Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Bliver ikke taget alvorligt - gigtsygdom
Forfatter: 
Dato:  17-09-2017 00:56

Hej derude,

 

Mit liv er vendt op og ned, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind af smerte og frustration...

 

Jeg er kvinde, 25 år, aktiv og har aldrig tidligere haft problemer med led - dog er min familie fyldt med diverse sygdomme, colitis, nyre, galde, leddegigt, og de fleste dør tidligt - der er dog intet i helt nære familie (mor og far og søster).

 

For 11 dage siden vågner jeg midt om natten pga. voldsomme smerter i hælene/anklerne/akillessenerne. Dette skulle blive begyndelsen til et sandt mareridt. De næste par dage spreder smerten sig til knæ, håndled, knoer, albuer, det gør ondt i fingrene, fodryggen, overalt. Ingen umiddelbar hævelse, men jeg er lidt varm. Jeg kan ikke gå, kan ikke ordentligt strække knæ og ankler uden at græde af smerte. Min kæreste må køre mig på arbejde. Ringer til vagtlægen og får fat i en sygeplejerske, der ikke synes det lyder alvorligt, at jeg fra det ene øjeblik til det andet pludselig ikke kan gå. Hun nægter at give mig en tid på skadestuen, så jeg må møde op uanmeldt og bliver heldigvis taget ind. Lægen på skadestuen undersøger mig og mistænker akut opstået leddegigt, og jeg skal tage kontakt til min egen læge dagen efter.

 

Nu er min læge så ofte ikke på arbejde, så jeg vælger at tage til anden praktiserende læge, der tager mit infektionstal (ikke noget særligt galt) og synes, jeg skal se det an. Bliver sat på panodiler, som ikke hjælper det mindste. Efter weekenden får jeg fat i egen læge, som undersøger mig og igen bliver der sagt gigt. Jeg har forhøjet infektionstal og hævelser i leddene (ikke voldsomt). Han vil have mig til reumatolog, men kan ikke få fat i reumatologen. Der går tre dage, så har han lagt sig syg og jeg bliver sendt til en tredje praktiserende læge, som på trods af alt hvad der tidligere er sagt mistænker nervesygdom. Dagen efter bliver jeg sendt på neurologisk afdeling, som hurtigt konstaterer, at det er reumatologisk. Denne læge er meget fornuftig og menneskelig, hun taler om indlæggelse for hurtig afklaring - på dette tidspunkt transporterer kæresten mig rundt i kørestol. Jeg får heldigvis en akut tid på et andet hospital en time senere. De andre patienter på hospitalet er rørende søde omkring at lade mig komme først til, kigger lidt medlidende og forskrækkede på den 25-årige der stavrer rundt som en gammel dame med krogede hænder med 1 km/t. Nu kan jeg praktisk taget ikke gå længere. Mine knæ giver efter, og jeg må have støtte af person for ikke at falde, jeg har ubegribelige smerter. Desuden har jeg fået flere ømme knuder i underhuden nær de betændte led, føles som små kugler. Reumatologen tager mig ind, undersøger mig, ordinerer blodprøver og et røngtenbillede af mine lunger. Blodprøverne får jeg besked om, at jeg nok må vente et par uger på, da de ikke har tid til at tage mig ind før. Indlæggelse kan der ikke blive tale om, da hun ikke mener, jeg lider af noget farligt, så længe jeg ikke har store hævelser, hvilket selvfølgelig er lidt beroligende, men jeg føler mig faktisk ret bange og medtaget og vil gerne snart have svar. Jeg fortæller om knuderne, som hun vist ikke lige synes har forbindelse til noget andet (jeg understreger, at jeg er ret rædselsslagen, fordi jeg har hørt om gigtknuder i forbindelse med specifikt leddegigt). Jeg spørger, om jeg kan risikere at få skader på mine led i ventetiden, og nej, siger hun, det er der ingen fare for, men måske skal jeg ikke lige løbe en marathon (sagt uden humor - hele min tilstand synes at gå lidt hen over hovedet på hende...)

 

Alt i alt konkluderer hun, at der er tale om en form for gigt, men det er uspecificeret hvilken. Et familiemedlem med lægefaglig uddannelse hjalp mig i dag med at aflæse blodprøvesvar på sundhed.dk, og kan allerede nu se, at der ikke i blodprøverne er grobund for gigtmistanke, andet end forhøjet infektionstal, og der er ikke påvist sygdomme, der kan være årsag til problemet.

 

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, da jeg får det værre for hver dag, i nat vågnede jeg en gang i timen på trods af ipren og panodiler... Jeg ligger i sengen og kan ingenting, kan ikke rejse mig, er sygemeldt fra arbejde. Og mine fødder har pludselig store hævelser. Jeg burde nok kontakte vagtlægen, men jeg ved bare, der ikke kommer noget ud af det. De vil ikke tage mig alvorligt.

 

Samtidig frygter jeg for min fremtid. Jeg har som sagt altid været en aktiv pige, elsker naturen, sport, at gå lange ture med min hund, at tage ud og opleve verden... jeg har mange tanker om, hvorvidt jeg ender i en kørestol med smerter hver dag resten af livet. Det har været en skræmmende oplevelse pludselig en dag at vågne op som ellers rask og aktiv 25-årig og ikke længere kunne gå. Skal det blive ved sådan her? Hvad kommer der til at ske?

 

Ved ikke helt, hvad jeg ønsker at opnå med dette indlæg - andet end forhåbentlig lidt beroligelse og måske et par tips til ikke at ende med en skraldespandsdiagnose (som jeg frygter nu hvor lægerne ikke kan påvise det helt store via blodprøver og tilsyneladende ikke har intentioner om ydeligere undersøgelser med ultralyd af mine knuder og hævede led osv.)

 

 


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kram og gode ønsker herfra
Forfatter: 
Dato:  17-09-2017 08:40
Først og fremmest, jeg sender dig kram og alt godt herfra, inkl ønsker om god bedring.

Jeg er lidt ked af, at du vist har haft et uheldigt forløb.
Men jeg sporer lidt en kobling imellem ikke indlagt og ikke taget seriøst.

I vagttid er lægers opgave lidt groft sagt, at sortere imellem dem, som kræver akut udredning og behandling, og dem som uden konsekvens kan vente til egen læge / hverdag. Der er simpelthen ikke kapacitet til at behandle alle dem, som synes at det er rart at blive set udenfor almindelig kontortid.


Hvis man er syg, der er et dejligt fravær af faretegn og den behandling man skal have ikke kræver noget, der kun kan ske på hospitale (fx intravenøs medicin), så kræver det tid at vente på bedring og man kan kede sig inderligt på hospitalet, eller have lidt mere liv derhjemme + det er næsten gratis at være hjemme for samfundet.

Pointen er, at hvis de ikke indlægger dig, er det fordi de ikke ser x faretegn. Det havde dog været rart for dig, hvis du havde sagt det højere.
Fx "puha. Jeg kan se at du godt nok har det skidt.
Men heldigvis har du ikke x, y advarselssymptomer. Derfor planlægger jeg efter ambulant behandling.
Hvis du får x symptomer, så tag visitkortet og ring til os i telefon tiden.
Hvis du har y symptomer, så ring til vagtlæge "

Jeg ved ikke om du har faretegn, men i dag er det lidt ligemeget (for mig, det kan vagtlægen se på, når han ser dig) . Du har hvertfald så ondt, at du ikke kan ret meget, og som et minimum har du brug for effektiv symptom lindring, så du kan klare dig til mandag. Og den nuværende plan inkluderer ikke dette.
Så ring. Fortæl at du igennem 11 dage har haft hurtig udvikling af rheumatologisk sygdom, du har været set af rheumatolog men du har så djævelsk ondt trods smertestillende at du ikke kan gå på toilettet!
Det bør resultere i, at vagtlægen vil vurdere dig i dag.
7
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  17-09-2017 11:55

Jeg sender også alle bedste tanker i din retning, men må nok tilslutte mig Doctor Whos opfattelse.


