Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hvad er der med det RBH-hysteri...?
Forfatter: 
Dato:  15-04-2017 22:49

Ja, altså


ER der nogen der kan fortælle mig lidt om HVAD der er så vildt ved RBH, som jeg nærmest vil betegne som et fænomen ?!

 

Der opstår jo masse-hysteri når der er "release" på en ny kollektion og man skrives op til reservationer og jeg ved ikke hvad

 

Derudover sælges de på brugtmarkedet (og brugtmarkedet er oversvømmet med dem!) til nærmest nyprisen og i nogle tilfælde nærmest over nyprisen, hvis farven er sjælden

 

Nu har jeg virkelig prøvet at sætte mig lidt ind i det og jeg har virkelig svært ved at se hvad de underlag kan, som andre ikke kan!

 

Derudover har jeg erfaret fra mine veninder der har de underlag, at de har tendens til at gnave og hurtigt slides ved gjorden. Mine Eskadron underlag, som jeg har haft i 8 år har ikke et eneste slidmærke og de gnaver heller ikke

 

Jeg har aldrig ejet et RBH (jo ét enkelt, dengang for mange år siden, hvor RBH var et "tabermærke" og kostede 200,- for et underlag og 300,- for et tykt fleecetæppe) og jeg syntes virkelig ikke at pris og kvalitet umiddelbart hænger sammen nu til dags?

 

Så please, vil nogen fortælle mig hvorfor de er så populære ???

 


Mvh Mie C.

Med dragen Teaser

 

Vil du følge med i daglige opdateringer?

følg med her:

www.facebook.com/dvdragenteaser

 

5
1
Svar på denne tråd
 
 Tjah...
Forfatter: 
Dato:  15-04-2017 23:05

...det kan vist siges med to ord: smart markedsføring

 

Firmaet bag underlagene udnytter klart det faktum, at der er gået mode i rideudstyr, og at mange piger/kvinder er som hovedløse høns - eller lemminger - når det gælder mode.

 

Beats me, jeg har aldrig fattet konceptet

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

14
0
Svar på denne tråd
 
 Ligeglad
Forfatter: 
Dato:  15-04-2017 23:12

Jeg tænker jo at du i princippet kan være ligeglad med hvad der hyper hos andre

 

Uanset om pris og kvalitet hænger sammen så er der nok bare nogle som foretrækker et mærke frem for et andet... Lidt ligesom fx make up, shampoo, smør (fødevarer), tøj og biler osv.

 

Jeg køber ting jeg synes er pæne eller praktiske til mine heste (eller til mig selv) og nogle gange er det RBH, såvel som det er andre mærker. Når det så er sagt er det meget lidt jeg egentlig køber. Jeg gider heller ikke købe brugt fx underlag, grimer og den slags. Jeg synes generelt brugtpriser er hen i vejret og så jeg vil gerne have nyt som er nyt

 

RBH har nogle flotte farver og i sæt, det synes jeg er pænt, så hvis jeg skulle købe noget i sæt kunne jeg sagtens finde på at kigge efter det. Det er ihvertfald overskueligt.

Jeg savner dog at diverse netbutikker kategorisere de forskellige sæt uanset mærke, så man nemt kan se hvor og hvad man kan få i fx en farve.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Mode mærke
Forfatter: 
Dato:  16-04-2017 12:32

Tja som en anden siger, det er smart markedsføring og RBH er blevet et modemærke.

 

Kvaliteten kan jeg ikke udtale mig om, har aldrig haft noget i det mærke.

 

Det er da også smart at lancere nye kollektioner, hvor der er nye farver i alt fra underlag, grimer, gamacher osv. Så skulle man blive fristet af en farve, kan man få et komplet sæt. Det har jeg indtryk af at mange går meget op i.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Enig - smart markedsføring
Forfatter: 
Dato:  16-04-2017 14:41

Hvorfor jeg IKKE køber mere RBH

 

Jeg har 2 underlag, og jeg bruger ikke nogen af dem. Den tykke pyntekant slider pelsen.

Gamacher i platinum er for stramme til min skikkelige vallak, han forsøgte at sparke dem af - meeeget energisk. Solgt som næsten nye med stort tab. Pga. af gigt kan jeg ikke lægge bandager...

 

Jeg har et andet par gamacher - før platinum - som han accepterer, men jeg er træt af den stærkt turkise farve - såee, hvis du mangler ;-) Jeg har matchende underlag ;-) ;-) ...

 


Sort havre sælges 100 kg/200 kr.

Vårbyghalm, småballer fine. 10 stk./100 kr.

4470 Gl. Svebølle - Ring 4014 3480

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jaaaaaaaaaaaaa
Forfatter: 
Dato:  16-04-2017 15:18

 

Elsker turkise farver (men hest bruger ikke gamacher) .

 

Men til ts, så siger mærket mig intet. Er mere til de mæker som holder i årevis og god pasform til hest eller ponydyr. Eller også er jeg bare nået en alder hvor jeg intet mangler.. det er faktisk sjældent jeg shopper nyt udstyr, det burde være et forsinket nytårsforsæt...

 


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

 

Top lækker fjordHEST sælges.

Pb, for info.

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  16-04-2017 19:51

Jeg har et par RBH underlag og et enkelt gamachesæt. Jeg har en hest der har tendens til at få svamp i sadellejet. Da RBH kom frem med net i toppen af underlaget, vil tro det har været omkring '06 +/-? å købte jeg et, og vupti, ikke mere svamp. Så købte jeg et svedabsorberende Scapati underlag og et nyere RBH (i 2010) der også var svedabsorberende, og dem har jeg været rigtig glad for. De fejler intet bortset fra de er ret forvasket og det kan ses.

Men da Horze begyndte at lave svedabsorberende underlag i smarte farver og til noget billigere pris, valgte jeg at købe dem. Rigtig god kvalitet til prisen (ca. 250,-)

Nu har jeg så haft en pige til at ride pony sidste år, og da hun gerne vil være med på moden købte jeg et RBH sæt med underlag og gamacher. Gamacherne er rigtig gode i pasform og de holder godt. Underlaget er jeg noget mere skuffet over, i forhold til de ældre RBH underlag jeg har. De ligger godt og holder pasformen, men selve pyntepiben er allerede i stykker og der er tydelig slid på underlaget ved gjorden.

 

Så jeg fortsætter med at købe Horze underlag, og så fleecedækkener og gamacher i forskellige mærker og farver. Men nu kan jeg også godt ride med fx. sorte gamacher til et farvet undrlag


Stutteri Sejlstrup

Avl af welsh sec. A og sec. F

 

www.facebook.com/sejlstrup/

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  16-04-2017 20:15

Er det ikke ligesom det var engang med Kingsland jakkerne?

 

Kan huske ALLE på min rideskole skulle have den mørkeblå Kingsland Bomber jakke, og hvis man var RIGTIG sej, så fik man broderet enten sit efternavn eller hestens navn hen over ryggen på jakken! ;)

Jeg skulle selvfølgelig altid være alternativ, så jeg ønskede mig en super lækker Kingsland jakke, men en tyndere model der var figursyet, og den var knaldrød

Så blev den ikke væk blandt skoven af mørkeblå dunjakker.

 

Ridesporten er fyldt med folk, der går op i stil og/eller mode. Jeg tror RBH er in lige nu, uden der nødvendigvis er en særlig grund til det :)

Sådan er der så meget. Om et par år er det et nyt mærke, som ALLE skal have.

 

Det er ligesom med Käehler-vaserne. Nogle mennesker MÅ eje dem, fordi nu er de in. Og så er der en anden gruppe, som for alt i verden ikke vil have dem over dørtærsklen, netop fordi de nu står i samtlige danske hjem, og det derfor er "dårlig stil" at have dem. Der er ofte de to lejre, når det kommer til alt populært, er min erfaring


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

5
0
Svar på denne tråd
 
 Anky underlag
Forfatter: 
Dato:  16-04-2017 20:17

Det er vel ikke anderledes end Anky-underlagene for 7-8-9 år siden, de havde nogle vanviitigt flotte farver, der var matchende bandager og så havde de en pasform der var mest egnet til kæpheste.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

8
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg forstår det godt....
Forfatter: 
Dato:  17-04-2017 16:42

Jeg indrømmer gerne, at jeg er glad for mine RBH-underlag. Jeg er på ingen måde fanatisk med mærket, og jeg går ikke og venter spændt på den nyeste kollektion - men jeg synes altså, de er flotte, ligger godt under sadlen og holder farve og facon efter vask. Mange af især de yngre piger er jo rigtig glade for sølvpladen, den er jeg ret ligeglad med, men jeg synes til gengæld, det lidt kraftigere, møbel-agtige stof, som i flere af farverne er lidt meleret/nistret, er suuuper flot og lækkert! Dertil synes jeg personligt, det er ganske pænt med den brede kant med forskellige pipes.

 

Jeg er ikke vild med sæt, hvor hesten er plastret ind i samme farve underlag, bandager/gamacher, klokker, hut og tæppe. Jeg rider med mine sorte gamacher (fra Catago) hver dag, til gengæld kan jeg godt lide, at mit eget tøj passer til underlaget, f.eks. at min trøje eller vest matcher eller passer til underlaget.

