hvor der havde været musik på, havde den ikke gøet overhovedet den dag

De har desuden meldt sig til hundetræning med den. Han siger, at hunden er meget "dominerende" overfor kæresten (hans eget ord) og skal lære grænser. Han siger, at den bliver rastløs, når hun ikke er hjemme, og det er umuligt for ham at lufte den på tur, når hun ikke er med - så vil den ikke gå. Igen tænker jeg ikke dominans, men seperationsangst.

Så det er opdateringen herfra: De er delvist villige til at arbejde på problemet - men i mit hoved behandler de det forkerte problem.

Jeg ville kontakte den der udlejer lejligheden, det kan gå hen og blive dyrt at få repereret. Jeg er ikke hippie på hundefronten, vil man have hund i lejlighed så sørger man for at den 1. Ikke gør flere timer om dagen og 2. Ikke ødelægger lejligheden. Det er jo netop denslags der gør det sværere og sværere at finde en udlejningslejlighed med hunde/husdyrstilladelse. Jeg må indrømme at jeg synes det er møgfrækt og uansvarligt at andre skal bøde for deres ligegyldighed... både å den lange og den korte bane.

Opdatering. Problemet er værre end nogensinde. Eneste trøst er, at der trods alt er dage, hvor kvinden deroppe kun er væk halvdelen af arbejdstiden (hun er gravid) - og at der snart kommer en baby, så hun i det mindste vil være hjemme på barsel til den tid.

Men det lader til, at nu bliver der ikke gjort mere ved problemet. Og jeg er i øvrigt hjemme på fuld tid nu pga. sygdom.

Så jeg har lidt ondt af mig selv.

Har du kontaktet udlejer? Hvis ikke, så ville jeg gøre det nu, hvor du ikke længere oplever, at de forsøger at gøre noget ved problemet.

Udover at det er synd for dig (kan levende forestille mig det belastende ved daglig langvarig hundegøen), så er det jo også synd for hunden, at den efterlades, når den åbenbart er så ked af det.

Udover hunden kommer der nu babyvrælen til ovenikøbet. Jeg synes *ikke*, det lyder somom der, ikke er blevet taget hånd om hunden, når problemet er der stadig væk, måske endda værre end før?

Jeg ville blive meget træt af larmen , når der allerede ikke endnu er sket noget. Vil de så gøre noget, så hunden ikke trigges? Eller skal alle i miles omkreds hviske og iføres vattøfler og lyddæmpere?

Find noget andet at bo i -og flyt (flygt!). Det vil ikke ændre sig, om I så piver eller synger. (Jeg har desværre lige læst "Papmaché Reglen" af Hella Joof, dette tog jeg til mig: Folk ændrer sig ikke gerne, så hellere flytte og blive glad! )

Hvad er "privat udlejning"? Er det fremleje, må det kun ske i to år ad gangen.

Nu kommer jeg lige med et kvalificeret gæt.

Hunden skifter snart hjem. Det vil være godt for dén og en nødvendig beslutning fra de kommende forældres side. Det kommer SLET ikke til at fungere når baby kommer og hvad kan hund mon SÅ finde på... Bliver den aflivet eller vil de gøre sig den ulejlighed at finde et nyt hjem til den... En ting ligger fast, hund flytter! I'm sure!

Ifht. ts. så må vi håber det bliver til det bedre. En baby bliver vel næppe efterladet alene hjemme i timevis; Men i stedet for gø og skrabelyde så må du nu nok indstille dig på babygråd, skrål, hulk og vræl på alle tider af døgnet.
Hvis de da ikke finder omgivelserne for små, nu der kommer en mere og flytter, hvilket nok var at foretrække.

MichelleW: Jeg tror ikke, udlejer er på vores side, da de har lejet ud til venner

Tine A: Altså, jeg ville gerne flytte, men vi er ikke helt enige herhjemme, og rent økonomisk er det også lidt kaos pga. min sygdom og at jeg er blevet fyret. Ikke lige de bedste vilkår til at skulle ud og handle bolig.

Vi havde også problemer i den lejlighed vi boede i før (der var det gule vægge og tilbagevendende astmasymptomer fra min kærestes side pga. naboen var storryger) som vi flygtede fra... så mon det bliver bedre hvis vi flygter igen... tror det ikke

Jeg er nok bare alt for sart til at bo i lejlighed

Shagya: Det ville jeg virkelig håbe, for hundens skyld. For det første er det synd for hunden, at den får lov at stå og have det dårligt hver dag. For det andet tager de ikke ordnentligt ansvar for dens helbred. De fortalte mig på et tidspunkt at den ikke må lege om sommeren, for så besvimer den (det er en fransk bulldog). Men det var ikke lige noget, de skulle til dyrlægen med - det var jo kun om sommeren, og de tog deres forholdsregler Jeg har ikke så meget til overs for dem mere. Senest skrev jeg en udførlig besked til dem over nettet (vi har kommunikeret både over facebook og face to face) hvor jeg forklarede præcis hvor mange timer hunden havde gøet, at problemet lod til at være blevet værre, og at det var ved at være temmelig opslidende. Om de stadig prøvede at løse det? Svar: "Hej xx. Vi er stadig på sagen. MVH yy". Nu er der jo også kun gået 5 måneder, hvor det er blevet værre Syntes ærlig talt, det var møgflabet - ikke engang en undskyldning (jeg skrev til dem, at hunden havde gøet uafbrudt 40 minutter, derefter stoppet 10 minutter og havde så gøet lige siden).

Min tålmodighed som nabo med retten på sin side - er i hvert fald aldrig blevet takket for, og undskyldninger for ulejligheden har jeg heller ikke hørt noget til. Så jeg er ved at være dér, hvor den kommer videre til bestyrelsen. Men ved ikke hvor meget, de kan gøre, hvis det kun er mig, der klager.

KUN?!

Men jeg ville anbefale Jer, at I besøger eventuelle nye naboer før I flytter ind. Ja, det er dyrt at flytte, og svært at finde steder med tilladelse til hund, men er dit helbred ikke det værd?

Personligt ville jeg være flækket på langs og tværs og i flere retninger allerede. "Vi arbejder på sagen"- Men hvad GØR de så?

Tine, mit "kun" var såmænd meget ironisk ment

Men det var lige præcis min tanke. Vi arbejder på sagen - nåmen, hvordan? Hvad er udsigten? Er der noget, der virker? "Beklager ulejligheden og tak for tålmodigheden" - eventuelt?

I sin tid besøgte vi også alle vores naboer, inden vi flyttede ind her. Der var det kun den gamle mand inde ved siden af, der var et problem (men problemet var slet ikke så stort dengang, da han ikke var døv og også væsentlig mere mobil, så fjernsynet kørte ikke konstant). Resten af vores naboer var fine, men de er alle blevet skiftet ud i de tre år, vi har boet her.

Det ser heldigvis ud til at lysne en smule for os økonomisk, så vi måske kan flytte til sommer. Indtil da har jeg bestilt tid i et hørecenter til at få lavet formstøbte ørepropper og er ved at kigge efter kontorplads, så jeg har et sted at flygte hen et par dage om ugen, når helbreddet tillader det

Hvor er det dejligt at følge en debat som er konstruktiv, syntes du griber det helt rigtigt an med ejeren af hunden!

Og jeg havde godt nok ikke accepteret det og været så large. Jeg har selv en nabo med en schæffer der gør. Dog er jeg så velsignet at han er meget lidt hjemme da han for det meste er hos kæresten og har hunden med der. Og jo hun er blevet bedre. Men det sker stadig at hun lukkes ud i haven og så står hun der og gør, fordi hun vil en til sin ejer. Det er helt sikkert sepreationsangst med hende. Sidst stod hun og gåede uden for kl. 01.11 om natten. @!#$ jeg blev sur. Han skal være glad for at han ikke er hjemme så tit.

Men hvis hun var hjemme konstant havde jeg kontaktet politiet.

En fransk bulldog, der besvimer når vejret er varmt. Sikke en overraskelse

At folk stadig køber den race er mig ubegribeligt, men jeg er også arbejdsskadet. Det mindste man bør gøre, når man anskaffer sig sådan en hund, er at tage den til dyrlægen og evt. få kirurgisk rettelse af dens medfødte deformiteter, der får den til at besvime af iltmangel i DANSK sommervejr. Hvis den da overlever narkosen, det er jo det næste problem for denne race.

Ej, jeg bliver så harm...

Synes det lyder som en super idé med ørepropperne; jeg havde selv glæde af sådan et par i min gamle lejlighed, der var ekstremt lydt.

Min livskvalitet er klart forbedret nu, hvor jeg bor på øverste etage og ikke har en idiot af en overbo længere.

Min underbos hund kan jeg høre gø, men det er mest i weekenderne, da de efterlader den alene...

Håber for jeres skyld i kan flytte snart.

Opdatering.

Først et tak for alle jeres konstruktive svar, og jeres harme - så man ikke føler sig helt urimelig og alene over at rende rundt og være så irriteret For jeg ved jo også, at der er folk, der er væsentligt mere large end mig. Jeg er slet ikke skruet sammen til lejlighedslivet.

Jeg tænkte, nogle af jer måske kunne tænke at blive opdateret om, hvordan det går. Det er blandet nyt.

Vi bor stadig i lejligheden, og kvinden ovenpå gik på barsel tilbage i januar. Det var her omkring, de opgav at gå tur med hunden Det er ikke lyv når jeg siger, at jeg ikke har set hunden uden for ejerforeningens matrikel i 4 måneder. De er ude i 10 minutter af gangen, max.

Det gjorde ikke noget for mit vedkommende det første stykke tid, men i sidste måned fødte hun, og siden da har hunden været alene minimum 5 timer om dagen (aner ikke hvor det er, hun tager hen, men det er altid uden hunden). Prøv lige at forestille jer seperationsangst kombineret med 5 minutters gåtur om morgenen, før de tager af sted

Samtidig snorker den jo som en gammel mand, og det bliver værre og værre Så i dagtimerne gør den, om natten runger hele vores lejlighed af dens snorken... ja, må nok sige, at den hund er den værste overbo, jeg kunne forestille mig at have

Heldigvis er deres lille baby så stille som den slags nu engang kommer. Så det har været en lettelse.

Men for at slutte opdateringen på en god note: 5 dage! Så flytter de! Jeg har talt ned meget længe Den hund er tortur. Og synd for den er det jo også.

Orh, det manglede da ellers bare lige, at de oven i det hele havde skudt et kolikbarn ud!

Men jeg har nu altså frygtelig ondt af hunden :/
Kunne man mon foreslå en (professionel) hundelufter eller noget i den dur?

Bissen, det var jeg helt bestemt forberedt på - men det har været overraskende nemt at bo med en baby ovenpå Han græder da, og de er meget oppe om natten, men hans volumen er meget moderat... Så det har slet ikke været noget problem.

Jeg tror prof hundelufter er helt udelukket. Dels fordi de med al tydelighed de sidste måneder har valgt at lukke øjnene for problemerne (jeg ser dem fx gå tur med barnevogn uden hund, hvilket jeg tolker som de ikke føler nogen skrupler eller skyld ved at gå fra den), dels fordi hunden ikke kan lide at gå tur længere. Allerede sidste år snakkede jeg med overboen, som sagde, at den standsede meget og strittede meget imod ude på turene, og nu ser jeg som sagt aldrig hunden uden for matriklen. Jeg er selv overbevist om det skyldes, at den ikke kan trække vejret - da dens snorken bare er blevet værre og værre i løbet af det seneste år

Jeg har meget ondt af hunden og ville ønske jeg kunne gøre noget, men der er desværre ingen lov, der byder folk at gå tur med deres hund, og vi har prøvet at overtale dem til at tage til dyrlægen, men de mente ikke, der var et problem.

Det skærer i hjertet at de nu flytter til en villa, hvor der ikke er en underbo eller nabo til at brokke sig - hvor mange timer får den mon så lov at stå og være rædselsslagen alene hver dag...