Jeg synes faktisk de tager dig seriøst. At de ikke kan finde frem til noget konkret resultat, er ikke ensbetydende med, at de ikke tager dig alvorligt. Det er ganske enkelt et udtryk for, at de ikke VED hvad der er galt. De sender dig jo rundt til forskellige undersøgelser - havde de ikke taget dig seriøst, så havde de sagt du bare skulle tage hjem, og at det nok ikke kunne være så slemt, eller at det nok bare var en influenza (you get my drift).

 

Men jeg kan bestemt godt forstå det er tæskefrustrerende ikke at føle man kommer videre, fordi ingen kan fortælle dig hvad der er galt, og jeg kan så absolut også godt forstå du er bange!

 

Læger og sygeplejerske er vant til at se rigtig mange forskellige, og meget voldsomme situationer, men det ændrer selvfølgelig ikke på, at det havde været klædeligt, hvis de havde udvist lidt mere empati. Med fare for at træde dig over tæerne, kan det jo også være din opfattelse, som naturligvis (og helt forståeligt!) er farvet af din frustration og ængstelse.

 

Jeg håber virkelig snart du får noget forløsning, for det er noget af det mest rædsomme, at sidde låst fast i det uvisse.


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

5
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  17-09-2017 19:09

Ja, jo, I har nok ret... jeg er nok i den situation, hvor jeg oplever, at mit helbred er det vigtigste i hele min verden lige nu.. og for lægerne er der selvfølgelig tusind andre mennesker at se til, så de kan ikke prioritere alle. Men det er en skræmmende følelse. Jeg tror, jeg et eller andet sted altid har gået med en forestilling om, at hvis der sker noget så akut og voldsomt, og man mister sin førlighed - så bliver man med det samme smidt på hospitalet, til de finder ud af, hvad der er galt.

 

Og så er diverse internetbaserede sundhedsportaler forfærdelige, for der kan jeg læse, at hele prognosen for fx leddegigt er et spørgsmål om at komme i hurtig behandling. Samt sygdomsforløb der er i direkte modstrid med hvad lægerne mener kan være rigtigt. Fx er jeg hele tiden blevet fortalt at det IKKE kan være leddegigt, da det udelukkende udvikler sig snigende. En hurtig søgning på nettet og det står klart at sygdommen i 30 % af tilfældene udvikles akut over timer eller dage (kilde blandt andet frederiksberghospital.dk).

 

Jeg synes, at nogle af lægerne har taget mig alvorligt, nogle har ikke. Reumatologen forleden var ret overrasket over, at der 1½ uge inde i forløbet ikke var taget en eneste prøve ved så akut og aggressivt et forløb.

 

At vagtlægen ikke vil sende mig videre, kan der sikkert være professionelle grunde til, som du nævner, Doctor Who, og procedurer. Men jeg står desværre bare på den anden side og føler mig fjollet - føler, jeg overdriver - det føler jeg desværre hurtigt omkring læger/sundhedspersonale, pga negative oplevelser da jeg var barn, hvilket nok er grunden til, at jeg mistænker dem for ikke at tage ordentlig vare på mig nu heller Dengang fik jeg lov at vente 4 år på en diagnose, som jeg ellers havde vist alle tegn på - lægen, der endelig tog affære, fik sagt mellem linjerne, at undersøgelserne ikke var foretaget hidtil, fordi de var enormt dyre... og ganske rigtig var jeg syg, og 4 år med læger, der insisterede på det hele var psykisk uden at undersøge mig, havde virkelig slidt på mig og sat mit liv på standby, samt raseret mit helbred godt og grundigt. Tilliden til læger i dag er derfor ikke så høj desværre :-(

 

Jeg voksede heldigvis fra sygdommen - nu står jeg så her, helt urelateret... og jeg er så glad for jeres trøstende ord og krammere over nettet Nu skal jeg bare have besked på onsdag og indstille mig på de forskellige udfald...

 


PAAtvaers

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  17-09-2017 21:04

det tog mig vel 5-6 år inden jeg fik noget at vide. 5-6 år med smerter uden at vide hvorfoor

de kunne nenlig ikke se noget i mine blodprøver. så det endte med udlukkelses metoden.

så nu har jeg i alden 41 både slidgigt og leddegigt. Og så alt det andet - dårlig nyrer (går i dialyse 3 x om ugen) + hjerteflimmer + allerig og astma.

nyrer og hjertet kom i december. havde været på gigtafdelingen på sygehuset for at få tage blodprøver og her var nyretalle for højt.

 

nej det er ikke sjovt at rende rundt med smerter. jeg er så mere uheldig for jeg kan ikke tåle noget gigtmedicin overhovedet. så jeg får dolol, depot 3 x dagen.

 

men du er nød til at tage en dag af gangen. kontakt gigtafdelingen når du har problemer. de har jo mullighed for at give dig noget mere virksomt smertestillende evt lokalt.

 

men lad være med at bruge vagtlægen. især når man har gigt så er det vigtigt at have et samarbejde med ens egen læge. det er jo dem som skal sende en videre.

og så bare et godt råd: lad være med at læs for meget. man bliver bare mere forvideret end du var før.

jeg har prøvet det flere gange nu. Og jo mere man læser jo værre bliver det i ens hovede. så er det bedre at spørger hos lægen/sygeplejesken. det får man mere ud af.

jeg brugte især nettet her da jeg fik at vide at mine nyrer var dårlige. Og jo flere oplysninger jeg fik , jo værre fik jeg det.

 

da jeg fik at vide at jeg havde leddegigt var jeg også på nettet, men først da jeg var på gigtafdelingen på sygehuset ja fik jeg lidt mere ro på det. For der findes jo rigtig meget medicin som man kan få i forhold til leddegigt.



3
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  17-09-2017 21:20

Anja, det er jeg ked af at høre Får du så medicin, som hjælper dig nogenlunde i din hverdag?

 

Jeg har nemlig også bekymringen omkring medicin, da jeg generelt tåler medicin dårligt og heller ikke tåler nsaid (nu forsøger jeg så igen med en lavere dosis - indtil videre går det nogenlunde, men det bliver ikke rart igennem længere tid).

 

Og tak for dine gode råd. Jeg tror grunden til jeg går på nettet er fordi jeg ikke har tillid til lægerne Selvom jeg godt kan mærke jeg får det meget værre psykisk, når jeg gør.. Alligevel gør jeg det, for ligesom at tage hånd om mig selv og være på forkant, hvis det giver mening?

 


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gigt og blodprøver
Forfatter: 
Dato:  17-09-2017 22:44

Jeg er meget enig med andre svar i tråden ift. indlæggelse - at man ikke indlægges er ikke = at man ikke tages seriøst. Men der er et begrænset antal sengepladser, så man indlægger kun folk, hvor udredning/behandling faktisk kræver det. Hvis der i dit tilfælde er tale om leddegigt eller noget i den retning, kan det helt sikkert være smertefuldt, men det er ikke noget, der normalt kræver indlæggelse.

 

Ang. dit familiemedlem, som har hjulpet med at tyde blodprøverne, så er vedkommende nok ikke helt velinformeret om gigtlidelser. Det er rigtigt, at man ofte kan se en gigtfaktor i en blodprøve, MEN man kan IKKE udelukke gigt baseret på dette. Dels findes der flere gigtformer, som ikke alle giver udslag i en gigtfaktor og dels er der gigtformer, herunder leddegigt, som kun oftest, men ikke altid, resulterer i en gigtfaktor.

- jeg har selv gigt og har haft det siden jeg var 18-20 år (er 33 i dag) og har kun et par gange fået målt en gigtfaktor. Resten af blodprøverne har været fine, også selvom røntgenbillederne ikke var det, og også selvom jeg på blodprøvetidspunktet havde hævede, varme og ømme led.

 

Nu ved jeg jo ikke, om det er gigt du har, men HVIS det er, så vil jeg trøste med, at jeg oftest har oplevet, at de "knuder" jeg har fået, er forsvundet igen. Nogen gange først efter flere måneder, men væk er de, næsten allesammen.

Der er i dag også gode behandlingsmuligheder for mange af gigtformerne, det handler "bare" om at finde den rette medicin, som man også kan tåle. Og nu om stunder findes der sågar gigtmedicin, der ikke er hård ved organer mm.

 

Jeg har været hårdt ramt en længere periode, hvor jeg ikke kunne løfte armene, var dårligt gående, havde mange smerter osv. Og jeg føler heller ikke, at jeg fik den hurtigste eller bedste behandling. Men trods alt har resultatet været, at jeg lever ganske normalt nu med almindeligt fultidsjob, fritidsaktiviteter osv.