 

Jeg tænker, at det vel ikke er så anderledes end at jeg tager pænt tøj på på arbejde, at jeg gerne vil se pæn ud, når jeg går på café med en veninde eller hvad jeg nu ellers skal. Jeg bliver ikke en bedre rytter af at se godt ud til træning nej, og jeg bliver heller ikke dygtigere til mit job ved at tage en pæn skjorte og lidt smykker på på arbejde, men jeg gør det alligevel, fordi det giver mig noget positivt at gå lidt op i at se godt ud.

 

Der har alle dage været mode inden for rideverdenen, nogle af disse trends tager man til sig, andre springer man over, men det er nok svært ikke at blive en lille smule påvirket af modesvingningerne. Der er vel ikke mange, der stadig tider rundt med sadelformede underlag, ridehjelm med hageskål og pandebånd med kulørte plastikbånd viklet omkring.

 

Der er jo mange andre modemærker og modediller inden for rideverdenen - Samshield ridehjelme, Animo stævnejakker, Freejump stigbøjler, bling-bling-pandebånd med swung, Dannebrog på alting, oversize bandageunderlag, går vi lidt længere tid tilbage var det ANKY-pads og Professional's Choice gamacher, jeg kunne blive ved... Engang red alle i Kieffer Wien, så blev det Windsor Elite, Wintec IW, nu er det Kentaur Elektra...

 

Som jeg ser det, så er der en generel trend lige nu med masser af pynt og glitter - sten på alting har været fremme et stykke tid, men nu er også hjelmene plastret ind i "stjernehimmel" og trenser og støvler med lak. RBH-underlagene er klart længst fremme når det handler om glitter og pynt - brede pyntekanter med sølv, guld, endda nogle med sten, sølvpladen, der rigtig vækker opsigt. Der er ikke rigtig andre mærker, der er hoppet helt så meget med på vognen med pyntede underlag i samme grad, så derfor synes jeg egentlig, det er naturligt, at RBH har så stor succes.

 

Jeg er dog helt enig i, at det har nået nye højder m.h.t. vanvittige brugtpriser, hysteri omkring nye farver (som oftest er næsten magen til tidligere farver. Hvor meget nyt kan man også efterhånden komme på??) og matchende sæt. Jeg tænker også, at især mange unge ponypiger har laaaaangt flere penge til udstyr nu end man havde før i tiden eller i hvert fald får langt dyrere gaver og mere udstyr. Så RBH har også en særdeles købelysten målgruppe.

 


 


Nu med

* Smukkedukken Grenanda *

 

 

Tidligere med

* Dakar Knudsgaard * Hidalgo * Lenzicco * Enzo * Palatino * Indian Kapella *

5
0
Svar på denne tråd
 
 Prikprik
Forfatter: 
Dato:  17-04-2017 19:21

Tror bare, de har været heldige lige at bliver moderne :)

 

Jeg synes nu også, det er blevet for meget... og så gider jeg da heller ikke ride med underlag, som aaaaalle har.

 

Jeg måtte også opgive og sælge mit, da, (som du selv er inde på), skidtet bare ikke kunne ligge på min hest. Det blev ved med at glide tilbage som det eneste af alle mine underlag. Underligt.

 

Så jeg er heller ikke særlig begejstret heller :) Men synes farverne i den nye kollektion er flotte... især det lyseblå, men tror ikke, jeg tør købe det af skræk for, det ikke kan passe.

 

Synes i øvrigt priserne på deres bandager er blevet SINDSSYGE. Jeg NÆGTER at give 600,- for ét sæt bandager á 4 stk. Niksen. Især ikke når underlaget til "kun" koster 550,-. Kald mig bare underlig, men der går grænsen


*****

VH

ANNA OG CASINO ROYALE

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Prikprik
Forfatter: 
Dato:  17-04-2017 19:22

Beklager knudrede-slå-fejl. Jeg kan bare ikke snakke og skrive på samme tid


*****

VH

ANNA OG CASINO ROYALE

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  17-04-2017 19:52

Nu skal opslaget læses med en vis sarkasme, for det er ikke noget jeg ligger søvnløs over om natten Jeg mindes bare ikke at der har været SÅ hysteriske mode-diller, som jeg syntes RBH er blevet. Heller ikke dengang med ANKY underlag eller KL.

 

Og der må jeg altså erklære mig uenig med dig Charlotte angående anky underlagene, at de har pasform til en kæphest ;) Jeg har et par stykker af dem og jeg syntes faktisk at de ligger ret godt! De er netop en god indikator for om ens sadel ligger uroligt, for gør den det, så skrider ANKY underlagene logisk nok- mine bliver pænt liggende under hele rideturen :)

 

Men ja, RBH er en modeting kombineret med smart markedsføring. Jeg er bare overrasket over det kan fortsætte, for jeg syntes som sagt de er for dyre og kvaliteten er tvivlsom, det samme med deres gamacher som der slides hul på temmelig hurtigt.

 

Der er jo mange mærker der laver en hel kollektion af ting i flotte farver, så jeg er nysgerrig på hvad der er så tiltalende ved RBH- jeg syntes nemlig heller ikke det er fedt, når ALLE rider rundt med det samme, så går det sjove ligesom af..

 

Jeg er mega vild med LeMieux' kollektion af underlag, de er klart på ønskelisten her :)


Mvh Mie C.

Med dragen Teaser

 

Vil du følge med i daglige opdateringer?

følg med her:

www.facebook.com/dvdragenteaser

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 RBH RBH
Forfatter: 
Dato:  17-04-2017 21:48

Jeg er super glad for mine RBH underlag, helt klart dem som ligger bedst. Desuden laves de i mange fine farver og så holder de faconen og farven rigtig fint. Synes fx Eskadron har det

med at krympe og blive træls i faconen med tiden. Har brugt dem om flere forskellige typer heste og har aldrig oplevet problemer med RBH. Synes ikke deres underlag er dyre end så mange andre? Generelt synes jeg underlag er alt for dyrer.

 

Mie- LeMieux er da også et populært mærke, så tvivler på du kommer til at skille dig ud der ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Smart trick
Forfatter: 
Dato:  17-04-2017 22:12

 

Jeg tror det hjælper at man ikke er "underlagt" mode-lunet på et ridecenter.

 

Desuden så BLIVER man jo ikke en bedre rytter af at ride i sidste nye mode outfit! Faktisk så tror jeg det er en billig måde at flytte fokus...

 

 

Det her ligger ret tæt på min målsætning:

www.youtube.com/watch?v=mu1WDzWXk-k

 

eller:

www.youtube.com/watch?v=tD0wFlfMQ1U

 

eller Champ fra hn som springer med 'ingenting'...

 


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

 

Top lækker fjordHEST sælges.

Pb, for info.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  17-04-2017 22:37

Det var ret interessant at se, at der på Hest og Rytter i Herning var mange underlag i jordfarver - brun, grå, støvet grøn osv. - måske som et modtræk til RBH's stærke farver?

 

Nu tror jeg ikke, at jeg nødvendigvis er i RBH's målgruppe (for gammel og for sær - gider ikke have det, alle andre har ) men kan egentlig godt forstå, at de er så populære. God markedsføring, mange flotte farver, så der er noget for alle, så skidt med pasform og holdbarhed.

Det er ikke alle, der er begejstrede for pasformen på underlagene, og gamascherne kunne vist være bedre, både mht. holdbarhed og pasform. Dertil bryder jeg mig ikke om den grimme sølvplade på underlagene, selvom den tilsyneladende er et hit...

 

Personligt vil jeg hellere have lammeskindsunderlag, og har to af eget design, så jeg har noget, ingen andre har

 


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

0
0
Svar på denne tråd
 
 rbh....
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 09:12

jeg købte for nogle år siden et Rbh underlag med små heste på i sort.. jeg blev positivt overrasket over hvor tør min hest var efter en ridetur og mega svedig..

købte så efterfølgende et andet, som var ligeså godt..

de holder godt og har nogle år på bagen.. men det nyeste jeg har købt måtte jeg sælge igen, idet det ikke lå så godt og gled..

 

jeg ønsker ikke det med pladen på da jeg kan forstå det giver flere problemer.. og da der er flere producenter der kommer med net foroven er det tænkelig jeg kigger i den retning når mine underlag er kaput..

men sjovt nok har jeg to gamachesæt, hvor det ene sæt vil hesten ikke have på bagbenene.. det andet er der intet med.. havde ikke tænkt over de kunne have forskellig pasform.. men bruger dem yderst sjældent..


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Interessant, at det er FY....
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 11:20

... at gå op i ridemode.

 

Jeg synes, det er meget interessant, at flere i denne tråd nærmest gør en dyd ud af at fortælle, hvordan de i hvert fald IKKE vil have det samme som alle andre, at RBH er en uforståelig modedille, som man kun anskaffer sig fordi de er populære, og at det er en skidt ting at gå op i ridemode. At være "underlagt" moden, at det ikke gør en til en bedre rytter, "hovedløse høns / lemminger", billig måde at flytte fokus (underforstået - flytte fokus fra, at man ikke kan ride??)...

 

Kan nogen forklare mig, hvorfor det er en dårlig ting at gå op i ridemode?

 

Bliver man en DÅRLIGERE rytter af at gå op i ridemode?

 

Kan man ikke BÅDE ønske sig pænt udstyr, der matcher - OG gå op i pasform og kvalitet - OG være en dygtig rytter?

 

Hvad hvis man nu bare synes, underlagene er flotte og lækre og køber dem af denne grund, og IKKE fordi de er populære? Mon ikke de i første ende er blevet populære netop fordi mange synes, de er flotte? Må man ikke synes, noget er flot, hvis der er mange andre, der har samme mening?

 

RBH laver da masser af jordfarver. Min samling tæller f.eks. både grå-brunt nistret, beige, mosgrønt og bordeaux. Der findes massevis af brunlige og grålige farver ligesom sort og navy altid hitter.

 

Fair nok hvis produkterne ikke falder i ens smag eller ikke ligger godt på ens hest - de ligger godt på min, og jeg synes, kvaliteten er super. Det er min erfaring. Hvis man ikke synes det, så kan man jo bare købe noget andet udstyr uden nødvendigvis at gøre et stort nummer ud af, at man vil være åhhh så anderledes end alle andre.

 

 

Sidst, så er jeg ret interesseret i at høre, om jer, der i hvert fald IKKE går op i ridemode - går I op i almindelig mode? Eller kaster I de første de bedste joggingbukser på om morgenen?

 


 


Nu med

* Smukkedukken Grenanda *

 

 

Tidligere med

* Dakar Knudsgaard * Hidalgo * Lenzicco * Enzo * Palatino * Indian Kapella *

2
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 12:03

Da jeg var 19 og havde hest, var jeg liiidt vild med alle modedillerne som RBH-underlag, lammeskindsdetaljer og bomberjakker. Men sjovt nok kom jeg aldrig til at eje noget af det - jeg var simpelthen for nærig ;-D Jeg syntes, de andre unge kvinder i stalden var smarte som bare pokker, men den økonomiske fornuft slog alligevel igennem (det ligner mig ellers ikke).

 


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 132345
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 12:43

Hollybar: Jeg har så til gode at møde EN ENESTE, der rider med LeMiuex' underlagene. Jeg har indtil videre ikke set nogen med dem, og jeg rider ellers et sted med danmarks tætteste heste-befolkning

 

Ditte: Jeg syntes det er lidt ærgerligt at du bliver så stødt, for jeg læser at de fleste indspark folk kommer med, er skrevet med lidt humor og sjove bemærkninger, og ikke at folk dybt alvorligt mener at det f.eks. er for at skjule man er en dårlig rytter, at man har smart udstyr. Du er tydeligvis glad for RBH-brandet og det skal der da også være plads til!

 

Jeg går selv ret meget op i kvalitetsudstyr og at min hest er præsentabel når jeg forlader stalden (jeg tror næsten jeg er kendt for altid at have en blank-poleret hest ), men er ligesom "Paatvaers", for nærig til at købe det sidste nye ;). Jeg køber f.eks. stort set kun brugt udstyr. Lige med RBH er der overflod på brugtmarkedet, og jeg syntes da de laver nogle super flotte farver, men jeg syntes så ikke kvaliteten står i kontrast til prisen og derfor går jeg udenom dem :)

 

Jeg er gået lidt mere tilbage til den enkle stil med neutrale farver der passer til alt, så alle mine Anky underlag i vildt flotte farver ligger bare og samler støv nu, det er lidt ærgerligt men jeg er bare blevet glad for det lidt mere enkle design igen :).


Mvh Mie C.

Med dragen Teaser

 

Vil du følge med i daglige opdateringer?

følg med her:

www.facebook.com/dvdragenteaser

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 13:39

LeMieux er vist et mærke på vej frem... Da jeg for halvandet år siden købte en LeMieux lammeskindsgjord (jeg ER altså vild med lammeskind ) kendte jeg overhoedet ikke mærket.

Et par måneder efter var der dyrskue i Roskilde, og der var der flere forretninger, der havde dem med.

Der er flere i vores stald, der har dem, og jeg har også et selv. Fedt un derlag i en fed farve, jeg bruger det bare ikke, fordi hverken jeg eller min hest fungerer med, at det ligger så fast.

Nogen, der vil købe det??

 

Selvfølgelig er det ikke "Fy" at gå op i ridemode, men det er vist første gang, at at det har været så massivt, som det er med RBH indenfor ridesporten. Derfor kommer man også til at undre sig lidt, hvad ER det lige, der er så specielt ved RBH?

 

Jeg går ikke op i ridemode, ej heller tøjmode generelt eller de nye indretningstrends. Det betyder ikke, at jeg tager noget tilfældigt joggingtøj på på arbejde, mit tøj er ok pænt, men også jævnt kedeligt, købt efter behagelighed snarere end hvad der er moderne lige nu.

Nej, jeg ejer heller ikke en stribet Kählervase, og kommer heller ikke til det, så længe jeg selv kan bestemme.

Selv når jeg køber hest, er jeg lidt på tværs Selvom jeg er overvejende dressurrytter, vil jeg helst ikke have en DV, selvom det er det "man" rider på, når man vil noget indenfor dressuren. Indtil videre er det lykkedes mig at gå udenom DV, har haft en oldenborger/OX-araber, en renstammet oldenborger og nu en shagya-araber. Måske ender jeg op med en DV næste gang, hvem ved, men det er absolut ikke det, jeg går efter..

 


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

1
0
Svar på denne tråd
 
 Shagya
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 16:19

 

Ibh/ Hvis dit underlag ikke passer til hesten, skulle du så ikke sælge hesten og købe en dv der passer det?

Vil du sælge? He, he.

 

Jeg vil 100x hellere have kvalitet som ikke er noget alle har i stedet for at falde i med mængden. Det er med til at forme min personlighed og det er jeg stolt af! Nogle nævner den hæslige kähler vase, men jeg tænker også hellere ride en unik Shayga end en dv som "alle har". (overdrivelse fremmer forstråelsen. ) Heldigvis er der så mange racer af heste (og hunde og katte) og så mange mærker af udstyr, biler, boligtyper, ægtemænd osv. osv. at der er noget for enhver smag. Jeg var feks. den første i mit område der fik en bestemt bil type i en aldeles anderledes farve men nu møder jeg den type bil på hver tur til byen og ofte i samme farve..

 

Jeg læste en bog (En VIRKELIG god bog som kan anbefales: www.saxo.com/dk/tilbage-til- livet_marianne- thamm_ukendt_9788715103148)

hvor en person holdt foredrag og det skete at hun spurgte hvem publikum i hele verden ville være, hvis de kunne være, hvem som helst, død eller levende. Det skræmte hende at kun ganske få % svarede at de helst ville være dem selv!

Jeg ser desværre lidt en parallel, når modeverdenen er det der prøver at styre tilværelsen. Jeg ser så heller ikke alle de "ens" men dem der skiller sig ud både positivt og negativt.

 

 

Interessant at hvis man ikke går op i mærker og mode så er man til en gemen campinghabit. men nu er det jo ikke alt guld der glimter!


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

 

Top lækker fjordHEST sælges.

Pb, for info.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Annette...
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 16:36

..... Underlaget er til salg, men selvom du hedder Shagya, får du ikke lov til at købe shagyaen Hellere udskifte underlaget end ham


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg undrer mig
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 20:21

over at dem som ikke selv har RBH kommenterer på holdbarheden??

 

Mit RBH udstyr er 3-4 år gammel og fejler intet, tiltrods for dagligt brug til 1-2 heste. Fx holder mine RBH gamacher langt bedre end samme model i Catago og prisen har stort set været det samme. Desuden holder mine RBH underlag bedre end eskadron.

Det eneste jeg synes er noget hø er deres tæpper, dem synes jeg ikke ligger godt.

 

Måske folk køber RBH fordi pasformen er god og det holder godt? Og fordi de synes det er pænt?

 

Ligesom fx Thermatex, Goldenstribe mv som jo også er/var mega populært.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg tror måske,
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 22:10

at mange af os, som har hestene hjemme eller er vokset op med heste i egen stald, ikke er så bekymrede over, hvordan vi ser ud hos hesten? Eller hvordan hestens udstyr ser ud? Det gav i hvert fald INGEN mening for mig at købe dyre, moderne mærkevarer, da jeg havde hestene hjemme som barn og teenager, for der var ingen andre end mig og min søster, der skulle se udstyret. For mig er stalden nok nærmest et fristed, hvor jeg ikke skal være "pæn" - jeg behøver ikke at have makeup på, og min sweatshirt kan sagtens være en, der ikke længere er pæn nok til civil brug eller som jeg har kasseret, fordi den ikke sidder så godt.

 

Medmindre der skal tages billeder af mig og hesten, så behøver hesten heller ikke hverken skinne eller være iført noget særligt. Jeg kan godt lide den enkle stil (ingen glimmer eller stærke farver) - men det kan jeg nu også i forhold til mit eget tøj til kontorbrug Med hensyn til dyrt udstyr, så køber jeg det kun, hvis jeg virkelig skal bruge det, og kvaliteten er i orden. Et sadelunderlag er for mig ikke noget, der skal koste mere end 200 kr.

 

Jeg tror bestemt ikke, at man prioriterer udseende over træning fx, bare fordi man køber mange mærkevarer i matchende farver. Jeg kan ikke se sammenhængen imellem de to ting? Derimod prioriterer man bare sine penge anderledes, end jeg gør Og det er der absolut ingenting galt med - hvis jeg fortalte, hvor mange penge jeg har brugt på at rejse, så ville mange nok tabe kæben og ryste på hovedet

 


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

2
0
Svar på denne tråd
 
 Man kan da....
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 22:19

....sagtens kommentere på holdbarheden på f.eks. RBH's gamascher, selvom man ikke selv har nogen?

 

Det kunne jo være, at man kendte nogen, som HAR RBH-produkter og ikke er imponeret over enten holdbarhed eller pasform.


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

1
0
Svar på denne tråd
 
 svarhvabehar
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 22:49

Ja ja, ligesom dem som i hvert fald aldrig skal have en SKoda, fordi naboens fætters Skoda altid holder på værksted...

 

Jeg vil gerne have noget ordentligt kvalitetsudstyr til mine heste og jeg vil vove og påstå, at mine RBH underlag nemt tager 3-4 år mere og så synes jeg bestemt ikke de 5-600kr de koster er særlig dyrt. Jeg giver gerne et par hundrede mere for et godt underlag som holder form. Har købt billige også, men synes ofte de ligger af h... til og så får jeg dem ikke brugt.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Stort set...
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 23:30

.... Ja!

 

Jeg behøver ikke at afprøve alting selv, jeg rådfører mig gerne med dem, som jeg har tillid til kan vurdere kvalitet, holdbarhed, pasform mv. på et produkt før jeg køber

Ellers kunne man jo købe sig fattig i både biler og sadelunderlag, før man fandt det rette

At vi så måske ikke er enige om, hvad, der er det rette, er så en anden ting..

 

Min venindes datter er vild med RBH, men min veninde er absolut ikke imponeret over hverken pasformen eller holdbarheden på gamascherne. Pasformen synes jeg heller ikke er så god, når jeg ser på dem, jeg kender, som har RBH gamascher - det kan jeg sagtens se uden at jeg er nødt til at købe et par selv.

Desuden rider jeg ikke med gamasacher

 

Med hensyn til underlagene, kan kvaliteten og holdbarheden såmænd være god nok, men igen synes jeg ikke altid at pasformen er den bedste.

Det er meget muligt, at jeg tager fejl og både pasform og holdbarhed på RBH er forrygende god, men så er det heldigvis så viseligt indrettet, at de, der synes det, kan købe alt det RBH, de har lyst og råd til, mens jeg kan lade være (og i mit stille sind undre mig over, hvorfor alle ikke gør som jeg, når nu jeg har ret )


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

2
0
Svar på denne tråd
 
 RBH.....
Forfatter: 
Dato:  19-04-2017 09:43

Nu har jeg haft et underlag og et sæt gamacher, så derfor vil jeg kommentere

 

Begge dele er solgt, underlaget sled hesten, og gamacherne blev hurtigt slidt, indvendigt. I min verden er RBH for dyrt og for dårligt.

Jeg købte underlaget, fordi at det var flot, men det nytter jo ikke hvis det slider på hesten.

 

Jeg er rigtig glad for Anky underlagene, dog ikke de første modeller, der som Charlotte referere til var helt lige i ryggen.

 

Har lige fået et Lemieux underlag, der synes jeg at man får noget for pengene, flot og enkelt.

 

Jeg foretrækker også de "kedelige" farver, som brun, sort og måske et mørkegrønt hvis det skal være lidt vildt

 

Men jeg undre mig dog over, hvordan de unge ponypiger får råd, til deres RBH sæt, det koster jo en blinkende formue???


mvh

 

Julle

 

DIN hest - DIT ansvar !!!

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  19-04-2017 10:27

Jeg er dressurrytter og tør godt at stå ved at udseendet betyder noget (...ok, meget). Ja, jeg går op i ridemode. Jeg synes det er sjovere hvis både hesten og jeg ser lidt lækre ud - nøjagtig som jeg i øvrigt synes træningscenteret er sjovere i lækkert træningstøj. Eller at det er sjovere at transportere mine ting i en dyr taske. Måske bliver jeg ikke en bedre rytter eller en hurtigere løber, men omvendt bliver jeg næppe heller dårligere af flot udstyr og bedre af grimt udstyr... hvorfor så ikke vælge det flotte?

Jeg prioriterer derfor så absolut udseende såvel som funktionalitet. Og jeg betaler gerne lidt ekstra for det udstyr, tøj og andet, jeg synes er fedt.

 

Jeg har to RBH-sæt med underlag og tilhørende bandager. Det ser (efter min mening) godt ud når det matcher og jeg skifter gerne underlag efter hvilket tøj jeg har på - ligesom jeg i øvrigt både har brune og sorte ridestøvler, så det hele kan passe sammen.

 

Min sadelmager anbefaler dog ikke RBH fordi undersiden ganske vist er svedtransporterende men overfladen ikke er. Jeg synes personligt også, at de er lige til den tykke side og jeg foretrækker derfor andre mærker. Men de to sæt jeg har er jeg glad nok for og jeg skal ikke kunne afvise, at jeg kunne finde på at købe flere sæt i fremtiden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har lidt af hvert
Forfatter: 
Dato:  19-04-2017 10:33

Ha ha jeg er en af dem der skal have så meget bling bling på som muligt for at dække over at jeg ikke kan ride

Om ikke andet, så håber jeg på at blænde dommeren når vi er ude.

 

Jeg elsker flot udstyr og kan gå amok i det. Jeg har også nogle RBH underlag fordi jeg synes de er flotte. Men også tonsvis af andre.

 

Jeg har ikke oplevet at de skaber hestene. Men skifter også mellem mange forskellige hele tiden, så jeg lægger nok ikke mærke til det.

 

Men intet af det gør mig til en god rytter. Jeg kommer aldrig op i middelsvær dressur eller op i højderne på en springbane.

Men derfor kan jeg godt lide at se pæn ud på min kornfede haflinger og den store palomino.

 

Heidi

4
0
Svar på denne tråd
 
 At gå op i mode...
Forfatter: 
Dato:  20-04-2017 20:00

Det var mig, der brugte sammenligningen med lemminger - små søde dyr, der engang imellem totalt taber hovedet og kaster sig i samlet flok efter noget, de knap ved hvad er...

Og min betragtning gælder såmænd ikke kun ridemode - men AL mode. Jo, der er nogen piger, der ser godt ud i fx et par stramme leggings... og de udgør ca. 5% af det antal piger, der smyger måsen ned i samme leggings

 

Jeg går bestemt op i at se pæn ud, og det synes jeg også at jeg gør det meste af tiden - men det at se pæn ud, har intet med mode at gøre. Det har noget at gøre med at vælge udstyr/tøj/grej, som PASSER, og dernæst passe på det, så det er pænt længe.

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

2
0
Svar på denne tråd
 
 Tjaeh..
Forfatter: 
Dato:  28-04-2017 19:59

Jeg kan godt forstå RBH er populært, de er flotte og har god pasform :)

 

Jeg har flere RBH underlag, alle er enten købt brugt, næsten som ny til ca 300,- pr styk, eller nye med mere end 20% rabat, og så synes jeg ikke prisen er tosset.

 

LeMieux synes jeg er lækre - troede jeg.. Kæbte et, og måtte hurtigt sælge det videre, da det var meget småt i str full og slet ikke kunne ligge under min sadel. Så kan godt forstå der ikke er så mange der bruger dem, selvom de er lækre :)



/Line

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-04-2017 16:26

Jeg havde næsten kun RBH til min hoppe. De blev købt fordi jeg var vild med nettet i midten under sadlen + jeg synes pasformen var virkelig god under både min dressur og springsadel.

Og så havde jeg en lille svaghed for nogle af farverne .

 

Jeg havde både bandager og gamacher også. Bandagerne synes jeg var noget bøvl, men gamacherne virkede fine nok. Havde ingen problemer med at de blev slidt op hurtigt selvom der var rigtig mange der sagde det. Mine hold i 1½ år uden slid og fulgte med hesten da den blev lånt ud/solgt.

 

Nu er jeg dog ikke mega fan af deres nyeste kollektioner. I forhold til at mange andre mærker er begyndt med samme farver + teknikker er der ingen grund til at betale de priser for det. Jeg var dog på udkig efter et billigt sæt til Herning alligevel, det lod dog ikke til det eksisterede.

 

De kender ikke RBH herovre i England, men når jeg viser dem billeder er det farverne og det meget stilrene design der fanger dem. Og blinget! :D


Aless.
Nu boende i Manchester ?

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider