Nu er det 12 år siden jeg har fået aflivet en hest sidst. Og jeg havde lykkelig glemt hvordan det føles. Det føles fuldstændig, som når ens kæreste går fra en. Det store hul i brystet, konstant kvalme, søvnløs, det at man næsten ikke kan være i sit eget skind 
Jeg skal tage afsked, med den bedste hest jeg nogensinde har haft, i morgen. Dyrlægen kommer kl 16. Dagen kommer til at blive så hård. Af alle de heste jeg har ejet, er han det perfekte match på alle områder.
Han har KS i efterhånden så slem grad, at det gør ondt bare at være foldhest, så i morgen tager vi afsked.
I dag valgte jeg, at give ham en del smertestillende og skridte en sidste tur. Han NØD det. Ørene fremme og dansede derud af. Det var kun et kvarter, men det var fantastisk at sidde der en sidste gang 
Så nu skal jeg til, at vende mig til en tilværelse uden heste, det bliver hårdt og utroligt svært. Har redet siden jeg kunne kravle og vil savne det hver dag.
Vil da lige dele et par billeder af min soulmate, som vi tog for et par dage siden. Min skønne Nobilis på blot 6 år <3
Godt at det gik så godt som det var muligt, andet kan man nok ikke bede til, når det bare er en møgsituation...