Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Er tandlæger korrupte?
Forfatter: 
Dato:  27-01-2014 00:13

Jeg mødte i dag en tandplejer under private omstændigheder.
Jeg spurgte hende hvor meget en tandkrone koster at købe hjem for tandlægerne. Hun svarede at de i gennemsnit kostede omkring 1000 kr at købe hjem. Patienten betaler mellem 5 og 7000 kr for kronen og arbejdet.

Så gik hun ellers igang med at fortælle mig hvordan tandlæger tager røven på patienterne økonomisk.
Her fik jeg så en lille tandlæge hemmelighed omkring plastfyldninger.
Et eksempel på hvordan de kan tage røven på os uden vi nogensinde kan vide det med mindre vi er ekstremt vidende på området og kan læse et røntgenbillede på professionelt plan:

En patient kommer med to huller. Det ene hul er stort og det andet er lille. Det store hul er i en lille tand med 2 flader, mens det helt lille hul er på en stor kindtand med 3-4 flader. Mange tandlæger tager dobbelt så meget for at fylde plast i det lille hul i den store kindtand fordi tanden har flere flader, selvom arbejdet er mindre og materialet er mindre. Det er jo ret smart.

Der er desuden lavet nye regler om at tandklinik assistenter må diagnosticere og lave paradontosebehandling, og tandplejere må lave rodbehandlinger så længe det er under tandlægens ansvar. Det er en måde for tandlægerne at spare mange penge. De har desuden en forsikring som kan redde deres røve hvis-når det går galt.

Nyuddannet tandlæger tjener i gennemsnit 50.000 +. Det er en del mere end en læge. Lægens uddannelse er dog længere end tandlægeuddannelsen.
Tandlæger- tandplejere og assistenter er selvfølgelig provisionslønnet, og det tyder på der ingen regler er for hvor meget de må tage for behandlingerne. De holder sig dog tæt op ad hinanden på grund af konkurrencen.

 

Dette er blot oplysninger fra én person, samt lidt research på nettet med hensyn til de nye regler for tandplejere og assistenter. Jeg har ikke en dyt forstand på tænder og tandlæger.

Dog fik al denne info mig til at tænke over tingene.


 

Hvis hvaler kunne skrige, havde hvalfangsten være stoppet for meget længe siden.

2
2
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-01-2014 03:58

man kan bare intet gøre ved det

0
2
Svar på denne tråd
 
 Et lille pip...
Forfatter: 
Dato:  27-01-2014 07:01

Hvor er jeg glad for at arbejde et sted hvor alle vores kunder kan være med når uheldet har været ude og der skal en krone på tanden - pris 4500 kr og kunden får en "ny tand" samme dag som deres tand er knækket.

 

Forsikringer er ikke noget Tandlægerne har, det er noget de betaler for at have og som hjælper patienten når en tand ikke kan behandles efter bogen.Dvs hvis tandlægen feks er uheldig at knække en rodfil i en kanal under rodbehandling.

 

Til sidst husk at et årligt eftersyn ikke koster mange penge og er en ydelse der ikke sættes af tandlægen, den koster det samme hos alle danske Tandlæger - er du under 25 år er det billigere endnu.

 

Ps: jeg er ikke tandlæge og syntes ikke Tandlæger er korrupte måske tværtimod dem der sender drikkevarer og fødevarer på markedet som giver os en nærmest afhængighed imod det og desværre huller i tænderne - samt tobaksindustien som er med til at sørge for at mange udvikler paradentose.

4
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  27-01-2014 09:16

Der er da sikkert nogen tandlæger der ikke er specielt ærlige. Man hører da om at en tandlæge har sagt at man har x-antal huller og en anden tandlæge så siger at det har man ikke.

 

Mht deres forsikring, så er det da fedt at det er muligt at få erstatning hvis en tandlæge kommer til at ødelægge noget. At de har en forsikring er da et tegn på fornuft.

 

at en nyuddannet tandlæge får 50.000 kr i løn pr. måned, det er simpelthen ikke rigtigt.

 

I det her link kan i se gennemsnitslønnen

www.lonstatistik.dk/ lonninger.asp?job=Tandlage-4152

 

hvis i flytter over til mindsteløn kan i se at der står en ret ung alder og ingen erfaring. Det må jo så være de nyuddannede. Her er gennemsnitslønnen 20.000 kr.

 

Mvh Anja


"Halløj!" råbte Tigerdyret, og det lød pludseligt så nær ved, at Grislingen ville være sprunget op, hvis Plys ikke rent tilfældigt havde siddet på det meste af ham.


ATTEN'ZION

6
0
Svar på denne tråd
 
 789879789
Forfatter: 
Dato:  27-01-2014 11:16

 

Nu gik jeg så ind på ug.dk og tjekkede løn.

http://www.google.dk/ url?sa=t&rct=j&q=&esrc...NmTNCpGK7w- Fi7PA

 

De er som sagt provisions lønnet, så det handler også om hvor mange patienter de har og hvor meget tandlægen gider at arbejde.

 

En klinikassistent tjener i gennemsnut de 22.000 i starten.

 


 

Hvis hvaler kunne skrige, havde hvalfangsten være stoppet for meget længe siden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Forebyggelse
Forfatter: 
Dato:  27-01-2014 11:27

Forebyggelse! Lær jeres børn grundig mundhygiejne fra dag 1. Spar på slik og sodavand (skær gerne sukkervandet helt væk), lev sundt, børst tænder, få dem renset og tjekket hver 6. måned.

Det kan naturligvis ikke holde alle huller væk, for genetikken spiller en stor rolle, men der er altså mange der ikke tager tandpleje seriøst nok, specielt i deres barn- og ungdom. Og så bliver det dyrt siden hen.

 

Lene, 43 år, aldrig haft huller. Og ja, hvor er det let at sige for mig, men der er altså noget om snakken.



Kursus i væveteknik på gamle væve og salg af unikaprodukter: http://www.lilartessere.it

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  27-01-2014 11:38

Så er det ikke bare mig der synes de er dyre

 

Da jeg flyttede til en anden by skulle jeg så også vælge ny tandlæge. Tjekkede deres hjemmesider, men det var langt fra alle der listede deres priser på hjemmesiden, så det var ret svært at sammenligne.

 

Jeg har fuld forståelse for, at det koster meget i medicin, udstyr, løn til assistenser osv. Men puh synes stadig man skal slippe mange penge, senest for en plastfyldning jeg skulle have.

Øv det var dyrt :/ også med bedøvelsen oven i.

Og nej, jeg drikker ikke sodavand til hverdag, langt fra, og jeg børster tænder 2 x dagligt samt bruger tandtråd når jeg husker det.

Jeg har mine tænder mistænkt for bare at være dårlige, fik boret en DEL huller som barn, altså hvor det var mine forældre der børstede mine tænder! Så mine tænder har altid været "dårlige", tror jeg.

 

Jeg er bare SÅ glad for at være meldt ind i Danmark (nu lyder det som en af de der tv-reklamer ;) )

Men de har lige annonceret at de giver støtte til både tandtjek OG tandrensning til studerende.

Sikke en lettelse, jeg har ofte udskudt tandlægetjek pga manglende økonomi på SU.

Sidst jeg fik renset tænder synes jeg godt nok jeg skulle slippe en del penge. Så er meget glad for denne ordning.

Kan varmt anbefale alle studerende at melde sig ind i Danmark.


Mvh. Sophie (:

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  27-01-2014 17:26

Kiggede lidt mere på det:

 

En læge tjener i gennemsnit 62.000 og tandlæger 49.000 ifl denne artikel fra dagens.dk. www.dagens.dk/business/oversigt- s%C3%A5-meget-tjener-en-l%C3%A6rer- tandl%C3%A6ge-og-alle-andre (kender ikke til avisen så jeg ved ikke om de generelt er troværdige, men de har opgivet troværdige kilder)

Men den stemmer nogenlunde med mit foregående link. Hvis gennemsnits indtjeningen er ca 50.000 kr så kan en nyuddannet ikke tjene omkring 50.000 om måneden.

Dagens.dk skriver også at der kan være forskelle på tillæg alt efter geografi ol. altså er tillæg medregnet i den gennemsnitlige månedsløn.

 

Jeg siger ikke at det ikke er dyrt at tage til tandlægen, jeg har lige fået fjernet en visdomstand i torsdags og at betale den regning gjorde da ondt på min økonomi. Men tandlægen er uddannet til lige netop det og jeg havde ikke lyst til at bruge smeden, som man jo brugte i gamle dage.

 


"Halløj!" råbte Tigerdyret, og det lød pludseligt så nær ved, at Grislingen ville være sprunget op, hvis Plys ikke rent tilfældigt havde siddet på det meste af ham.


ATTEN'ZION

2
0
Svar på denne tråd
 
 Korruption...
Forfatter: 
Dato:  27-01-2014 18:24

...består i, at en betroet embedsmand eller tillidsmand i det skjulte modtager penge, naturalier eller andre ydelser/fordele enten for at træde i funktion, for at undlade at træde i funktion eller for at misbruge sin betroede stilling, så nej, tandlæger er ikke korrupte .

 

Tager de for meget for deres arbejde? Måske, men vi kender ikke deres omkostninger. Et kig i regnskabsoplysningerne (kan købes for et symbolsk beløb for alle virksomheder), kan give en indikation hvis man er nysgerrig. Er det i orden at overcharge kunden? Så afgjort ikke!, men i disse internetider er det heldigvis også blevet lettere for kunder at sammenligne tandlæger, priser, osv, så en tandlæge der er for dyr/dårlig vil miste sit forretningsgrundlag på sigt .

 

Stort set alle erhvervsdrivende, uanset branche, har en ansvarsforsikring. Denne type forsikringer (som i øvrigt har en ret stor selvrisiko) er faktisk til for kunderne og ikke for visse legemesdele hos den erhversdrivende. .

 

50.000,- kr. er ikke nødvendigvis en (for) høj løn. Det kommer bl.a. an på hvor i landet man bor og om pension er indeholdt i lønnen.

 

Kilden til dine oplysninger kan have sine egne motiver til fortælle som hun gør og er ikke nødvendigvis repræsentativ for hele branchen. Der findes brådne kar i alle brancher, ligesom der findes forsmåede og bitre (ofte tidligere) medarbejdere, der ser en ære i oplyse og belære uvidende mennesker ved at tale nedsættende om tidligere arbejdsgivere eller en branche som helhed .


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

9
0
Svar på denne tråd
 
 Alle tandlæger ligefrem?
Forfatter: 
Dato:  28-01-2014 10:18

Min tandlæge sætter ikke assistenter til andet end at polere tænderne af.

 

Han giver mig også ofte rabatter, jeg har en del regninger med "personlig rabat 500.-"

 

Ok, jeg tager også gerne en transporttid på 1 time hver vej, for at blive hos ham.



Sorry
The lifestyle you orderd
is currently out of stock.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider