Den er svær.... Jeg kan heller ikke helt hitte ud af det, men skal da komme med det, jeg lige kan få min hjerne til at komme op med.

Jeg har selv stået i nogenlunde samme problemstilling. Nu er det godt nok omkring 3 år siden, jeg boede på et sådan bosted, så jeg kan ike helt huske i hvilket omfang, problemet var. Men jeg forsøgte at blive vegetar/veganer i den tid, jeg boede der. Jeg har det svært med kød o.l. og ligesom du skriver, så er det buræg og den dur, der severes sådanne steder. Jeg kunne oftest stort set intet spise med de andre, da alt, hvad de lavede - selv salaterne, var tilsat kød af den ene eller anden art. Selv en grønssagssuppe, de ville lokke i mig, var jo lavet på høne - hvilket de ikke lige have tænkt over. Der var ligesom ved dig ingen hjælp at hente, selvm jeg også henvendte mig til kokkene og spurgte ind til det. Jeg synes, det var spøjst, da der var en anorexiker i ungeafdelingen, der fik "specialleveret" hele økologiske kyllinger og lignende fordi, at det var det eneste, hun ville spise. Ligeledes på psykiatrisk afdeling blev mit forsøg på at blive vegetar nærmest hånet - selvom jeg før havde været vidne til, at der blev lavet specielle linsefrikadeller til en anden vegetar. Jeg ved ski ikke helt, hvori de bedømmer, hvem der kan få hjælp og hvem der blot må leve med, ikke at have noget valg mht. sin egen kost... Både bosted og psykiatrisk afdeling smider desuden snart halvdelen af deres mad ud, selvom de altid sidder og snakker om, at det er da et grove madspild..

Jeg har ikke selv fundet nogen løsning på dalende appetit. Min appetit svinger altid, men sjovt nok er min vægt altid den samme alligevel. Jeg kan ikke få mig selv til at spise noget, jeg ikkke har lyst til - for mig er det lige så meget en fysisk reaktion, jeg kan få direkte kvalme og være ved at kaste op - også selv om, det er en ting, jeg godt kunne lide i går (jeg ved det, det lyder dumt).

Nu ved jeg ikke, hvad du normalvis spiser. Men jeg tænker om ikke, du kan vælge så sunde madvarer, at det "udelukkende er godt" - og så på forskellig vis øve dig i at "banke det ind i hjernen"? Forskellige ting med sundt fedt eksempelvis - nødder, avocado, olier, frø og kerner, MSC-mærket fisk.. Så vidt jeg ved skidesundt, og mange folk, der er vant til en sund kost, synes at mene, det endda er "en snack". Jeg synes ikke selv om det, men mine smagsløg er også min værste fjende og de ved tydeligvis ikke, hvad der er godt. Jeg tænker bare at mangler madlysten helt - på grund af frygt for vægtøgning eller andet - må det give mening (hvis noget gør) at vælge nogle rigtig sunde, fedtholdige varer - jo ere fedt, jo mindre skal du vel spise af det.

De nævnte ting behøver heller ikke opbevares i køleskab, men du kan have det samlet i en lille "mad-kasse" på værelset eller lignende. Det er jo bare ligesom små poser med slik (i hvert fald nødder, frø o.l.).

Men det er godt nok dyrere.

Giver det nogen konstruktiv mening overhovedet?

Problemet er sådan set ikke menuen.

Jeg har ikke et angstrengt forhold til kød, men jeg har et ikke et behov for at spise ret meget kød - og når der serveres bøffer derhjemme, så er altså den suverænt mindste jeg går efter.

Jeg har ingen problemer med at holde mig til 100g kød pr. måltid og jeg foretrækker lyst kød, det vil sige, kylling, kanin, fisk, and - lyst magert kød.

Flæskesteg, brun sovs og det der kendetegner det ældre danske køkken, der primært består af kartofler og kød.

Det har det svært med.

Flæskesteg, stegt laks, McDonalds - og andre meget fede måltider kan jeg praktisk talt ikke indtage.

Det samme gør sig gældende for flødekager og den slags - det er simpelthen for vammelt i munden på mig.

Sodavand drikker jeg aldrig, jeg rører ikke alkohol medmindre jeg fordamper det under madlavningen, jeg ryger ikke og jeg er generelt et meget aktivt menneske - så usundt er måske så meget sagt.

Jeg er som det eneste glad for kage, og ind i mellem slik - ellers så holder jeg mig faktisk i det store hele til store mængder frugt og grøntsager, hjemmelavede ting - og lignende.

Faktisk bliver selv ommelet memindre den består af 90% grøntsager for fed, bacon kan jeg spise i begrænsede mængder.

Det vil sige, at det som andre mennesker betragter som det søde liv langt hen ad vejen er ting jeg ikke bryder mig om.

Jeg kan simpelthen ikke spise det uden at få kvalme - og det har jeg aldrig kunne, så det har jeg ikke noget behov for at forsøge mig med.

Kan en sjælden gang falde i chips og er ret glad for god kvalitets is, chokoloade og de fleste desserter kan jeg uden problemer spise.

Jeg har valgt bostedets menu fra.

Det er iceberg salat, agurk, halvfærdige produkter og retter, og alt for få grøntsager til, at jeg har samtvitttighed til at spise det.

Altså så er mit problem ikke min holdning til kost - jeg har truffet den beslutning, at der er en del ting i live,t som jeg ikke har problemer med at udnvære... problemet er sådan set, at jeg næsten ikke spiser.

Jeg er farvet af både min mors, min "reservemors" holdning - og min egen holdning til, hvad jeg mener er med.

Det er ikke noget, man har tænkt sig at hjælpe mig med.

Problemet ligger i, at når jeg så skal gøre det selv - for det skal jeg, så har jeg meget svært ved at få det gjort.

Jeg er sulten, men har en psykisk blokering fra angsten og depressionen og den dårlige samvittighed over, at jeg ikke får spist nok.

Den blokering er efterhånden af en størrelsesorden at jeg er klar over, at jeg får 10% af det kalorieforbrug jeg har selv ved næsten stilledesiddende aktivitet i løbet af en dag - jeg reagerer ikke når jeg bliver skidt, jeg har ikke kræfterne til det - og jeg aner ikke lige hvordan jeg skal løse det.

Men løse det - det er jeg ligesom nødt til.

Jeg har før haft problemet i perioder, men nu synes jeg at en periode på +6 måneder efterhånden begynder at sætte sine spor i min psyke og cirklen er for mig ekstremt svær at bruge, selvom ønsket

Hvordan bryder man cirklen?

Det er svært... men hvordan?

Er som sagt meget bevidst omkring det, men synes ligesom at mine løsningsforslag ikke eksisterer.

Jeg tror det er svært for andre at svare dig på hvordan du får brudt din cirkel når du er psysisk syg.

Kan du ikke i stedet tale med en psysikater omkring madproblemet og det psysiske aspekt i det? Altså hvordan du kommer udover det. Jeg er sikker på hun kan give dig nogle råd og tips.

Jeg kan ikke give dig noget svar.. Det eneste, jeg kan se, er hvad jeg skrev i første indlæg - da nødder o.l. er skidesunde, lette at have (skal ikke tilberedes og kan opbevares uden køleskab, kan bringes med alle steder), og samtidig med så meget sundt fedt, at du kan begrænse indtaget i forhold til, hvis du skulle have alle kalorierne fra gulerødder. Så skal du selvfølgelig tvinge det i dig selv, men det er vel stadig noget af det letteste at have med at gøre.

Jeg ved ikke hvordan, man lærer sig selv at have appetit, hvis problemet ikke ligger i maden. Det er jo netop et svært psykisk aspekt, og jeg kan ikke forstå, at de på det sted, du bor, ikke forstår det. Det minder jo stærkt pom en form for anorexi, selvom det i det er en frygt for mad - men uanset hvad så synes jeg virkelig, de burde hjælpe.

Man kan vel begynde at motionerer og andet, der fremmer sult, men det skriver du, du gør i forvejen, og når du taber dig så er dte jo egentlig en rigtig dårlig idé...

Du kan også prøve at spise noget usundt - noget med sukker fx, hos de fleste sætter det gang i en negativ reaktion, så de så for trang til mere mad, hvilket i din situation måske er en positiv effekt. Jo, det går mod dine meninger - men hvis det om muligt kan bringe dig videre, så vil det næsten være trist ikke at gøre det. Spørgsmålet er vel om dine meninger til "god mad" er større end din mening om at gøre alt, hvad der er muligt, for at løse problemet og komme videre.

Hvis ikke, det hjælper at snakke med dem, så må du gøre alt hvad du kan for at råbe nogle andre op. Der er mange folk i verden, nogle må have noget hjerne.

Måske hvis du selv laver mad til dig selv, så vil du have kontrol over hvad du kommer i maden, du kan prøve og se det som at du vil forkæle dig selv med noget god mad, start småt så du ikke kommer ud for evt nedelag ved ikke og kunne spise det.

Og lav noget du ved er sundt og som du kan lide, prøv og spis lidt mange gange om dagen, måske lidt frugt eller grønsager og gerne en del fiber.

Hvis du føler angst imens du laver maden eller når du skal spise det, så stop og prøv og se angsten i øjene og mærke på dig selv hvordan du reger når den kommer.

Prøv og bryd dine vaner og de tanker du har når du føler angst, også prøv og forbin mad med noget positivt.

Du bliver jo sunder af det og det hjælper på imunforsvaret og du vil få mere engeri som igen hjælper på depersionen.

Håber at det kan hjælp lidt

Jeg ved ikke om du vil have nemmere ved at drikke end at spise, men nogle føler ikke madlede når bare de kan drikke sig til noget ekstra energi.

På apoteket kan du købe nogle energi og proteindrikke, som indeholder alle de mikro- og makronæringsstoffer, som kroppen har brug for, for at kunne opretholde sine funktioner.

Disse drikke er lidt dyre, men tidligere, ved jeg, kunne lægen eller en diætist udskrive en resept på disse, så udgiften ville blive reduceret en smule.

Derud over vil jeg anbefaledid, at lave noget af det mad som du elsker og kan spise lige i øjeblikket.

Jeg forstod ikke helt, om der er en psykolog tilknyttet dig ? For det vil være en fordel at komme igang med noget terapi, så hurtig som mulig, så den krop og psyke hurtiger kommer sig.

Held og lykke med apetitten