Ja, jeg har nogengange en hævelse her eler en ny knude der. Træthed og smerter er helle ikke ukendt. Men på ingen måde noget, der ikke er til at leve med.

 

Så selvom det er hårdt for dig lige nu, så vil jeg bare sige, at selv hvis det viser sig at være gigt, så mist ikke modet. Det er ikke det værste der kan ske, der er hjælp og behandling for dette. Måske den viden kan tage toppen af frygten for en evt. gigtssygdom



Mvh Michelle


www.altomhund.dk

2
0
Svar på denne tråd
 
 Gigt diagnoser
Forfatter: 
Dato:  18-09-2017 06:51
Generelt er gigt diagnoser noget sjovt noget.

Med fx hjerterytme, så opdager man noget er galt pga symptomer, ser ekg og har diagnose.
Med fx lungebetændelse, så har man hoste, kortåndethed, feber, sygdomsfølelse, tager evt rtg og måske infektionstalbog, hælder straks antibiotika på folk.

Med gigtsygdomme, så er det noget meget mærkeligt noget. Der er nogle forskellige symptomer, som en rimelig stor del af har. Men, det vil sige nogle har ikke x symptom. Der er billeddiagnostiske tegn, blodprøvesvar, som mange har. Andre har ikke.

Hvordan kroppen reagerer med/uden behandling varierer også fra sygdom til sygdom.
Så man tæller på fingrene, tæller point sammen og finder på den måde ud af hvad der er mest sandsynligt?
De skal nok finde ud af, hvad det er.

Hvad der er akut varierer også meget fra speciale til speciale.
Medicinske læger kunne jo drille neurologer med, at "det eneste, der kan få en neurolog til at skynde sig, er et epileptisk anfald", versus obstretikeren (fødselslæge) der mener et kejsersnit er subakut, hvis det skal ske indenfor 20 minutter.
Hvis folk er skeptiske (svært syge) pga infektion, så vil vi gerne have taget diverse prøver fra, røntgen og startet behandling indenfor en halv time af de kommer ind på sygehuset. Det er min ide om "moderat hurtigt".

Pointen er, at når man mener der hurtigt skal startes behandling mod en gigtsygdom, så menes "start med at finde ud af hvad du står med. Tal derefter behandling muligheder igennem, fordele og ulemper, og vælg en plan for behandling."

Der er rheumatologiske sygdomme, som kræver akut højdosis prednisolon, men så er vi tilbage til de advarselssignaler, som du har sagt nej til?

Bed om at de fortæller om logikken bag diagnostiske overvejelser, sig højt at du gerne vil forstå.
Og så god bedring og ned til din læge for lindring, det er jo mandag igen!
;-)
1
0
Svar på denne tråd
 
 LDN hjælper
Forfatter: 
Dato:  20-09-2017 03:06

Hej

jeg har haft lignede symptomer.

nu er jeg af egen læge på Naltrexonhydrochlorid 2 mg.

de hjælper rigtig mange mennesker.

tjek fb: LDN Dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Nu vil sådan en blodprøve
Forfatter: 
Dato:  22-09-2017 02:58

Ca. i hvert tredje tilfælde ikke vise noget om gigt, derfor kan man alligel have det! Nyere forskning tyder på, at folk måske har mere glæde af antibiotika (også ved discusprolaps) i de tidlige stadier. Men det er ret ny forskning, så det er ikke standard behandling -endnu!

 

Jeg har selv "vand i knæet", dvs de hæver op og er røde, og det "knaser" bag knæskallerne eller de ligesom "låser". Der kan intet ses på røntgen, men træning hjælper meget!

Her har jeg læst mig til på engelske sider, at det kan være betændelse under knæskallen, antibiotika- og træning kan hjælpe. Men her i DK- er der intet at gøre! Når det ikke kan ses på røntgen...


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  22-09-2017 19:31

Tak for alle jeres svar.

 

Jeg er sat på binyrebarkhormon som tager en del af smerterne.

 

Jeg talte med lægen om at jeg havde læst nogle ting på nettet, der fik mig fik til at tænke, at leddegigt ikke kunne afvises. Det med knuderne i underhuden, og at cpp og reumafaktor ikke altid vil være til stede på trods af gigt.

 

Hun rådede mig til ikke at læse på nettet, da det vil skræmme én meget (det har jeg godt bemærket). Hun sagde, at hun tog udgangspunkt i det samlede billede, og at hun her ikke så tegn på noget alvorligt.

 

Så vil prøve at holde mig væk fra nettet og arbejde på at stole på lægen. Selvom det er svært ikke at være nervøs.

 

Nu skal jeg være på binyrebarkhormon det næste stykke tid og så trappe ud og se, om jeg stadig har ligeså ondt. Skal så ind og snakke med lægen igen om 3 måneder.

 

På binyrebarkhormon er det muligt for mig at være på arbejde, og jeg kan godt gå en tur med min hund (som min kæreste ellers gør nu) - men der vil være forværring af smerterne hver gang, jeg har rørt på mig. Løb, hurtig gang og trapper er umulige (trapper dog nødvendige, da jeg både har mange trapper på arbejdspladsen og bor i lejlighed).

Til gengæld er jeg okay i hvile, mærker ikke så meget til det, andet end det gør ondt hvis jeg fx skal åbne en pose/skrue et låg af. Men før kunne jeg slet ikke røre fingrene. Så der er alligevel sket en forbedring. Og lægen mener, det er mere end bare piller, der har gjort det :-)

 

Så jeg håber alt hvad jeg kan på det snart forsvinder.

 


PAAtvaers

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Gigt....
Forfatter: 
Dato:  23-09-2017 08:36

Kender det alt for godt. Har haft problemer med min ryg siden jeg var 8-10 år og blev aldrig taget særlig seriøst. Først sidste år var der en Reumatolog der kunne stille dianogsen rygsøjlegigt. Idag er jeg 40 år. Der ud over har jeg mange led smerter i hænder/finger m.m. Om det er gigt også ved jeg ikke.


Bolig søges til leje i Nordsjælland. Gribskov eller

 

evt. Helsingør kommune. Samt Nødebo.

 

Fjordhest søges til vinter. Hoppe. 0-12år.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  01-10-2017 13:47

Endnu en gang tak for jeres svar.

 

Lige til en opdatering er jeg stadig syg - binyrebarkhormon virker til dels, jeg blev sat på en 2-ugers kur, hvor jeg skulle trappe ud i uge 2... jeg ringede til sygeplejersken og spurgte om jeg stadig skulle trappe ud, nu jeg ikke havde oplevet tilstrækkelig bedring efter 1 uge.

Hertil snakkede sygeplejersken med lægen, og jeg fik besked tilbage om, jeg skulle stoppe på pillerne. Intet alternativt forslag til smertedækning og jeg har først en tid derinde igen om 3 måneder

 

Nå, men nu skal jeg så fortsætte på binyrebarkhormon alligevel, fordi det trods alt hjælper en smule.

 

I forhold til mit arbejde er jeg ved at gå til af smerter kl 11-12 stykker og er der til kl 16 (fuldtid), det er uudholdeligt. Jeg er elev der og stadig i min prøveperiode, så frygter at blive fyret, hvis jeg må sygemelde mig.

 

Ren kaos og så hårdt psykisk, jeg er så chokeret og bange, har snart brug for der sker et eller andet... føler jeg bare går og venter mens mine led går i stykker... er der nogen, der ved, om binyrebarkhormon forhindrer ødelæggelse af led, eller om det kun virker smertestillende?

 


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Næste tid
Forfatter: 
Dato:  01-10-2017 18:38

Er der ingen mulighed for at fremrykke din næste tid? Tænker, at når nu binyrebarkhormonen ikke har tilstrækkelig effekt, så du går rundt og ikke er ordentligt smertedækket, så burde det være muligt at få en ny tid lidt mere akut.

 

Har du fået en plan for udredning og behandling (en behandlingsplan SKAL de jo lave, og virker den de har lavet ikke, ville jeg absolut fortælle det).

 



Mvh Michelle


www.altomhund.dk

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider