Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Valg af første hest!
Forfatter: 
Dato:  23-05-2017 09:33
Jeg er begyndt at overveje hvilken hest jeg skal vælge som min første, selvom der nok går lidt endnu, før det bliver aktuelt.
Vil gerne høre hvad I har af råd og forslag.
Lige nu har jeg part på en islænder og må også bruge de 3 andre hun har. Har fået stort indblik i racen og prøvet 4 meget forskellige heste inden for den race. Det har fået mig til at overveje, om det er sådan en jeg skal have, men vil ikke udelukke andre gode muligheder.
Det jeg godt kunne tænke mig i en hest er, at den er meget alsidig og kan bruges til lidt af hvert, da jeg godt kan lide at træne en masse forskelligt. Fx både baneridning, turridning, lidt spring og jordtræning osv. Har også interesse inden for akademisk dressur, og jeg har overvejet at ride distance en dag. Så søger generelt en hest, som jeg kan prøve forskellige ting af på.
En anden vigtig ting er, at den kan stå uden at blive skør. Dermed ikke sagt, at jeg vil lade den være i flere måneder, men det er vigtigt for mig at jeg fx kan tage en uge på ferie uden at skulle finde en der vil ride den, men at den blot kan passes med foder osv. Og når jeg så skal ride igen, skal den ikke være en tikkende bombe.
Søger også en lidt hårdfør hest, der som udgangspunkt er god på tur og ikke bliver bange for alt og ingenting (selvfølgelig er det meget individuelt og ikke så racebetinget).
Derudover er jeg ikke til store heste, så maks 160 cm og gerne mindre, da jeg føler mig bedst tilpas på de små heste eller store ponyer.
Jeg er blevet glad for tølten, men det er som udgangspunkt ikke et krav at den har den fjerde gangart.
Det vigtigste er nok at den har et godt sind og er samarbejdsvillig!

Så lad mig høre på baggrund af ovenstående, hvilke typer heste jeg bør kigge efter 😊
0
0
Svar på denne tråd
 
 Fjordhesten
Forfatter: 
Dato:  23-05-2017 11:13

Du skal finde lige nøjagtigt den hest, du kan tænke dig - men altså, jeg er jo solgt i Fjordhesten

 

Overkommelig størrelse, overkommelig pris, billig i drift, kæk af natur og elskværdig af sind. Sådan helt overordnet. Så er der naturligvis forskel på individerne, og der kan findes Fjordheste med "spunk" som er vågne og hurtigt reagerende, der findes dem, som er stille og rolige og vender sig om og siger "undskyld" hvis du klasker dem bagi - og så er der alle dem ind imellem :)

 

Med et korrekt eksteriør kan den bruges til alt hvad du kan finde på.

 

Vi bruger vores til ridning:

dressur på D- og C-plan

spring - mest for fornøjelsens skyld

skovture - en halvhård træningstur eller en snakketur med andre

terrænridning (en raceting)

badning ved stranden

trækketure med naboens unger

 

Og kørsel i 1- og 2-spand:

konkurrencekørsel på internationalt plan

skovture med madpakke

kørsel i juleoptog, byfestoptog osv.

harvning af ridebanen

 

Der foregår en masse aktiviteter i raceforeningen Fjordhesten Danmark, både for bredde og "elite" (altså elite i fjordhesteregi, ikke ligefrem Helgstrand og co. ;) )

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Sif....
Forfatter: 
Dato:  23-05-2017 11:34
Tak for dit indslag! Jeg har hørt både godt og skidt om fjordhesten, men har desværre selv haft negativ erfaring med dem. Men stadig rart med forslaget!
0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tehn
Forfatter: 
Dato:  23-05-2017 14:39

ud fra hvad du skriver, så ville jeg kigge nærmer på en connemara. De er tilpas robuste, men stadig elegante, god gang og det mest fantastiske temperament.

De er virkelig alsidige og hos størstedelen af dem kan du helt selv styre tænd og sluk knappen.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmmmm......
Forfatter: 
Dato:  23-05-2017 18:45

Det kunne måske også være en Frederiksborg eller en af de renstammede oldenborgere.

 

Og så er der jo den helt enkle løsning - ud at kig på noget der lyder til at være interessant, evt ser pæn ud på billeder i salgsannoncen :-) Og find en hest uanset race og pasfarve, som passer lige præsis til dig.

 

Jeg har fx denne smukke blandingshest, som er den bedste kammerat, og er god til dressur, spring og skovtur, og som af type sikkert ville passe smukt ind i klassisk/akademisk ridning også :-)

Billede

 

Mvh Charlotte

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar
Forfatter: 
Dato:  23-05-2017 18:52
Charlotte, du har helt ret i at jeg bare skal kigge uanset race 😊 men det er rart at høre erfaringer uanset hvad 😃
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider