Det er en rigtig spændende artikel, og med nogen rigtig gode pointer i.

Der er ingen tvivl om, at de billige ikke-forsikrede heste, samt de dyre ikke-forsikrede heste lever et liv, hvor hvis de får en skade, ja så får de tid og mulighed for at komme sig.

Mens de stakkels forsikrede "middelklasseheste", de skal leverer fra dag 1, og få har tid/lyst til at lade dem stå og komme sig, når de får en skade.

Jeg har fx en bekendt, som køber dejlige ungheste, og de holder til de er 6-7 år - igen og igen ryger de til forsikring og slåes ned, fordi de får riderelaterede skader, de kan simpelthen ikke holde til den form for præstation de bliver bedt om

Få ryttere kigger indad, når de står med en skadet hest - så selv hvis hesten får tid til at komme sig, så beder du jo om en ny skade, hvis du bare fortsætter med at gøre, som du gjorde før skaden brød ud. Man bliver nød til at se på helheden, forholde sig til at hesten måske bør skoes hver 6 uge, fremfor hver 9-12 uge, at man som rytter skal træne anderledes og mere hensynsfuldt, at bunden man rider på ikke må være for dyb, at de spring man træner på skal være uden dyb landing ect. Hvordan har hesten det med foldtid osv - hele vejen rundt skal man kigge.

Jeg synes reelt det er skræmmende, at de i Sverige lavede forsøget med at "frikøbe" 23 heste, som skulle slåes ned på uanvendelighed. Herefter sætter dem et sted, hvor de arbejder med rehabilitering - og efter 1 år er de 22 af hestene kommet sig !!

Så god artikel at læse, og få lidt tanker over

mvh Charlotte

Som Morgan siger, er der nogle rigtig, rigtig gode pointer i den artikel. Vi, som ryttere, skal blive bedre til at give hestene tid og plads til at vænne sig til den nye ridestil - altså ikke kræve alting fra dag 1, eller gå for hurtigt frem.
Nu har jeg selv fået aflivet 3 heste, og kæmpet meget med forsikringen. Jeg har været igennem et 6 måneders genoptræningsforløb med en af mine unge heste, og den endte alligevel med aflivning - tror endda, at det var Nicolai selv, som var med til at diagnosticere det.
Jeg er meget splittet omkring det her med, at skulle redde hesten for en hver pris. For jo, har man mulighed for at give den et år +/- fri, og kan hesten mentalt håndtere det - jamen, så er det bare super!
Nu har jeg så en meget energisk, sådan lidt "hulter-til-bulter" unghest, som er meget afhængig af at kunne bevæge sig, lege og hygge med sine foldvenner - fik han en skade, som krævede 1 års fuldstændig boksro, så er jeg ikke sikker på, om han ville komme helskindet igennem det. Jeg tror simpelthen, at han ville blive skør. I den situation ville jeg virkelig overveje om ikke en aflivning viille være bedre.
Men altså, det handler jo ikke om selve artiklen mere - men nogle tanker, som jeg alligevel synes passer til. For det er ikke altid bare lige, at lade en hest stå. Og jeg har slet ikke prøvet, at have en "ubrugelig" hest - for alle mine har aflivning absolut været den eneste mulighed.

Jeg har sådan en middelklasse hest, der snart har stået i et år. Han var foldbums i 6-7 måneder og så måtte han begynde at blive trukket ture med i et par måneder, derefter langsom genoptræning med skridt, skridt og atter skridt. Nu står han så lige med en kodeledsforvridning og skal hele den op, inden genoptræningen kan startes forfra, det sætter os vel i hvert fald 6 måneder tilbage. Ud over det har han haft en gaffelbåndsskade for 2 år siden, der er genoptrænet og ikke har givet problemer efterfølgende.

Alt er foldskader og jeg har taget konsekvensen og flyttet til et opstaldningssted med top faciliteter, der bedre kan imødekomme hans behov og giver bedre træningsmuligheder, når han bliver klar en dag.

Nu er min hest godt nok ikke forsikret, men havde ham været det havde han nu alligevel fået lov at stå i et år og brænde husleje af. Jeg kan sådan set godt lide ham og egen dyrlæge og Hørsholm siger samstemmende at han bør komme sig 100%, men at det ville komme til at tage tid.

Kender flere med samme klasse hest, der også har ladet deres heste stå i lige så lange perioder og ofret mange penge og tid på behandlinger og genoptræning. Så egentlig genkender jeg ikke problematikken med dyrlæger, der presses til at sige ok vi afliver/skriver attest, der ikke er reelle om prognoser og tidsforløb for heling og rådgivning i forhold til at få hesten på ret køl igen. Inkl. råd om træning, foldens forhold, bund på ridebane, genoptræning på fast bund osv. Og jeg er ellers typen, der spørger helt direkte om hestens fremtid og prognose. Jeg synes nemlig ikke en hest, der ikke har gode chancer for at blive rask nok til at fungere som ridehest på hobbyplan, bør stå skadet i længere perioder. Der skal være en reel chance for at hesten bliver rask og er der det, giver jeg den gerne tiden.

Man skal også huske at det er voldsomt dyrt at have en skadet hest. Min har det sidste år brugt dyrlæge 1-2 gange om måneden, smed lige så ofte med special sygebeslag m.v. Den er opstaldet på topfaciliteter (fold, boks, ridefaciliteter, sygefolde m.v.) for at den bedst muligt kan hele osv. Derfor er det måske ikke alle, der har muligheden for at lade den stå og hele i længere perioder. Det skal jo være værdigt for hesten, mens den er skadet. Så hvis prognosen ikke er ret god i følge dyrlægerne, kan jrg godt forstå at aflivning vælges.

Jeg kan sagtens forstå at dyrlæger og forsikringer gerne vil slippe for at betale så mange skadede heste, men jeg har så stået på den anden side....

Med en hest med drejede hovben i begge forben pga aggressiv forfangenhed. På trods af røngten, smedens udsagn osv så mente dyrlægen ikke hun var halt nok...nej men havde smerter og ville aldrig kunne blive rask til at blive ridehest, avlhoppe nej pga den øgede vægt.

Dyrlægen nægtede at skrive attesten, jeg valgte at slagte hende for ikke at hun skulle lide yderligere. Forsikrings selskabet KDH blev eddike sure og truede med at opsige de to andre forsikringer, det skete dog ikke. Så måske der skulle oprettes et uvildigt råd.....måske bedre end at dyrlæger og forsikringen skal beslutte hvad der skal ske hvis folk skal ha deres penge som de har krav på når man køber en ydelse.

Grunden til så mange heste bliver aflivet er at selv om det er vores bedste ven, så er det også en sports rekvisit, en der koster penge at opstalde hver måned og hvor mange har råd til 2-3 stykker af dem hvis en står skadet, ........derfor tror jeg folk vælger den løsning.

Interessant verdensbillede at betegne en hest som en "sportsrekvisit"?

En hest er et levende væsen med behov og risiko for slidskader og deraffølgende smerter. Ligesom en rytter er et levende væsen med behov og risiko for slidskader. Ryttere har en arbejdsmiljølov der beskytter dem mod at arbejde i fysisk/psykisk farlige miljøer, dårlige arbejdsstillinger, fysisk hårdt arbejde - heste har kun deres ejer/rytter som beskyttelse mod overtræning, forkert træning, uhensigtsmæssig brug og urimelige krav. Artiklen mere end antyder at vi som har ansvar for vores hestes velfærd trænger til at se på hvilken forhold vi pålægger vores hest at arbejde under, om den er tilstrækkelig godt forberedt og om den forstår hvad den bliver bedt om. Alle disse faktorer kan udløse menneskelig stress. Det er yderst nærliggende at antage at dyr også kan stresses, når man observerer deres adfærd og handlinger og reaktioner.
En cykel eller en kajak eller en fodbold er en sportsrekvisit, som bare kan stilles ind i et skur efter brug - eller kasseres ved nedslidning - og i modsætning til mennesker og dyr får en cykel ikke stress eller ondt af uhensigtsmæssig brug....

nå, det blev noget længere end først tænkt. Jeg er meget enig i at man kunne lade sig inspirere af forskellige ideer i artiklen til at se på eget hestehold og egen brug af hesten såvelsom egen brug af sig selv faktisk...
God aften her fra.

Min hest er en sportsrekvisit, men jeg ser det bestemt ikke som noget negativt, tværtimod.

Uden ham ville jeg ikke kunne dyrke min sport, som fylder mit liv med så meget glæde.

Han bliver passet i hoved og mås! Min hverdag er passet ind, så jeg kan nå at sørge for ham ind jeg tager på job og igen når jeg har fri.

Han er en sportrekvisit, samtidig er han en god ven og mit dyrebareste eje!

Jeg synes, det er en god artikel, som belyser et trist emne.

Personligt forstår jeg tit godt dem som er nød til at aflive, selvom jeg synes, det er ærgerligt. Ikke alle har råd til at holde hest i et år eller mere og ikke vide hvordan det ender ud.

Jeg er så heldig, at skulle hesten komme til skade, så er der en boks og fold til ham til han bliver rask, hvis det er det bedste for ham.

Men problematikken er endnu mere trist, hvis det er riderelateret!

Kunne være interessant at vide hvilken disciplin, niveau, osv. der har overvægt af disse skadede heste, hvis det findes?

Er det den traditionelle dressurrytter på klubplan, distrik eller landsplan? Springrytteren, distancerytteren, hyggerytteren, eller "biomekanisk teori" rytterne (ved ikke hvad de kaldes) eller måske nogen helt andre?

Uanset hvilken gruppe, som har hovedvægten(hvis der er en gruppe), så er det et opråb til alle ryttere om at kigge indad og altid sætte hestens tav først!

Men artiklen undre mig ikke helt, da jeg synes, der er gået lidt mode i at "fejl finde" når hesten ikke "virker/yder som ønsket"

Tænker tit på om hestene virkelig får dødsdommen på baggrund af rette "skade"? Eller om ejeren ønsker at finde en forklaring som ikke peger på piloten og så ender de med at finde en dyrlæge som skriver attesten. Jeg ved det ikke, men blot en tanke... (selvfølgelig er der også berettet aflivelser, bare så ingen føler sig urimeligt støt)

Jeg tror dels der er nogle, som ikke har økonomi eller den fornødne tålmodighed til at vente længe på en skadet hest. Og nogle gange vokser regningerne jo også bare, mens tiden går, først 1 måned, så 3, så 11 og hesten bliver stående på sit dyre opstaldningssted, hvor man kunne have valgt et billigere alternativ, hvis man fra starten vidste at skaden havde en meget lang tidshorisont.

Men hånden på hjertet, så er der nok mange ryttere, som simpelthen ikke er dygtige nok til at kunne rehabilitere en skadet hest - uanset hvilken diciplin eller 'skole' de ellers dyrker. Og måske er findes særligt mange af de ryttere (dem, som gerne vil ride lidt mere men måske ikke er superdygtige, når det kommer til stykket) i præcis det segment, som køber i den prisklasse, som artiklen omtaler. Derfor synes jeg det er positivt, at forsikringsselskaberne nu tager tilløb til at kunne tilbyde hjælp til proffessionel genoptræning, der specifikt måretter sig den skade, som hesten har.

Langt de fleste kan formentlig finde ud af at følge et af de gængse genoptræningsprogrammer, der starter med skridt ligeud på hård bund og ender med at kunne ride alle gangarter på volte; men ofte er det jo den ridning man så præsterer efterfølgende, der afgør om hesten holder eller ej. Det er fx velkendt at en KS hest kan fungere på højt niveau hos en rytter, for så at gå i stykker efter kort tid hos den anden. Man skal jo evne at tage højde for, og træne så man kompenserer for de svagheder en hest måtte have og det kræver altså at man ved hvad man laver, hvorfor man gør det - og er i stand til at udføre det også.

MH Nana

Jeg tror, at mange heste desværre må lade livet, fordi ejerne er utålmodige, og starter for tidligt med genoptræningen, og skaden når aldrig at hele ordentligt op. Nå det så er sagt, så synes jeg også, at der er et andet aspekt her. For hvordan er det lige, at dårligt avlsarbejde påvirker hestenes holdbarhed og forkortet levetid? Er der lavet undersøgelser om det?

Personligt synes jeg, at dressur- og springheste efterhånden avles grotesk store, og store heste har bare en dårlig "holdbarhed." Man har haft nogle avlsmål, hvor man har haft for meget fokus på nogle egenskaber, og så har man ikke forholdt sig til, om hesten eksteriørmæssigt kan holde i sporten i mange år. Eksempelvis er fuldblod blevet brugt til forædling, men de har små hove. Og det er jo ikke noget, der er ønskværdigt for en dressurhest. Jeg tror, at der er et stort spildprodukt i hesteavlen. Og det spildprodukt er der desværre en masse ryttere, der "har fornøjelsen af" qua lange skadesperioder. Så jeg synes ikke, det er helt fair kun at pege fingre af rytterne og deres træning af hesten.

Der er mange aspekter i den her debat. Mange ting som det er fint at ryttere og hesteejere bliver mindet om at forholde sig til; Men det pisser mig altså af, at nogen mener at det ikke er ok at betale til en syg hests opstaldning, genoprtæning og pasning! Har man råd til at have en ridehest, så har man også råd til at betale til hesten hvis den har en skadespause, ellers skal man ikke have hest, overhovedet.

Vælger man at have med et levende dyr at gøre så er skader og de udgifter en del af pakken som man må forholde sig til. Altså UDEN at gøre hesten til en brug og smid væk rekvisit.

Nogle ryttere og hesteejere er bedre til at undgå skader andre har en uhyggelig høj "spild-%".

Med fokus på problemet, så håber jeg også at forsikringsselskaberne bliver bedre til at stille krav og dyrlægerne bliver bedre til at vurdere hestens fremtid.

Det er vist kun veganere, der kan tillade sig at blive meget vrede over, at en hest bliver aflivet, fordi den er syg og vil kræve fx 1 års stilstand for (måske) at komme sig (til x antal tusind i opstaldning, dyrlæge, etc. om måneden) Levende dyr er jo mange ting - f.eks. svin og køer...

Men det er da absolut et tankevækkende emne! Jeg har aldrig selv haft en hest, der stod skadet i længere end en måned eller to, og da havde jeg den hjemme hos mine forældre, så det kostede ikke noget særligt. Jeg har kæmpe respekt for den tålmodighed mange har, når hestene står langtidsskadet, og jeg tror da også, at jeg selv ville være i den lejr. Men jeg dømmer ikke nogen for at vælge en anden løsning (medmindre de lige tager 3 ungheste i rap, rider dem i smadder og afliver uden at tænke nærmere over, hvorfor det mon kunne være, at de blev syge..!).

Jeg synes faktisk det er et oprigtigt spændende dilemma, jeg synes så dog at dyrlægerne vasker lige lovlig meget hænder og tiltider glemmer at kigge ind af - ja, det kan være et enestående eksempel, men...

... efter 1,5 md. hosten på en ellers velfungerende hest, stod min daværende dyrlæge med sprøjten i hånden - ja, vi får forsikringen til at tage den, for du kan jo ikke ride på en hest der hoster...

Det blev et meget kort skift af dyrlæge, vi bruger dem ikke længere.

.. og når ja hesten, den lever i bedste velgående i dag ca. 5 år efter og fungerer fuldt ud som ridehest.

Jeg siger ikke at der ikke bliver aflivet for mange mellemklasse-heste, for jeg ser desværre også ryttere der gang på gang får ny hest.

En hest hjemme ved mig er en god kammerat - og nogle er jeg ganske enkelt bedre venner med en andre.

En sportsrekvisit? Nej, det tror jeg aldrig de bliver, jeg er af den overbevisning af kan de gå som selskabshest uden tydelige meen, så får de lov til det, uanset og jeg har hestene hjemme eller ej.

Jeg er nået dertil i mit lov hvor der ikke er forskel på at børste en selskabshest eller ridehest - kan jeg så tage en ridetur i ny og næ, jamen så er det da blot bonus.

de burde stramme op og forlange den rette tid hesten skal bruge på at komme sig.

tja jeg solgte for nogle år siden en ung hest lettere redet og havde fået føl. Da føllet blev fravænnet hentede køber hesten.. hun havde den i nogle år men hesten var et duracelbatteri og hun sendte den i ridning..4 måneder efter blev jeg kontaktet om jeg var interesseret i at købe hesten tilbage til avl, for nu var den blevet erklæret uanvendelig???!!! (pga svag ryg og lænd). jeg takkede nej og opfordrede ejer til at tage den fulde forsikring og aflive hesten...(mit bedste bud på at undgå den ville havne som kastebold) det blev den så kun 8 år gammel..(jeg har så siden fundet en video af hende hesten var i ridning ved.. en noget overvægtig dame med en mås der var for stor til sadlen.. på en kortrygget hest)

Jeg har også præsteret at sende en unghest i ridning med henblik på sadelkåring.. rytter havde desværre ikke føling med hvad en 3 års kunne og ikke kunne, og hesten var en flinkehest, så hun blev redet ud af takt.. på blot to måneder..

året efter blev hesten sendt i ridning hos en anden rytter.. her red rytteren efter hesten og hesten blev igen taktren og bestod sin rideprøve..

lige nu har jeg en hest jeg rider rundt på.. han har været i hegnet og har nu et ar på benet.. for et år siden blev han erkæret uanvendelig efter et genoptræningsforsøg.. forsikringen sagde nej og ville have hesten til at gå et halvt år.. jeg lavede en lille byttehandel.. og jeg tog mig af genoptræningen efter det halve år.. hesten har nu været redet i et halvt år og stadig rentgående.. vi bytter dog endnu ikke tilbage.. hun har udfordringer nok pt og jeg fortsætter med at lære en masse på den hest..

så ja her er et eksempel på at tid kan læge... men ja det er dyrt at have en skadet hest til at gå... men er man som rytter dygtig nok er det løsninger .. det er jo win win for mig og hestens ejer.. jeg får redet min hest (op af en fantastisk dygtig rytter) og hendes hest er måske alligevel ikke færdig.. og ekstra Win Win for mig i at jeg har en super lærehest der er så velredet at han tilgiver mine fejl men viser mig når det er rigtigt

bestemt ikke alle "middelklasse-heste" som er forsikrede, der ender som løvefoder eller på Daka.

Mine gjorde, men det var fordi der virkelig ikke var anden udvej til sidst. Jeg brugte mange 100.000 kr. (!!!!) på mine 4 heste, jeg måtte sende til Himlen en efter en. Den første blev 15,5 år. Den næste 15 år, den næste knap 8 år og den sidste 6 år.
Der blev gjort ALT i min magt. Og de åndsvage forsikringspenge, var da det mindste plaster på såret. Jeg var jo blevet fattig på penge... Og endnu en dejlig ven fattigere ikke mindst. Men det hjalp mig dog til at have pengene til en ny hest hver gang.

Pt har jeg to heste. Ingen af dem er forsikrede, og de bliver det heller ikke. Jeg har dem hjemme, og 7-9-13 har vi kun brugt penge på den "nødvendige" eller det forventelige på dem.

Skulle jeg ud og have en dressurhest igen, og have den opstaldet ude (90% af de skader/sygdomme mine heste fik var opstaldningsstedernes skyld) ville jeg få den forsikret igen. Klart.

Jeg hører ofte at "det er for dyrt at have en hest gående, som man ikke kan ride på" - og hver gang kan jeg ikke ungå at undres. En hest koster vel for f.... det samme hver mdr, uanset om den kan rides eller ej? Om ikke andet bliver den måske endda billigere, hvis man kan pille skoene af, og tildele den mindre foder, når den står stille.

Det handler jo ikke om at folk ikke har råd til at have en syg hest, det handler om at folk ikke gider bruge penge på noget, som ikke kan opfylde deres egoistiske behov, i et ubestemt tidsrum...

Det er efterhånden velkendt, at langt de fleste skader kan hele op igen, hvis bare det får tid nok. Desværre er det denne tid, som de fleste hestemennesker ikke har.

Staldlind: nej en skadet hest koster ikke det samme som en rask. Typisk vil du jo have en del ekstra omkostninger til dyrlæge, medicin, andre behandlinger, smed og specialbeslag, tilskud m.v.

Min hest har som skrevet længere oppe stået i et år nu og har i det år set dyrlægen ca. 1 gang om måneden, spist masser af medicin, gået med forskellige specialbeslag (før gik han uden sko) for at afhjælpe skaden, får tilskud, er rykket til andet opstaldningssted, står med back on track om natten, fået laserbehandlinger m.v.

Vil tro han i snit har kostet mig 4.000 ekstra om måneden det seneste år.

Han kunne selvfølgelig være flyttet til billigere opstaldningssted, men ingen havde lige forudset at hans skade ville tage så lang tid at hele op. Desuden vil jeg gerne have ham i nærheden og et sted med gode faciliteter til brug for genoptræningen.

Nu skrev jeg heller ikke en syg hest, men en hest man ikke kan ride på

Nu var mit indtryk at vi snakkede skadede heste, der skal stå i en længere periode for at hele op igen.