A M E N.!!! Fantastisk godt skrevet, jeg selv er en af dem der også gerne skulle smide en hel del kg, og en hel del, er ikke bare 5-6 kg men jeg ville da blive lykkelig hvis bare de 5-6 forsvandt som en start

Det ER nemlig ikke BARE LIGE, at tage sig sammen, og da slet ikke når man slider godt med en langvarig depresjon, jeg ved jo godt, at en slank og sund krop nok vil hjælpe mig med, at have det bedre med mig selv og måske bedre kunne takle at være blandt masse mennesker.

Men det er bare så skide hamrende svært stadigvæk, man skal faktisk have en ok god økonomi for at kunne leve rigtig og sundt, HVERTFALD når man bor i Norge som jeg gør, hvor en pakke ægte rugbrød koster mellem 34 og 40 kroner Og det de kalder billig grovbrød, er det man i dk kalder grovt franskbrød, kan købes til 8 kroner... Når ris, kartofler og pasta er det man spiser mest af, fordi kødet også har en vild kg.pris og 2 små kyllingfileter koster mellem 45 og 50 kroner...

Mit største problem er faktisk IKKE at jeg spiser for meget, som mange tror, at alle overvægtige folk gør, NEJ, jeg spiser alt for sjældent og så også fejl så klart...

Men en dag, skal jeg klare det, og skal juble langt og længe den dag der er 10 kg. mindre, for så mangler jeg kun 20 til...

Mvh. Pia

hvor er dit indlæg godt skrevet, og jeg har lige selv været igennem hn-møllen, som siger at jeg er for tyk, og jeg er uansvarlig og jeg kunne jo sikkert også bare have ladet være med at putte mad i munden..

jeg er en af dem der ikke har overskud og vilje til at styre mig når jeg har det skidt, og det indrømmer jeg.... min baggrund med mobning af værste skuffe har gjort mig sårbar.

maden og hesten er desværre de eneste steder hvor jeg ikke tænker på det...

jeg havde ellers tabt mig 20 kilo, men sidste år ved denne tid, flyttede jeg min hest, og for at gøre en kort historie lang, vendte mine veninder mig ryggen (og ja.. jeg havde kun veninderne fra stalden, som jeg ellers havde kunnet regne med uanset hvad)

pludselig stod jeg helt alene, var lige blevet student så ikke engang min klasse kunne jeg se frem til at se igen efter sommerferien... her gik det galt for mig.

da Apache så blev skadet i december, og jeg egentlig godt vidste at den var helt gal, stoppede jeg selvfølgelig også med at ride, og jeg blev bare mere ked af det... nu havde jeg jo ikke min ridning som frirum mere..

så jeg har faktisk det sidste år måttet sige farvel til mine veninder, og jeg har måttet vente på at få dødsdommen på min bedste ven gennem mange år...

han blev aflivet den 25. juni, og der hentede jeg også Hjalte...

det er ikke en hemmelighed at de 20 kilo kom på igen i løbet af det forgangne år, og jeg undskylder ikke mig selv på nogen måde, men ved også med mig selv, at min reaktion på at have det dårligt ender i ingen motion og alt for meget guf...

det gode er så at siden jeg fik Hjalte hjem, har jeg tabt et kilo igen. jeg tager det som et tegn på at jeg er på vej op (eller ned om man vil ) igen.

Jeg har også været svært overvægtig *altid*, med mange mislykkede forsøg og tiltag for at komme de ekstra kilo til livs.

Men for tre måneder tog jeg skeen i den anden hånd, lagde mit liv og min kost om - og NU rasler kiloerne af mig. Forskellen på nu og alle de mange forsøg er, at jeg er 100% mentalt klar til vægttabet. Det er gået op for mig, at det har jeg ikke været tidligere. Der har været meget andet at slås med. Den kamp har jeg vundet, og opnået en psykisk velvære.

Den fysiske kamp er nu i gang, og den vinder jeg også! Jeg har sat mig et mål, der ikke drejer sig om tallene på vægten eller målebåndet, men om livsglæde - og for at jeg skal kunne det igen, som mit mål er, skal jeg virkelig have tabt mange, mange kilo.

Den første måned var svær. Meget svær. Nu går det lettere, for dels VIL jeg opnå mit mål, dels er jeg kommet ind i en god rutine mht. kosten, og dels savner jeg ikke længere de søde, fede spiser. Når sæsonen starter igen her til september, skal der bygges mere motion på, i form af vandgymnastik og gymnastik (eller evt. 2x vandgymnastik). Jeg har for første gang nogensinde i mit liv LYST til at dyrke motion, bevæge mig mere.

Men havde jeg ikke været mentalt klar dér for tre måneder siden, hvor jeg fik konstateret diabetes type 2, havde jeg nok ikke haft overskud til at ændre noget som helst ved min daværende livsstil.

Mig, d. 25/3-2013, da havde jeg kun lige lagt mit liv om:

...for NOGLE mennesker er det selvforskyldt....for der er faktisk mennesker der er totalt ligeglade....!

Jeg har altid vejet for meget, nogle gange få kg andre gange 30 kg +.

Jeg er vokset op med at spise en masse gammeldags mad, min mor hældte gerne de sidste kartofler op på min tallerken for så var der spist op og jeg spiste gerne det jeg kunne...og lidt til.

Var ikke et specielt overvægtigt barn, lå måske få kg over "mormalen".

Blev drillet en hel del i skolen da jeg var klassens tykke pige....selv om jeg ikke var fed hvilket jeg kan se på billeder fra folkeskolen.

Har ikke haft den letteste barndom, hadede at gå i skole og løj mig tit syg. Der var nogle få i skolen jeg ville kalde venner.

Har altid elsket kulhydrater som lækkert brød og pasta og det er nok hvad der har gjort mig lidt for stor....

Men siden 09 har jeg smidt ca 30 kg og jeg VIL tabe mig noget mere, men det er fandme ikke nemt når man har en forbrænding som en skildpadde.......skal kun have ca 1000 - 1200 kalorier dagligt ellers tager jeg på.

Om det er genetisk ved mig kan jeg kun gisne om, men et eller andet må der være når det er så svært at tabe sig.

Men ja, har aldrig forstået hvorfor sund mad som frugt og grønt er dyrt og usund mad som hvidt brød og pasta er meget billigt at leve af...

Har ikke altid råd til det sunde alternativ....

Der er ikke nogle der bare er "ligeglade", de er det af en årsag, som de måske endnu ikke selv kender/vedkender.

"Institut for Medier, Erkendelse og Formidling" ???

Hvad ved man sådan et sted, hvordan man skifter kanal på et TV?

Er RUC flyttet til Malmø Vest, eller hvorfor hører det institut under KU?

Find nogle videnskabelige kilder, hvis du vil have opbakning udefra og vil tages alvorligt, TS. Noget af det du skriver er korrekt, men med sådan en reference er du meget svær at tage alvorlig.

At folk har det svært er ikke nyt. Det der er nyt, er for det første at størstedelen af befolkningen kan få lov til at påberåbe sig at de har det svært når andre (eller de selv) forlanger noget af dem. I øvrigt med den "morsomme sidegevinst" at dem der faktisk har problemer, drukner i mængden.

For det andet, er det nyt at det er blevet legitimt at mene at "det må Mor Stat klare" (hvorimod belejlig ansvarsfralæggelse ikke er nyt), i stedet for selv at tage åget på skuldrene og hjælpe vedkommende.

Uanset om årsagen er reel eller opfundet, er det stadig den enkelte person og evt. nærmeste omgangskreds, der skal gøre noget ved det. At fremmede personer så vurderer ud fra de informationer de får til rådighed, må de leve med i mellemtiden. Som regel siger det mindst ligeså meget om dem der råber højt, som om dem der bliver råbt højt om.

Buhl: Fordomme er der nok af.........

Til din information, hører Filosofi, Film- og Medievidenskab, Pædagogik og Retorik til på MEF. Og deres forskning er selvfølgelig af videnskabelig kvalitet.

Vil som Salvia lige påpege - at selvom, der er folk, der påstår at være ligeglad, så er det oftest i benægtelse eller anden påvirkning til dette. Jeg har kendt flere, der påstår, de er ligeglade, men når sandheden kommer frem og der fx skal tages familiefoto, så er det et problem alligevel. Jeg har også en ven, der siger, han er ligeglad, men han kan godt se, at grunden til, at han er ligeglad, er at han pt. ikke har mentalt overskud til at tænke over det. Sådan kan jeg selv have det i perioder - jeg er ligeglad med hvad jeg spiser, fordi at det ikke giver mening at have fokus lige på det på det pågældende tidspunkt. Men det betyder ikke at jeg dybest set er ligeglad med min vægt. Det er om at vælge de rigtige kampe på det rigtige tidspunkt - at være mentalt klar, som Salvia også så fint forklarer.

Buhl: Jeg vil gerne påpege at jeg INTET skriver om, hvem der er ansvarlig for at ændre dette. Det jeg skriver er for at gøre opmærksom på, at det er trist at diskriminere folk generelt eller se det som tabu, og at mange ikke tænker sig om, når de gør dette. I det jeg skriver kan jeg ikke se, at der mangler "videnskabelige kilder", da det er ren logik, at vi påvirkes til alt, hvad vi gør. Hvis du er uenig vil jeg meget gerne høre en velformuleret forklaring på dette, for det vil da kun være interessant at høre. Jeg er enig i at nogle misbruger deres laster, og at det ikke skal gøres til andres problem som sådan. Men samtidig så er det stadig et faktum, at folk manipuleres til at spise usundt på mange måder, og derved er jeg en smule ovre i at mene, at det altså også en samfundet, der er forkert på den. Men at gå helt i ynketilstand og lægge alt ansvar over på andre - nej, det er ikke særlig tiltalede. Det er forfærdeligt svært at bedømme hvornår folk virkelig har det svært, eller hvornår de bare gør problemet værre for at få opmærksomhed eller hvad end, de søger.

Hejsa.. Så er der os som ikke kan tage på.. Føler lidt vi bliver glemt i mængden.. For at vide af alle ej hvor er du tynd, tag nogen kg på.. Du må være syg.. Jeg kæmper for at blive gravid og fået af vise af lægen jeg skal tage på så kroppen er klar.. Tak skæbne!!! Jeg er 170 og vejer 53 kg og har intet fedt på kroppen. Jeg spiser 1000-1500 kacl mere om dagen og har taget 1 kg på 1/2 år.. Er der nogen som synes det er synd.. Nej nej alle siger du er så heldig og folk bliver nærnest sure når man siger man gerne vil tage 10 kg på.. Og der er ikke mange aktikler og undersøgelser på nettet om "os" nogen der har forslag kom med kyshånd.Ved det er ude for emnet ville bare lige sige vi også findes i den "store" mængde /Mia

MiaL: Jeg er godt klar over, at "folk som dig" også findes derude. Det var blot ikke lige fokus her. Jeg har et spøjst problem, som jeg synes, er lidt trist også. Jeg vejer ca. 15-20 kg. for meget (min idealvægt ville nok være på 53 eller deromkring), men får at vide, at jeg skal da ikke tabe mig, nok fordi det ser forholdsvist normalt ud på mig, når jeg har løst tøj på. Taber jeg mig og føler mig godt tilpas, får jeg at vide, jeg er for tynd, fordi min krageben og skulderblade generelt er ret merkante - det er de også nu. Det er heller ikke videre spøjst at få at vide, man er, som man skal være, når man er for stor og derfor ikke føler sig tilpas, men så få at vide, når man har det godt, at så er man forkert. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i dit problem, det er heller ikke let. :/

Men det er igen det med at se ud over sin egen lille verden. Ma giver ikke andre råd ud fra sin egen mening, men ud fra hvordan andre ar det godt. Der er ikke noget værre end at få at vid,e man er som man skal være, når man ikke selv føler sig godt tilpas.

Det jeg tænker er, at du nok skal koncentrere dig om sundt fedt. Eksempelvis fisk (specielt laks og makrel), avokado, frø og nødder, olier. Du kan selv søge efter sunde fedtkilder på Google, hvis ikke, du allerede har styr på det. Det skal dog siges at jeg ikke er kostekspert, men det er blot min tanke.

Jeg er en af dem, der kan spise og spise og spise og ikke rigtigt tage på og sikkert er usund hvis man åbner op og kigger inden i.

Men for mig er det egentligt uvedkommende hvorfor folk er overvægtige, det skal jeg ikke pille i. Og det gør mig ikke noget at folk er det og hvorfor de nu er det.

Det jeg ikke forstår og aldrig kommer til og forstå, er hvorfor man sætter sig op i sadelen på en hest hvor numsen ikke kan være. Når man nu ved at trykket ikke fordeles rigtigt og der, derfor er risiko for trykskader samt ens balance, opstilling mm. ikke får nogen gavn af det.

Jeg forstår det ikke og kommer aldrig til at forstå det.

Selvom jeg er normal i min vægt, så skal jeg jo stadig vælge hest efter hvor jeg kan have bagdelen. Derfor er der en del toer og treer ponyer jeg bare ikke skal sidde på, jeg har for stor bagdel til en sadel de kan bære. Min bagdel kan ikke være i en 15", derfor sætter jeg mig heller ikke op i en sådan sadel.

Beklager hvis jeg støder nogen, på det punkt er jeg nok ret kold, at jeg ganske enkelt ikke forstår det.

Er med på at folk finder glæden ved heste, men man kan jo lave super mange andre ting, end lige og ride sammen med heste.

MRJN - Jeg er enig. Denne tråd handler heller ikke om overvægtige vs. heste - jeg håber ikke at det kom til at fremstå som om, at jeg forsvarer ufornuftig ridning. Det kom jeg nemlig til at tænke på, at nogle måske kunne opfatte det som om. Jeg er også ret kold på det område - men det er også andre levende væsener, man lader sin last gå ud over. Ligesom jeg på sin vis godt kan forstå rygere på samme måde som overvægtige, så synes jeg stadig ikke, det er OK, at ryge tæt omkring andre folk, da det jo også påvirker dårligt med passiv rygning, og generelt bare er generende for hals/næse (synes jeg i hvert fald).

det er heller ikke det jeg prøver at sige: Jeg prøver at sige at med troværdige kilder havde du været mere troværdig. (Jeg tror artiklen er fra en filosof der ikke er blevet korrigeret inden han gik i selvsving, eller en journalist der ikke evner at videregive hans budskab eller med vilje "vinkler det interessant". Gæt selv.)

Derefter prøver jeg at forklare hvad jeg mener der er galt, fordi dit første indlæg efter min mening kan tolkes for meget i retning af at man ikke behøver stå til ansvar overfor egne gerninger, hverken overfor sig selv, eller overfor andre, igen i tråd med artiklen - og måske læst sådan fordi du starter med at linke til den (og bruger en noget speciel overskrift på tråden).

BigWhopper, ja, fordomme er der nok af. De sikrer artens overlevelse, og kommer altid af en årsag.

Som regel er det faktisk ret sjovt at gætte på årsagerne til fremmede menneskers fordomme. Ind imellem også lærerigt.

Jeg havde forventet en læge, biolog eller (angelsaksisk uddannet) psykolog måske kunne udtale sig kvalificeret om rygning eller fedme.

I øvrigt, hvis fri vilje ikke eksisterer, som journalisten tager phd'en til indtægt for, så er der vel ingen grund til denne tråd?? Så kan de der dømmer andre for tidligt eller på for mangelfuldt grundlag jo heller ikke gøre noget ved det?

Jeg synes man skal skille tingene ad.

Det er da rigtig synd for jer der kæmper med kiloene og jeg håber da at det lykkedes for jer at nå jeres mål.

Men at byde en hest massiv fedme er egoistisk og jeg synes ikke at det er en undskyldning for at ride, at man har lavt selvværd pga sin vægt.

Det skal ikke gå udover hestene at man har et vægt problem.

Buhl - Jeg kunne også sagtens have skrevet tråden her uden linket til den artikel, det var blot for også at give et andet eksempel på det, men hvad jeg selv skrev var ikke for at gengive hvad artiklen siger som sådan, jeg har selv tænkt det.

Men vi har vist også forskellige indgangsvinkel her. Jeg går næsten ud fra, at det du søger er fx forskning, der forklarer, at rygning/overvægt gør det og det ved kroppen, for de artikler findes der jo massevis af. Men det er slet ikke det, jeg er inde på - hvad jeg skriver om er den mentale påvirkning, og det føler jeg ikke, der behøver mere videnskablig dokumentation for, for det sker jo for os alle med stort set alt (de fleste har en reaktion på at være stresset/ked af det fx, og det er ikke altid, det er af egen vilje, man er i denne situation). De nævnte scenarier, der måske kan føre til overvægt (i første indlæg, jeg skrev), tager heller ikke udgangspunkt i kropslige reaktioner, men de mentale, påvirket af opvækst o.a., og de ydre forudsætninger som økonomi osv. Det er en helt anden snak at gå ind og skrive om hvordan det påvirker kroppen (eksempelvis at sødestof giver signal til hjernen om, at nu kommer der sukker, men da der ikke gør det, øger det sukkertragen). Hvad jeg skriver er selve "basis", hvad der kan påvirke folk til at spise usundt, for meget, for sældent, forkert...

Jeg tror, du har misforstået konceptet "fri vilje".

Du skriver:

"I øvrigt, hvis fri vilje ikke eksisterer, som journalisten tager phd'en til indtægt for, så er der vel ingen grund til denne tråd?? Så kan de der dømmer andre for tidligt eller på for mangelfuldt grundlag jo heller ikke gøre noget ved det?"

Fri vilje vil sige at man tager en beslutning uden at være blevet påvirket til det - hverken af udenfrakomne ting (noget andre siger, en tråd på H-N osv.) eller indre forekomster (at skulle tisse, at være ked af det). Man kan sagtens læse denne tråd og "gøre noget ved det" uden at det er fri vilje, da man ved at læse eksempelvis hvad der står i tråden, bliver påvirket. Så gør nogen noget ved det efter at have læst denne tråd, er det fordi, følelser/logik påvirkes af det skrevne, ergo er det ikke fri vilje. Og da alt er påvirket af noget, så er der ingen fri vilje. Selv hvis du vælger at gøre noget for at demonstrere din frie vilje - så er du jo også påvirket til det..

Jeg tror, dette er nærmere den artikel, jeg egentlig ledte efter og ville have postet.

nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2013/ 2013.6/ svaert_at_goere_os_oek...lssygdomme/

Jeg så egentlig artiklen for flere dage siden, og søgte så efter den for at bruge den i denne tråd, og fandt først den først postede, men dette er vist mere i retning af den, jeg læste tidligere, da her er mere information.

Buhl: Hvilken årsag har dine fordomme så?? de bunder jo tydeligvis ikke i viden, idet du ikke anede hvad mef var. Og hvad er en angelsaksisk uddannet psykolog??

Jeg har ingen kommentarer til artiklens indhold, udelukkende dine uvidende kommentarer om forskning fra humaniora generelt.

Hej.

Det er en god pointe, du har, Sandra.

Jeg er en af de heldige mennesker, som det falder nemt at spise sundt. Jeg har aldrig været overvægtig, men hvis jeg spiser usundt i bare et par dage kan jeg lynhurtigt både se- og mærke forskel. Jeg er derimod vokset op med en overvægtig mor og jeg har set hendes daglige kamp mod de ekstra kilo. Det er hårdt at være vidne til og har fået mig til at tænke meget over al det der med overvægt, kure og så videre.

Der er nemlig meget mere i det at tabe sig, end bare at følge en ny kur i en bog og det overser mange mennesker desværre.

Der skal en livsstilomlægning til og her er det ikke kun indholdet i skabene, som skal revideres; det er også indholdet i hjernen.

Årsagen til overvægten skal findes, tankemønsteret skal ændres, vaner, som man har haft hele livet, skal ændres. Der skal ikke hyggespises fredag aften, der skal ikke belønnes med chokolade efter en hård dag og så videre. Èt er virkelig at lære og spise sundt, hvilket kan være svært for mange, noget andet er hele den mentale ændring. Det tror jeg de færreste egentlig kan, især hvis de er alene om det.

Samtidig er forskningen i overvægt mangelfuld og primært foretaget af producenter af f.eks. slankeprodukter eller af guruer, som selv har tabt sig.

Samtidig er der et stort problem i Danmark med at de usunde fødevarer er dyrere. Jeg er på SU og jeg kan ikke spise halvt så sundt, som jeg gerne ville. Derfor er det ofte også de fattigere og svagere i samfundet, som kæmper mod overvægten.

Jeg mener i det hele taget at hele det mentale i det at være overvægtig og tage beslutningen om en slankekur er blevet negligeret.

Heidi

Jeg mener helt sikkert ikke at man skal dømme folk, uden at kende deres historie. Har selv en veninde der tog ret kraftigt på pga medicin. Men jeg vil nu stadig mene at mange selv er ansvarlige for at de er overvægtige. ligeledes rygerne.

Jeg er selv slank og har stort set altid været det, men tog på da jeg arbejdede i et køkken. Det var kun 5 kilo, men hold da op hvor kunne det ses og mærkes! Jeg ELSKER mad, og mit stofskifte er ikke helt hvad det har været. Det var rigtig svært at lade være med at overspise, og det var også surt at tabe de kilo igen. Jeg overspiser stadig nogengange, og det har jeg det fint med. Herregud, et par kilo op og ned.

Jeg har ligesom alle andre perioder hvor jeg ikke er på toppen, og har lige haft et rigtig svært år, men derfor er jeg stadig selv ansvarlig for hvad jeg køber når jeg er ude og handle, og hvor meget jeg spiser. At man måske ikke har nok rygrad/viljestyrke, kald det hvad du vil, handler mere om motivation end om fri vilje, vil jeg mene.

Vi lever trods alt i et informationssamfund idag, der er uendelig mange gode råd tilgængelige om både livstilsændringer, kost, motion osv. Og så er det jo ret ligetil, at tager du på, så spiser du for meget. Ergo skal du spise mindre/sundere, evt motionere, for at tabe dig. Her mener jeg selvfølgelig ikke folk der f.eks. er på medicin. At man så evt ikke har mentalt overskud, det kan vidst ramme alle. Og det ville jeg ikke klandre nogen for, men jeg vil nu stadig mene at det er på eget ansvar hvad man putter i indkøbsvognen og i munden.

Og så et stort klap på skulderen til alle der kæmper med vægten Det er en sej og til tider sur kamp, håber i når jeres mål

Sandra - der er mange grader af mentalt overskud/underskud. Man behøver ikke at være hverken deprimeret eller stresset for ikke at have energi nok til enten at begrænse sin madmængde eller købte og lave noget sundt. Dit svar tager jo også udgangspunkt i dig selv, hvor du mener, at fordi du har kompetencer til at styre det, så må alle andre også have. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Mange er tilbøjelige til at spise mere, hvis blot, de har en smule mindre overskud eller er træt. En del kan afhjælpe let stress med chokolade.

Det handler ikke bare om rygrad, hvilket igen er denne "du gør det bare"-tankegang. Hvor meget viljestyrke, man har, er sikkert også genetisk bestemt - for at overføre det, er det jo heller ikke alle heste, der kan være lederen, og det kan du nok ikke bare få denne til at være, fordi, den skal tage sig sammen. Den kan have viljestyrke til kort at sige fra overfor de andre, hvis det bliver for grove, men den bliver sjældent lederen. Man kan ikke være andet end, hvad man er - kun i meget lille omfang. Viljestyrke er ikke en uendelig kilde, men noget der bruges kortvarigt, som når der læses op til eksamen, trænes til en løb, skal tabes FÅ kilo osv. Viljestyrke tager meget på en ressourcer, da dte jo er at tvinge sig selv til at være noget, man ikke er.

Folk er forskellige, du kan kun svare for dig selv, hvis du tager udgangspunkt i, hvordan du selv har det.

Whopper, hvis sætning nummer 2 ovenfor er niveauet for logisk ræsonnement, så kan jeg desværre ikke følge med længere.

Sandra, så ser vi bort fra artiklen, der er alligevel ingen nye konklusioner i (hvilket også har værdi).

Eller hvad?

Og nej til din første antagelse: Psyken bor ikke i kommoden i entreen, følelserne er ikke i rytterstuen, og nerverne sidder ikke uden på tøjet: Det er i kroppen det hele, og det er så kompliceret at de faggrupper jeg nævnte ikke har ret mange chancer for at blive enige - for slet ikke at tale om andre faggrupper. Men hvis man skal prøve at bruge videnskab som undskyldning for at fritage flertallet af et lands befolkning for sit ansvar, så skal man som minimum starte her, og finde ud af at man faktisk ikke KAN komme ud af sin situation selv om man gerne vil.

Diskussionen om fri vilje har nogle årtusinder på bagen. Jeg kender kun til denne ene så jeg beklager jeg troede det var den Hvis du rent faktisk mener det du skriver (lige efter at have citeret mig), kan jeg se vi ikke bliver enige om hvad dét er, ikke engang tilnærmelsesvist - så jeg vil fortsætte med at misforstå den.

Men prøv lige at se de steder hvor du skriver "bare" i dit første indlæg. Hvor kommer det fra? Hvorfor skulle den samme opgave være nemmere for nogle end for andre? Det er da at tale nedværdigende om mennesker der prioriterer et gammeldaws, ordentligt kedeligt regelmæssigt sundt liv.

Tror du ikke bare majoriteten af de "andre" - dem som det er lidt nemmere for - klynker mindre og vurderer at besværet trods alt er det værd?

Apropos at leve sundt, er det vist aftensmadstid. Jeg tror menuen skal stå på Stanford Marshmallows-eksperimenter. Døden skal jo have en årsag

Nu får jeg sikkert høvl....

Men åh hvor kan jeg blive træt af det danske folks manglende evne til at tage ansvar for sig selv og deres "hvorfor skal jeeeeg?!" børnefornærmethed.

Desuden, så er slik ligeså dyrt, hvis ikke dyrere end grøntsager. Det kan man så overveje.

Buhl: flot at du på bedste nedladende vis lister uden om at skulle forklare dig. Snævertsyn så det basker.

Det var ikke lige ridning og vægt emnet handlede om, men jeg kan ikke lade være med og dreje det der hen, med tanke på indlæg her på HN nuværende og tidligere.

HVER gang der er en, der tør påpege at en rytter tydeligvis er for stor til hesten så får den person så meget smidt i hovedet om hvordan de kan nænne og sige det, hvordan personen mon har det, hvorfor de siger det og at hesten da ikke taget skade.

De bakker den overvægtige op i, at det er helt rigtigt, vedkommende er slet ikke for stor og skal bare forsætte ( trods det ikke bare er en lille skridt tur en gang om måneden ).

Til trods for at personen fylder ALT for meget i sadelen.

Overvægt er bare et så ømtåleligt emne, uanset grunden til hvorfor folk er blevet det, at man ikke må nævne det - og da slet ikke nævne at folk er for store til sin hest!

Og det lider alt for mange fjordhest, haflinger o.l under. At folk tror de er supermænd. Fjordheste er avlet til at trække, ikke bære.

Man tør simpelthen ikke åbne munden, fordi så bliver man bare nedstemt på den onde klinge. Men havde man påpeget en rytters manglende hjelm istedet, så havde man bare fået en masse enig og folk der giver en ret i at det er helt rigtigt fordi hesten er ung, rytteren ung e.l

Hvor det i det mindste, med en hjelm, kun er rytterens hoved det går udover, ikke hestens fysik.

Og det forstår jeg ikke, hvordan det kan være så pokkers fredet og noget man ikke må påpege og tale om. Der kommer straks nogen farende og laver en beskyttende ring med " ih det er altså også synd for dig! "

Hvis folk selv havde ressourcer til at tage de rigtige beslutninger var der ingen grund til at lave rygepolitik!!! Men hold da op jeg kender mange som er holdt op fordi det er blevet for besværligt og disse mennesker er jo rigtig glade for, at det endelig er lykkedes.

Jeg synes personligt at der udvalget af usunde fødevarer er fuldstændig sindssygt. Hvor mange slags chips kan der være brug for? Hører min mor fortælle, at da hun var barn var der Taffelchips og det var det.

Jeg har ikke noget problem med at regeringen går ind og hjælper os til at træffe sunde valg. Fx skal slikket ned bagerst i butikken hvor man kun kommer fordi man har besluttet sig for at man vil købe slik.

at fordi jeg ikke ved hvad MEF er, så har jeg ingen viden om de områder du mener jeg har fordomme om.

Hvad skal jeg svare for at du ikke bare gentager den sætning som "argument" for at jeg tager fejl og du har ret?

Hvad skal jeg svare når jeg skriver ordet "gætte" og du spørger efter facit med det samme?

Hvad skal jeg svare når du spørger om hvad angelsaksisk uddannede psykologer er? Det er angelsaksisk uddannede psykologer.

Buhl - nu begynder jeg alligevel at blive en bette smule småirriteret. Som BigWhopper også skriver, så er dine svar både nedladende og uden nogen egentlig forklaringer. Du skriver bare, at du er uenig, at du ikke kan følge med (nedgører..) - men forklarer ikke nogen steder hvordan DU tænker, det hænger sammen. Jeg må indrømme at have svært ved at fortsætte med at forsøge at forklare mig, når jeg blot kan skrive det samme, da jeg intet får fra dig at bygge på - andet end "jeg er ikke enig, så derfor er du dum".

Forklaringen på fri vilje er ikke min - slå det op på Google. Det kan godt ske, du ikke er enig, men så har du nok misforstået konceptet, og så er det da klart, du ikke kan følge med i emnet.

Nu ved jeg snart ikke, hvad jeg skal svare.. Hvis du vitterligt mener, at hvert menneeske har PRÆCIS de samme ressourcer, så kan jeg godt se, at du ikke har nogen mulighed for, at sætte dig ind i andres væren. JO, den samme opgave er lettere for nogen end andre.

Min veninde kan ikke løbe ret godt, da hun er kort med meget brede hofter og lår, mens jeg har lange ben og løber let og hurtigt.

Jeg kan ikke forstå at andre ikke kan tage et super godt billede eller tegne en næsten perfekt hest - for det kan jeg. Men kan alle andre det? Nej.

Nogen er født med lavere energiniveau (mindre hang til motion), mens andre fra barnben har løbet rundt efter en fodbold ved hver given lejlighed.

Også forbrænding, smagsløg, kaloriebehov - ja, hva fa'en er da ikke forskelliget fra menneske til menneske.. Og så alle de ydre påvirkninger. Det er fx lettere for en person, der har familien støtte og de laver sundt mad sammen, hvorimod det kan være svært for den hvis familie blot laver kartofler og fed sovs, friture pommes frites osv. og nægter at lave grønsager.

Jeg tror helt bestemt at det både er gråsoner inden for dem, der formår at få ting gjort, og dem der ikke gør. Selvfølgelig kunne nogle godt "tage sig mere sammen", og selvfølgelig kæmper nogle, der får ting gjort, en brag kamp, da det ikke er let. Der er gråsoner i alt, og det er da virkelig trist, at du insisterer på at se det hele så sort/hvidt.

Og så vil jeg IGEN gerne påpege, at jeg INTET nævner om, hvem det er, der har ansvar for, at gøre noget ved disse ting. Som før nævnt er mit fokus på det tabu/måden, der bliver set på disse folk på, at de generelt regnes for lade og med dårlig viljestyrke - ja, som du mener det. Hvis ansvar det er, og i hvilket omfang, det er OK at smide det fra sig og sige, andre skal gøre noget ved det og det, er en helt anden snak, jeg slet ikke har kompetencer til at sige noget om.

Men jeg KAN sige at vi generelt burde have mere forståelse for folks forskelligheder, og at ikke alles verden er som vores egen.

RikkeJ - Hvor nævnes der noget om, hvorfor nogen skal - eller ikke skal? Jeg skriver blot om det sociale aspekt og hvor tabu, det er gjort, da folk ingen forståelse har for emnet. Endnu en fordom må være, at overvægtige spiser en masse slik. Det er de færreste, der gør det. Men alle de billige, almindelige dagligvarer som hvidt brød, ris, pasta, leverpåstej, generelt billigt kød med mere fedt, billige morgenmadsprodukter - DET kan let gøre det. Og rigtig mange andre ting, der ikke engang behøver at være pga. for meget mad som sådan. Selvfølgelig er det nogle gange slik, men det er ikke det hyppigste. Jeg kender ikke selv til nogen overvægtige, der prøver at ligge skylden fra sig og ikke "gider at lave noget selv".

Hold da fast.... ej, undskyld mig.

"Hvad skal jeg svare når du spørger om hvad angelsaksisk uddannede psykologer er? Det er angelsaksisk uddannede psykologer."

Jeg tror aldrig, jeg har mødt en person med dårligere evne for at forklare sig. Undskyld, det er ikke ment som direkte kritik eller noget, jeg er bare virkelig forbavset...

Udvider sætningen "hvorfor skal jeg selv gøre det?!". Som i hvorfor skal man selv tage ansvar når det er hundrede gange nemmere at sidde derhjemme og pege fingre af nogen andre. Og det være sig både inden for overvægt, jobsituationer, politik, you name it.

Jeg er nok lidt farvet af at arbejde med telefonisk kundeservice. Der er SÅ mange mennesker der ringer ind med panik i stemmen og dumme spørgsmål. Og når man så præsenterer en løsning for dem, så er reaktionen næsten altid "skal JEG gøre det?!?". Folk er blevet så hjælpeløse at det halve kunne være nok.

Jeg har også lige set den der dokumentar med faren med de 16 børn ovre i Jylland. Og neeeej det er da ikke en fordrukken far og en ligeglad mor der er skyld at deres børn lider af psykiske problemer i dag. Det er systemet! Puha, hvis man selv skulle tage ansvar for sine handlinger!

Nu er jeg lidt for træt til at læse hvem der nævnte at slikket står der hvor man står i kø. Men ja, det er da også pivtarveligt! Og neeej, det er IKKE den tykkes skyld at vedkomne bliver fristet og lægger det i kurven. Det er generne/den sociale arv/systemet/Pjerrot/planeternes placerings skyld. Det er groft stillet op, det ved jeg. Og jeg bliver også fristet og jeg spiser også slik! Men jeg er da heldigvis så informeret, at jeg godt ved hvor skadeligt det er og derfor er da kun mig selv jeg kan klandre hver gang jeg køber noget usundt.

Jeg er ikke tyk, jeg er faktisk for tynd. Men stadig vil jeg da gerne være sund indeni også. Ligeledes lider jeg af mavesår og forhøjet risiko for blodpropper, men det har jeg præsteret stort set at spise mig ud af, fordi jeg har taget ansvar for mit helbred. Jeg kunne godt have sat mig ned og tudet og spist chokolade og tænkt at det da bare er mega unfair at jeg i en alder af 21 år skal tænke over blodpropper. Men der har jeg åbenbart været heldig med generne/den sociale arv/systemet/Pjerrot/planeternes placering. Eller evt. materialet i min rygrad.

Ps. Jeg har ikke mange tusinde kroner til mad om måneden. Man kan godt spise sundt for mindre.

Selvfølgelig kan man godt give samfundet, eller alle andre mennesker, skyld for ens egen overvægt.

Men det er nu engang ikke fødevareindustrien, som fylder din indkøbskurv eller propper det i din mund. Det er ens eget ansvar.

Jeg kan godt se, at hvis man lever i socialgruppe 5. Så kan det være svært at få råd til at spise varieret og fedtfattigt. Selvom staten er gået ind og lagt afgifter på fedt og sukker.

Samtidig med at de personer i denne socialgruppe, ikke har en lang vidergående uddannelse, og de derfor heller ikke er så oplyste eller har nemt ved at tilegne sig viden.

Og der er ikke ligefrem mode i at sende de unge piger på husholdningsskole mere.

Jeg selv er overvægtig, 70 kg har vægten ligget på de sidste 7-8 år. I det samme tidsrum har jeg taget medicin på grund af en psykiskliddelse. Medicinen har hjulpet mig rigtig meget, og jeg føler mig "helt" rask. Men den har den bivirkning, at den ændre ved stofskiftet.

Jeg har valgt, at tage medicinen og leve med overvægten. Jeg kunne også gøre det modsatte, det har jeg faktisk prøvet, og jeg tabte mig også, i den periode hvor jeg var medicinfri.

Men det er da et bevidst valgt jeg selv har taget.

Jeg synes at det er for let at give andre skylden for ens lidelser, om det er overvægt eller andet. Så må man selv sige stop, og ændre det der skal ændres i stedet for at give andre skylden for det.

selvfølgelig er vi selv ansvarlig for vores livsstil,god eller dårlig, men at kræve brugerbetaling eller bag i køen princip er jo langt ude. skal vi nu lade overvægtige ligge og dø, bare fordi de er overvægtige, skal rygere dø fordi de ryger. hvad med de stressede der arbejder for meget. bilisten der kørte for stærkt.

hvem skal være bødel her, for det er jo den rolle læger og andet sundhedpersonale får, nå de skal fravælge folk.

mon ham joakim har glemt hans egen BMI dengang han bare var kuglekaster.

At spise sundt er ikke dyrer en at leve usundt. med mindre man kun har råd til pastaskruer og billig ketscup.

Desværre spiser de flest overvægtige langt mere end de selv tro eller vil være ved, kik lige i folk indkøbskurv. jeg håber da ikke at det kun er til deres børn, cola, chips, kiks, toastbrød, ketscup, cornflacks, chokopops, fiskefilere, kyletter, pastaskruer, pommefrits, leverpostej, rullepølse, salami, lidt frugt, knor sauce, alt til flødekartofler og så lidt slik og kager, vi skal jo hygge os.

jeg har en del venner der er overvægtige, og de har mange undskyldninger, de småspiser hele tiden, mens de skyller det ned med kalorieholdige drikke, tager lidt på tallerkenen, men mange gange.

De kan ikke lide noget sundt, måske en smule salat, men kun hvis det er badet i dressing. tro mig de menere at de intet eller næsten intet spiser.

men de er stadig nogle dejlige mennesker, men det ville de også være hvis de tabte sig. måske bedre fordi de så havde en chance for at få lidt selvværd, slap for at være begrænset pga deres egen fordomme om overvægt og hvad man kan og ikke kan som overvægtig, de kunne gå glad i svømmehal, uden at håbe på at der kom en der var federe end dem selv. hvor tit har jeg ikke hørt den: "hun er da federe end mig", og personen kan så slappe af.

kan man ikke lide sund mad og motion, skal man enten være født med en kanon forbrænding, eller elske sin overvægt.

Jeg mener at de fleste selv har et ansvar, hvis de er overvægtige. Grunden til overvægt kan være mange, depression, stress, medicin, trøstespisning osv, og jeg tror ikke på at man kan tabe sig, før man ved hvorfor man er overvægtig og kan gøre noget ved det. Som en ovenover skriver, så har hun først tabt sig nu, fordi hun er MENTALT klar.

Som skrevet så kan overvægt skyldes mange ting, men hvis du virkelig ønsker at tabe dig er det DIT ansvar at finde grunden til HVORFOR og så få den fornødne hjælp til at komme ned i vægt.

Jeg skriver ikke nogen er dumme. Hvis du opfatter mig som nedladende, ovenikøbet på andres vegne, så værsgo, du kan læse hvad begge parter skriver. Resten kan jeg evt. tage med BigWhopper.

Med hensyn til svarene til dig:

Du har lavet en tråd om eet svært emne som nemt kan blive rigtig betændt, og inkluderet usædvanligt mange facetter allerede i første indlæg. Hvis vi skal diskutere alt muligt andet oveni hovedemnerne - så ender det som altid på HN: Det bliver udvandet og bliver til ingenting og om 6 måneder bliver det samme emne taget op forfra med de samme svar og de samme manglende konklusioner. Så jeg er så kortfattet og enstrenget som jeg kan for ikke at gøre ondt værre, og stopper når jeg ikke kan se nogen idé i at fortsætte.

Med hensyn til fri vilje er det så stort og velbehandlet et emne uden facit, at du uden videre kan gå på biblioteket og bestille mere end nogen kan læse på et helt liv.

Eller jeg kan sidde her og bruge ligeså langt tid som en livstids-munk på at hellige mig emnet, uden at gætte hvorfor og på hvilke områder vi mener noget forskelligt.

Jeg forstår ikke hvorfor du bliver mobset når jeg siger det er mig der opgiver, og hvorfor du så mener du efterfølgende skal gætte hvad jeg mener. Hvis jeg havde tiden og syntes det virkede frugtbart ville jeg gøre en indsats - det er ikke tilfældet, men hvorfor skal du så bruge flere kræfter på det? Det er mig der påstår du tager fejl, og mig der opgiver, så har du ret indtil andet er bevist.

At jeg mener at det er forhastet at konkludere at andre har nemt ved noget, skyldes ikke overvejelser om hvilke ressourcer og evner de råder over: Det skyldes at man har enormt gode informationer om sig selv, og hvis man sammenholder de forbløffende få eksterne informationer man får fra andre med detaljerne fra een selv, sammenligner man æbler og pærer.

Buhl: at jeg efterspørger facts skyldes formentlig min videnskabelige uddannelse fra MEF

Men du nægter kategorisk at forklare din holdning - fx hvorfor en psykolog uddannet i de angelsaksiske lande skulle være bedre end en uddannet i eksempelvis DK? Og hvordan du mener kan bakke dine fordomme op?

Sådan et emne er ret spændende. Jeg må på forhånd sig at jeg måske kommer til at træde nogen over tæerne, med mit indlæg - Det er bestemt ikke meningen!! Jeg accepterer 100% at andre ikke har mit syn på emenet - håber det er gengældt Og jeg er meget bevidst om at man aldrig vil kunne blive enige i denne debat.

Jeg er helt klart af den opfattelse at man ALTID har et frit valg!

For nogen er vejen til at tage det frie valg bare MEGET mere ufremkommelig, MEN ALLE har et frit valg.

Social arv, genetik og kultur er, som nævnt i artiklen, helt klart med til at laste eller hjælpe mennesker i forhold til at have et frit valg. MEN set fra mine øjne er det, at ligge ansvaret fra sig og det er med til at gøre en selv til et svagt menneske, hvis man accepterer den teori 100 %. INGEN tvivl om at de tre ting spiller MEGET ind, men men men de vil ALDRIG kunne fratage en persons frie valg.

Venlig Hilsen

Kathrine

Jeg tror godt på, at man kan være fed, uden at det er selvforskyldt. Det er rigtigt nok, at alle har en fri vilje, men hvis man nu er født uden evnen til at gøre brug af den frie vilje, så kan man jo ikke gøre for det. Man kan vel også miste evnen ved f.eks. dårlig opvækst eller andre forhold, der påvirker en psykisk.

Rikke

Lige mit syn på de 5 punkter du stiller op i dit første indlæg.. STOP dog med alle de dårlige undskyldninger.. Alle de punkter du stiller op er jo selvforskyldt.. Se jer selv i øjnene og søg hjælp i stedet for at sidde og hyle over alle de onde mennesker der syntes I er tykke eller stil jer tilfredse med den vægt I har..

Siden I tager så hårdt på vej, må det jo være fordi I selv er kede af vægten.. Så tag ansvar og gør noget.. Det er sgi ikke vores andres skyld..

Trine - Selvfølgelig kan alle have hver deres mening og stadig respektere hinanden, det er blot om at ytre sin mening på fornuftig måde uden at gå ind og fornærme nogen.

Men når nu du mener, at alle har et frit valg - kan jeg så få dig til at forklare, hvordan du mener, at alle har dette? Også gerne hvad du ser som et frit valg, da der jo åbenbart er forskellige meninger om dette, og det klart er svært at skabe forståelse, hvis man debatterer ud fra hver sin tilgang til dette.

Men jeg er enig i, at det er virkelig trist, hvis nogle "adopterer" tanken om, ikke at have fri vilje i så høj grad, at deikke vil stå ved noget som helst. Jeg vil dog næsten tro, at disse mennesker så også har brug for at gøre dette for at beskytte sig selv på ene eller anden måde - men ja, der kan vel sagtens være tale om "svage" mennesker, selvom jeg ike helkt trot på, at det findes, ligesom onde mennesker ikke findes. Vi er født ved "basis", og så er det alt derfra, der former en, og det skulle undre mig, hvis en lile beby er født til blot at vil ligge på sofaen, spille FIFA, æde chips og nægte at lave noget.

Annemette og I andre, der ikke er enige - specielt jer der blot kommer og er grove og mener, folk skal tage jer sammen, men ikke forklarer jeres mening andet end, at I ikke er enige. Kan jeg få jer til at forklare, hvoran I mener, at det er selvforskyldt (eksempelvis mine 5 scenarier fra første indlæg)? Jeg har møj svært ved at lære at forstå, når der ingen forklaringer gives, men der blot skrives "jeg er ikke enig, det er selvforskyldt og folk skal tage sig sammen". I må da kunne forklare hvordan I mener, at psyken/fysikken fungerer, således at det er selvforskyldt og folk bare burde bruge sin åbenbart let tilgængelige frie vilje og gøre noget ved det?

Der er ike meget konstruktivt i, blot at skrive, man ikke er enig. Der skal nogle begrundelser på, ellers opnås ingenting. I har al ret til ikke at være enige, men jeg vil sætte stor pris på en velformuleret begrundelse, når nu I alligevel vælger at deltage i debatten - det gør det langt mere spændende.

Noget helt andet er - har I nogensinde opnået nogen forståelse/positive ændringer ved at sige forholdsvist respektløst til folk, at de skal tage sig sammen? Problemet med dette er, at folk går i forsvar over så direkte angreb, og derved kan "problemet" let blot forværres, eller det bidrager til at gøre personen mere trodsig. Den fremgangsmåde bringer aldrig noget godt med sig...

Mange trøstespiser - altså oplever de noget, der gør, at de får denne trang. Og trangen er jo ikke blot en uafhængig tanke, men en kropslig reaktion, de ikke bevidst vælger.

Indse du har et problem, søg hjælp til at få løst dine psykiske problemer.. For mig at se selvforskyldt eller måske forkert sagt, det er ikke sikkert at grunden til trøstespisning er selvforskyldt.. Men det at man ikke rejser sig op og tager handling for sit eget liv er selvforskyldt.!

Manges krop er så fantastisk indrettet at de er nødt til at spise meget sundt og motionere en del for at opretholde en normal kropsvægt (dette mig selv inklusive). Og dertil kommer at ikke alle er psykisk/fysisk indrettet til at gøre sådan.

Samme som ovenfor..

Nogle arbejder så meget at der ikke er tid/overskud til at lave sund mad, så derfor bliver det bare noget hurtigt færdiglavet eller "junkfood".

Det er en så dårlig undskyldning og 100% selvforskyldt.. Har du ikke tid til at lave sund mad, bør man stoppe op og se om man skal priotere sit liv anderledes..

Andre har ikke råd til det sunde mad.

Pjat.. Det er ikke dyrt at spise sundt og slet ikke i forhold til at leve af chips, kager og sodavand..

Andre ved ikke hvordan det laves..

Hvis det ikke er selvforskyldt, så ved jeg dælme ikke hvad det er.. Prøv google og skriv sund mad.. De første 10.000.000 hits er nemme at finde..

Andre er opvokset i en tid hvor det ikke har været i fokus/opdraget af folk fra en tid, hvor det ikke har været i fokus.

Igen søg på sund mad og evt. hvilke risikoer der er ved at være overvægtig.. Så tror vil jeg mene at de fleste burde tage lidt ansvar..

Andre kan simpelthen ikke lide de sunde ting (mig inklusive .)

Igen selvforskyldt..

Undskyld, men for mig at se er overstående dårlige undskyldninger.. Så man kan skyde skylden på alle andre end en selv.!

Og nej, man kan ikke bare sige at man skal tage sig sammen.. Men at sidde og skyde skylden på alle andre og påstå at overvægt ikke er selvforskyldt er hvis bare for at give sig selv en god undskyldning for at forsætte din livsstil..

ca 9-10 kg for meget.

Jeg har vejet meget mere for meget.

Min historie er, at jeg tog RET meget på, da jeg blev gravid, og nærmest intet forsvandt, da jeg fødte.

Jeg havde den her unghest, kort i ryggen, dvs mx 16,5 tomme sadel. Hvilket ikke harmonerede med min popo, plus jeg aldrig ville byde ham mine mange kilo og manglende balance, når han kun var redet i et par uger.

Så jeg tabte mig. Jeg var med parten i skoven, hvor hun red, og jeg gik/løb.

Og efter nogle måneder, var jeg i en størrelse, hvor jeg mente, det var forsvarligt at sætte mig op på ham. -Dog stadig i kortere momenter.

Efter han blev aflivet (af helt andre årsager), har jeg taget på igen. Ikke at jeg er mega tyk, men der er mere på sidebenene.

Jeg ved udemærket godt hvorfor, og nogen dage, har jeg overskud til at gøre noget ved det. -Andre har jeg ikke.

Jeg ved også godt, at jeg ikke spiser chips, men jeg er tilgengæld glad for kager og mad generelt.

Jeg motionere også for lidt.

Jeg kører ca 3000 km om måneden, og der er det bare for nemt at stoppe ved nogle fast food restauranter, selvom jeg egentlig ikke bryder mig om det.

Jeg har desuden lidt af depresion for år tilbage, så ved også godt hvordan det er at sidde i den situation.

Men selvom jeg har denne baggrund vil jeg stadig give Rikke helt ret: Tag dog ansvar! Jeg er kommet til den konklusion, at jeg er en doven skiderik, med hang til kager.

Jeg gør noget de dage, der er overskud, og lader være med at banke mig selv alt for meget i hovedet, de dage hvor der ikke er.

Jeg ved denne vej, kan jeg ændre mig.

Men det er hverken naboen, faktas, mandens etc skyld.

Det er min egen, for det er mig, der har udfordringer i hovedet, jeg ikke tager hånd om.

Og det er mig der fører hånden op til munden!

Jeg giver helt ret i, at ens baggrund hjælper/besværliggør ens udvikling, men i sidste rene ende, så er det en selv.

Annemette har lige skrevet hvad jeg ville sige

Hvordan kan det på nogen måde være andres skyld at du ikke kan lide vand, men hellere vil drikke sodavand?

Der er SÅ meget information alle steder omkring overvægt og hvad sund mad er! Det kan ikke undgåes at ses uanset hvilket socialt lag man kommer fra. Så kan der være forskellige årsager til at man lader stå til, det er jeg enig i. Men jeg synes godt nok det er et dårligt argument at sige at det er fordi slik og sodavand står der hvor man står i kø i supermarkedet. Hvem tvinger folk til at putte sodavand i kurven?

Jeg har ingen videnskabelige undersøgelser jeg kan linke til, men det er vist også helt almindelig sund fornuft vi er ude i.

Jeg har ikke skrevet denne tråd med henblik på mig selv - jeg gør skam noget ved det, jeg har tabt mange kilo og levet meget sundere end alle de normalvægtige folk, jeg har omkring mig. Jeg vil heller aldrig accaptere for mig selv, at jeg "ikke har et valg" - jeg er meget hård ved mig selv, men tværimod har jeg stor empati for andre. Tråden er skrevet fordi jeg synes, at mange er for hårde ved både overvægtige herinde (dermed ikke ment at jeg er fortaler for ufornuftig ridning, det er blot måden, det sommetider skrives på), men generelt alle steder. Forestil jer at have det svært og så oveni hatten blive mobbet, udstødt og endda råbt efter på gaden - måske endda i motioncenteret, så du ikke længere bryder dig om at komme der. Klart er det eget ansvar at gøre noget ved det, men jeg synes stadig, at det i mange tilfælde er så selvfølgeligt, at folk ikke kan klare det, da der er så menge negative påvirkninger - og det ER begrænset, hvad mennesket kan holde til, men forskelligt fra person til person, hvor grænsen går.

Regeringen (eller hvem end, der styrer det hele) udnytter dette og gør det usunde let tilgængeligt. Tilmed kommet stoffer, man bliver afhængig af, ofte i almindelige færdigretter o.l., således at det blot forværrer trangen til det usunde. Jo, man har da selv et ansvar- til en hvis grænse, men det gør stadig ikke, at jeg synes, det er OK, at der bliver spillet sådan på folks dårligdomme, for derefter blot at fortælle dem, at de er forkerte, og måske endda sige, de selv skal betale for læge osv. (så kan der lige tjenes/spares lidt flere penge på dem).

Rikke - HVOR skriver jeg, at det er andres ansvar, at jeg ikke kan lide vand? Jeg skrev netop den tråd for at gøre noget ved det - er det ikke det, I vil have, man skal? Jeg nævner at det nok er pga. rensningsmetoderne, da dette er det, jeg har fået at vide, men skriver da ikke, at regeringen derfor skal gå ind og sende mig et årsforbrug af vand fra bjergene i langtbortistand. Jeg skriver blot at JEG er nødt til at finde en løsning, fordi JEG gerne vil drikke sundere! Hvordan kan du bruge det som argument for, at man selv skal tage ansvar - når det netop var det, jeg gør? Der står også i tråden at jeg kun køber lightsodavand, og ikke cola, altså påvirkes jeg hverken af sukker eller koffein.

Indse du har et problem og søg hjælp - det undrer mig, at dette skrives.. Er det da ikke blot det, folk gør, og det I brokker jer over? At folk ikke kan klare det og beder om hjælp udefra? Jeg ved så ikke med jer, men det er altså bare ikke så ligetil at få hjælp udefra. Hvad tror du, der sker, hvis man siger, man er lidt stresset? Hvis man er lidt deprimeret? Så bliver man ordineret medicin (såfremt nogle mener, det er "slemt nok"), og langt det meste af dette tager man på af. Psykiatrien har eksempelvis selv sagt, at de ikke kan hjælpe mig, da de ikke kan andet end at udskrive medicin og følge op på dette, og de godt nu kan se, dette aldrig har hjulpet mig. Endda havde de ikke engang en tilknyttet psykolog, hvilket jeg heller ikke kunne få via lægen, da jeg ikke passede ind under deres paragraffer for dette, trods jeg er diagnosticeret. Igen, dette er ikke at jeg klager - jeg er glad for at have sluppet af med medicinen, det er blot for at forklare, at det er virkelig ikke let at få hjælp i DK - andet end medicin.

På psykiatriske afdelinger vejes man ved indlæggelse, da "de skal holde øje med, om man tager på". Jeg har været der nogle gange, og hver gang har flere personer taget KRAFTIGT på (her snakkes 30+ kg), men der gøres intet ved det. Jeg har snakket med flere om, hvorfor de overhovedte skal holde øje med det, når de intet gør for at stoppe det. En almindelig, køn pige, ændrede form fra slank til "enorm og pæreformet" - hun blev simpelthen så stor nedtil, at hun ikke kunne gå ordentligt...

Det er en drømmeverden at man blot kan få hjælp til alt udefra - og ja, det ville da være fantastisk, men det ville sikkert også blive udnyttet. De eneste, der får "hjælp", er dem der skal "hjælpes" tilbage på jobmarkedet, så regeringen igen kan tjene penge. Er der ikke fortjeneste i at hjælpe en person, får personen ikke hjælp. Min mor fik tilbudt psykolog, fordi hun er i jobprøve og har en diagnose. Jeg kunne ikke få det, da jeg ikke er tilknyttet noget job-halløj, trods min diagnose anses for værende en af de "værste".

Hvordan er det selvforskyldt ikke at kunne lide en ting? Det er bestemt ikke rart at leve livet med at skulle tvinge mad i sig selv, det har jeg ofte gjort - og gør ofte. Jeg har ikke designet mine smagsløg, og har fulgt diverse anvisninger om, hvordan, man kan lære at spise ting - virkede ikke.

Mine bedsteforældre lever at fed sovs, kartofler og flæsk - hver dag. Jeg har snakket med dem om det mange gange, men til trods for samme argumenter som jer - at de sunde alternativer er lette at finde/læse sig frem til, så forstår de det ikke, da de har lært, at hvad de spiser er det rigtige. Det ser jeg ikke som selvforskyldt, det er blot en mening/hvad de har lært, og som det også kan ses her, kan man ikke blot tvinge folk til, at tro på noget andet end det, de er overbevist om.

Og det er ikke alle, der har mulighed for at arbjejde mindre. Nogle har blot råd til pasataskruer og ketchup, selvom de arbejder r*ven ud af bukserne. Ikke alle har mulighed for at ændre prioriteter i sit liv.

Jeg er fattig denne måned. Derfor har jeg købt hvidt pasta - 1 kg. for 7 kr. mod ½ kg. fuldkorns for 16 kr. Det samme med hvidt brød, toastbrød 6 kr. - grovbrød og rugbrød 18 kr. Den billige leverpåstej (1 kg. eller sådan) 7 kr. - fedtfattigt kyllingebrystpålæg (90 gram...) 18 kr. Så jo, det er bestemt meget dyrere at leve sundt end usundt. Prøv at klar jeg på et budgat med måske 700 kr. til en hel måned, hvilket jeg har lige nu - min mor har mindre hver måned og har også min søster at brødføde. Plus, dette er næsten det værste, at der skal spises MERE af de sunde for at blive mæt, hvorimod det usunde ligger tungt og der ikke behøves at indtages så meget.

Kan godt se, at jeres mening tager udgangspunkt i, at I mener, man har tilgang og mulighed for alt. At få hjælp udefra, at prioritere ens liv anderledes, har penge til det sundere alternativ. Det er altså bare ikke tilfældet for alle.

Som jeg skriver er folk forskellige. Jo, nogle unytter andre og er "svage", og jo, nogle kommer med dårlige undskyldninger. Men der er mindst lige så mange, der har et seriøst problem, de virkelig ønsker at rette op på, men ikke kan få nogen støtte i. Verden er broget, og ud fra jeres svar lyder dte jo til, at I anser alle for at være ens. Når dette er tilfældet giver det nok ikke meget mening, at prøve at forklare, hvorledes det er anderledes..

Og prøv nu at slippe den med, hvor slikket står.. det er jo den mindste af pointerne - pointen er opvækst, social arv og genetik. Hvordan man kan påvirkes til et mindre sundt mentalt helbred/færre ressourcer - i forskellige variationer selvfølgelig - og derved havde langt sværere ved, at have indflydelse på sin sundhed.

jeg åbenbart har tid til at være detalje rytter idag

I Fakta og jeg mener også Netto er fuldkorns spaghetti og pasta kun en krone dyrere end det hvide.

I Netto er brune ris også kun en krone eller 2 dyrere.

Desværre har jeg ikke en Lidl eller Rema i nærheden mere, så jeg kan ikke huske, hvordan det er der.

Men det er ikke så svært.

Desuden så kan man i de fleste discount butikker købe en pose frossen grøntsager/rodfrugter/wokblanding, som kan smides på en pande, med noget kyllingkød. Her kan man så smide en dåse hkt tomat over.

Alt det kan gøres for 20 kroner også er der til 3-4 prs.

Grøntsager: 10/11

Kød: ca 14 kroner (udfra man fx køber et kalkunbryst, som kan købes for ca 60 kr for 900 gram)

hkt tomat: 2/3 kroner

Og blot til info, de eneste overvægtige jeg nogensinde har peget fingre af, er dem, som siger et og gør noget andet. -Og det samme gælder om det er tynde, høje eller lave.

Jeg har lidt udfordringer med at håndtere folk med dobbelmorale Ligegyldigt vægt.

Vicky - det er rigtigt, at det i Fakta er billigere. Nu bor jeg så bare i en lille by, hvor der kun er Super Brugsen, og der er det dælme dyrt. Jeg skal bruge penge på bus for at komme til Fakta eller anden billigere butik, og så er der intet sparet, ved mindre, jeg kan købe rigtigt stort ind, hvilket ikke altid er muligt, men det gøres selvfølgelig når det er.

Jeg køber så altid de ting, der er sat kraftigt ned pga. udløbsdato - når de er der. Der kan man være meget heldig med brød i de mindre byer.

Så jo, du har ret, jeg nød også at bo tæt på alle butikker i Esbjerg og have månedkort til bussen, men hvor jeg bor nu er det ikke altid en mulighed at få fat på det billigere.

Jeg er enig med dobbeltmoralen og har det på samme måde. Dog er det ikke altid dobbeltmorale at fx overvægtige siger, de vil spise sundt, men ikke gør det. Det er nok nærmere at det ikke lige var så let, som de havde håbet. Dog kender jeg en kraftigt overvægtig 100+ kg, der har været sådan altid og prædiker til mig om, at det er så dumt, når jeg siger, jeg vil vente med at købe tøj, til jeg har tabt mig (fordi jeg vel at mærke altså taber mig), og så selv har det på samme måde, når det kommer til stykket, men blot giver udtryk for noget andet for eget egos skyld. (Yes, jeg har ondt i numsen lige med hende her.)

medmindre du handler i en Gourmet butik, så passer dine priser altså ikke.!

Pasta, ris, brød og kød kan fåes til næsten samme pris +/- 1-5 kroner alt efter hvad det er.. Der er dog mindre i pakken, hvilket er fint.. For når man spiser sundt spiser man ikke så meget.!

Vi har også spist hvid pasta hjemme hos os.. 500 gram til to mand og man sad tilbage med følelsen af ikke at være ordentligt mæt.. Nu har vi skiftet til at sundere livsstil, og spiser nu kun 250 gram pasta og er nu mætte.! Så den pose pasta vi før gav 5 kroner for og kun havde til en gang, har vi nu pasta til to dage for maks 10 kroner.. Prøv at regn efter, dagsprisen er dermed den samme.!

Vi har som sagt skiftet sovs og kartofler ud med grøntsager, fedtfattig pålæg osv.. Og vi kommer altså af med det samme som da vi spiste "usundt"..

Og jeg vil slet ikke sammenlignes med de onde mennesker der pege fingre, mobber, snakker dårligt om tykke der faktisk tager ansvar og går i motionscenter.. Jeg har virkelig intet imod tykke, de er lige så gode mennesker som dig og mig.. Men der hvor jeg stejler er når de begynder med alle deres dårlige undskyldninger og sige et og gør noget andet..

sidder i den dobbelmoralske rolle pt, kan jeg skam sagtens sætte mig ind i, at det kan være svært.

Mens jeg sidder og skriver dette, har jeg da spist regnbueis Og jeg var på vægten imorges og konstaterede at den er steget lidt igen.

Så jeg kender det.

Men jeg ved også, at vil man, så kan man!

Jeg har bevist det tidligere overfor mig selv. -Jeg skal bare derhen, hvor fx Salvia er, igen.

Mht indkøb, nu bor jeg også selv i en lille flække, hvor vores brugs blev udskiftet med en fakta sidste år.

Så før det, der tog jeg "til byen" en gang i ugen og handlede stort ind. Det eneste der blev købt i brugsen var ting som mælk og lign.

(Jeg vil så sige, at jeg stadig handler en gang i ugen, nu er det så bare på cykle til fakta istedet...Og jo, man kan have en del på sådan en cykel , inkl. en 3 års bagpå).

Og jeg havde både job i langbortistan, som jeg tog toget til, barn, hus og mand.

Hvis man har overskuddet til at planlægge lidt frem af, kan man spare rigtig meget.

Jeg har været igennem alle fælder, og er det jo faktisk stadig! Og præcis af den årsag synes jeg godt jeg kan tillade mig, at sige, at drop undskyldningerne. Kig ind ad, og tag den derfra.

Annemette - jeg sammenligner ikke dig med de mennesker, der peger fingre af overvægtige i motionscenteret. Jeg skriver det blot for at give et større billede af deres virkelighed.

Prøv at lig mærke til, at jeg og andre, der er mere enige, kalder det "overvægtige", hvorimod mange af jer andre skriver "de tykke" eller "de fede".....

Mine priser er skam helt rigtige. Måske +/- nogle få kroner, men det er rigtigt. Jeg handler i Super Brugsen i dejlige, lille Vorbasse. Det er den eneste buktik her og priserne på paste ER som skrevet. Dog er der tilbud på to pakker fuldkornspasta til 33 kr - man sparer vist en krone.

Endnu et eksempel på, at folk er forskellige. Jeg bliver ALDRIG mæt når jeg spiser sundt. Jeg kan spise og spise og føler ikke, jeg får noget i maven, hvorimod det usunde ligger så tungt, at jeg ikke engang kan spise den portion, jeg ville spise to af, hvis det var en sundere udgave.

MIN virkelighed er, at det grove koster dobbelt så meget som det "hvide", og der så også kun er det halve i pakken, plus jeg skal spise 2 til 3 gange så meget af det sunde for at blive mæt. Og det er bestemt ikke et valg, jeg har truffet bevidst, så ville jeg da være dum.

Vicky - du har ret, du er dobbeltmoralsk - meget.

Nå, men igen tages der blot udgangspunkt i dit liv. Jeg har skam selv haft brugt cyklen en masse, med 20 kg. sæk hundefoder bagpå, stor rygsæk, poser på begge styr og forpå. Men det gør jeg ikke her, blandt andet fordi jeg fik begge mine cykler stjålet og ikke har penge til en ny, og fordi der er 20 km. til by, hvor jeg har de gode handelsmuligheder, dvs. en 40 km. cykeltur. Er det en sådan tur, du tager en gang ugentligt? Det koster vist 100 kr. at komme begge veje, så der skal købes STORT ind, hvis der skal spares - og det skal vist ikke gøres ugentligt. Og så skal der også være mulighed for både at ligge penge ud til så stort et indkøb, og mulighed for at transportere det til/fra bus.

Jeg skal da nok finde en løsning, men tænk lige over det.

Man kan ikke bare fordi, man VIL. Man kan hvis man er mentalt klar, og det kræver meget at blive dette, og udsættes man for en masse begativ påvirkning, så sker det sikkert aldrig rigig.

Ellers så synes jeg da, at du lige her og nu skal ligge isen fra dig, løbe 10 km. og holde dig på 900 kcal de næste par måneder, med samme løbetur 4 gange om ugen.

ens egen skyld om man spiser sig til en overvægt....og om man undlader at motionere så man blvier muskelfattig og får en lavere omsætning.

De eneste tilfælde jeg kan se der er en undskyldning er hvis man er barn og derfor er på en "foderplan" der lægges af andre eller hvis har en decideret stofskiftesygdom.

Der kan godt være faktorer der gør det sværere at vælge rigtigt såsom madpriser, tid, overskud, viden, interesse osv, men alt er et spørgsmål om prioritering. Broccoli er ikke specielt dyrt og fortovene er gratis at traske rundt på. Har man små børn man ikke kan gå fra kan man lave masser af øvelser på gulvet hjemme og stadig æde broccoli hvis det er vigtigt nok.

vi har allesammen 24 timer i døgnet. Også de magre motionsfanatikere. De vælger bare andre ting til og fra i forhold til de svært overvægtige. Det burde være muligt for alle at finde en middelvej. Man kan sætte sig ind i masser af teori på nettet og biblioteket. Jeg ser faktisk ikke nogen undskyldning.

Ja det er svært, men det er det også at tage en universitetsuddannelse, at lave en souffle eller sy en brudekjole, men alting kan læres, i hvert fald til et vist brugerniveau.

De fleste kan bare ikke æde chokolade og hvidt brød, flade ud foran fjerneren og have en krop som Madonna.

Hvis vi nu blev sat i bur, kom på en fast foder- og motionsplan så lur mig om vi ikke allesammen kunne tabe os.

Jeg har været meget tynd som ung, blev lettere overvægtig med et kondital under 0 tror jeg men har lige fået målt at fedtprocent er tilbage midt i normalområdet, muskelmassen er passende osv. Det har så også taget et par år med at lade en del af det gode stå, sige nej tak ind imellem, jævnligt motionscenter, ridning og masser af trave og løbeture på de små grusveje. Det er ingen fest men der er kun en vej.

Så ja det er svært, der er mange forhindringer og fristelser, men det må man tage som en udfordring og overvinde dem hvis der skal ske ændringer. man kan også vælge at lade stå til. Det vigtigste er at man har et aktivt valg og det har alle.

Mvh Tina

20 km.

Jeg cykler 1,5 km pt.

Men jeg cykler så også på en havelåge, jeg har købt på den blå avis for 200 kroner.

Også smed jeg ekstra 200 efter den, for at få nye hjul.

(Tilgengæld kan jeg fortælle, at dengang jeg boede alene, og ikke havde råd til at ride, der cyklede jeg 35 km hver vej til en stald, hvor jeg kunne få lov til at ride gratis. Igen, på en gammel havelåge, købt på en politiauktion, så jeg ved godt hvordan det er at give en ekstra mil)

Jeg synes det er super ærgeligt, at du istedet for at vælge at se det objektivt, sætter dig i offer stilling.

Jeg er udemærket klar over, hvordan din situation er (eller, selvfølgelig ikke detaljeret, men jeg kan sætte mig ind i det).

Men derfor er der stadig valg!

Jeg kan fortælle, vi bruger for ca 3000 kroner mad om måneden herhjemme. Det er til 3 personer, og vi har alle madpakker med.

Når jeg handler oftere en en gang om ugen kan det mærkbart mærkes på kontoen! Vi snakker over en tudse!

Så jeg vil mene, det er billigere at handle en gang i ugen!

Jeg synes det er ærgeligt, du vælger at skrive til mig, jeg skal sætte isen fra mig og løbe mig en tur, når jeg netop SELV skriver, at det kræver man er det rette mentale sted. Men det vælger du at se over?

Jeg er godt klar over, det ikke er noget der sker på hverken 5 minutter, 5 dage, eller 5 måneder. Som sagt, jeg har selv været væsentlig større end jeg er idag. -Ligesom jeg har været væsentlig mindre end jeg er.

Jeg er ganske klar over, hvilke udfordringer JEG har, der blokere for, at jeg kan tabe det sidste. Jeg er bare ikke mentalt parat endnu. -Det er jeg klar over, derfor samler jeg på gode dage, og forsøger at glemme de dårlige.

-For MIG, gør det, at de dårlige bliver færre, og de gode flere.

Omvendt kendte jeg en, der gik all in, og ændrede alt fra day one, og om nogen havde hun verden imod, her snakker vi socialt, mentalt, økonomisk, geografisk etc. Men hun smed sgu 40 kg på et halvt år, og er en lækker steg idag, med mere energi og en gladere livsstil.

Det virkede for HENDE.

Vi er forskellige, men i sidste ende, er vi stadig vores egen herre.

Og det er det, der er min pointe. Man skal ikke læne sig op af, at "det er også fordi det er så svært for mig".

Men skal finde sit problem, og arbejde sig videre derfra.

Ingen andre end en selv kan.

Hvis vi skal vælge offerrollen, så har jeg piskesmæld efter en bilulykke sidste år, og et dårligt knæ og ankel, så løbeturen kan desværre ikke gennemføres.

(Men, derfor sidder jeg nu alligevel ikke i min sofa og siger, at så må jeg jo bare sidde der, når jeg nu ikke kan løbe.)

Jeg prøver ikke at sige, at man skal læne sig op af, at det er svært. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg skal forklare, at mit indlæg hverken handler om hvem, der skal gøre noget ved det, hvis skyld det er eller hvorvidt man bruger dårlige undskyldninger.

Det handler om det sociale aspekt, at så mange folk dømmer en negativt uden at tænke videre over det. Dét er min pointe, det er det, jeg forsøger, at sætte fokus på. Og I bekræfter jo blot min pointe...

Jeg sætter på ingen måder mig selv i offerrollen - jeg srkiver som jeg skriver da jeg prøver at opnå en forståelse for, at ikke alle har muligheder for alt. Jeg kan kun give eksempler for mig selv og de nærmeste, jeg kender, og da du nævnte det med cykeltur, priser i Fakta osv., forklarer jeg selvfølgelig, hvordan min situation er på det punkt.

Jeg synes, jeg er HELDIG. Jeg synes det er fedt, at jeg er nødt til at tage så mange udfordringer op for at nå mine mål, og jeg gør det dag på dag. Jeg ser positivt på alt og får alt vendt til noget godt - det er ætset fast i min hjerne efterhånden. Ved at min krop er, som den er, er jeg nødt til at motionerer ekstremt meget og udelukkende spise mega sundt. Og det er jeg GLAD for, for år jeg opnår dette, og samtidig er udviklet mentalt på vejen, så tror jeg ikke, der er noget, jeg ikke kan gøre. Som skrevet før er jeg hård ved mig selv, og jeg accepterer ingen dårlige undskyldninger, men er nødt til sommetider at acceptere årsager, og at sådan er det bare lige nu, da alternativet ikke er overordnet bedre. Men jeg har stadig empati for andre.

Men derfor forsøger jeg stadig at forklare, at folks situation er forskellig. Du/I ved jo heller intet om, hvad jeg har af udfordinger udover det skrevne her, og hvad der evt. kan gøre det endnu besværligere.

Der er "dårlige undskyldninger", og så er der årsager.

Vicky, jeg overså ikke at du skrev, at du bevidst vælger, ikke at gøre noget ved det nu. Det var blot den fede dobbeltmorale i, at du skriver, at du ved, at "vil man, så kan man - kig ind ad". Derved synes jeg at du skal droppe den dårlige undskyldning om, at du sakl hen, hvor Salvia er, og kigge ind ad og tage dig sammen.

Jeg kan ikke tro på, at størstedelen af jorden befolkning vitterligt er dovne og ugidelige, hvilket de vel sagtens er, hvis det "bare er at gøre det".

Hvem er det forresten, der vælger blot at sætte sig ned og gøre intet overhovedet? Jeg kender ingen sådan indstillet...

hvad jeg skal svare nu.

Du udbeder om større forståelse, men skriver samtidig, at jeg bare skal tage mig sammen???

Jeg bruger forresten ikke det som en "dårlig undskyldning", som du skriver. Men som du selv skriver, så kender du jo ikke mig og mine omstændigheder, og jeg ved, at jeg vil tilføre mig selv mere dårligdom, hvis jeg "bare, tager mig sammen".

Jeg vil gøre det her rigtigt. Det er mit mål. Fix kure og andet er ikke for mig.

Nå men jeg holder stadig ved min holdning. At man kan hvad man vil. -Det er bare et spørgsmål at tage "sig sammen". -Hermed ment mentalt (Og det gælder for alle, inkl mig selv).

Også er jeg egentlig ligeglad med hvad du, frk. nielsen, hende på hjørnet eller bagerjomfruen mener.

For jeg hviler heldigvis nok i mig selv, og kender mig selv, efter utrolig meget sygdom, uheld og mental sygdom, at jeg ved, hvor mine udfordringer er, og hvad der er den rette vej for mig.

Et lille pip: flere i tråden skriver, at de overvægtige bare skal holde sig fra kage osv, og kage og chips og slik er mega dyrt, og ergo er det ikke dyrere at leve sundt.

Men jeg tror ikke det er ved kage osv problemet ligger. Jeg har altd været normalvægtig, men da jeg flyttede hjemmefra tog jeg på. Jeg købte ikke pizza, is eller slik. Jeg ved ikke hvordan man laver sovs, og jeg hader at skrælle kartofler, så der var problemet heller ikke.

Det lå altså i helt almindelige ting, så som pasta, og at det billige kød altid var det med mest fedt i osv.

Hvis man skulle købe de sunde alternativer, så ER det dyrere.

Eksempel fra Netto:

1 kg hvid pasta: 7 kr

Et HALVT kilo Levevis fuldkorns (det biligste fuldkornspasta): 9 kr!

Kiloprisen er altså dobbelt så stor...

Mit problem lå så også i, at jeg TROEDE jeg vitterligt ikke havde nogle penge at leve for, så jeg købte ALTID det billigste, hvilket så ofte var pasta med pesto eller lignende. Hvis jeg var sulten, købte jeg billige pølser og stegte til.

I kan tro det var billigere end fisk og diverse grøntsager, og i kan tro man skulle spise meget for at blive mæt af den slags!

Heldigvis gik det op for mig, at jeg økonomisk havde mulighed for at købe lidt bedre. I kan sikkert kende det: man er lige flyttet hjemmefra og er ræd for at gå i minus på kontoen, så man tror man kun skal købe det billigste.

Efter denne ændring faldt vægten igen til normalvægtig.

Mit indlæg er mere for at rette dem der siger, at det at tage på kommer af dyre ting som kage og chips, og at det at leve sundt er billigere.

Nej, for at tage på kommer netop af hverdags-maden, og her er det mest usunde altså det billigste.

Ja

Det var egentlig "bare" det, de andre ting vil jeg ikke tage stilling til, da jeg ikke ved nok om emnet. Jeg har ikke været mordibt overvægtig og kan derfor ikke berette om hvordan det føles, eller hvor meget viljestyrke man har.

... ikke aktivt vælger at GØRE NOGET, har jo reelt valgt intet at gøre.

;)

Nu har jeg ikke lyst til at skyde skyld for noget på nogen - det er jo ikke ens egen skyld hvis man er syg eller genetisk disponeret for det ene eller andet.

Men det er stadig ens eget ansvar hvad man gør ved det, og hvilke valg man tager.

Jeg vejer for meget - lige nu har jeg ikke den store motivation til at gøre noget ved det (jeg er ALT for glad for god mad) - men så er det søreme også mit eget ansvar! Dermed NÆGTER jeg at jamre over min vægt. JEG kunne bare vælge at spise sundere - noget jeg i øvrigt også ville spare penge på, da gode grove grøntsager er billigere end de lækkerier jeg holder så meget af at tilberede... Jeg sørger for at motionere og siger nej til mange fristelser - men ikke nok...

Min bror er også alt for stor - i hans tilfælde er det "alle mulige andres skyld" - og ikke fordi han propper i hovedet. Jeg må indrømme at jeg er MEGET træt af at høre hvor slemt det er - når jeg samtidig ved hvad der ryger indenbords.

Som jeg ser det er han voksen og normalt begavet - hvad han VÆLGER at putte i munden er hans eget ansvar.

Jeg er meget enig med Salvia - når først motivationen er der og er god nok - så KAN man også gøre noget!

(og skulle jeg komme i tvivl, kan jeg jo netop bare se på hendes flotte eksempel på en livsstilsomlægning der virker!!)

Vi ER ansvarlige for vores eget liv. Der kan være udefrakommende tng som man ikke vælge fra eller til (sygdom, dødsfald, fyringer) - men man kan vælge hvordan man vil håndtere den situation man kommer i!!

Sandra; Det du skriver mht at du ikke bliver mæt af fuldkorn fx. Det er der noget om når du ikke er VANT til at spise det

Når din krop er vant til en masse kulhydrater og en masse hvidt brød, hvid pasta og stivelse som får blodsukkeret up high og ned igen, så det klart at din krop ikke bliver mæt.

Det hvide brød, pasta osv giver nemlig en bombet mæthed, dvs du føler derfor det mætter længere. Du skriver så at du ikke bliver mæt af det fiberige pasta og det grove brød og ved du hvorfor; Fordi din krop er vant til det usunde. Den er vant til at få det "boots" af hvidt..

Det kræver at man omstiller sin livsstil, dvs ikke bare spiser groft en uge og tænker "det virker ikke, jeg er stadig sulten" og så går man over til det usunde hvide igen. Man skal holde ved og fortsætte. Lidt ligesom cola og vand. Folk der siger at vand ikke mætter deres "tørst" Men det gør det når de drikker cola. Det er fordi kroppen er vant til al det sukker så føler man ikke at man bliver "mættet" af vandet i starten. Indtil kroppen vænner sig til det.

Hvis jeg normalt spiser morgenmad når jeg står op, men vil vælge at ændre det til ikke at spise morgenmad når jeg står op. Så er kroppen vant til at være sulten når jeg vågner. Hvis jeg i nogle gode dage lader vær med at spise om morgen selvom maven er sulten, men jeg ignoerer det. Så vil den stoppe med at være sulten lige pludselig fordi den vænner sig til det.

Kroppen kan vænne sig til mange ting.

Ja, måske det er lidt dyre at handle det sunde, men til gengæld skal man i længden spise mindre af det som Annemette også skriver. MEn..... Kroppen skal altså have lov til at vænne sig til det.

Vicky - jeg skriver ikke som sådan, at du skal tage dig sammen, jeg gengiver blot hvad du selv skriver, du mener, andre skal. Og andre står nok mulige så uforstående overfor en så dårligt gennemtænkt kommentar, som du lige nu gør det. At tage sig sammen kan selvfølgelig være at rette op på de ting, der gør, at hovedet ikke er klar til at ændre kost, og det er også det, jeg selv arbejder mest med, men disse ting bliver jo kaldt dårlige undskyldninger, hvis en svært overvægtig siger det. "Jeg har det dårligt med min mor og har svært emotionelle problemer pga. dette - jeg er nødt til at arbejde med det først" - eerp, dårlig undskyldning! ..nej, vel?

Tag et eksempel som dette:

En person spiser ekstemt sundt

- 1-2 stykker af den sundeste rugbrød med fedtfattigt pålæg med grønt ovenpå til morgen.

- et par gulerødder til formiddag.

- et stykke ovnbagt fisk/kylling til middag med en ordentlig skål blandet GROV salat.

- 1-2 stykke rågi knækbrød med tomater til eftermiddag.

- et stykke ovnbagt fisk/kylling til middag med en ordentlig skål blandet GROV salat (andre ingredienser end førnævnte selvfølgelig).

Og dyrker meget og god motion

5 km. løbetur 3 x ugen + 10 km. løbetur 1 x ugen.

Styrketræning hjemme på gulv/bold med vægte 3 gange i ugen.

Og denne person er STADIG overvægtig.

Er det personens "egen skyld"?

Det er et groft eksempel, og det sker nok sjældent således, men pointen er at andre ved jo intet om, hvad overvægtige gør og ikke gør...

Sandra - jeg er vant til det sunde, det er det usunde der er undtagelsen. Det du skriver er jeg udemærket godt klar over, det ville være dumt at skrive noget som det, jeg skrev, hvis ikke, det var prøvet af.

Så længe du vælger at læse mine ord som du lyster, så tror jeg bare jeg springer over denne debat.

Mht dit spørgsmål: nej, jeg ville synes personen er sej. For jeg ved denne ville nå sit mål med den indsats!

Og jeg vil aldrig pege fingre som du gerne vil have mig til at gøre.

Men jeg vil aldrig bebrejde andre for mine ekstra kilo eller problemer.

(Ej, det er ikke sandt. Jeg synes stadig han var en båtnakke, ham der kørte ind i mig, men det har i bund og grund ikke andet og gøre end mine arme/nakkesmerter. Ikke hvad jeg putter i munden).

Vicky - jeg kan så skrive under på, at den person ikke ville nå sine mål. Eller jo, andre ville sikkert, men jeg gjorde sådan der gennem flere måneder, og intet skete. Ligeledes spiste jeg virkelig sundt den første måned, jeg boede her, og cyklede 22 km. mange gange i ugen ud til hesten - jeg tog kun på.

Jeg vil ikke have dig til at pege fingre. Jeg vil have alle til at stoppe med det.

Det er fantastisk når folk læser ens ord på forkert måde i forhold til, hvad man selv mener.

Jeg giver dig helt ret i at man skal være klar og arbejde hen imod dette - men så spørger jeg bare, alle de "dårlige udskyldninger", er det ikke blot ting, der skal arbejdes med, for at blive klar?

Undskyldninger er rettet mod en selv jo.

Men er de rettet mod samfundet, så skal man grave dybere indvendigt.

Det er det jeg har sagt hele tiden.

Det er det samme. Samfundet = ydre faktorer, og det ydrer er hvad der påvirker det indre.

Har man problemer med for lidt penge, er det jo samfundet, der leder til dette, men det indre, der sker i personen på grund af det, der fører til overvægten.

Samme med problemer med forældre, forskellige årgange osv.

Du kan ikke have en følelse uden en ydre påvirkning. Intet opstår af sig selv.

Den eneste forskel er måden at sige det på, der nok mest bunder i dårlig taleevne. "Det er fordi samfundet vil tvinge mig ud i arbejde!" / "Jeg har ikke overskud til mere arbejde lige nu, og vil egentlig helst slippe og genoprette min energi, så jeg fortsat kan leve optimalt".

enig.

Jo ydre faktorer kan påvirke en.

Men der er forskellige måder at man SELV kan håndtere dem på.

Hvis jeg skulle bøje mig efter, hvad der er kommet efter mig de sidste 10 år, så havde jeg været indlagt på den lukkede.

Men jeg har VALGT, at det er ok at være ked, det er ok at have svært ved at håndtere nogle ting. Men det er ikke ok, ikke at gøre noget ved det. -Om det så bare er det mindste minimum.

Enig.

Men er der virkelig nogen, der ikke gør "bare det mindste minimum"? Selv dem der vælger bare at sidde hjemme og lave ingenting - for dem er det nok det rigtige at gøre i den situation, fordi de andre alternativer blot ville fører til større dårligdom.

Før jeg blev indlagt første gang (tilbage i 2007) bruge jeg snart en måned på blot at sidde og kigge ind i en væg og drikke en hjelvedes til masse sodavand. Min mor er af den opfattelse, at jeg havde det virkelig dårligt, men det var faktisk den tid af den del af mit liv, hvor jeg havde det bedst - jeg havde brug for blot at lukke af for at bevare min sanitet og komme videre når muligt. Til den dag i dag husker jeg stadig den tid som den tid, jeg havde det rigtig godt.. Det er egentlig tankevækkende.

Alle levende væsener er designet til at overleve, altså er der ingen mennesker, der bevidst vælger det forkerte valg i den givne situation - selvom det kan se sådan ud for andre. Det er trods alt kun personen selv, der kan føle, hvad der er det rigtige at gøre.

Nej vent, jeg er IKKE enig i at man selv vælger, hvordan man tackler de ydre påvirkninger. Disse håndteres som det falder personen ind, som personen er blevet "skuet sammen" af opvækst o.l.

Selv vis man er "stærk" og vælger at bekæmpe ting på bedste måde, så har man jo stadig lært sig evnen til at forstå hvordan/hvorfor, dette skal gøres, udefra, eller er født med den = genetik.

interesserede, så linker jeg lige til min bacheloropgave i psykologi (i øvrigt bedømt med et 12-tal og udgivet i akademisk antologi om krop og samfund, hvis det har betydning for nogens vurdering af dets 'videnskabelige værdi').

Det er et radikalt andet perspektiv på overvægt og hvad det har for konsekvenser for overvægtiges potentielle selvforståelser og handlingsmuligheder.

rudar.ruc.dk/bitstream/1800/6192/2/ M%C3%A6rket%20- %20En%20unders%C3%B8ge...gheder.pdf

Sandra: Du har valgt at have hest, men ikke råd til at spise fornuftigt ? Det er jo et priotetsvalg. Hvis du kun vil bruge 700 kr på mad, ja, så bliver du jo nød til at købe det billigste, du kan få. Dette er et valg. Du kunne f.eks. omlægge din økonomi, så du kunne bruge 1500 kr på mad m.m. Så ville du rigligt have råd til den sunde livsstil, som du efterlyser.

I og med at du har valgt at bo på landet, giver du sikker ikke ret meget i husleje, i forhold til en i KBH.Og derved har du mange fler penge til rådighed end person som bor i KBH. Dette er også et valg du har taget. Du kunne også vælge at tage et extra job, så ville du have flere penge at leve for.

Alt er et valgt, som man tager.

Jeg har aldrig hørt, så dårlige undskyldninger før. Det er samfundets skyld at du er plaget af overvægt. Nej, gu er det ej. Det er de valg som du hele tiden tager. Du vælger offerrollen, hele tiden. Ændre din indstilling og tag ansvar for dine valg, handlinger og dit liv.

Og så til sidst, så vil jeg gerne vide hvilke stoffer det er fødevareindustrien putter i vores mad, som gør os afhængige af den ?

Saramalou: Super spændende læsning

Hanne - du er ikke møj pæn at høre på, men skidt med det.

Jeg var nødt til at flytte herhen, da det både var for dyrt hvor jeg boede før, og skulle væk fra det dårlige miljø, jeg påvirkedes negativt af. Jeg måtte tage lån og har derfor ikke meget at gøre godt med nu, så jeg spiser billigere et par måneder, så mine dyr har alt, hvad de har brug for. Ville have været ked af at sælge hesten blot fordi, jeg et par måneder sidder mere stramt i det. Jeg har gjort, hvad jeg har gjort og nu gør, for at bedre min forhold og komme videre - der er intet, jeg gør, der er dårlige undskyldninger, det er blot årsager og ting, jeg forholder mig til og kommer videre.

Se igen, en antagelse. Du antager at jeg blot generelt har valgt at prioritere min økonomi således. Det er ikke tilfældet, det er som det er nu, da jeg herefter vil have flere penge end jeg før havde. Der var ikke andre passende boliger end denne, da jeg var nødt til akut at flytte.

Jeg indtager ingen offerrolle, det ville jeg aldrig tillade mig selv, det er ynkeligt. Selvfølgelig forklarer jeg ting i denne tråd, i et forsøg på at give udtryk for, hvad min pointe er - hvad skulle jeg ellers i min egen debat? Men denne tråd er skrevet "for" andre overvægtige, jeg klarer mig selv fint, men det er stadig lettere for mig at komme med mine egne eksempler, eftersom jeg jo ikke lever andres liv.

Forresten, dette er moi:

Skal jeg stadig droppe undskyldningerne og tage ansvar for min overvægt?

Og jeg kan ikke tage ekstra arbejde, jeg er førtidspensioneret da psykiatrien har dømt mig fuldstændig uduelig.

Det er vist "bare" sukker og andre egentlig almindelige ting. Jeg har ikke læst videre om det, andet end hvad jeg har fået at vide flere steder og læst i nogle få artikler. Men sukker skaber også en dårlig effekt i kroppen, så man vil have mere og mere. Der er rigtig mange forskellige ord for "sukker", og derved kan det skjules, hvis ikke folk er opmærksomme på dete.

Du svarede ikke på det med tilsætninger i fødevarene ?

Du har valgt at have dyr, som er lig med en udgift. Det kunne lade vær med at have. Eller vælge en billiger sport end ridning.

Det er hele tiden bevidste valg, som du tager. Det er ikke samfundets skyld at du vælger som du gør.

Jeg glemte det, men se over dit svar - jeg har svaret.

Jeg HAR råd til både at have mine dyr og spise sundt, blot ikke lige i denne måned og sidste, da det kostede at flytte - men flytningen bedrer både forhold og økonomi. Hvilket i dette er et dumt og uansvarligt valg?

Jeg kan ikke helt forstå, hvordan andre mener, de kan bedømme, om jeg (eller andre) indtager nogen offerrolle. Jeg forklarer, at det gør jeg bestemt ikke - men det gør jeg altså! Ifølge andre, der ikke er mig, ikke kender mig, udelukkende har læst hvad jeg har skrevet i en tråd på nettet for at forklare en pointe, der egentlig ikke har meget med lige mig at gøre, men forklarer at ikke alle er ens og ikke alle har samme muligheder.

Det er efterhånden ret generelt at fortæller man, hvordan man har det - så klynker man. Hvornår er det blevet forbudt blot at fortælle, hvordan ens virkelighed er? Jeg behøver ikke at indtage nogen offerrolle for at fortælle dette. For mig er det blot kolde facts, og jeg har jo intet skrevet om, hvad jeg gør/ikke gør ved de ting.

Gud, hvor jeg savner en social eller socioøkonomisk vinkel på det her.

Det er nemt at gøre det til et individuelt problem. Det gør man både når man siger, overvægt er selvforskyldt, eller at den overvægtige ikke selv er skyld i det.

Men det er i meget, meget høj grad de grupper med enten lav indkomst enten lav uddannelse, der spiser usundt - og ryger - og er overvægtige - og dør for tidligt.

Det skyldes ikke kun at sund mad er dyrere end usund - det skyldes også kultur; manglende viden eller værdier om at sund mad er vigtig.

Studerende har notorisk få penge, men lever oftest relativt sundt. Hvorfor? Fordi de ofte kommer fra ressourcestærke/veluddannede hjem eller færdes i miljøer hvor dét er normen, og hvor deres omgivelser således påvirker i retning af at spise sundt.

Det er altså et spørgsmål om, hvor mange ressourcer man har: Økonomiske men også kulturelle og sociale - og det påvirker igen ens personlige ressourcer, dvs 'viljestyrke'.

Så i stedet for at diskutere hvis SKYLD det er,skulle vi så ikke diskutere, hvordan vi gør noget ved det?
Sætter vi os som samfund og siger 'det er dit eget problem for det er din egen skyld'? Gør vi noget med incitamenter - økonomiske eller andre?
For når individerne ikke har det godt, så har fællesskabet det heller ikke godt. Så hvad gør vi?

I

PS. Buhl - jeg tænker at din nedladende kommentar om mit universitets institut blot er et udtryk for din kulturelle baggrund og den praksis, du er blevet socialiseret ind i

Issina - godt skrevet. Nu ved jeg ikke, hvor meget, du har læst, men jeg har gentagne gange forsøgt at forklare, at tråden hverken handler om hverken skyld eller hvem, der har ansvar for at gøre noget ved det, men "blot" det sociale aspekt at overvægt er så tabu og disse folk dømmes uden omtanke.

Det er nemlig kultur/social arv/opvækst der gør det, og jeg er fuldstændig enig i, at i stedet for at diskutere skyld - hvilket jeg heller ikke gør, trods folk tror, jeg giver samfundet hele skylden som helhed - så burde man se på en løsning. En del af løsningen for mig at se er, at fordommene får et nyk og der opnåes forstående for, at folk påvirkes til alt, hvad de gør - altså det, du også skriver.

Men som du nok kan se, mener de fleste vist, at man "bare skal tage sig sammen", og forståelse er lidt halvsvær at opnå...

Jeg er selv førtidspensionist, men jeg har taget et bevidst valg om at tage en HF-eksamen over 6-7 år i stedet for 2 år. Og jeg vil gerne på universitetet og læse , fødevarevidenskab eller human ernæring, men det er ikke sikkert at jeg bliver så rask at det kan lade sig gøre.

Og selvom du er pensionist, må du have et job, med en løn på 60.000 kr. uden at der trækkes i din pension.Så Jo, du kunne måske godt have et job, hvis det hamonerer med din sygdomstilstand.

Med hensyn til sukker i fødevarene. Så tilsættes det som smagsvariant til forskellige færdigretter eller som konserveringsmiddel. Men du har igen et valg, lad vær med at købe færdigretter. Og tag i stedet et kursus på aftenskolen i madlavning, hvis du ikke har de store færdigheder udi madkunst.

Jeg har ingen steder skrev at det var dumme valg, som du foretager dig.

Blot at det er valg.

Hanne - selvfølgelig er det valg. Men det er ikke valg henimod overvægt eller andet værre, det er valg henimod det bedre.

Jeg kan ikke tage job eller uddannelse. Jeg har forsøgt flere gange, men det fungerer ikke for mig, så nej, der er ikke noget valg.

Men jeg ved godt, at man godt må - jeg har haft undersøgt det hele.

Jeg må være træt, jeg glemmer dele af mit ønskede svar efterhånden.

Jeg køber ikke færdigreter - jeg er endda meget god til at lave mad. Igen tager jeg ikke udgangspunkt i mig selv, men blot generelt.

Hvis vi tager en person, der arbejder hårdt for bare at have råd til pasta og færdigretter, så tror jeg næppe, denne har tid/overskud (evt. råd, jeg ved ikke, om det koster noget) til at tage kursus i madlavning.

Men det var nu heller ikke det - det er blot det at der er så mange ting, hvori der er skadelige stoffer, og ikke alle er klar over det, så de ryger i fælder uden bevidst at vælge det (fordi de ikke ved det, altså).

Men Hanne, det interessante er jo HVAD der får mennesker til at vælge som de gør.

For at der ER valg er alle vist enige om. Men hvorfor vælger folk forskelligt? Hvorfor vælger man det, der så åbenlyst er skidt for én - hvad enten det er smøger, pomfritter eller voldelige kærester??

Jeg ved det ikke!

Jeg ved bare, at mennesker ikke handler rationelt - og jeg synes vi skal holde op med at bilde os selv ind at de gør (ved f.eks. at sige 'du kan jo bare...')

Så hvordan flytter vi folk - også dem for hvem det sunde valg ikke falder naturligt?

Mine løsningsforslag er:

- mere madundervisning i folkeskolen (på en måde der skaber madglæde, ikke som jeg husker hjemkundskab)

- højere moms på det usunde, f.eks. sodavand, slik og smøger

- ingen moms på grønt

- lægeordineret (og tilskudsberettiget) madkurser som del af sygdomsbekæmpelse

- ingen reklamer for usund mad (fastfood, slik mm) i børne-sendetider

Og JA det er indblanding fra statens side. Men staten blander sig i forvejen - staten er jo os allesammen, og det der netop gør os til et samfund er at vi blander os i hinandens liv. Ellers ville vi leve på hver vores ø - og sejle vores egen sø. Det ønsker jeg ikke!

Så lad os da lægge pres på nogle politikere for en fornuftig sundhedsstrategi - og ikke bare endnu en oplysningskampagne, som kun rammer dem der er modtagelige i forvejen = dem der lever sundt.

I

Issina - dine forslag er gode, men det vil ikke gøre den store forskel.

Jeg vil nu være rigtig højrøvet at påstå, at jeg godt ved, hvad det er, der får folk til at spise forkert.

Mennesker er rationelle - på det stadie, de befinder sig.

At spise er overlevelse, at spise er det, vi fra barnsben har forbundet med tryghed (mors bryst).

Spises der forkert, er det for at hjælpe sig selv - med mindre spelvfølgelig, det blot er fordi, man ikke ved bedre eller ikke har råd, hvortil dine forslag vil hjælpe. Men for de fleste er årsagen meget dybereliggende, og det er vitterligt mentalt/emotionelt ubalance, der gør det.

Overvægtige spiser ofte for at HAVE kontrol. For at kontrollerer følelserne, for at "danne sig et ydre lag", der beskytter mod omverdenen.

Altså er der mange, maaange aspekter, og bunder i mange ting mht. samfundet. Det er vel også på sin vis samfundet, når folk bliver for stressede pga. uddannelses/arbejdspres, socialt pres, problemer i familien i alverdens afskygninger.

Skal det afhjælpes skal hele verden gøres "optimal", ellers der skal opfindes en mirakelpille, der fjerner alt overskydende fedt og gør en superfit.

Det er selvfølgelig godt at gøre noget, og dine tiltag vil gøre det lettere for nogle, men jeg synes, et rigtig stort skridt ville være, blot at have forståelse for de overvægtige og vise støtte - det er det, de fleste har brug for.

Jeg tro at det drejer sig om den opdragelse man får af sine forældre og andre primære personer i barnets opvækst. Samt om man vælger at uddanne sig gennem hele livet. Som er afgørende for de valg man træffer.

Jeg var til et interasant foredrag med Andreas Helstrand og en anden peron, som vist nok hed Ankerstjerne. Han fortalte om vindermentalitet og hvordan man skabte en vinder generalt.

Det er i den grad skabt ved, at man vælger de rigtige briller, at se verden igennem.

Hvis man er født med de forkerte briller, er det tilladt at skifte dem ud som ældre/voksen.

...Sandra, det var da en imponerende viden, du har - at de (konstruktive) forslag jeg kommer med ikke vil gøre en forskel. Men siden du så skråsikkert kan annoncere det - hvad er DINE forslag så?

Tror du virkelig at et stop for pegende fingre vil hjælpe alene?

Jeg er enig i at stigmatiseringen skal stoppe - men jeg synes godt nok du ser enøjet på det lige nu hvis du tror det løser ALT.

Der må politisk og fælles handling til - mener jeg.

I

Hanne - jeg kopierer lige noget af min egen tekst længere oppefra:

"Jeg synes, jeg er HELDIG. Jeg synes det er fedt, at jeg er nødt til at tage så mange udfordringer op for at nå mine mål, og jeg gør det dag på dag. Jeg ser positivt på alt og får alt vendt til noget godt - det er ætset fast i min hjerne efterhånden. Ved at min krop er, som den er, er jeg nødt til at motionerer ekstremt meget og udelukkende spise mega sundt. Og det er jeg GLAD for, for år jeg opnår dette, og samtidig er udviklet mentalt på vejen, så tror jeg ikke, der er noget, jeg ikke kan gøre. Som skrevet før er jeg hård ved mig selv, og jeg accepterer ingen dårlige undskyldninger, men er nødt til sommetider at acceptere årsager, og at sådan er det bare lige nu, da alternativet ikke er overordnet bedre. Men jeg har stadig empati for andre."

Er dette vindermentalitet?

Issina - jeg skriver ikke, at dine forslag ikke vil virke. Jeg skriver at de vil virke indenfor den gruppe, der ikke ved bedre/ikke har økonomien (madkurser og billigere frugt/grønt).

Men da størstedel af de overvægtige ikke er overvægtige af ovenstående grunde, men af psykiske grunde, der er printet ind gennem hele deres liv, så vil det ikke hjælpe at tage et madkursus.

Jeg har besvaret dine spørgsmål i svaret før.

Nej, jeg mener IKKE at det vil løse alt at skabe større forståelse, men det er et stort skridt på vejen, for er der forståelse, så kan der gøres noget ved det på det personlige niveau, i stedet for, at folks "ustabilitet" blot gøres værre ved, at der peges fingre.

Som skrevet er der mange aspekter - lige mange, som der findes folk, og da det ligger i social arv/opvækst og kultur, så skal der sættes ind på hvert område her, der egentlig i sig selv intet har med overvægt at gøre, men hvor overvægt blot er en "bivirkning" af problemet.

Jeg har ikke nogen universel løsning, da der er for mange ting til, at jeg overhovedet nogensinde ville kunne remse dem op, plus at jeg ikke har nogen viden på alle områder.

Men det er hele min pointe. Det kan ikke fixes bare sådan, og de fleste overvgægtige har det ski svært - så hvorfor ikke være forstående og positiv overfor dem, som ved alle andre - gensidig respekt til alle?

Buhl: Du er direkte komisk - jeg kan ikke lade være at grine lidt af dig

Jeg har intet sagt om RUC?

Endnu en gang vrøvl med alle dine (udokumenterede) fordomme, samt kategorisering af mig som person uden overhovedet at kende mig.

Du er svær at tage seriøst.

Buhl - det kan godt være, jeg også bare er fattesvag, men jeg så nu også, at du ikke forklarede dig og blot kastede det hele tilbage som spørgsmål eller sarkastiske vendinger. Whopper spørger efter forklaring, hvortil du blot spørger hvad forklaring, hun ønsker. Ligeledes kom du ikke med nogen forklaringer til mig, men skrev mere eller mindre blot, at du ikke er enig - en konstatering der ikke er videre debatskabende, da der ikke er noget at gå ud fra, intet at opnå forståelse via.

Jeg er godt nok ikke psykologiuddannet, hell, jeg har ikke engang 9. klasse, så jeg forstår ikke de fine ord, der nogle steder bliver brugt, men jeg kan da stadig se, at du ikke har svaret noget videre på noget.

Du skrev vist også til mig et sted, at du "ikke gad at forklare dig lige nu" (det var ikke de ord, jeg indrømmer at jeg ikke gider gå tilbage og kigge, men betydningen var noget i den stil).

Jeg synes det er spøjst at du kommer ind i en debat med den mentalitet, at du egentlig ikke gider forklare dig noget videre. Er det så ikke bedre blot at blive væk, frem for at blive misforstået på baggrund af mangelfuld formulering?

sagt om RUC, men du har sagt noget om mine 3 fordomme, hvoraf den ene var om RUC.

Personen bagved er ikke relevant i denne debat. Udtalelserne er, og det er dem jeg kommenterer.

Sandra, jeg skriver tingene een gang (bortset fra jeg lige har gentaget dette). Beklager jeg har spildt det meste af tiden af med forklare hvorfor det er svært ikke at have fordomme, og ovenikøbet troet at modtageren tog sig selv alvorligt i et offentligt fora.

Nej, jeg skriver at det ikke er frugtbart at fortsætte vedr. FV - jeg får ikke noget ud af det, og det vil tage lang tid at forklare hvad jeg mener på skrift, og lige så lang tid at forstå hvad du mener på skrift. Timevis hvis vi stod i det samme lokale og kunne pege på eksempler og se hvornår den anden fik rynker i panden. Ti gange længere tid hvis det skal foregå skriftligt. Eller hundrede.

Kort sagt er min opfattelse af fri vilje uafhængig af hvem man er og i hvilken situation man står i. En mand med dårlige gener, trist barndom og manglende arme og ben, som er sømmet fast på væggen, og bliver truet på livet af en galning, har efter min mening lige så meget fri vilje til at beslutte sig for at tage ud at surfe ved Ringkøbing som alle andre. Han har bare ikke de samme muligheder som mange andre, og lykkes det ham alligevel, er der nok nogle omkostninger og risici. Men det har ikke noget med hans frie vilje at gøre.

Hvis du læser et HN-indlæg og i ramme alvor mener du ikke har nogen fri vilje fordi det påvirker dig til noget om 3 dage.. jamen sikke et liv. Hvis her står noget om dejlige kolde øl i sommerheden, har du så ikke muligheden for at lade være med at købe øl til næste weekend? Så frikender du så ikke Breivik og Pol Pot? De fik jo "også bare nogle oplevelser" som fik dem "til noget"?

Det er ikke fordi du har læst noget om frie VALG i stedet for fri vilje? For man har jo ikke valget til at gøre noget bevidst, hvis man ikke kender til muligheden. Det frie valg forudsætter at fri vilje eksisterer. Men at fri vilje eksisterer, betyder ikke at det frie valg gør. Der skal mere til. Manden der er sømmet op på væggen, har fri vilje men ikke særligt frie valg. Og jeg har ikke mere tid til HN.

Buhl: Så dette er ikke personligt?

"Det bekræfter mig i at humanister ikke er objektive, ikke saglige, ikke refleksive, og ikke målrettede."

Jeg har lige googlet. Navnet på coasten var Rasmus Ankersen, jeg kunne ikke huske efternavnet, beklager.

Ja, det er altid samfundets skyld og de tykke er ofre, de tynde er onde.
Er vokset op med at være tynd og er stadig tynd, jeg spiser normalt og til tider usundt, siger ikke nej tak til slik, sodavand og McD.
I folkeskolealderen, sad sundhedsplejersken og anklagede mine forældre for at sulte mig og gav mig dårlig selvtillid omkring min vægt. Fik ofte fortalt at jeg var sygeligt tynd og burde gå til lægen.
Fik klassens tykke pige, der havde et problem med overvægt sådanne kommentarer?

-Nej, det gjorde hun ikke, der er bare et tabu omkring tynd kontra tyk.

Hader derudover kommentaren, "Du er tyktynd og dine organer er dækket af fedt". For sådan er det ikke, har fået målt min fedtprocent og den er for lav(hvilket BMI´en stadig er).
Jeg har bare arvet min fars stofskifte, han kan i dag spise hvad han vil og se normal ud.
Jeg har aldrig valgt at være tynd.
Ville bare ud med da jeg synes det meste af det du ts har skrevet er en gang pjat. Ja, jeg har flere overvægtige veninder, behandler dem som alle andre.
Enig med dig MiaL, kender følelsen.

Buhl - hvis du generelt mener, at der ingen forståelse kan opnås via skriftlig debat, ja, så synes jeg, du spilder andres tid, når du skriver i debatten alligevel og ikke mener, det er det værd at forklare dig ordentligt.

Jeg har læst og hørt om fri vilje, og det er det, jeg går ud fra. Men det lyder som det, du skriver som frit valg, så jeg vil da læse mere op på det. Men jeg tror nu næppe, jeg har misforstået det - også i artiklen, jeg har postet, beskrives det som fri vilje - at kunne tage en beslutning uafhængigt af nogen påvirkninger.

Igen ville jeg ønske, du gad forklare dig. "Beklager jeg har spildt det meste af tiden af med forklare hvorfor det er svært ikke at have fordomme, og ovenikøbet troet at modtageren tog sig selv alvorligt i et offentligt fora." - jeg kan ikke se, hvorledes jeg ikke tager mig selv alvorligt, så når du kommer med en sådan kommentar, så ville jeg gerne have en forklaring på, hvorfor, du mener sådan. For jeg kan ikke se det.

Iben D - Som jeg har skrevet til mange andre - du tager udgangspunkt i din egen verden. Du er farvet af at være blevet kommenteret for at være tynd, og at det samme ikke er sket for de overvægtige. Jeg kan så fortælle dig, at der er MANGE overvægtige - specielt i lande som USA - der mobbes på det groveste, chikaneres, overfaldes og lignende. Selv her i DK er det ofte et problem i de lavere folkeskoleklasser specielt, at tykke børn bliver mobbet. Men selvølgelig er der også nogle, der ikke bliver generet.

Samtidig er der mange tynde, der får at vide, at åh, hvor er du heldig - gid det var mig! Og nogle, der får at vide, de er omvandrende skeleter.

Verden er broget, se uden for dit eget perspektiv.

Jeg kan sagtens tage, at jeg bliver kaldt svag, at jeg anses for at have taget en total offerolle og intet kan finde ud af selv, og at der menes, at alt jeg skriver, er noget værre pjat. Jeg har intet behov for at opretholde noget ego, så såfremt, det kan hjælpe jer, må I gerne smide alle verdens problemer over på mig. Det er helt OK. Men tænk over dette: I kommer ind og skriver grimt. Både om overvægtige (jeg skriver overvægtige, I skriver tykke/fede), I beskylder folk for ikke at have nogen rygrad og er generelt grimme at høre på. Jeg skriver intet grimt, men svarer folk på fornuftig måde (med bette afvigelser når folk fortjener det). Jeg prøver at skabe en forståelse og en samhørighed, mens I er fjendtlige og vil have, hver og en skal klare sig selv og I vil i hvert fald ikke høre nogle "dårlige undskyldninger".

Hvem tror I, har den bedste indstilling for positiv udvikling?

Vi kan flytte folks indstilling ved at være rollemodeller, ikke ved at prædike. Være lyset i hinandens liv, ikke den lille djævel på skulderen.

Salvia - det har du ret i.

Jeg fortæller kun folk "i virkeligheden" om min mening, hvis de spørger eller samtalen når ind på det/det er relevant i forhold til et aktuelt problem. Derudover "udøver" jeg blot de ting, jeg ellers ville fortælle om.

Men på nettet er det mere frit, i form af at folk selv vælger at være med i en debat, og en debat jo netop er til for at udveksle meninger.

TS en fantastisk debat du fik sat i gang, jeg har faktisk taget mod til mig i et par dage for at åbne tråden.

Jeg vil meget gerne have lov at komme med lidt indput, dog vil jeg åben erklære at jeg arbejder med kostomlægninger i min dagligdag, hvilket formentlig vil kunne se på dette indlæg.

Jeg går personligt ikke ind for slankekure, men kostomlægninger der er udarbejdet individuelt, sådan at der bliver taget max hensyn til specielle livretter, livsbetingelser, arbejdertider, familie osv. osv.

der er ingen der kan omlægge deres kost uden at det har konsekvenser for deres dagligdag.

det tager tid at omlægge, det koster også mere indtil man er komme ind i rutinen, familien skal passes ind, man skal selv finde vejen, men en god ernæringsterapeut vil altid kunne hjælpe til at finde den rigtige vej.

Psyken og omgivelserne er en stor del af en kostomlægning, derfor arbejder jeg altid tværfagligt, både kroppen, psyken og ens livsstil er medvirkende til succes.

Jeg har stor empati og forståelse for den enkelt i en kostomlægning og det kræver sin mand/kvinde

til alle jer der står midt i eller skal igang vil jeg ønske jer alt muligt held og lykke med projektet, for det er et livslangt projekt i har startet bare ved at begynde at se jer rund i de forskellige tilbud men også bare ved tanken.

jette

på humanister generelt.

Hvis du vil se efter noget personligt der udelukkende er rettet mod dig, så kig på sætningen til Sandra: "Beklager jeg har spildt det meste af tiden af med forklare hvorfor det er svært ikke at have fordomme, og ovenikøbet troet at modtageren tog sig selv alvorligt i et offentligt fora.". Det har åbenbart været for sarkastisk siden du ikke har fanget det, og Sandra tror det er rettet mod hende.

Og det bliver mit sidste svar til dig BigWhopper.

åbenbart ikke må tage udgangspunkt i sine egne erfaringer, vælger jeg at gøre det alligevel. Jeg ELSKER mad og i særdeleshed søde sager, og mine gener er åbenbart sådan skruet sammen at jeg tager på i en frygteligt fart. Jeg har derfor valget mellem at spise det jeg vil og blive tyk eller fornægte en stor del af hvad jeg føler som et behov for mad. Jeg har valgt at leve MEGET sundt og dyrke mellem 5 og 6 timers motion hver uge for at holde vægten nede. Jeg er sulten en stor del af tiden, men jeg har efterhånden vænnet mig til at ignorere det, selvom det er meget svært.

Når en overvægtig lægger kosten om eller går på kur forventer mange at tabe sig urimeligt hurtigt. Det man har været flere år om at tage på forventer mange forsvinder i løbet af en måned eller 2 ellers er der tildens til at give op igen, for det virker jo ikke. Og jo det gør det, hvis man giver kroppen en chance og giver det lige så lang tid som man har været om at tage det på.

Jeg synes ikke jeg har specielt store fordomme om overvægtige mennesker, men når jeg i supermarkedet ser hvad folk kommer i indkøbsvognen, så er det altså ikke så mærkeligt at nogle mennesker bliver overvnægtige, også selvom de påstår at spise sundt, lige på nær de 3 marsbar der lige røg i kurven. Selv et lille stykke chokolade som ikke føles som noget i maven kræver ret lang tid motion at få brugt igen.

Jeg synes folk skal være ærlige overfor sig selv og tage ansvar for deres liv. Hvis folk er ligeglade og er overvægtige, så er det et valg de har truffet. Er man ked af sin overvægt kræver det en STOR indsats og første skridt er at tage ansvar for sit eget liv.

Polkamor - selvfølgelig må man tage udgangspunkt i sig selv. Det forkerte i mine øjne ligger i, når man er af den opfattelse, at fordi, man selv har det sådan og sådan, så har andre også, og derved mener, alle har samme muligheder som en selv. For det tror jeg bestemt ikke er korrekt, og ved en sådan tro opstår negativ energi mod de folk, man mener, bare kunne gøre som en selv, og er dovne eftersom de ikke gør det.

Så fint at tage udgangspunkt i sig selv - men man skal stadig have in mente at folk er forskellige, og man udelukkende kan svare for sig selv.

Normalt går jeg rundt i sådan en bobbel og tror, at vi faktisk var relativt rummelige mennesker. Tænk, jeg troede faktisk rigtig universitetssnobbet, at hvis man var et rigtigt dannet (hvilket faktisk ikke er proportionelt med uddannelse), så havde man næsten pligt til at være særlig rummelig. Og så læste jeg Buhls indlæg.

Fordomme er rigtig nok vigtige - ikke mindst i metodologisk sammenhæng. For på sådant et fjollet humaniststudie som psykologi og dansk sprog på RUC, der er refleksivitet og transparens de gældende gyldighedsprincipper, ikke positivistisk reliabilitet. Forestillingen om objektivitet er forlængst afvist - jeg tror sidst vi så skyggen af den i 1967. Så mine forforståelser er altså klare her; jeg synes ikke RUC er et fjollet/useriøst sted - sådan må jeg forstå den tågede implikation om universitetet i Buhls 1. indlæg. Jeg kan sagtens rette kritik af stedet, men alt i alt, vurderer jeg mig ikke mindre fagligt værdig eller kompetent end alle mulig andre studerende. På trods af, at jeg ofte bliver mødt med den forestilling fra særligt KU'ere. Men lad nu det ligge. Jeg har altså en lidt mærkelig personlig interesse i dette ufine personangreb - jeg er både en ureflekteret, ulogisk, uvidenskabelig humanist OG RUC'er. Så bliver det vist ikke værre. Nå jo, jeg kunne være fra det der 'mærkelige' mf-noget.

Du skriver, at entydighed og præcision i sproget er centralt for videnskabelig adfærd; jeg måtte bruge tre gennemlæsninger, før jeg forstod din argumentation mod BW:

"du skriver: "[?]fx hvorfor en psykolog uddannet i de angelsaksiske lande skulle være bedre end en uddannet i eksempelvis DK?" Nej, det er noget du først spørger om i dag, før skrev du "Og hvad er en angelsaksisk uddannet psykolog??" Det passer godt til mine fordomme. Ingen forståelse for vigtigheden af at formulere sig entydigt og præcist. Hvilket gør det umuligt at eftervise eller tilbagevise et udsagn. Harmonerer ikke ret godt med videnskab."

På tværs af 70 indlæg kommer således halve forklaringer på diskussionens indhold ("nej det er noget du først spørger om idag" - hvilket problem refererer det til, måtte jeg spørge mig om et par gange). Intertekstuelle referencer i et dynamisk medie er altså ikke en særlig modtagerorienteret kommunikationsstrategi. Men måske er du bare omgivet af dumme mennesker, der ikke forstår dig, måske er det bare sådan at 100.000 fluer har ret: @!#$ smager godt - men derfor skal man selvfølgelig ikke selv begynde at spise det. Og lige så rigtigt er det, at det er sværere at flytte en tosse 1 meter end at flytte et geni 1 km - og da en del af os humanister således må være tosser - så har du da ret i at blive væk fra diskussionen. Det er jo nytteløst med sådan nogle tåber.

Men når vi nu er ved det - nej det er vistnok rigtig, at BW først spurgte til, hvad en angelsaksisk psykolog er og senere brugte det manglende svar som argument for, at du ikke argumenterede eller - ja - svarede. Og ja, der var så tale om et andet spørgsmål; hvorfor en angelsaksisk psykolog skulle være bedre. Imidlertid er der til stadighed ikke tale om, at du rent faktisk har besvaret det første spørgsmål. Desuden er den sofistiske sprogbrug ikke yderligere præcis, hva'? Altså for os, der er uuddannede i psykologiernes sproggeografiske ophav.

Men lad os lige træde et skridt tilbage til diskussionen. Nej, BW skriver ikke at "Hvis man ikke ved hvad MF er, man ingen viden om RUC, KU-psykologer eller humanister". BW skriver præcist, "Hvilken årsag har dine fordomme så?? de bunder jo tydeligvis ikke i viden, idet du ikke anede hvad mef var." Men dette var jo et svar på følgende:

""Institut for Medier, Erkendelse og Formidling" ???

Hvad ved man sådan et sted, hvordan man skifter kanal på et TV?

Er RUC flyttet til Malmø Vest, eller hvorfor hører det institut under KU?"

For det første er der tale om virkelig tågede implikationer i teksten. Jeg må lave en subjektiv tolkning, og læser herudfra, at den sarkastiske beskrivelse af instituttets mulige vidensobjekt ("hvordan man skifter kanal på et TV") kunne bindes sammen til RUC, fordi det forestilles at RUC kunne have sådan et institut. Altså en sarkastisk holdning til RUCs vidensobjekter (de er fjollede). Og omkring KU skulle dette så betyde, at det under normale omstændigheder er en utænkelighed at KU kunne beskæftige sig med dette (noget så fjollet), og dermed af uransagelige årsager har bevæget sig ned på RUCs niveau? Eller er det nogle andre implikationer? Men uanset hvad, peger alle disse "fordomme" tilbage på MF; den om RUC og den om KU understøtter blot den første. At BW spørger ind til dine fordommes baggrund, og at dit svar så hævder, at BW nu hævder, at du intet ved om RUC, KU-psykologer eller humanister - det står du vist selv for. I de oprindelige "fordomme" står kun, foruden MF, RUC nævnt - intet om KU-psykologer eller humanister (hvor kom det fra??).

Nu kan jeg godt se, at du følger en meget sofistisk nærsprolig læsning, der lægger sig op ad en valideringsstrategi, der bygger på logisk gyldighed. Det er også godt - særligt i forhod til matematik. Resten af os er nok primært inspireret af de pragmatiske regler for sprog. F.eks. at kommunikation er en two-way street, og at der, for at kommunikationen faktisk er gyldig (altså gældende som reel kommunikation) er et ønske fra begge sider om at opnå betydningsmæssig konsensus. Når jeg læser BWs afvisning af fordommen om MF ved at sige, at du ingen viden har om stedet, læser jeg ikke ind, at det samme gælder for RUC og KU. Jeg læser det som et svar gældende fordommene om MF. Desuden er det vel ikke så mærkeligt at underbygge sin argumentation - også når det gælder fordomme?

Hold da op en smøre. Mit RUC-hjerte følte sig vist ramt. Det må jeg vist arbejde på.

Kærlig hilsen en uvidenskabelig RUC-studerende, der er headhuntet til en ph.d. med 11,7 i snit.

et reelt input til diskussionen:

fra rudar.ruc.dk/bitstream/1800/6192/2/ M%C3%A6rket%20- %20En%20unders%C3%B8ge...gheder.pdf

jeg har ikke meldt mig ud af debatten: Jeg har skrevet jeg ikke svarer BigWhopper fremover. Det tager tid at skrive kortfattet, så der sker ikke mere i dag herfra.

Hej igen.

Jeg fik først tid nu til at læse BA-opgaven. Det er en meget interasant rapport/opgave.

Nu kan jeg tydeliger se at jeg og Sandra, ser det samme problem fra to forskellige synsvinkler.

Tak, Saramalou, for at opridse det jeg ganske enkelt ikke orkede (jeg sidder nemlig og skriver speciale i Retorik på det berygtede MEF på Malmø Vest (den var sjov!)).

Buhls antagelser om humanister synes jeg mest af alt er skægge. Jeg synes egentlig generelt han er ganske intelligent at høre på, men lige her taber han sutten lidt - de antagelser om humanister er så tydeligt udtryk for en ganske bestemt tankegang, som man bliver socialiseret ind i på nogle uddannelsesinstitutioner eller i nogle sektorer - og som det kan være svært at sætte sig ud over.

Til gengæld synes jeg Hanne skal have sådan en her for at være et stjerneeksempel på en god debattør!

I

Jeg har ikke meget mere at tilføje, mest fordi, jeg blot vil ende ud i at gentage mig selv endnu mere.

Men står dog uforstående overfor, hvordan Hanne af Issina regnes for god debbatør. Ikke for at ramme hende på nogen måder, men fordi jeg forundres og altid søger svar.

For mig at se har Hanne ikke gjort ret meget andet end at antage hvorledes jeg lever mig liv og derved kommet med påpegelser, der ikke kan bruges, da antagelserne er forkerte. Hun giver ikke nogen videre forklaring for hvorfor hun mener, hvad hun mener om det egentlige emne, men kører blot på mig - og overser ganske fint, at tråden ikke handler om mig, men at jeg blot sætter nogle eksempler op for mig selv, da det klart nok er det, jeg ved mest om, og kun sætter disse eksempler op løbende for at give en forklaring på nogle af andres spørgsmål. Og så stilles der spørgsmål til mit, men forklares stadig ikke meget om hvad hun selv mener, andet end hvad hun formodentligt regner for gemt i de forkerte antagelser af hvordan, jeg lever mit liv. Tilmed henter hun argumanter ind udefra, der ikke har noget med emnet at gøre, idet det, hun med informationen kommer frem til, er helt forkert.

Jeg synes IKKE det er god debat at komme ind og køre på en enkelt person, når debatten netop drejer sig om, at folks situation er så forskellige, at man ikke kan gå ind og dømme folk umiddelbart. Hvilket hun så gør, og er forkert på den....

At blive personlig ser jeg sjældent som værende en god fremgangsmåde, da mange går i forsvar bare der - altså kommer der intet konstruktivt ud af det. Jeg har da heller ikke været inde og læse på andres præstationer for at finde guf, jeg kan bruge til at rakke på jer for at få min pointe igennem.

Og så synes jeg, det er spøjst, at mit indlæg, der giver udtryk for, hvad det er, der gør de fleste overvægtige, blot har tre . Jeg kan godt se, at nogle kan opfatte den som værende skrevet på arrogant måde, men det er stadig sandt, og det undrer mig, at folk til stadighed ikke forstår dette.